top of page

Det vi arbejder for

Indsatsområder

Vækstlag & talentudvikling

Uden vækstlag ingen ny musik. Vi arbejder med opbygning af erfaring og netværk som grundsten i udvikling af talenter. For at bidrage til fremtidens bæredygtige og diverse musikverden.

Publikumsudvikling

Vi arbejder for at gentænke og udfordre, hvor og hvordan musik kan opleves. Gennem udvikling af samarbejdsrelationer og koncertformater åbnes op for at musikere når nye publikumsfællesskaber. Fra den internationale festivalplads til den hjemmelige dagligstue.

Internationalt samarbejde

Der er stor interesse for dansk musik og kultur internationalt. Ud over vores internationale transportstøtte, indgår vi i målrettede samarbejder og afsøger nye platforme og vækstmuligheder for danske, musikalske aftryk uden for landets grænser.

Diversitet & bæredygtighed

Vi vil bidrage aktivt til øget diversitet indenfor produktion, formidling og forbrug af musik.  Vi samarbejder om udvikling af trygge og bæredygtige arbejdsvilkår, for nye og etablerede artister og for alle andre, der er beskæftiget i musiklivet. 

ROSA er med i Trygt Rum Netværket, der består af 15 organisationer fra musikbranchen med et fælles ønske om at forebygge grænseoverskridende adfærd og fremme et hensynsfuldt og professionelt arbejdsmiljø. Trygt Rum står blandt bag udgivelsen Handleguide til en respektfuld og professionel arbejdskultur i musikbranchen samt Seks samværsprincipper.

poster_11.jpg
bottom of page