Unikt samarbejde mellem Ole Frimer og Kajsa Vala til DMA Blues: “Følelserne skal komme først”

Ud over americana-udgivelserne på egen hånd har guitaristen og sangeren Kajsa Vala været indbudt til samarbejder med så forskellige navne som Poul Krebs, Sune Rose Wagner, Signe Svendsen, Jonah Blacksmith, Mike Andersen m.fl., og i løbet af denne sommer er hun bl.a. Roskilde-aktuel via sit nye Bye Bye Brenda-samarbejde med Stine Bramsen.

Nyt samarbejde i aftenens anledning

Og nu er det så ingen ringere end DMA Blues-aftenens musikalske tovholder Ole Frimer, der som leder af det 11 m/k store DMA Blues All-Star Band har inviteret Kajsa til et helt nyt samarbejde - hvilket han gør med udsagnet: “Kajsa er super dygtig, og måske den eneste kvindelige blues-guitarist, vi har i Danmark”.

Selv er Kajsa liiidt forsigtig med den slags tituleringer... - Jeg synes jo ikke, jeg er bluesmusiker, så jeg er også lidt nervøs for at træde nogle over tæerne, ha-ha - men jo, jeg har lyttet meget til blues også.

- Min far har “verdens største pladesamling”, fortæller hun om opvæksten i Aarhus. Og så stod der også en el-guitar, som hun ikke kunne holde fingrene fra...

- Jeg har lyttet meget til The Beatles og Muddy Waters. Rolling Stones’ blues kan jeg også rigtigt godt lide - det var nok det der pentatone guitarspil, der tiltalte mig ret tidligt. Det samme med Jimi Hendrix, som er et af mine helt store forbilleder. Men så opdagede jeg også Bonnie Raitt i en ret ung alder. Hun bevæger sig bl.a. over i bluesen. Og så hendes stærke slidespil, som var sindssygt svært at lære, men som jeg synes er utroligt lækkert. Al den musik stod hjemme i fars pladesamling, fortæller Kajsa Vala, der i øvrigt havde en helt personlig meget “blå” oplevelse som blot 14-årig:

- Jeg så B.B. King på Smukfest ved en super koncert. Han rakte sit plekter ud, og der var en lille dreng på fire eller fem år, der fik det - lige foran mig. Jeg var bare grædefærdig bagefter....

Hvad er ellers en blå fornemmelse for dig?

- Jamen jeg eeelsker jo melankoli - det er også derfor, jeg dyrker den der americana/singersongwriter-genre. Jeg kan godt lide det i teksterne, men også når man kan udtrykke det i musikken. En guitar kan græde - bare tænk på George Harrisons “While My Guitar Gently Weeps” med Eric Clapton. Harrisons solo i “Let It be” - det er også blues.. På samme måde som et orgel eller en saxofon kan gøre det. Man kan virkelig lægge noget emotionelt i den måde, man spiller på. Det kan virkelig ramme mig. Det er også det, jeg selv godt kan lide, når jeg spiller: at man bliver en forlængelse af en stemning. Jeg har aldrig været sådan en teknisk baseret guitarist, for jeg synes, at det er følelserne, der skal komme først.

Men hvordan fik du for alvor fat i dit guitar-spil - i en verden hvor der ikke er mange kvinder der spiller el-guitar og blues?

- Jeg var så heldig, at gå på en musikskole, hvor de dyrkede, at jeg godt kunne lide at spille guitar. Det kan godt være, at jeg ikke var den bedste, men jeg fik lov til at gøre det. Det ér jo en mandsdomineret verden, og som pige skal man have mulighed for at ramme nogle safespaces. Det er svært at fastholde unge piger i det her - det er dødsvært, når der ikke er de der rum, hvor man får lov til at fejle.

Og så er den gamle bluesverden måske heller ikke altid lige sød ved kvinderne i teksterne - noget man som ung pige måske heller ikke vil forbindes med?

- Jamen nu handler det igen også om forbilleder: Bonnie Raitt eksisterer - det er et kæmpe forbillede for mig, Sheryl Crow er ikke bluesmusiker, men hun er alligevel en der bevæger sig ovre i en genre. hvor hun har været et forbillede for mig som en ung pige, der spiller guitar. Man vil gerne kunne se noget, der minder om en selv. Jeg ser ikke mig selv i John Mayer eller Eric Clapton.

- Jeg tror, at det er helt basalt: Der skal bare være nogle forbilleder, Der er jo en kæmpe bølge af unge kvindelige bassister lige nu - fordi der er en masse gode forbilleder, især Ida Nielsen, der spillede med Prince. Det er dejligt at se hvordan de skyder frem. Men det kommer også på guitarsiden: Der er Ginne Marker - jeg har været så heldig at undervise hende en lille smule på kons i Aalborg. Og det samme med Cille Dyrberg - hun er også en fantastisk guitarist, siger Kajsa Vala, der selv er guitarnørd og fremhæver tre guitarer derhjemme som hendes favoritter: - En Custom Telecaster ‘74, en rød japaner-Telecaster fra ‘93 - og så selvfølgelig min Gibson LG-1 fra ‘59 - et helt smadret eksemplar, der lyder som en papkasse....

- Jeg har aldrig fulgt strømmen

Kajsa er uddannet ved konservatoriet i Aarhus med el-guitaren som hovedinstrument, og har - trods guitarens op- og nedture i musikkens modeverden - holdt snuden i sporet.

- Jeg har jo aldrig fulgt strømmen. Jeg har jo oplevet mange gange, at den musik jeg spiller er populær i en periode. Og så er den ude af billedet igen. Og bliver så efterspurgt igen. De musikere jeg har set op til er jo også nogle, der har holdt fast i det de laver og ikke løbet efter det, der er populært. Og så kan jeg godt lide, at man jo ikke ringer til mig, fordi man skal have kopieret et eller andet. Poul Krebs, Sune Wagner, Stine Bramsen og Jonah Blacksmith kontakter mig fordi de vil have mig til at træde ind, med det jeg står for. Det tror jeg er den største øjenåbner ved at blive lidt voksen: Jeg skal ikke lave en hel masse nyt, men gøre det jeg kan, siger hun og peger i øvrigt selv på to andre kvindelige guitarister, som er på fuld fart frem. Dels Ginne Marker, som hun selv underviste sporadisk på konservatoriet i Aalborg. Og så Cille Dyrberg kendt fra Dúné. “

Fire musikalske afdelinger

Ved DMA Blues-festen indgår hun så i endnu et nyt samarbejde, nemlig med Ole Frimer. 72-årige Frimer er egentlig biolog og forsker med musikken som bibeskæftigelse. Han har haft spændende stillinger i både Grønland og Sydamerika. Men musikken trak mere og mere, og i 90’erne fik den overtaget. Og det har den stadig dag i dag, hvor karrieren “næsten er vildere, end da jeg var ung”.

Ole Frimer har udgivet et dusin albums med egen musik, og han har stået i spidsen for flere musikalske bluesprojekter i eget navn og sammen med andre - skal han fremhæve ét bliver det det syvårige samarbejde med den danske legende Peter Thorup i “Den sprøde duo”. Han har også opnået både internationale og danske priser for sit arbejde - også en DMA Blues-award. Altså har han et godt grundlag for sammensætningen af DMA Blues All-Star Band til festen 13. august, hvor aftenens 11 musikere krydser ud og ind mellem hinanden.

1. afdeling - Sahra da Silva

Sangeren Sahra da Silva er frontfigur i en gruppe med Ole Frimer, Niels Mathiasen (sax), Ida Gormsen (bas), Mads Andersen (trommer) og Olav Poulsen (guitar/slideguitar)

Et sæt, som Ole Frimer forudser som et mix af blues og soulrock.

2. afdeling - H.C. Bugge

C&W- og blues-guitaristen HC Bugge leder slaget i en afdeling med Niels Mathiasen, Henrik Hansen (mundharpe), Henrik Poulsen (bas) og Mads Andersen. Ole Frimer: - Her kommer vi dels over i old school-afdelingen med den hoppende shuffle-stil og cajun/new orleans

3. afdeling - Ole Frimer og Kajsa Vala

Frimer og Vala har Mads Andersen og Ida Gormsen med på scenen. Det bliver med kig til både Frimers og Valas bagkatalog, Valas mere bluesede numre, mens Frimer kaster lys på den mere “moderne” blues og den fusionsprægede gren, hvor henholdsvis Steely Dan og Jeff Beck kan anes i baggrunden.

4. afdeling - James Loveless

Sanger James Loveless står her i front for Olav Poulsen. HC Bugge, Henrik Hansen, Henrik Poulsen og Mads Andersen. Dern afsluttende afdeling, der tegner til at blive med tryk på - sandsynligvis med Chicago-bluesen i forgrunden.

Aftenens konferencier Viktoria Siff holder det hele i stram værtinde-snor.

Og så skal vi lige have med at de 11 musikere tilsammen har et ærefrygtindgydende cv, der bl.a. tæller samarbejde med (i tilfældig rækkefølge): Kim Larsen, Gnags, Thomas Helmig, Kenn Lending, Henning Stærk, Ike Turner, Kim Wilson, Joe Louis Walker, Pee Wee Ellis, Rock Nalle, Ivan Pedersen, Per Chr. Frost, Marilyn Mazur og mange, mange flere.

- - -

Prisaftenen afholdes 13. august i Ridehuset i Randers. Køb din billet her.

Danish Music Awards Blues arrangeres af Tempi, JazzDanmark, ROSA og Turbinen i samarbejde med Jysk Blues Netværk og med støtte fra Randers Festuge samt Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund.