top of page

DMA Blues: 12 nominerede dyster om tre statuetter

29. maj 2025

Juryen har talt – de nominerede til Danish Music Awards Blues 2025 er fundet


12 nominerede er valgt ud og tre statuetter står på spil - så nu er banen kridtet op til årets Danish Music Awards Blues. Indstillingerne fra danske bluesinteresserede var mange, men nu er fagjuryens lyttearbejde og vurderinger på plads. Fire nominerede er fremhævet i hver af de tre DMA-kategorier - kandidater der afdækker et musikalsk bredt felt af blå hjemlige esser, hvor der både er erfarne kendinge og friske skud på stammen.



De nominerede er:


Årets Danske Bluesudgivelse


HP Lange Big Gumbo: “Everything’s Allright”

Thorbjørn Risager & The Black Tornado: “House Of Sticks”

Alain Apaloo: “Naked”

The Downshifters: “Blues/Roots/Wellness”



Blues Liveprisen:


Trainman Blues

Mike Andersen

AEGTESKAB

Alain Apaloo



Ud Af Det Blå-prisen:


One-Eyed Mule

Big Martin

Renay

David Miilmann



Hvem der løber med statuetterne afsløres på selve prisaftenen, onsdag 13. august i Turbinen i Randers. Det samme gælder hvem der skal have ildsjælsprisen Hoochie Coochie Man/Woman - og så vil et 12 musikere stort Allstar Band med Ole Frimer i spidsen plus gæstesolisten Kajsa Vala stå for den blå musikalske indpakning. Det bliver ikke kedeligt. Og billetsalget er i den grad startet.


Opgaven med at holde alle trådene samlet på selve festaftenen med prisuddelinger og liveindslag er lagt i hænderne på Victoria Siff, der selv var blandt de optrædende ved DMA Blues sidste år. Hun kan altså også styre en mikrofon i værtsrollen.


DMA Blues-juryen er udpeget af Tempi, JazzDanmark, ROSA, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund samt Jysk Blues Netværk og består af: Mette Fossing, Bjarne Rask, Tue Lund-Christensen, Trine Buhl, Sahra da Silva, Jakob Wandam, Charlie Tambaur, Sabina Smailagic, Rikke Barner, Troels Skjærbæk, Betina Følleslev og Ole Albrechtsen.



Læs mere om prisaftenen her.


Køb billet til DMA Blues prisshowet 13. august her.



DMA Blues 2025 arrangeres af Tempi, JazzDanmark, ROSA og Turbinen i samarbejde med Jysk Blues Netværk, og med støtte fra Randers Festuge, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund.

4.png
bottom of page