10-års jubilæet for Aarhus Calling blev fejret sammen med poppens elite
7. maj 2024
På 10-års jubilæet for Aarhus Calling blev der igen skabt magi midt i Aarhus gågade, da 12 dygtige talenter fra hele landet mødtes med verdens elite af sangskrivere og producere. Den stod på tre dage med sangskrivning og netværk med opbakning fra flere mangeårige samarbejdspartnere.
Tre intensive dage med sessions og netværksaktiviteter fandt sted midt i Aarhus gågade parallelt med SPOT festival, hvor 12 af landets dygtigste sangskriver- og producertalenter deltog sammen med verdens elite af sangskrivere og producere fra den internationale musikbranche.
Fire mødelokaler på The House og fem suiter på hotel Scandic City blev indrettet som studier, hvor deltagerne for hver dag blev inddelt i nye konstellationer, hvor de sammen skulle producere morgendagens næste store hits.
Christine Bülow er en af de sangskrivere, der blev udvalgt til at deltage på Aarhus Calling 2024, og fortæller her, hvorfor oplevelsen har været så speciel for hende: "Jeg har fået nye venner og samarbejdspartnere for livet på AC. Man bonder med folk på en helt speciel måde på AC. Jeg føler at de mennesker, som jeg kun har kendt i tre dage har været mine venner i lang tid".
Christine fortæller, at hun aldrig har oplevet et så højt niveau i sessions før og er glad for al den erfaring hun har taget med sig. "Jeg har fået et helt nyt indblik i branchen og hvordan man skaber en international karriere."
Aarhus Calling gentog succesen fra sidste år og tilføjede et urbanspor til eventet, hvor udvalgte lokale urbantalenter fra Aarhus-området blev inviteret til at deltage. I løbet af dagene samarbejdede de fire artister; Sams, Lay, Abcitoo og Etsub med den erfarne urbanproducer Kewan Padré (Gili, Artigeardit), hvor de hver fik produceret hits til deres artistprojekter.
Lørdag 4. maj afsluttedes eventet med en eksklusiv lyttermiddag på restaurant Hack, hvor danske og internationale branchefolk blev inviteret til at lytte til alle de producerede sange i løbet af dagene. Hvert år kåres 'Best Talent Song' af en udpeget jury, der i år bestod af Cutfather, Tricia Ramos (US) (Disney Publishing & Hollywood Records) og jQue (US) (Justin Bieber, Ariana Grande).
Årets vinder-talenthold blev udråbt af Tobias Stenkjær, der er forperson for DPA, der også sponsorerer en 'Writing tour' til London som en del af vinderpræmien.
Vindersangen, den poppede og progressive: 'But I Don’t' blev skrevet af talentholdet bestående af Christine Bülow, Kristine Hagedorn og Mathilde Johanna Holtti. Produceren på vindersangen, Emil Birch, deltog oprindeligt som sangskriver på eventet, men da en anden producer blev forhindret, trådte han til som back-up producer, og fik tydeligt bevist, at han både kan skrive og producere.
Talenterne fik i løbet af eventet og den afsluttende festaften fyldt kontaktbogen op med en masse nye telefonnumre, så de kan mødes igen, producere og hjælpe hinanden videre på deres internationale rejse i musikbranchen.
Der blev på de tre dage skrevet og produceret lidt over 30 sange, der nu skal pitches rundt i verden til de helt rigtige kunstnere eller finpudses og bruges til talenternes egne artist-projekter.
Årets deltagere ved Aarhus Calling 2024
Talent line-up:
Matilde Hollti
Lula Safia
Jacob Burchart
Emil Sebastian Birch
Simone Ledet
James Jensen
Kristine Hagedorn
Christine Bülow
Lukas Kragh
Emily Bowen
Carmen Tyrell
Camilla Okotie
Urban talenter:
Abcitoo
Etsub
Lay
Sams
A-list danske og internationale sangskrivere og producere:
Dewain Whitmore (US) (Zara Larsson, Khalid)
Tony Ferrari (US) (Ty dolla $ign)
jQue (US) (Justin Bieber, Ariana Grande)
Sara Davis (US) (Cheat Codes, Sam Feldt)
Norma Martine (Ofenbach, Zoe Wees)
ASDIS (DE) (Rita Ora, Illenium)
Moa Lisa (SE) (Gayle, Jessie Murph)
Kristine Bogan (DE) (New Jeans, Disciples)
Cutfather (DK) (Kylie Minoque, Twice)
Chris James (DE) (BTS, Apache 207)
Jacob Ubizz (DK) (aespa, Galxara)
Samuel Ledet (DK) (Marshmello, Blæst)
Chris Burton (DK) (Burhan G, Mads Langer)
Rasmus Gregersen (DK) (The Boyz, GOT7)
Frederik Jyll (DK) (GOT7, The Boyz)
Rasmus Søgren (DK) (Barbara Moleko, FEYI)
DMV (DK) (The Boyz, Misamo)
Læs mere om Aarhus Calling på deres egen side her
Aarhus Calling er realiseret og udviklet i samarbejde med ROSA, og støttet af DPA, Musikforlæggerne, Genelec, Cutfather Productions, Karma Studios og SPOT.
Fotos: Morten Frøslev.