top of page

Open Call: Delegation til Music Week Poland 2026

29 Jan 2026

Vil du deltage i den europæiske musik- og konferencefestival Music Week Poland?

ROSA inviterer igen i år musikere, brancheaktører og andre fra det danske musikmiljø, til at ansøge om deltagelse i Music Week Poland Festival, der finder sted 6. - 10. maj i Warszawa, Polen.


Om Music Week Poland:

Music Week Poland er en ny, ambitiøs musik- og konferencefestival, som så dagens lys sidste år. Festivalen sætter især fokus på musikmiljøet i Polen og Østeuropa – og er en platform for kunstnere og branchefolk fra hele Europa, hvor man kan mødes, udveksle erfaringer og skabe nye samarbejder i et åbent, inspirerende og inkluderende miljø.


Udover koncerter og showcases byder Music Week Poland på netværksmuligheder, paneldebatter og vidensdeling – med fokus på kompetenceudvikling, bæredygtig vækst og kreativt samarbejde på tværs af landegrænser. 

Programmet favner bredt og krydser genrer og discipliner – fra musik til film, design, teknologi og samfundsforhold.


Festivalen henvender sig til alle musikere og brancheaktører som f.eks. managers, agenter, promotere, koncertarrangører, pladeselskaber mv. – der er nysgerrige på nye markeder og ønsker at opdage potentialet i den polske og europæiske musikscene.


Læs mere om Music Week Poland og dyk ned i programmet her.


WEBINAR: Vil du høre mere om Music Week Poland og det polske musikmarked? 

Deltag i vores webinar 25. februar kl. 12.00, hvor Tamara Kaminska (CEO ved Culture Hub Poland og Music Week Poland) vil give en introduktion til festivalen og mulighederne i det polske marked. Mere info følger.


Hvis du bliver udvalgt til at deltage, er følgende inkluderet:

  • All days-armbånd til Music Week Poland

  • Rejse- og overnatningstilskud på op til samlet 3000 kr.

  • Fælles informationsmøde efter ankomst i Warszawa


Vær opmærksom på, at du selv skal booke din rejse og hotel. Du står også selv for at planlægge dit besøg og booke møder med relevante parter. 


Ansøgningsfrist er 2. marts kl. 23.59.

Alle ansøgere modtager svar senest 6. marts.


Vi har plads til ti personer.


ANSØG HER


Har du spørgsmål? Kontakt os på info@rosa.org eller 86128444. 


Du kan læse mere og se billeder fra sidste års delegation til Music Week Poland, hvor ROSA inviterede otte danske musikere og branchefolk med til festivalen. Læs mere her.

4.png
bottom of page