uploads_gallery_6_5926_th Wafande

Wafande på efterskoleturné

Så er datoerne for den første E-TUR i 2012 klar. Wafande optræder de næste tre uger på i alt 10 efterskoler rundt i landet.

Egentlig var der lagt i ilden til en basketballkarriere for sangeren, der har både dansk, fransk og afrikansk blod i årerne. Men vi er nu glade for at Wafande valgte musikken, for fra på mandag tager han på turné til i alt 10 efterskoler fordelt over de næste tre uger.

Wafande er blandt andet kendt for det glade hit ”Gi’ Mig Et Smil”, der både er blevet spillet aktivt på de danske radiostationer, og er blevet populært på YouTube. Sammen med producerne Fresh-I og Pharfar (Bikstok & Natasja) har Wafande indspillet debutalbummet ”Du Ved Det” med bl.a. gæstevokalisterne Stine Kinck, Xander samt rapperen Kaka. Musikken er reggae-inspireret, dansende og glad – så der skal nok komme gang i danseskoene på efterskoleeleverne.

Første efterskoletourné blev arrangeret af ROSA – Dansk Rock Samråd og AFTRYK Festivalen i 2007, og projektet har primært og fortsat til formål at give de deltagende og ofte unge navne live-erfaring fra en længere turné. Desuden vækker koncerterne – forhåbentlig – også elevernes interesse for ny dansk live-musik. Læs mere om projektet her.

Wafandes E-TUR ser ud som følger:
20. februar – Vrigsted Efterskole
22. februar – Nørgaards Højskole
23. februar –  Husby Efterskole
27. februar – Horne efterskole
28. februar – Rovvig Efterskole
29. februar – Faaborgegnens Efterskole
1. marts – Efterskolen ved Nyborg
5. marts – Femmøller Efterskole
6. marts – Hammerum Fri- og Efterskole
7. marts – Ranum Efterskole