top of page

Kunst & Kultur i Balance inviterer til netværksmøder i Aarhus og København

15. maj 2024

Kom og bliv en del af forandringen i kulturlivet – mød inspirerende kollegaer, del erfaringer og få nye perspektiver, når Kunst & Kultur i Balance inviterer til netværksarrangementer i juni

Kunst & Kultur i Balance inviterer til to netværksarrangementer i juni, hvor personer fra kulturbranchen fra hele landet kan mødes og dele erfaringer, udfordringer og idéer til fremtidige initiativer. Disse arrangementer er en unik mulighed for at netværke, sparre med kollegaer og få ny indsigt i arbejdet med forandring inden for kunst- og kulturlivet.

Hvor og hvornår

Aarhus:

  • Dato: 10. juni

  • Tid: 14:00 - 16:00

  • Sted: Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C

  • Hvilke organisationer møder du? Studenterhus Aarhus, Godset og Kaosteater


København:

  • Dato: 12. juni

  • Tid: 14:00 - 16:00

  • Sted: Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 7, 1711 København V

  • Hvilke organisationer møder du? Dansk Skuespillerforbund. Øvrige organisationer annonceres løbende.

Hvad kan du forvente?

Inspirerende oplæg: Tre forskellige organisationer vil præsentere deres arbejde med forandring. De vil dele de udfordringer, de har stået overfor, og hvilke skridt de planlægger at tage i fremtiden. Disse oplæg giver indsigt i konkrete tilgange og strategier, som kan anvendes i eget arbejde.

Faciliteret netværk: Udover oplæggene vil arrangementet indeholde faciliterede netværkssessioner. Dette giver dig mulighed for at diskutere, sparre og dele erfaringer med andre deltagere. Her kan du møde nye samarbejdspartnere, udveksle idéer og få feedback på dine egne projekter.

Opdateringer fra Kunst & Kultur i Balance: Få en statusopdatering på, hvor Kunst & Kultur i Balance er på vej hen, og hvordan du kan blive en del af fremtidige initiativer.

Hvorfor deltage?

Netværksarrangementerne er designet til at styrke samarbejdet i kulturlivet og skabe et fællesskab omkring arbejdet med forandring. Ved at deltage får du:

  • Nye kontakter og samarbejdsmuligheder

  • Inspiration fra branchekollegaers erfaringer og udfordringer

  • Mulighed for at bidrage til og blive en del af et stærkt netværk inden for kunst- og kulturlivet


Tilmelding

Sikre din plads til et af netværksarrangementerne ved at tilmelde dig her. Den daglige håndtering af Kunst & Kultur i Balance varetages af Tempi og ROSA på vegne af styregruppen, som pt. udgøres af Art Music Denmark, Dansk Komponistforening, Roskilde Festival Gruppen, JazzDanmark, Aarhus Filmværksted, Tempi og ROSA.


Læs mere på KKIBs hjemmeside

4.png
bottom of page