top of page

Artister 2024 og 2025

1.png

Læs mere om artisterne, der er på E-Tur i 2024/2025

ROSA præsenterer de fem første navne til den kommende 2024/25-sæson, som skal ud og spille landet tyndt på de danske efterskoler. Line-uppet består på nuværende tidspunkt af HUNNID22, ALVAH, Bree Carter, Dos Santos og KarriereKanonen.


Som en fast tradition inkluderes også en af vinderne af KarriereKanonen som det sjette navn i line-uppet, hvor artisten får mulighed for at spille i alt ni koncerter. KarriereKanonen afvikles i øjeblikket, og det er derfor endnu ikke afgjort, hvilken talentfuld artist der får muligheden for at blive det sjette medlem af E-Turs turnéprogram.


Sidste år kunne E-Tur præsentere Dahlin og Kris, som løb med sejren til KarriereKanonen 2023.


 


En ekstraordinær mulighed for de to kommende vindere af KarriereKanonen er, at de får den sidste plads på E-Tur og dermed kan bookes til optrædener på ni efterskoler – takket være vores samarbejde med BandAkademiet, der ligesom E-Tur fokuserer på talentpleje.


Når KarriereKanonen præsenterer årets to vindere, står E-Tur for døren og klar til at give de spirerende talenter muligheden for spille på landets efterskoler. Sidste år løb talenterne Dahlin og Kris med sejren (afbilledet ovenfor), og allerede nu er det muligt at booke årets to nye vindere, som står klar til at følge i deres fodspor.


KarriereKanonen er ikke blot en konkurrence, hvor vinderne når bredt ud via DR's platforme – det er også et talentudviklingsprojekt, der giver alle udvalgte deltagere rådgivning, indsigt i musikbranchen og et skræddersyet forløb ved Bandakademiet.


De to vindere af KarriereKanonen kan bookes til at spille i uge 35, 36, 37.













Bag kunstnernavnet Dos Santos står det spirende 22-årige talent Christian Lima Dos Santos Ringsing, som i samarbejde med producerne Nicolai Gabold (Julias Moon, Elisha m.fl.) og Niels Christian Sommer (Ganger m.fl.) har skabt et rytmisk-funderet udtryk, hvor R&B-inspirerede fængende melodier smelter sammen med elektroniske beats og filmiske klangflader. I 2023 lærte danskerne lyden af Dos Santos at kende, da han i foråret udgav sangen “Endnu En Dag”, og i sommers ramte den næste single ’Folder Mine Hænder’, der blev både P3’s Uundgåelige og The Voice Choice - en sang der rummer sambaens feminine sider og mest maskuline øjeblikke, fuld af sensualitet og frigørelse.


I slutningen af 2023 skete det så - Dos Santos udgav sin debut-EP, som meget passende har titlen “SAMBA”. Sangene på debuten er dansksproget, men har rødder i den brasilianske musikkulturs samba-filosofi og sammenvæver den varme lyd af Sydamerika med personlige og ømme tekster, der fortæller om kærlighed, familie og om savn, men ikke mindst om frihed – den slags der slippes løs i hovedet, hjertet og kroppen, som sambaens første trin; ”frem, tilbage – uno, dos.”


Dos Santos blev for nylig annonceret som artist på Smukfest, og nu står han klar til at kaste sig over ROSA’s E-Tur, hvor han vil bringe sin glæde, fest og melankoli til landets efterskoler. 


Dos Santos kan bookes til at spille i uge 39, 40, 41.


Lyt til Dos Santos her:













HUNNID22 er et nyskabende hiphop-kollektiv, som med kærlighed for den gamle skoles hiphop, har fløjet lyden af Nordamerikas Vestkysts tidsløse rap til det vestlige Aarhus. 


Kollektivet består af U.N.G., Gunshot Sammy, Teejay333, Homeboy Soul, Dark Dave og DJ Koko, og med en international lyd og et potentiale, der rækker ud over de danske grænser, arbejder de sammen for at skubbe til idéen om, hvad den danske hiphop-scene kan og skal. 


HUNNID22 har siden deres spæde start i gymnasiet skabt hårdtslående og energiske ørehængere, som mildest talt har givet dem en hæsblæsende start på musikkarrieren.


I 2020 cementerede bandet sig i bevidstheden på landets største musikredaktioner, da de løb med sejren i Redbulls talentkonkurrence “Redbull Mit Kvarter”, hvilket udløste hæderlig omtale i de danske magasiner Soundvenue, Gaffa, Bands of Tomorrow og på P3. Kort sagt - HUNNID22 kan og skal ikke misses, og de er klart en af de one-of-kind artister, som man skal holde øje med nu og i fremtiden.

Dos Santos kan bookes til at spille i uge 43, 44, 45.


Lyt til HUNNID22 her:













Bree Carter danner frontfigur og lægger navn til til den nye R&B-gruppe Bree Carter. Musikgruppen Bree Carter udgav i 2022 deres første single “Higher”, som sendte dem direkte ind på landets hitlister, og siden da er de blevet spillet på over 27 radiostationer og været kåret til både P3’s Uundgåelige og ugens “Voice Choice” med lyden af deres dragende melodiske rytmer og fløjlsbløde saxofonspil.


Bree Carter har siden debutsinglen udgivet singlen “Runaway” og er lige nu aktuel med deres seneste udspil “Over Being Under”, som forfører lytteren ind bandets drømmende univers af toner, der sætter sig direkte i hofterne. 


Bandet står nu klar til at drage ud på en dansk efterskole-turné, hvor Brees fyldige, genkendelige vokal, og bandets harmoniske sax og et energisk beat står klar til at sætte ild til sjælen. 


Bree Carter kan bookes til at spille i uge 47, 48, 49.


Lyt til Bree Carter her:














Norsk-danske Alvah er sangskriver og producer. Hendes distinkte lyd mixer art pop, electronica og R&B med et smukt, skarpt og dystert lydbillede, der gennem en tekstuel og lydmæssig ømhed skaber en dyb forbindelse til sine fans, som sjældent set. Hendes kunstneriske talent vokser konstant, og det er tydeligt, at Alvah er i gang med at etablere sig som en blivende kunstner i musikverdenen. 


Alvah har siden udgivelsen af sin debut-single “Precious Prey” høstet stor ros fra anmelderne både i ind- og udland. Singlen åbnede mange nye døre for Alvah og drog mange nye fans ind i hendes rå og følelsesladede pop-univers. Dette sikrede sangeren eftertragtede bookinger på nogle af landets største festivaler, og efter premieren på musikvideoen til førstesinglen fik hun spalteplads i det prestigefyldte Wonderland Magazine UK. 


Alvah optrådte i 2022 på UHØRT Festival og Journey Fest, og udgav hun EP’en “Multiflexer”, som hun lige nu er aktuel med. 


Dos Santos kan bookes til at spille i uge 3, 4, 5.


Lyt til Alvah her:



bottom of page