top of page

Ny undersøgelse af vækstlagsfestivaler skal styrke fremtidens musikscener

11 Feb 2026

Med en ny undersøgelse vil Tuborgfondet og ROSA skabe en dybere forståelse af danske vækstlagsfestivaler – til gavn for musiklivets vækstlag og festivalmiljøer.

ree

Hvordan organiseres festivalerne? Hvad driver dem, og hvilken betydning har de for de unge og lokalsamfundet?


Dét er nogle af de punkter, Tuborgfondet og ROSA vil belyse i en ny undersøgelse, der skal skabe ny, systematisk viden om danske vækstlagsfestivaler – med særligt fokus på unges engagement og festivalernes lokale aftryk.


Indsigterne analyseres og præsenteres i en rapport, der skal give festivaler, kommuner og musiklivets aktører konkrete indsigter og værktøjer til at styrke rammerne for vækstlaget og udvikle bæredygtige festivalmiljøer. 


ree

Du kan tilgå vores Danmarkskort over vækstlagsfestivaler her.


Er I en vækstlagsfestival?

Så håber vi, I har lyst til at udfylde spørgeskemaet og hjælpe undersøgelsen på vej!

Spørgsmålene omhandler blandt andet organisering, finansiering, og hvad der skal til for at afholde festivalen. Dele af besvarelserne vil også indgå i vores kortlægning af danske vækstlagsfestivaler.


Udover spørgeskemaet, vil der efterfølgende blive foretaget en række interviews med forskellige festivalarrangører. Hvis I har lyst til at deltage i vores interviews, må I meget gerne angive det til sidst i skemaet. 


Tilgå spørgeskemaet her


Undersøgelsen er en del af Tuborgfondets og ROSAs initiativ Musikhjælp Scenesetup. 

Læs mere om Musikhjælp Scenesetup på www.scenesetup.dk


Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte ROSA på scenesetup@rosa.org eller tlf. 86128444.

4.png
bottom of page