Søgeresultater
Search this site
398 resultater fundet med en tom søgning
- Vækstlagsfestivaler i Danmark samles i ny kortlægning | ROSA
< Alle nyheder Vækstlagsfestivaler i Danmark samles i ny kortlægning 28. jun. 2024 Det danske festivallandskab står i fuldt flor, og rundt om i landet ser flere nye vækstlagsfestivaler dagens lys. Nu bliver de danske vækstlagsfestivaler inden for rytmisk musik samlet og synliggjort i et nyt, interaktivt danmarkskort, som foreløbigt rummer 51 festivaler. I alle afkroge af landet opstår der jævnligt nye festivaler og initiativer drevet af lokale kulturiværksættere, foreninger og andre kulturaktører. Festivaler, der ofte har et stort fokus på vækstlaget inden for musikken, og som derfor kan spille en vigtig rolle i mange upcoming musikeres første skridt i karrieren. Som en del af Tuborgfondets og ROSAs projekt Musikhjælp Scenesetup, der har til formål at styrke både vækstlagsfestivaler og upcoming musikere, er vi ved at kortlægge de festivaler i Danmark, der overvejende præsenterer musik inden for vækstlaget inden for rytmisk musik . Formålet er at skabe synlighed og give aktører i musiklivet et værktøj til at navigere i det store festivallandskab. Kortlægningen er udformet som et digitalt, interaktivt danmarkskort, som er tilgængeligt for alle. Her kan eksempelvis upcoming musikere finde frem til festivaler ud fra genrer og datoer og hurtigt finde oplysninger på hver enkelt festivals bookingansvarlige. Tilgå danmarkskortet her. Et dynamisk danmarkskort Danmarkskortet rummer lige nu 51 festivaler, men da festivallandskabet hele tiden ændrer sig, og nye festivaler opstår, er idéen at skabe et dynamisk danmarkskort, som løbende opdateres. Denne del varetager ROSA. Vi har i skrivende stund kendskab til langt flere, som vi løbende er ved at indsamle informationer fra. Som en del af kortlægningen indsamler vi også svar fra samtlige kommuner og regionale spillesteder ud fra deres kendskab til deres respektive lokalområde. Udfyld dette skema for at få tilføjet jeres festival til danmarkskortet. Demokratisk engagement Mange vækstlagsfestivaler drives af unge kulturentreprenører rundt om i Danmark. I organisationen Ung Kult (Ungdommens Kulturelle Platform) arbejder man for at støtte op om og skabe bedre vilkår for unge kulturskabere i alderen 15-30 år. Heriblandt netop lokale aktører og foreninger, der afholder vækstlagsfestivaler. For Ung Kult er målet at inspirere og styrke unge til at udfolde kulturelle projekter gennem sparring, faglig udvikling og fællesskab og at gøre en forskel for både kulturskabere og kulturbrugere. Og at fastholde det store engagement, som Ung Kult oplever i høj grad eksisterer blandt ungemiljøer i store dele af landet. "Vores oplevelse er, at der faktisk sker ret meget ude i miljøerne, og at der er flere bevægelser i gang rundt omkring," fortæller sekretariatschef i Ung Kult, Zina Maria Roed Nielsen og supplerer: "Vi oplever, at der er flere, der er bevidste om og interesserer sig for det lokaldemokratiske engagement blandt de unge. Det er kommet lidt bag på os. Der er en fed demokratisk dannelse i at blive klar over, at det at lave kultur og bidrage med noget også er at ændre på sit lokalsamfund, og at man bliver en handlekraftig borger. Det kan give øget selvtillid og mod til at tage del i samfundet, når man kan se, at det man gør og sætter i søen, faktisk betyder noget." Vigtigt med synlighed og opbakning Et særligt fokus for Ung Kult er landdistrikterne. "Vi synes, det er megavigtigt, at der er en bred palette af muligheder i et lokalmiljø for at favne alle mulige unge, så de kan se sig selv som en del af et fællesskab, som favner deres interesser. Sportens verden har godt fat mange steder, men det er for eksempel ikke altid i samme grad oplagt at lave koncerter eller events eller være kunstinteresseret," fortæller Zina Maria Roed Nielsen. Ifølge Zina Maria Roed Nielsen og Ung Kult har lokal og national opmærksomhed og opbakning stor betydning for unges frivillige engagement og muligheder "Men det er dog afgørende og vigtigt, at der bliver støttet op omkring de her initiativer, og at der er nogen, der kan række ud og give en hånd. Det kan være noget så simpelt som et lokale, hvor man kan mødes. Det kan være sparring eller økonomisk støtte til at afvikle arrangementer. Små beløb kan virkelig få ting til at ske, og når man lægger energi og midler ind i noget, som de unge selv forvalter, så giver det bare pote." Læs mere om Ung Kult på www.ungkult.dk . Om Musikhjælp Scenesetup: Med Musikhjælp Scenesetup kan festivaler i hele landet ansøge om at få tildelt et fuld produktionssetup med scene, lyd, lys og teknikere. I år har Tuborgfondet og ROSA tildelt setuppet til 23 festivaler og afholdt workshops med fokus på vidensdeling og netværk på tværs af festivalerne. Læs mere på www.scenesetup.dk . Forrige nyhed Næste nyhed
- 9 studier, 14 talenter, 15 pro’s – og intens jagt på nye hits | ROSA
< Alle nyheder 9 studier, 14 talenter, 15 pro’s – og intens jagt på nye hits 2. maj 2023 Aarhus Calling: Sangskriver- og producercampen rækker ud efter de urbane miljøer. Torsdag samles cremen af den danske talentmasse inden for sangskrivning og musikproduktion med internationale kolleger fra UK, USA, Island og Danmark i fælles jagt på nye hits. Der er med andre ord dækket op til Aarhus Calling igen – tre højintense dage, hvor de 14 udvalgte talenter og 15 internationale A-writers og producere samarbejder i små teams rundt om i ni studier placeret centralt i Aarhus: På konservatoriet, i The House på gågaden og i et mobilt studie på SPOT Festival-pladsen ved Godsbanen. De14 talenter er udvalgt efter forudgående ansøgning – en af dem via samarbejde med DPA, og som noget nyt kommer fire talenter fra det urbane miljø i Aarhus (Rosenhøj, Brabrand og Gellerup). Den del sker via et samarbejde med Musikforlæggerne: Aarhus Callings leder Rewan Rico siger: – I mange år har Aarhus Calling haft et ønske om at få det urbane miljø til at være en fast del af vores event. Efter mange års forberedelse og netværk i miljøerne er vi stolte af endelig at kunne præsentere et eksklusivt samarbejde, hvor vi kan invitere talentproducere og -sangskrivere ind. Det står mit hjerte meget nær, fordi jeg selv kommer fra Rosenhøj-området, så det her initiativ har en helt særlig betydning for mig. – Jeg er glad for, Aarhus Calling kan danne rammerne for urban-talenter i Aarhus-miljøet og connecte med det kommercielle miljø – samt give mulighed for, at de kan skabe internationalt elitenetværk, som de kan benytte fremadrettet i deres karriere. Som vanligt har de internationale gæster cv’et i orden: Det gælder bl.a. engelske Ari Pensmith (Beyonce, Wizkid), islandske/amerikanske Alma Goodmann (Katy Perry, Cheat Codes), engelske Hight (Tiesto, Charlie XCX, Ava Max), engelske Elle Campbell (Rita Ora, David Guetta) osv, osv. Cutfather – internationalt prisvindende producer og partner ved eventet – er med fra dansk side sammen med bl.a. Nicklas Sahl og så Kewan Padre, der her påtager sig rollen som producer-coach for urban talenterne. Holdet af A-Writers og producere består af: Hight (UK), Cutfather (DK), Ari Pensmith (UK), Nicklas Sahl (DK), Alma Goodman (IS/US), Kewan Padre (UK), Harlee (UK), Elle Campbell (UK), Samuel Ledet (DK), Libby Whitehouse (UK), Andrea Rosario US), Dewain Whitmore (US), Emil Harm (UK), Celine Svanback & Jeppe London (DK). De udvalgte talenter og urban-deltagere er: Marcus Lundbak, Emma Seeberg, Simon Kavi, Jack Mensa, Gustav Boje Brun, Freja Debes, Mads Simonsen, Mathilde Caffey, Chris Chordz og Sara Gustafson. Urban-deltagerne er Shooter Belly, Dibset, Pay og Speedy. Forrige nyhed Næste nyhed
- On Track | ROSA
< Alle projekter On Track Gennem en actionpakket session-dag arbejder lokale sangskrivertalenter sammen med nationale og internationale A-writers og producere for at skabe den næste banger. Sidegevinster: Karrieretips og vigtigt netværk. Formålet med On Track er at give lokale talenter på tværs af landet inspiration til, hvad de kan gøre for at få en professionel karriere – plus vejledning i, hvordan man kan skrive det næste uomgåelige hit. On Track er et samarbejde mellem den internationale sangskrivercamp Aarhus Calling, en række danske spillesteder og musikmiljøer samt ROSA. I camps à to dages varighed deltager to til fire sangskrivere, som matches med rutinerede danske og internationale sangskrivere til et højintensivt forløb for at stimulere sangskrivningen og skabe musik sammen. Derefter rykker campen videre til et andet spillested/musikmiljø i en ny by for at arbejde med områdets lokale talenter. Lydstudier etableres i hver by, og alt materiale optages undervejs med henblik på at pitche det for interessenter i musikbranchen. International sangskrivning og pitch-writing er i det hele taget et område med stort potentiale, og flere danske professionelle sangskrivere har allerede succes med at skrive musik i internationale konstellationer og til artister over hele verden. Og i 2022 og 2023 udvidede vi konceptet og hentede også dygtige sangskrivere og producere ind fra d et store tyske marked. Læs vores reportage fra On Track 2023 i Gellerup Læs vores artikel om resultaterne fra On Track 2022 9 Talentmiljøer 15 A-writers 46 Sange
- Open Call: Vil du være en del af ROSAs bestyrelse? | ROSA
< Alle nyheder Open Call: Vil du være en del af ROSAs bestyrelse? 11. mar. 2024 ROSA søger tre nye bestyrelsesmedlemmer per 1. juni 2024. Pladserne vil blive besat på baggrund af de indkomne indstillinger/ansøgninger. Det er den siddende bestyrelse, som vælger de nye medlemmer. Deadline for indstillinger/ansøgninger er 4. april kl. 12.00. Om ROSA ROSAs formål er at udvikle, styrke, støtte og kommunikere musik indenfor ROSAs genreområde nationalt og internationalt. Sammen med hundredvis af musikere og partnere dyrker ROSA musikken som samfundsrelevant kunstform. ROSA er en almennyttig organisation, der skaber projekter, indsamler data og er del af et stort netværk i Danmark og udlandet. ROSA er støttet af Statens Kunstfond. Læs mere om ROSAs arbejde på vores hjemmeside. ROSAs vedtægter, rammeaftaler, servicemål og årsrapporter kan findes her. Ressourceside om genreorganisationerne kan findes her. Hvem leder vi efter? Vi leder efter bestyrelsesmedlemmer, der har: viden om og brænder for ROSAs genreområde, se beskrivelsen nedenfor. erfaring med strategiske processer f.eks. politisk interessevaretagelse. erfaring med strategisk kommunikation. Blik for hvordan ROSA udvikler sig fremover, herunder viden om udviklingsbehov og - muligheder i den nærmeste fremtid, så ROSAs aktiviteter altid fremstår nyskabende og aktuelle. et internationalt udsyn indenfor musik- og kulturudvikling samt publikumsudvikling. interesse for mangfoldighed og diversitet i musikmiljøet. er musiker, og har lyst til at udvikle vores genre område. Om at sidde i ROSAs bestyrelse Som medlem af ROSAs bestyrelse er du med til at udvikle strategien for ROSA og ROSAs aktiviteter, herunder bidrage til en forsvarlig organisering af ROSAs anliggender. Bestyrelsen arbejder for at sikre rammerne for den kontinuerlige udvikling af ROSAs genreområde og for et fremadrettet og inkluderende musikliv - og det arbejde glæder vi os til at høre dine idéer til. Bestyrelsen består af syv medlemmer. Hver udpegningsperiode er fire år, og kan forlænges med yderligere fire år. Man kan maksimalt sidde på sin post i otte år. ROSAs bestyrelse sammensættes på tværs af musik- og kulturlivet med fokus på mangfoldighed i forhold til køn, geografi, etnicitet, uddannelse, alder etc. Det vil blive prioriteret, at minimum en af kandidaterne er bosat uden for hovedstadsområdet. Medlemmer skal kunne deltage i 4-6 årlige bestyrelsesmøder. Møder foregår fortrinsvis i Aarhus eller København. Man modtager et symbolsk honorar for sit arbejde i bestyrelsen, ligesom evt. transportudgifter dækkes. Læs om ROSAs nuværende bestyrelse her. OBS Ansøgningsfristen er overskredet. Deadline er den 4. april kl. 12.00. Bestyrelsen indkalder til samtaler i uge 16. Ansøgere kan forvente svar i uge 17. Hvis du har yderligere spørgsmål kan du kontakte ROSAs bestyrelsesleder Anja Følleslev på anja@rosa.org Forrige nyhed Næste nyhed
- Hits from Zakopane: Danish-Polish Songwriting Camp | ROSA
< Alle nyheder Hits from Zakopane: Danish-Polish Songwriting Camp 12. maj 2025 Culture Hub Poland, Society of Authors ZAiKS and ROSA invite you to the very first edition of Hits from Zakopane – an intensive and inspiring writing camp where both emerging and established artists, topliners, and producers from Denmark and Poland come together to create new music at a professional level. From June 22–26, six Danish and six Polish participants, selected through an open call, will collaborate in dynamic sessions, network, exchange ideas – and, most importantly, write and produce new music with international potential in idyllic surroundings in Zakopane in Poland. The camp is a great opportunity to challenge your creative development – but also for creating real opportunities to get your music out into the world. “The goal is both to build new international networks and to create concrete opportunities for releasing new music in the respective music markets,” says Marcus Winther-John, the Danish artistic mentor of the camp and an experienced songwriter. Marek Hojda, the experienced camp organiser adds “I truly believe that the Polish-Danish collaboration will not only lead to great songs, but also foster long-lasting creative relationships and valuable knowledge exchange between our music communities." Why should you participate in Hits from Zakopane ? You’ll have the chance to collaborate and network with experienced artists, topliners and producers from both Denmark and Poland. You’ll receive input and inspiration for your songwriting process. You’ll have the opportunity to experiment with collaborative processes. You’ll be a part of cultural exchange and growth: gain insights into both the Danish and Polish music industries and cultures. Practical: The camp takes place from June 22–26 , with arrival and meet-up on June 21. We are looking for 2 topliners, 2 producers, and 2 artists from each country. The camp takes places at ZAiKS Creative House in Zakopane: DPT34-500 Zakopane, ul. Piłsudskiego 26. More information on technical practicalities, the camp and the possibility of participating in Music Week Poland (June 26-29) will be provided directly to selected participants. The camp includes: Accommodation at the ZAiKS Creative House in Zakopane, Poland Access to studio and writing facilities Full catering during the camp — all meals will be vegetarian, as a small gesture to offset the environmental cost of international travel For Danish participants: ROSA provides a travel subsidy from travel to and from Denmark. Participants are responsible for booking their own travel to and from Denmark. We will provide information on how to get to and from Zakopane directly to the selected participants. Deadline for applications is May 25. NB! Deadline for application has passed. You will receive a response to your application before June 1. For inquiries, please contact: For Danish applicants, contact Nadia Donnerborg (ROSA): nadia@rosa.org For Polish applicants, contact Marek Hojda (Music Export Poland): marek.hojda@musicexportpoland.org This camp marks the first time that ROSA and Culture Hub Poland join forces to create network between the Danish and Polish music industries and markets. The organisations believe in the power of exchanging knowledge and collaborating across borders. Read more about Music Export Poland (Culture Hub Poland), ROSA and Music Week Poland . Forrige nyhed Næste nyhed
- Hits from Zakopane - Sangskrivercamp i Polen | ROSA
< Back Hits from Zakopane - Sangskrivercamp i Polen Juni 2025 stod i Polens tegn. Her afholdte ROSA vores dansk-polske sangskrivercamp Hits from Zakopane og deltog ved den spritnye showcase og konferencefestival Music Week Poland. Previous Next
- E-Tur artisterne 26/27 | ROSA
< Back E-Tur artisterne 26/27 Mød de udvalgte artister, der drager på E-Tur i 2026/2027 Previous Next
- Kopi af International støtte | ROSA
'Det er en kæmpe lettelse, når vi får den. Det er en kæmpe hjælp, og det betyder så meget for kunstnere som os.' — The Courettes på tour i England. Læs mere International transportstøtte National transportstøtte Truck'n'Roll Har du spørgsmål til støtte? Kontakt os på (+45) 8612 8444 International transportstøtte ROSA yder international transportstøtte inden for rock, pop, hiphop, elektronisk musik samt beslægtede genrer. ANSØGNINGSFRISTER 2024: 15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november. Ansøgningerne behandles af et skiftende fagudvalg. I 2024-2025 består udvalget af Frida Malmø: sync- og produktmanager ved Iceberg Publishing og Iceberg Records Silas Bjerregaard: musiker og booking manager hos Musikkens Hus i Aalborg, Trine Ulrich: artist & project manager, underviser, manager og ejer af firmaet Account The Beat. HVEM KAN SØGE: Er du komponist, musiker, orkester eller musikformidler bosiddende i Danmark? Så kan du søge om tilskud til internationale transportudgifter. HVAD KAN SØGES TIL: // Transport i forbindelse med koncertaktiviteter, som fremmer dansk musik i udlandet. // Transport i forbindelse med artisters / bands internationale samarbejder i Danmark (koncerter, samarbejder, netværksaktiviteter, journalistiske opdrag, managementarbejde, arbejde i studier med mere). // Obligatorisk COVID-19 test i udlandet i forbindelse med internationale rejser. // Tilskud gives til dækning af udgifter til international transport fra Danmark til udlandet, fra udlandet til Danmark. // Ved kørsel i egen bil kan der søges om tilskud til internationale transportudgifter ved anvendelse af statens takst, som gælder vedrørende kørsel i udlandet. Taksten inkluderer brændstof og øvrige udgifter for bilen. Læs mere om taksten og transportgodtgørelse ved kørsel i privat bil i udlandet her . Satserne for 2024 fremgår her . Ved kørsel i lejet bil skal der fremvises kvittering for leje, lejeperiode samt bilag på køb af brændstof. NB: Tilskudsordningen er en rejsestøtteordning for danske aktører til afvikling af projekter med international karakter. Med danske aktører menes der aktører, som er bosiddende i Danmark og/eller som kan siges at have en væsentlig del af sit virke i Danmark. Det er dog en tilskudsforudsætning, at det kun er personer/institutioner med MitID og NemKonto, der kan søge. HVAD KAN IKKE SØGES TIL: // Projekter hvor afvikling er påbegyndt eller afsluttet ved ansøgningsindsendelsen. // Lokal transport i Danmark; for eksempel transport til og fra lufthavnen. // Honorarer. // Hotelophold. // Per diem. // Studieophold i udlandet. // Udgifter til pladeindspilninger. // Markedsføring og PR. // Deltagergebyrer for seminarer, kurser og konkurrencer. // Driftsstøttede ensembler og formidlingsinstitutioner med videre kan ikke søge. KRITERIER FOR VURDERINGEN AF ANSØGNINGEN: // Udviklingsmuligheder og forventede effekter enten for ansøger og/eller dansk musikliv. // Kunstnerisk kvalitet. // Turnévirksomhed prioriteres højere end en enkelt koncert. // Der lægges vægt på et fornuftigt budget indeholdende et realistisk forhold mellem indtægter og udgifter. // Et maksimalt udbytte af de tildelte midler – for eksempel ved at der arrangeres workshops. eller møder med relevante samarbejdspartnere ved projekter i udlandet eller ved internationale solisters besøg i Danmark. // Lokal efterspørgsel, for eksempel afspejlet ved musikernes honorar eller at arrangøren er med til at dække udgifter til transport og logi. DETTE KAN ANSØGNINGEN INDEHOLDE: // Online ansøgningsformular med tilhørende bilag skal benyttes. // Ansøgningen skal indsendes inden projektets start. // Formålsbeskrivelse (max 600 tegn). // Evt. uddybende formålsbeskrivelse (max 2400 tegn – for eksempel information om planlagte møder, PR-tiltag og andre relevante begivenheder på rejsen). // Tourplan – dato(er) og location(s). // Samlet budget – indtastes direkte i ansøgningen. // Lyttemateriale / link til lyttemateriale. ER DER ÆNDRINGER I JERES TOURPLANER: I tilfældet af udskydelse eller ændringer i jeres planer, bedes I rapportere disse via GrantOne linket, I har modtaget i jeres tilsagnsbrev. AFRAPPORTERING OG TRANSPORTBILAG: // Alle transportbilag skal uploades i én samlet PDF inklusiv det samlede regnskab øverst. Det gør du i modulet GrantOne via linket i dit tilsagnsbrev. // Afrapportering skal gøres via afrapporteringsskemaet. Udfyld og indsend din afrapportering her: ROSA – Afrapportering af tilskud til international transport. AFRAPPORTERING: // Hvis du har søgt før den 15. februar, 2023, skal du afrapportere via skemaet i Google Forms. // Hvis du har søgt til og efter deadlinen den 15. maj, 2023, skal du afrapportere via skemaet, som findes i din ansøgning i din brugerprofil. // Afrapporteringer modtages kun via afrapporteringsskemaerne – dvs. du ikke kan sende bilag og afrapportere via email eller gennem ansøgningssystemets mail funktion. // Afrapporteringer bliver behandlet hver torsdag (undtagen helligdage). // OBS! Støtten udbetales efter at projektet er gennemført, og efter vi har modtaget din afrapportering. Læs mere i næste afsnit. TIL DIG, SOM HAR SØGT FØR 16. FEBRUAR, 2013: // Indsend kun bilag for transportudgifter som én samlet PDF fil. // PDF’en skal indeholde et overblik på første side med alle poster for transportudgifter inklusiv et total beløb i DKK. // Hvis overblikket ikke findes, vil du med stor sandsynlighed blive bedt om at genindsende din afrapportering. // Du skal have en Google-konto, for at kunne udfylde en afrapportering i Google Forms. Det er ikke optimalt, og derfor har vi nu fået udviklet et afrapporteringsskema, som er integreret i ansøgerens brugerprofil. // Afrapportering skal udfyldes her . TIL DIG, SOM HAR SØGT TIL OG EFTER FRISTEN D. 15 MAJ, 2023: // Afrapporter via din brugerprofil, som kan tilgås her . // Afrapporteringsskemaet kan tilgås, efter du har modtaget dit bevillingsbrev. // Log ind på din brugerprofil og klik på den respektive ansøgning. // I ansøgningens menu findes punktet “Afrapportering”. // Klik ind via blyanten, følg instrukserne, udfyld skemaet og indsend din afrapportering. NÅR I ER PÅ TOUR: Når I er afsted i udlandet, vil ROSA også gerne fortælle om jeres koncert/turné. Så hvis I får tilsagn om international transportstøtte, vil vi derfor bede jer om at lave opslag på Facebook og/eller Instagram fra jeres koncert eller touren mindst én gang: Det kan være en hilsen fra landevejen, fra koncerten/turneen, med publikum eller lignende. ROSA og Statens Kunstfond skal tagges i opslaget. Vi bruger også nogle af disse opslag på vores egne PR-kanaler og på sociale medier. OBS: Vær opmærksom på, at man ikke kan søge ROSA om tilskud til projekter og aktiviteter, som der også er søgt om tilskud til hos Tempi, Art Music Denmark, JazzDanmark eller en af de puljer, som Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik administrerer. Hvis du har søgt om tilskud hos en af førnævnte til samme projekt, skal du huske at skrive det i din ansøgning – for ellers kan du risikere, at både ROSA og den anden tilskudsgiver beslutter at trække tilsagn om tilskud tilbage. CORONAVIRUS Ansøgere skal selv holde sig opdateret via myndighedernes hjemmesider og derudfra overholde alle påbud og henstillinger. Her på sitet opdaterer vi udelukkende omkring mulighederne for turnéstøtte i ROSA-regi. Tidligere uddelinger af Den Internationale Transportstøtte findes her . ANSØG ANSØG
- Webinar: Vil du vide mere om International Transportstøtte? | ROSA
< Alle nyheder Webinar: Vil du vide mere om International Transportstøtte? 11. feb. 2025 Er du i tvivl om, hvordan du ansøger om international transportstøtte, og kunne du godt bruge en hjælpende hånd til at gennemskue ansøgningsportalen? Så er vores kommende webinar lige noget for dig. Til webinaret vil du få vejledning til at gennemskue ansøgningsportalen, ansøgningsbudgettet og afrapportering. ROSAs udvalgsmedlem Trine Ulrich, der blandt andet er ejer af firmaet Account The Beat, vil guide os igennem GrantOne systemet og fortælle om, hvad man som ansøger skal være opmærksom på i forhold til sit budget. ROSAs projektleder Nadia Donnerborg faciliterer webinaret og svarer også på spørgsmål. Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs i chatten. Alle relevante spørgsmål bliver besvaret i plenum efter Trines oplæg. Webinaret er primært henvendt til dig, der er i tvivl om, hvordan man ansøger om International Transportstøtte – men alle andre er også velkommen til at deltage. Trine Ulrich sidder i fagudvalget for ROSAs internationale transportstøtteordning sammen med musiker Emma Vingborg Hørlyck og musiker Silas Bjerregaard. Praktisk info: Tidspunkt: tirsdag 18. marts kl. 16-17 Tilmeld dig webinaret her Du får tilsendt link til webinaret efter tilmelding OBS! Webinaret bliver optaget, men vil ikke indeholde optagelser af deltagerne – kun af oplægsholderen Til webinaret vejleder vi til ansøgningsportalen GrantOne og til ansøgingsbudgettet generelt. Vi giver ikke råd til konkrete ansøgninger. ROSA yder international transportstøtte inden for rock, pop, hiphop, elektronisk musik samt beslægtede genrer. Gå til Facebook-begivenheden for webinaret her. Næste ansøgningsfrist til International Transportstøtte er 20. maj kl. 23.59. Du kan altid kontakte os på info@rosa.org eller på tlf. 86128444. Læs meget mere og ansøg til dine internationale aktiviteter her: https://www.rosa.org/international-transportst%C3%B8tte Forrige nyhed Næste nyhed
- WORKSHOPS: #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter kommer til Aalborg og Kolding | ROSA
< Alle nyheder WORKSHOPS: #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter kommer til Aalborg og Kolding 2. okt. 2025 ROSA, Aarhus Lydforening (ALF), The BREW, Det Jyske Musikkonservatorium og Kolding Musikskole inviterer unge kreative fra hele Danmark til at deltage i weekendworkshops med fokus på musikproduktion og sangskrivning. Hver workshop strækker sig over to dage og består af seminarer, sessioner og samtaler om musikproduktion og sangskrivning. Forløbet er designet til at give dig nødvendige værktøjer til at opbygge eller videreudvikle din karriere. Gennem vores workshops vil du: Møde mentorer og branchefolk, som deler deres ekspertise og erfaringer. Få indsigt i samarbejde, co-writing og digitale samarbejdsværktøjer. Få råd til at overvinde kreative blokeringer og etablere produktive rutiner og vaner. Arbejde med at omsætte idéer til færdige numre, færdiggøre arrangementer og forberede sange til udgivelse. Lære at udgive musik selvstændigt og udarbejde en grundlæggende udgivelsesstrategi, inkl. brug af sociale medier og branding. Modtage vejledning i at skabe en professionel portfolio, der kan tiltrække samarbejdspartnere og kunder. Deltage i en snak om, hvordan man kan skabe mere inkluderende produktionsmiljøer. Workshoppen er primært rettet mod unge (16-35 år) kvinder og non-binære i hele Danmark, der er interesseret i at lære om musikproduktion og sangskrivning, men alle er velkomne til at deltage. Steder & datoer: Aalborg: 8. - 9. november Kolding: 29. - 30. november Deltagelse er gratis! Udover selve workshoppen får du gratis frokost og snacks i løbet af dagene. TILMELD DIG HER . Giv os endelig besked, hvis du har brug for overnatning eller transportstøtte, hvis du kommer fra en anden region. Du kan kontakte projektleder Sophia på sophia@rosa.org , eller ROSA på info@rosa.org eller tlf. 86128444 Workshopserien er arrangeret af Aarhus Lydforening og ROSA med støtte fra Tuborgfondet Om initiativet: Projektet er tilrettelagt for at understøtte kompetenceudvikling, skabe netværksmuligheder med branchefolk og dele erfaringer. Ud over den tekniske viden, der deles, er formålet med projektet også at øge inddragelsen af kvinder og kønsminoriteter i den danske musikbranche og dermed bidrage til et mere inkluderende miljø inden for musikproduktion. Se med i videoen herunder, hvordan det workshoppen gik sidste år: https://www.youtube.com/watch?v=wUjwQvUuauo Forrige nyhed Næste nyhed
- NEUSTART: Afslutning og ny begyndelse | ROSA
< Alle nyheder NEUSTART: Afslutning og ny begyndelse 8. jan. 2024 Efter to års intensivt dansk-tysk musiksamarbejde er det danske NEUSTART-initiativ nu afsluttet. I løbet af de to år er der blevet igangsat masser af nye projekter som residencies, sangskrivningsscamps, besøgsprogrammer for kunstnere og musikprofessionelle samt nye måder at samarbejde på, netværke og vidensdele for danske og tyske musikorganisationer. Alt dette har været og er til stor fordel for de involverede aktører i begge lande og har skabt en stærkere kulturel og professionel forbindelse mellem den tyske og danske musikbranche. Selvom det formelle initiativ nu er afsluttet, er arbejdet dog slet ikke færdigt. Tværtimod indbyder de mange forskellige arrangementer, partnerskaber, metoder og samarbejder, som er udviklet gennem NEUSTART, til yderligere samarbejder og udvikling på området. NEUSTART har nemlig bevist, at det i den grad giver mening at arbejde endnu tættere sammen over grænsen. Danmark er en gateway til Norden, og Tyskland er en gateway til det europæiske fastland. Begge lande har høje kvaliteter inden for musik og kreative miljøer samt høje etiske standarder for kulturelle praksisser. Derudover er der også vigtige læringsperspektiver og værdifulde forskelle, som brancherne i begge lande kan drage nytte af. En fejring af fremtidige samarbejder Fra klassisk og eksperimentel lydkunst over jazz, roots og folkemusik og til kommerciel popmusik er der broer mellem Danmark og Tyskland, som vi kan blive ved med at bygge videre på og styrke i fremtiden. De danske organisationer bag NEUSTART er dedikerede til at fortsætte arbejdet og derfor skal afslutningen mere ses som en markering af de resultater som allerede er opstået og en fejring af fremtidige samarbejder med de tyske partnerskaber som er blevet udviklet i de sidste to år. Afslutningen for NEUSTART bliver markeret den 24. januar med en reception på den tyske ambassade i Danmark for de involverede danske og tyske musikbranchefolk. https://neustartmusik.org/ Forrige nyhed Næste nyhed
- Fra videospilmusik i Osaka til tysk fanbase: Støtteordning giver plads til drømme, der rækker ud over de danske grænser | ROSA
< Alle nyheder Fra videospilmusik i Osaka til tysk fanbase: Støtteordning giver plads til drømme, der rækker ud over de danske grænser 11. apr. 2024 Den internationale transportstøtte giver plads til drømme, der rækker ud over de danske grænser. I ROSAs nye artikelserie vil vi løbende bringe historier om artister og bands, der har fået transportstøtte fra ROSA. I den første hører vi fra David Engelbrecht, der har været på tour i Japan med sin musik, der er inspireret af videospilmusik - og danske Lasse Matthiessen, der har opbygget en så stor fanbase i Tyskland, at han har været på en stor "intimate tour" i Tyskland og Schweiz. For kunstnere, der overvejer at udforske mulighederne i udlandet, yder genreorganisationerne - herunder ROSA - tilskud til transportstøtte. Ordningen skal hjælpe med at finansiere turnéer og dække omkostningerne ved at etablere sig i nye markeder for at fremme dansk musik i udlandet. Genreorganisationerne modtager samlet mellem 400 og 800 ansøgninger om året og støttede i 2023 ca. 1500 koncerter med danske kunstnere i udlandet eller koncerter i Danmark med internationalt islæt. Læs mere om dansk musik i et internationalt perspektiv i rapporten Dansk Musikliv i Tal her . I denne artikelserie vil vi løbende bringe historier om artister og bands, der har fået transportstøtte fra ROSA. Her vil vi høre fra dem, hvilke muligheder støtten har åbnet op for, samt deres råd til andre kunstnere om, hvordan de bedst muligt kan tage de første skridt i deres internationale karriere. Videospilmusik og samarbejder i Japan DAVID ENGELBRECHT SIMONSEN , der blandt andet er kendt fra bandet FRAADS, er en af de musikere, der har fået international transportstøtte gennem ROSA i 2023 i forbindelse med en solotour i Japan. “ Helt lavpraktisk har det givet mig muligheden for, at det overhovedet kunne lade sig gøre med den her tur, når man sætter det hele op selv. Jeg synes bare, det er fedt, at der er nogen, der giver støtte til lidt mere eventyragtige projekter ,” fortæller David Engelbrecht Simonsen. I alt spillede han tre shows i Tokyo og Osaka og mødtes med lokale artister om eventuelle samarbejdsmuligheder og har også allerede talt med en lokal japansk artist om et genbesøg i Danmark. Selv beskriver David Engelbrecht Simonsen sin musik som eksperimenterende elektronisk instrumentalmusik, der låner elementer fra videospilmusik. Musik der netop trækker tråde til Japan. “ Der er noget æstetisk til fælles mellem min musik og japansk musik, som jeg har haft det optur over længe og undersøgt i mit bachelorprojekt på konservatoriet. Jeg har længe været helt vildt inspireret af japansk musik og videospilmusik, som jeg har lånt greb og udtryk fra. Blandt andet fra videospil fra min egen barndom, som vækker noget nostalgi for mig. Det har været helt vildt inspirerende at arbejde med og er mere undersøgende, end noget af det andet, jeg før har lavet ,” fortæller David Engelbrecht Simonsen og supplerer: “O g så stod jeg med noget musik, hvor jeg tænkte, at det også kunne være vildt sjovt at spore det tilbage til et sted, hvor det kommer fra, og prøve at se, hvordan det ville lyde i den konteks t.” Ikke sidste besøg i Japan Det var derfor også en helt særlig oplevelse at optræde og efterfølgende tale med det japanske publikum. “ Det med at komme til et så anderledes sted, end hvad jeg kender, og så er der nogen, der gider snakke om de samme computerspil, som jeg har spillet efter et show, og hvordan man har brugt de lyde, er helt magisk. Vi kan dele en optur over kunstneriske udtryk og musik langt bredere, end hvad der lige er, hvor vi bor.” David Engelbrecht Simonsen er helt sikker på, at han en dag skal tilbage til Japan og anbefaler også andre at tage af sted på eventyret - både til Japan og udlandet generelt. “ Det var for mig i hvert fald en virkelig stor oplevelse. Det er et land, der virkelig elsker musik, og elsker mange små scener af musik. Der er virkelig en interesse for de smalle ting også .” Du kan sagtens etablere en karriere i Tyskland, selvom du er en ukendt kunstner i Danmark LASSE MATTHIESSEN har netop afsluttet sin " intimate tour " i Tyskland og Schweiz, hvor han turnerede rundt på små intime venues, der var dedikeret kun til sine tyske og schweiziske fans. Hans tilgang til at etablere sin karriere i udlandet er præget af en vilje til at komme ud og spille, hvor end muligheden byder sig. " Det der med at sidde derhjemme og vente på, at nu får jeg nok en masse spillejobs, eller nu får jeg hul i radioen. Der var min tilgang; lad mig komme afsted. Lad mig spille, hvor jeg kan komme til, " siger Lasse Matthiessen. En af hans største indsigter er vigtigheden af at være til stede i markedet: " Man skal ud og spille. Man skal også vælge, hvor man spiller, og så skal man jo spille der igen og igen ," forklarer han. “ Det er helt afgørende, at man er til stede i markedet - og vender tilbage igen og igen. ” Det tyske musikmarked har plads til ukendte kunstnere og mange forskellige musikgenrer Hans erfaring viser, at det tyske marked er åbent for forskellige musikgenrer og tilbyder plads til nye kunstnere. " Jeg oplever, at der er plads til mange flere forskellige typer af genrer, end der er i Danmark ," siger han. “ Hvor vi måske har lidt mere kommercialiserede radiolydbilleder, hvor det er forholdsvis få der bliver spillet .” Lasse Matthiessens rejse i Tyskland begyndte med små venues og blev efterfulgt af optræden på tysk fjernsyn, der skabte et grundlag for at turnere i hele Tyskland. “ Jeg var overrasket over, at jeg som ukendt kunstner pludselig røg ind på et fjernsynsprogram. Pludselig kunne jeg blive spillet i alle radiostationerne i Tyskland, fordi de tænkte, at det her er fed musik. Dig tager vi ind. Dig vil vi lytte til. ” “ Hvor skal man så lige starte? ” Lasse Matthiessens råd til andre kunstnere er at søge ud over deres lokale marked og bygge op i udlandet. " Man skal måske ikke bare stirre sig blind på det danske marked, som er utrolig lille, men også komme af sted ud over grænserne, bygge op og gøre det kontinuerlig t," siger han. “ Og du kan jo turnere så utrolig meget og så mange steder i Tyskland - det er så stort. Så der er mange steder at tage fat på, ” fortæller Lasse. “ Hvor skal man så lige starte? Så skal man måske ikke starte med Berlin og Hamborg. Men måske begynde at spille nogle andre steder. Hvor der er mindre konkurrence. ” Vil du gerne høre flere historier og interviews fra bands og artister, der har udlevet deres internationale drømme? Dyk ned i vores artikelserie her og få inspiration til, hvad du kan bruge den internationale transportstøtte til. Skal du/I på tour i udlandet? Overvejer du/I at udvide jeres internationale marked? Gennem den internationale transportstøtte kan du/I blandt andet søge tilskud til transport i forbindelse med tourplaner i udlandet, internationale samarbejder i Danmark eller noget helt tredje, der er med til at fremme dansk musik på internationalt plan. Læs mere om, hvad vores internationale transportstøtte kan tilbyde jer her. Se alle tidligere uddelinger af international transportstøtte her. Har I spørgsmål til den internationale transportstøtteordning, er I altid velkomne til at kontakte ROSA på mail: info@rosa.org eller tlf: +45 86128444 Forrige nyhed Næste nyhed
- Fire artister udvalgt til ROSAs residency i Paris | ROSA
< Alle nyheder Fire artister udvalgt til ROSAs residency i Paris 17. feb. 2025 Fire talentfulde kunstnere er blevet udvalgt blandt mange kvalificerede ansøgere til ROSAs residency i Paris til sommer. Formålet med residencien er at fremme samarbejde mellem danske og franske kunstnere samt at styrke dansk musik på den franske musikscene. “ Det var vigtigt for os at udvælge kunstnere, som havde mulighed for at kollaborere med franske kunstnere, udvide deres netværk i Paris/Frankrig og være relevante for et fransk publikum ,” fortæller Johan Dalgaard, der er musiker med stor erfaring på den franske musikscene og er et af de tre fagudvalgsmedlemmer. De fire artister er udvalgt af et eksternt fagudvalg efter et open call. Fagudvalget består af Johan Dalgaard, der er musiker og bosat i Frankrig, Rebecca Helewa Graversen fra Le Bicolore/Den Danske Ambassade i Paris, og artist og producer Rewan Riko. Mød de udvalgte artister længere nede. “ De valgte projekter er på forskellige steder i deres karrierer og udvikling, men vi mener, at de alle har en god chance for at samarbejde med franske professionelle og har et potentiale for at udvide deres franske publikum, ” fortæller Johan Dalgaard. Johan Dalgaard fremhæver, at Frankrigs enorme størrelse giver et væld af muligheder for kunstnere, der ønsker at etablere sig på et større marked: Han forklarer, at mange af de skillsets, som betragtes som grundlæggende i Danmark, bliver efterspurgt i netop Frankrig, og at der er stort potentiale for danske musikkunstnere på det franske marked. Næste skridt: skræddersyede forløb Nu hvor artisterne er udvalgt, begynder arbejdet med at planlægge og forberede hvert enkelt artists ophold i Paris. “ En uge er kort tid, men Paris er en vibrerende by med et meget aktivt kulturliv og en rig historie, så vi håber i første omgang, at byen og dens energi kan være et springbræt for inspiration, ” forklarer Johan og supplerer. “ Hvert projekt har helt specifikke behov og potentiale, så næste skridt bliver at tale med hver af kunstnerne om, hvad de ønsker og har brug for. ” Han uddyber: “ Nogle har allerede samarbejdspartnere på kreativt og/eller professionelt niveau i Paris, andre skal bruge opholdet til at åbne op for fremtidige samarbejder. Så udfordringen for os herfra bliver at lytte til projekterne og deres danske bagland, analysere deres situation og derefter skræddersy et ophold som kan hjælpe dem videre i Frankrig og forhåbentligt skabe varende forhold til franske partnere. ” Mød de udvalgte kunstnere her: FOTO: Carys Huws Bag navnet Zoumer står sanger og producer Yasmina Derradj (DK/DZ), hvis musikalske univers blander energisk synthpop, artpop, lo-fi beats og samplede soundscapes, alt sammen filtreret gennem en linse af punk og den algeriske protest-genre raï. Zoumer udgav sin første single for under to år siden, men har allerede spillet koncerter på Roskilde Festival og i Pumpehuset og har fået ros af Soundvenue, Passive//Aggressive, GAFFA og P6Beat for sit debutalbum, Green World (2024). “ Jeg glæder mig sindssygt meget til at connecte med Paris-baserede artister og at opleve byen for første gang! Jeg har aldrig været der før, men min far er fra Algeriet og boede et par år i Paris som ung, så jeg glæder mig til at koble op på nordafrikansk kultur derhenne,” fortæller Zoumer. “Lige nu arbejder jeg på min EP, som er et projekt, hvor jeg gerne vil kombinere arabisk og europæisk kultur gennem lyd, visuals og instrumenter. Paris føles som den perfekte by at tage projektet videre til. ” Den københavnske elektroniske artist Caius uploadede sit første track til Soundcloud som 18-årig. Siden da har hans sampletunge New Wave French House-lyd banet vejen for shows i Paris, Amsterdam, London, København, Shanghai og Roskilde Festival. I 2023 introducerede han sit imponerende LED-kube-liveshow, og i begyndelsen af 2024 udgav han sin anden EP Strange Motions , som blev udvalgt af Mixmag som en af årets bedste udgivelser indtil videre. "Jeg glæder mig til at komme tilbage til Paris og udbygge de kontakter indenfor den elektroniske og klub-scenen, som jeg fik etableret på min tur dertil forrige år,” fortæller Caius. “Derudover glæder jeg mig også bare utrolig meget til selv at udforske klubberne, som jo sådan set er fødestedet til den lyd, jeg har bygget min egen professionelle karriere på." FOTO: Søren Solkær The Courettes består af Flávia og Martin Couri og er en eksplosiv, energisk rock-duo fra Danmark og Brasilien. Parret har fundet den perfekte blanding af garage rock, 60’er Girl Group, Wall of Sound, r&b, surfmusik og doo wop og er et af de mest hårdtarbejdende bands på den europæiske rock’n’roll-scene. De har turneret verden rundt og og spillet koncerter i blandt andet Europa, Storbritannien, Japan, Brasilien og USA, og startede 2024 med et brag af en succesfuld turné i Frankrig med 4 ud af 5 udsolgte shows på Le Nuits de l´Alligator Festival. “Vi glæder os vildt til vores residency i Paris! Vi vil møde og få en masse nye ideer og strategier med vores franske booking- og PR-agenter, journalister, og møde nye samarbejdspartnere. Gerne på en hyggelig fransk café! Vi glæder os til at samarbejde og co-write med franske artister og skrive sange til vores nye album. Vi vil også besøge franske tøjbutikker og second hand shops - Paris er jo en af de bedste byer i verden til at finde stilet scenetøj,” fortæller The Courettes. “Vi vil gerne lave showcases i cool franske pladebutikker som Supersonic, Born Bad og Les Balades Sonores. Og ikke mindst, vil vi gerne gå rundt og blive inspireret af byens lys, kunst og charme!” YASMINA KAÏNA skaber sin musik med inspiration fra både sine skandinaviske og afrikanske rødder. Hun voksede op i en familie fyldt med rytme og melodier, et hus hvor instrumenter hang på væggene, som var det malerier. En guitarist som mor og en far, der spillede de amazigh (nordafrikanske) trommer. Med en familie spredt ud over hele verden er det tydeligt at høre, at hun er blevet påvirket af forskellige kulturer. Hendes musik er en smuk metafor for et blandet barn. Efter 1000 studie-sessioner med forskellige producenter, managere, branchefolk og flere pladeselskaber fandt hun endelig sin egen stemme, og med sit eget team besluttede hun at udgive sin musik uafhængigt. YASMINA KAÏNA skriver sine sange som terapi og håber, at folk, der lytter, vil finde trøst eller genkendelse i dem. “ Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage til Paris og få noget nyt og frisk inspiration samt bygge på de relationer jeg allerede har på den franske musikscene, det bliver så godt! ” - YASMINA KAÏNA Læs mere om ROSAs residency i Paris her. Forrige nyhed Næste nyhed
- SOLO - Et nyt koncertformat rettet mod sårbare unge | ROSA
< Alle nyheder SOLO - Et nyt koncertformat rettet mod sårbare unge Henrik Friis 6. jul. 2023 Musik er for alle. Det er bare ikke alle, der har mulighed for at opleve musikken live. Til august søsætter ROSA projektet SOLO med målsætningen om at udvikle et koncertformat rettet mod grupper af sårbare unge - unge, som måske nok elsker musik, men som ikke føler sig tilpas i musikkens vanlige liverammer, hvorimod de gerne vil opleve en koncert i små overskuelige fællesskaber. Fra august drager professionelle sangskrivere/musikere rundt i landet for at give mindre, intime koncerter . SOLO-koncerterne skabes i samarbejde med kulturinstitutioner og organisationer, der arbejder direkte med unge og trivsel, og målsætningen er at præsentere op til 100 koncerter inden årsskiftet. SOLO udspringer af erfaringerne fra ROSAs sideløbende projekt, Musikalske Besøgsvenner, hvor musikerne giver koncert helt hjemme i stuen hos udsatte borgere. Men den model fungerer ikke optimalt for de yngre målgrupper. Musik derhjemme bliver for tæt på – flere unge vil til gengæld gerne opleve musikken som del af en mindre gruppe. Bare den er tryg. Markant støtte - og overvældende musikerinteresse SOLO og projektets idé har modtaget betydelig opbakning fra start. Region Midt støtter med 510.000 kr. over tre år, mens TrygFonden og Spar Nord Fonden hver har tildelt en et-årig støtte på 100.000 kr.Og også fra musikerside har interessen været stor. Overvældende 171 musikere responderede på ROSAs Open Call, og efter vores fagudvalgs behandling af ansøgningerne, regner ROSA med at kunne offentliggøre de valgte musikere i starten af august. Følgeforskning Desuden følgeforskes projektet af Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet, hvor der vil blive søgt efter ny viden og sammenfald med forskningsresultaterne fra Musikalske Besøgsvenner. ”Hvor vi i Musikalske Besøgsvenner fandt ud af, at det anderledes koncertformat øgede den fysiske og sociale tilgængelighed for mange ældre i risiko for at opleve ensomhed, undersøger forskningen i SOLO på lignende vis tilgængelighed og trivselsfremmende effekter af intimkoncerterne for psykisk sårbare unge. Det skal munde ud i en komparativ undersøgelse af de to koncertformater med et opmærksomt blik på de forskellige målgrupper og sociale kontekster, som koncerterne udspiller sig i”, siger videnskabelig assistent Amalie Munk Andersen, ved Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet”. De spørgsmål forskerne stiller cirkulerer bl.a. om hvilken form for adgang - til musikken, kunstneren og deltagerne imellem - et alternativt format som SOLO muliggør, hvilken kapacitet de eventuelt oplever i mødet med musikken, og hvorvidt koncertoplevelsen kan bidrage til fællesskab og dialog mellem de unge deltagere. Ligesom forskningen vil sætte fokus på de professionelle kompetencer, som musikeren trækker på i mødet med de unge. Sammenfattende siger ROSAs leder Conny Jørgensen: - Det kan være helt enestående at dele en koncertoplevelse med andre – uanset om man kender dem eller ej. Følelsen sætter sig i kroppen, og for en studn er man del af et større fællesskab. Med SOLOs særlige format ønsker vi at bidrage til, at endnu flere unger kommer i berøring med livemusikken, og de stærke oplevelser det kan give en. Forrige nyhed Næste nyhed






