Wangels dybe bas fortryller efterskoleelever

Peter Wangel optrådte med sin melodiøse musik på Efterskolen for Scenekunst – i et hav af dyner og dansende elever

Tekst og foto af Olivia Aguilera Malinovsky

– Jeg forventer, at jeg kommer i den stemning, jeg godt kan lide at være i.
Sådan svarer Peter Wangel fra Wangel på spørgsmålet om, hvad han forventer af onsdag aftens koncert på Efterskolen for Scenekunst i Malling. Peter uddyber, at det er en stemning, hvor han synger, danser og bevæger sig, og hvor uventede ting kan ske:
– Så har man det fedt. Det er den bedste stemning. For så synes publikum også, at det er fedt. Så er både man selv og publikum “til stede”.

2016-11-16-20-04-07

Forsanger Peter Wangel og producer Kasper Ejlerskov Leonhardt

Wangel på E-tur
En time senere dunker amerikansk rap ud af to store højtalere, som står i teatersalen på efterskolen. I loftet blinker blå lys – udover spotlyset der peger på det simple set-up af et mikrofonstativ og en guitar til forsanger Peter Wangel og på keys til producer Kasper Ejlerskov Leonhardt.

Wangel skal optræde for de cirka 30 elever på efterskolen i forbindelse med E-tur (som er efterskolekoncerter i Danmark). Bandet fik tilbuddet om at komme med på turen og slog til. Dels så de kunne afprøve deres duo-setup (ved koncerter har Wangel typisk deres trommeslager Ask Bock med, red.), dels så de kunne afprøve nye numre live samt kunne lave sange om dagen, forklarer Peter:
– Det er fuldstændig genialt at være på E-tur, forklarer han smågrinende, for Peter elsker at lave musik, og det er ikke nogen hemmelighed, at han drømmer om at kunne leve af det.

Dynekoncert
En halv time før koncertstart – ved aftensmaden sammen med eleverne – bliver bandet præsenteret, og Peter inviterer eleverne til at tage deres dyner, tæpper og hovedpuder med til koncerten.

Så lidt i syv kommer et par piger ind i den store, sorte sal med de oplyste instrumenter, med tæpper og dyner svøbt om sig. Usikkerheden i at være de første ses ved, at de 15-16 årige teenage-piger ikke er sikre på, hvor tæt på “scenen” de skal sætte sig. Peter står længere tilbage i rummet og venter på, at klokken skal slå hel, da en ung fyr kommer op til ham og spørger, om han må få hans plekter, men først efter koncerten. – Så kan jeg selv spille guitar med det, forklarer han.
Peter smiler og forsikrer ham om, at det må han gerne. – Men først efter koncerten, understreger den unge fyr.

2016-11-16-20-29-59

Masser af dyner og kram under Wangel koncerten

Flere og flere unge mennesker kommer ind i salen, de fleste med de anbefalede dyner, og sætter sig helt fremme og småsnakker. Men pludselig brager Peters stemme igennem højtalersættet, meget højt – så er koncerten i gang. Hans stemme fremstår forvrænget –  næsten bare en lyd, en bas. Nogle få piger ‘uuuuher’, men ellers er folk stille og fokuserede.

– Vi er Wangel, fortæller Peter efter første nummer med sin nu normale stemme.
– Vi har glædet os rigtig meget. Har I det godt!?
Publikum, som har overtal af piger, hujer et langt ‘jaaaa’ tilbage.

– Hans stemme inddrager en i musikken
Peters forventninger til publikummet til hans koncerter er, at de lytter. Denne aften er publikum meget stille, meget fokuserede – jo, de lytter. De betragter Peter og hans dirigerende arme, som bevæger sig synkront til musikken. Hans øjne er lukkede. Han er koncentreret, følende. Imellem numrene, hvor bassen er stille for en stund, kommer både bandet og publikum tilbage til virkeligheden. Teenage-pigerne og -drengene klapper og hujer, og er meget begejstrede.

To elever, Trine og Cecilie, forklarer efter koncerten, hvordan musikken var intim og enkel:
– Det handlede om musikken, siger Trine.
Cecilie nikker og forklarer sin oplevelse:
– Der er meget sjæl i det, føler man. Hans stemme inddrager en i musikken.

2016-11-16-20-38-28

Peter Wangel synger for efterskoleeleverne på Efterskolen for Scenekunst

Under selve koncerten sad nogle af eleverne og hæklede, andre fik hovedbundsmassage. Det var en dynemasse af teenageres, som lå oven på hinanden og holdt om hinanden, mens deres hoveder nikkede med på musikken og deres øjne fokuserede på bandet.

Wangels musik er fortællende. De lukker tilskuerene ind i et univers bestående af en lettere melankoli, som er underspillet storladen, og meget melodiøs elektronisk pop. Peters stemme går uproblematisk fra en helt dybe bas til en lys og opløftende falset. Kasper formår at skabe et elektronisk univers: Det er en lyd-boble, som omkranser en sammen med Wangel. Peter og Kasper er – både sammen og hver for sig – fortryllende på hver deres måde.
– Det er som om man kender dem, siger Anders, en af eleverne.

– Jeg håber, at min musik kan få følelser frem
– Jeg lærte at spille på guitar på efterskolen, fortæller Peter ned i mikrofonen og spørger derefter, hvad eleverne spiller på.
Der råbes op: Bas, trommer, guitar!

– Efterskolen er en fantastisk inspirerende tid, konstaterer Peter – halvt til publikum og halvt til sig selv. Før koncerten fortæller han, at da han gik på efterskole, der blev han nemt inspireret, og det er denne inspiration, som han ønsker, at eleverne oplever eller tager med sig fra hans koncert:
– Følelser, som for eksempel melankoli, var nye. Man lærer nogle andre og nye følelser at kende. Jeg håber, at min musik kan få følelser frem og sætte gang i noget. Jeg håber, musikken kan skubbe dem i gang og inspirere dem. Og at de selvfølgelig kommer igen til turnéen til foråret, siger han grinende.

2016-11-16-20-33-51

Nummeret “Eternal History” fik teenagerne op og danse

Tilbage til koncerten: Peter kommer ud af nostalgi-boblen og spørger med kraft i stemmen ud til publikum, om der er lidt energi tilbage i dem? Bandet begynder på det dansable hit-nummer “Eternal History” og straks kommer de unge mennesker op og danser rundt i deres dyner. De danser i klumper – eller rettere sagt dyneklumper. Peter går helt frem til dem, mens publikum danser, hvirvler rundt og tilsidst smider dynerne.

– De lyttede og kom tæt på hinanden
Uden at Kasper stopper beatsene, fortæller Peter, at det nu er tid til det sidste nummer “Seoul”:
– Det har været fantastisk! Rock on, råber Peter ud.

Publikum danser ekstatisk, nogle laver ormen på den imaginære scenekant, andre sidder ned, mens andre igen kinddanser eller hvirvler rundt.
Publikum er blevet ufokuserede: De råber og løber rundt lige foran Peter og bag bunkerne af dyner på gulvet. Men det er okay, for de er til fest.

Efter koncerten siger Peter også, at det gik godt:
– De var fede, de var på og åbne. De tog godt imod os. De lyttede og kom tæt på hinanden pga. musikken, siger Peter smilende.
Wangel gav eleverne en fest, hvor man kunne lytte fokuseret, men også slå sig ud til de dybe beats, den dybe stemme og den høje bas.

 

Wangel på E-tur:
21/11 – Nørbæk Efterskole
22/11 – Galtrup Musik – og Idrætsskole
23/11 – Rudehøj Efterskole
24/11 – Femmøller Efterskole