Esben Marcher

Sissel Kastrup

Bornholm blev en musikentusist rigere, da Esben blev født i Åkirkeby i 1981. Esben har altid spillet musik, og især i gymnasiet tog det til. Foruden selv at spille, arrangerede han også festivaller på de bornholmske strande og begyndte at interessere sig for at lave lyd for andre musikere – en interesse han tog med sig videre i sit professionelle virke. Foruden at være lydtekniker nåede Esben også at arbejde for Musikhuzet på Bornholm og at være tour manager for diverse bands inden han i 2011 blev kunstnerisk leder på Forbrændingen i Albertslund. Esben har været booker på SPOT Festivalen de sidste to år og er også engageret i festivalens prespot-arrangementer – bl.a. i København, hvor han til daglig er bosat.