Så er vi klar til Pop-Pilot – og Ihan Haydar kommer som gæstelærer

Femte sæson med Pop-Pilot melder klar og starter lørdag. En lang række friske piger i alderen 13-16 år har tilmeldt sig lejrene i København, Randers og Fredericia. Friske på at kaste sig ud i musikken – uanset om de har erfaring eller ej med sang, sangskrivning eller instrumenter. For det lærer de at håndtere igennem de syv dage støttet af Pop-Pilots dygtige kvindelige instruktører.

Og så har Ihan Haydar – efterspurgt trommeslager i hit-gruppen L.I.G.A – igen meldt sin ankomst som gæstelærer. Som det var tilfældet sidste år, kommer hun på besøg i de tre lejre i løbet af ugen, for at snakke musik med Pop-Piloterne. Og som understregning at piger også sagtens kan kan være med helt fremme i forreste række i tonernes verden. Som hun siger: ”Bare gå i gang med at spille – lyt ikke til dem, der siger at du ikke kan…”

Pop-Pilot 2016 foregår i Randers (Turbinen og musikskolen), Fredericia (Ungdommens Hus) og i København (Ama’r Kulturpunkt/RUSK).

Pressehenvendelse vedr. Pop-Pilot: Projektleder, Conny Jørgensen, ROSA – Dansk Rock Samråd, 8612 8444, conny@rosa.org.

Ihan Haydar-foto: Kent Rasmussen.


Pop-Pilot er arrangeret af: ROSA – Dansk Rock Samråd i samarbejde med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, DJBFA/Komponister og Sangskrivere, DMF – Dansk Musiker Forbund, DPA – Danske Populær Autorer, DAF – Dansk Artist Forbund, Randers Kommune, Turbinen, Randers Musikskole, Børnekulturhus A’mar, Amager Kulturpunkt, RUSK, Københavns Kommune og Ungdommens Hus Fredericia.

PopPilot_sponserLogoer (1) copy (1)