
#YouCanAlsoBeA Sound Engineer
Vil du gerne lære mere om lydteknik på livescenen? Og få en bedre forståelse for, hvad der rent faktisk sker på scenen?
#YouCanAlsoBeA Sound Engineer skaber rum for videns- og erfaringsdeling om lydteknik på livescenen og giver indblik i musikteknologi. Formålet er at give kvinder, non-binære og minoriserede muligheder for at engagere sig i denne del af branchen.
Hvis du er musiker, booker, agent, festivalarrangør eller blot nysgerrig på live lydteknik – så er denne workshop måske for dig.
Workshoppen indeholder:
➽ Introduktion til live lyd
➽ Indblik i digitale mixers, akustik, monitor mixing, FOH og placering af mikrofoner
➽ Talks om lydopfattelser og de pyskologiske aspekter i at arbejde med musikere
➽ Praktisk erfaring (øvelser, lydtjek, koncert)
➽ Mulighed for at udvide dit netværk og møde andre med samme interesse
➽ Udveksle erfaringer
➽ At du kan være DIG SELV i vores trygge, åbne og venlige atmosfære
Workshoppen henvender sig primært til unge (16-35 år) kvinder og non-binære fra hele landet, som er interesserede i live lydteknik og musikteknologi i alle genrer, men alle er velkomne.
Ingen erfaring er påkrævet
Du behøver ikke kunne spille et instrument eller have en stor musikalsk viden for at deltage. Hvis du er nysgerrig, gerne vil lære og blot elsker musik, så er du mere end velkommen til at deltage og udforske dette felt sammen med os. Registrering er nødvendig på først til mølle basis.
Organiseret og kurateret af Sophia Sagaradze, Aarhus Lydforening
Støttet af Tuborgfondet, ROSA, turkis og Koda Kultur
Plakat skabt af Saga Kapna
I samarbejde med Tuborgfondet, ROSA og turkis præsenterede Aarhus Lydforening den sjette udgave af #YouCanAlsoBeA Sound Engineer den 23.-25. oktober 2025 på turkis i Aarhus.
Hold øje med Aarhus Lydforening og ROSAs kanaler for at finde ud af, hvornår den næste workshop bliver.



