top of page

Fire dage, tre byer og 12 færdig-producerede sange klar til at blive pitchet

2. dec. 2022

2022-udgaven af On Track sluttede onsdag eftermiddag hos Danish Songwriting Academy i Roskilde. Tre hele døgn med sangskrivning og produktion på højniveau, hvor ambitionen har været at finde og udvikle unge lokale sangskriver-, komponist- og producertalenter – med Korma i Aalborg, Turkis i Aarhus og endelig Bandakademiet/Danish Songwriting Academy som stationer på årets tour.

On Track er sangskrivercampen Aarhus Calling på hjul. I år med tilføjelsen NEUSTART, fordi talenterne blev sat sammen med seks professionelle sangskrivere og producere fra både den tyske og den danske scene – alt sammen med målsætningen om at stimulere lokale sangskriver-talenter fagligt og give dem byggeklodser til udviklingen af det netværk, der også er så vigtigt inden for genren.På hver camp var tre lokale talenter blevet valgt ud, og på den enkelte camp blev der produceret tre nye sange dagligt (deraf seks i Roskilde fordi campen strakte sig over to halve dage).


Det var første gang, der var tyske A-writers med på On Track, og det har givet en ny dimension til arrangementet. Dels med indblik i de nye musikalske udviklinger og drejninger, der er i den tyske sangskriver-verden lige nu – de er firstmovers på flere områder. Dels med præsentation af tips til at begå sig på den store tyske musikscene – verdens pt. tredjestørste.– Med årets camp synes jeg On Track for alvor har slået sig fast som et brand for sangskrivere og producere, siger On Tracks og Aarhus Callings leder Rewan Riko.


– Den tyske medvirken har virkelig været givende og spændende – de er meget lig den danske scene: venlige, ambitiøse og fokuserede. Og jeg må sige, at de lokale talenter virkelig har været stærke. At møde dem på deres hjemmebane, gør at de er trygge og derfor spiller godt sammen med de professionelle. Konceptet virker – og uden overdrivelse kan jeg sige, at vi står tilbage med 12 sange, der har internationalt niveau.


Oversigt over de professionelle medvirkende:

Samuel Ledet (DK)

Dillistone (DK)

Andreas Krüger (DK)

Jeppe Pilgaard (DK)

Michelle Leonard (DE)

Robin Grubert (DE)

Nick Bradley (UK)


Oversigt over talenterne:

Elisa Lama (Aarhus)

Beno (Aarhus)

Josefine Damtoft (Aarhus)

Karoline Stensen, der går under det kunstneriske virke Enilora (Aalborg)

Nik Marek (Aalborg)

Miki (Aalborg)

Christopher Snitkjær (Roskilde)

Sara Gustafson (Roskilde)

Silvia (Roskilde)

Tiffany Aris (DE)

4.png
bottom of page