_uploads_gallery_1_1323_full

Veto til USA

Veto skal på en mini-turne i USA i de kommende dage med tre koncerter i Los Angeles – blandt andet på berømte Viper Room –  og en enkelt i New York (se i “Bands på tour”-sektionen t.v.).

– Det er Vetos manager Ulrik Ørum-Petersen, der har fået koncerterne igennem via samarbejde med Tyler Barth fra Robert Tyler Management (hjemhørende i Californien, red.), fortæller Søren Madsen fra Playground Music.

Kontakten til Tyler Barth blev skabt dels ved MXD’s fremstød under South By SouthWest-festivalen i marts (hvor Veto var et af tre danske indslag) og blev senere udbygget ved SPOT Festivalen i starten af juni, hvor Veto spillede for totalt udsolgt hus – med tilhørende store
anmelderroser  – på VoxHall. Her var Barth var blandt de inviterede udenlandske gæster, der så på.

Men ovenstående er ikke eneste udenlandske initiativ for Veto. I oktober skal gruppen på mini-turné i Tyskland som del af ROSAs Skand-All-projektet.