
E-Tur-artisterne 2025/2026
Mød artisterne, der drager på E-Tur i 2025/2026
ROSA præsenterer fem navne til E-tur 2025/26-sæsonen, som skal ud og spille landet tyndt på de danske efterskoler. Line-uppet i år består af:
De gøres derudover selskab af Aland Z, der vandt KarriereKanonen 2025.
Du kan læse mere om det praktiske ved at booke en koncert her.

Mød vores E-Tur-artister her:
BJØRN

BJØRN debuterede i 2022 med EP’erne VINTERHI og Nylonhjerter, og har siden cementeret sin position som en af de mest spændende stemmer i den nye bølge af dansksproget hiphop. Med et udtryk, der blander britisk drill, tidlig 00’er-R&B og et skarpt melodisk blik, formår BJØRN at skabe et lydunivers, der både føles nyt og ærligt.
Som producer har BJØRN arbejdet tæt sammen med profiler som Artigeardit, Carmon, Baloosh og MAS, og hans musikalske spændvidde mærkes tydeligt i alt, han rører ved.
Live bryder han rammerne for den klassiske hiphopkoncert — med violin, klaver og live-musikere skaber BJØRN en intens og nærværende oplevelse, hvor publikum bliver trukket helt ind i hans univers.
BJØRN skal på tour med E-Tur i uge 49, 50 og 51.
Få en smagsprøve på hans musikalske univers nedenfor med singlen 5dage:

CarlloYABOY

CarlloYABOY trives i spotlightet – multikunstneren synger, producerer, skriver, optager og spiller selv hvert eneste instrument. Man føler straks hans energiske og passionerede personlighed, når han giver sit alt til sin musik – og til hver eneste optræden. Hans smitsomme energi har potentialet til at få et helt publikum til at danse.
Carllo samlede først guitaren op som 3-årig, og har siden da skrevet sin egen musik og optrådt til alle talentshows han kunne komme i nærheden af.
Han forsklarer selv, at hver sang han udgiver er som et lydligt øjebliksbillede af CarlloYABOY’s sindstilstand, der ikke bare kommer til udtryk i hans vokal – men hvert eneste instrument og melodi. Carllo og hans musik er blevet kaldt en moderne John Mayer, Rema, Tyler, The Creator og The Weekend – og når man lytter til CarlloYABOY’s musik, hører man tydeligt visionen.
Carllo har nu rejst rundt og optrådt på flere store scener som bl.a. VEGA, Aarhus Volume (Volume Village), SPOT Festival, UHØRT Festival, den prestigefyldte Jazz Cafe Camden i London og mange flere. Nu er tiden kommet til at CarlloYABOY kaster sin smitsomme energi over landets efterskoler, og du kan godt glæde dig.
CarlloYABOY skal på tour i uge 39, 40 og 41.
Få en lille smagsprøve på hans musikalske energi i videoklippet fra hans koncert på UHØRT Festival i 2022.

Emily Bowen

Emily Bowens sange er som lydsiden til en coming of age indie-film fra 00’erne, hvor hovedpersonen langsomt, men sikkert vokser og gror i et liv, der er alt andet end sort-hvidt. Første single ‘Honey’ bragede ind på dansk radio som P3’s Uundgåelige, og i starten af 2025 udgav Emily Bowen debutalbummet ”Hate Me For This” – et organisk pop-album gennemsyret af den blot 20-årige debutants levede liv – skrevet undervejs, som en dagbog, der rummer sider fulde af tilståelser, sandheder, smerte, smil, humor og en ærlig, sårbar åbenhed overfor alle de førstegangsoplevelser, man uundgåeligt vil stå over for fra den dag man bliver født til den dag, man dør.
På ‘Hate Me For This’ har Emily Bowen sidenhen haft en fast samarbejdspartner i Rasmus Søegren (eee gee, Dopha, Hjalmer m.fl.), der deler hendes tilgang til grundighed og kompromisløs, innovativ musikalsk leg.
I løbet af det seneste år har Emily Bowens musik allerede ramt dansk radio som P3’s Uundgåelige. Hun har spillet Smukfest og tour-support for engelske Maximo Park, mens Soundvenue har udnævnt hende som en af de 15 mest lovende artister i 2025. Nu er hun klar til at folde sine stærke fortællinger ud på landets efterskoler.
Emily Bowen skal på tour i uge 43, 44 og 45.
Se hende performe live med sit nummer 'Ghost' nedenfor.

NS Gang

Direkte fra Aarhus' pulserende hiphop-undergrund kommer NS Gang – en ung trio, der balancerer rå attitude med melodisk finesse. Med en eksplosiv fusion af afrobeat og trap inviterer gruppen publikum med på en medrivende rejse gennem ungdommens op- og nedture – fra fester og forelskelser til selvrefleksion og drømme om fremtiden.
Gruppen består af Luko, Qwe og Dreads, der med deres intense kemi og energiske
liveshows skaber en fest, man ikke glemmer. Med inspiration fra både Shooter Gangs hårdhed og Iswaals legende lyd har de allerede markeret sig bl.a. med den stærke single ‘Best Life’ og en freestyle, der fangede selveste Sivas' opmærksomhed.
NS Gang er mere end bare endnu et navn – de er næste bølge i dansk rap og hiphop.
NS Gang skal på tour i uge 3, 4 og 5 i 2026.
Lyt til deres single 'Best Life' i videoen her:

ØNDI

Emo!? Punk!? Klub!? Industrial!? Eller bare Pop? - ØNDI er en kraftfuld fusion af ungdommelig energi, generationsbevidst humor og kompromisløse produktioner, der skaber en unik og inkluderende liveoplevelse, der er blevet anbefalet og refereret til på tværs af musikbranchen.
Frontmand Tobias Bjergs karismatiske tilstedeværelse fører publikum ind i et rum af ungdommelig selvdyrkelse, hvor ØNDI skubber til grænserne på den danske musikscene. Hvor mange andre højenergiske liveartister lægger op til mosh-pits og voldsomme shows, stræber ØNDI mod at skabe fester der er til for alle, og lægger i stedet op til inklusion og dans.
Med motorcykler, guitarer og inspiration fra genrer som pop-rock og post-
punk, tager ØNDI de første skridt ind i en ny æra, der byder på bandets tredje EP, en ny lyd og flere fantastiske koncerter. ØNDI er parate til at skyde deres popstjerneenergi ud på landets efterskoler med deres karakteristiske charme, og efterlade en snert af tinnitus i ørerne, samt kærlighed i kroppen på dem, der oplever deres intense, intime og eksplosive liveoptrædener.
ØNDI skal spille i uge 46, 47 og 48.
Se dem give et lille nummer live fra deres bus i forbindelse med deres release party.

KarriereKanonen 2025

En ekstraordinær mulighed for vinderne af KarriereKanonen er, at de kan få den sidste plads på E-Tur og dermed kan bookes til optrædener på ni efterskoler – takket være vores samarbejde med BandAkademiet, der ligesom E-Tur fokuserer på talentpleje.
KarriereKanonen er ikke blot en konkurrence, hvor vinderne når bredt ud via DR's platforme – det er også et talentudviklingsprojekt, der giver alle udvalgte deltagere rådgivning, indsigt i musikbranchen og et skræddersyet forløb ved Bandakademiet.
I år løb Aland Z med titlen som vinder af KarriereKanonen, og vi glæder os til at præsentere ham på landets efterskoler.
Aland Z er den kurdiske popstemmes næste store kunstner, der vil skabe rum for de misforståede. Med en kraftfuld stemme, kompromisløs ærlighed og et lydunivers, der forener kurdiske rødder med moderne popæstetik, har Aland Z indtaget den danske musikscene med storm. I 2025 kulminerede hans eksplosive fremmarch, da han blev vinder af KarriereKanonen.
Hans musik balancerer det sårbare og det storslåede. Med dansable beats og dybe tekster skaber han rum for dem, der ofte står udenfor. Efterskolerne skal forberede sig på at blive trukket ind i hans musikalske univers og opleve, hvordan Aland Z redefinerer popgenren med sin unikke stemme og inspirerende budskab.
Aland Z skal turnere med E-Tur i uge 35, 36 og 37.
Lyt Til Aland Zs single "House of the Troubled" her:

Er I interesseret i at få nogle af vores E-Tur-navne ud på jeres efterskole? Eller interesseret i at høre mere om projektet?
Kontakt projektleder Anders Ovesen nu på ovesen@rosa.org
Du kan læse mere om det praktiske ved at booke en koncert her.

E-Tur har eksisteret siden 2007 som en karriereudviklende vejviser for mange af morgendagens stjerner. Følgende bands/solister har deltaget i E-Tur:
Marvel Hill (2007), Bahnhof (2008), Gypsies (2008), Jooks (2009), Disa & Mouritz/Hørslev (2009), Turboweekend (2009), Negash Ali (2009), Julie Maria (2010), Thee Attacks (2010), Kasper Spez (2010), Coco Moon (2010), Quadron (2010), Ignug (2011), Kirsten og Marie (2011), SupaJan (2011), Thomas Buttenschøn (2011), Hunch Bettors (2011), Panamah (2011), Wafande (2012), Hannah Schneider (2012), Rangleklods (2012), Öberg (2012), Tako Lako (2012), Linkoban (2013), Point Blank (2013), Heidi Mortenson (2013), Dance With Dirt (2013), Sebastian Lind (2013), Nelson Can (2013), Ida Gard (2014), Camilo & Grande (2014), Asynje (2014), Karl William (2014), Kamilia Amélie (2014), Keep Camping (2014), Mont Oliver (2014), Quick Quick Obey (2015), MC Hansen (2015), Sonja Hald (2015), De underjordiske (2015), For Akia (2015), Pede B. (2015), Velvet Volume (2016), Black Hores (2016), The Courettes (2016), Go Go Berlin (2016), NORTHERN ASSEMBLY (2016), Wangel (2016), TÅRN (2017), Total Hip Replacement (2017), The Warmongurs (2017), Farveblind (2017), Moses: Andreas (2017), Maximillian (2018), TunnelVision (2018), Monti (2018), ROXY JULES (2018), Kaaliyah (2018), JÆRV (2018), Mambe & Danochilango (2019), Fribytterdrømme (2019), Ravi Kuma (2019), Mekdes (2019), AySay (2019), Ea Kaya (2020), ELBA (2020), DOPHA (2020), JJ Paulo (2020), Rebecca Lou (2020), Trio Svin (2021), Bbybites (2021), Undertekst (2021), Maddy (2021), Kå (2021), Girl (2022), Dillistone (2022), USSEL (2022), Kalaset (2022), Baske (2022), Stella (2022), DAYYANI (2023), Dahlin (2023), Kris (2023), mina okabe (2023), SZIM (2023), Mørkeblødt (2023), Tamara (2023), hun_sagde (2024), Dupont (2024), Dos Santos (2024), HUNNID22 (2024), Bree Carter (2024) og Alvah (2024).



