top of page

E-Tur præsenterer nye artister for 2024 og 2025

15. mar. 2024

Efterskoleturnéprojektet E-Tur har netop afrundet sin 17. sæson, og ROSA udruller allerede nu næste sæsons line-up spirende artister, som står klar til at bære stafetten videre med en bred vifte af unikke lyduniverser.

Med en imponerende arv af tidligere talenter, der har trådt deres første musikalske skridt på E-Turs scene og sidenhen er vokset til betydningsfulde musikalske navne, forventes næste sæsons kunstnere at tilføje nye kapitler til E-Turs fortælling.


Lineuppet for skoleåret 2024/2025 inkluderer det innovative hiphop-kollektiv HUNNID22, norsk-dansk singer-songwriter Alvah, R&B-gruppen Bree Carter med karakteristiske melodiske rytmer og saxofonspil, samt det lovende 22-årigt talent Dos Santos, der fusionerer R&B med elektroniske beats. Sidst men bestemt ikke mindst har E-Tur traditionen tro de to talentfulde vindere af KarriereKanonen med på programmet, som vil afsløres, når talentkonkurrencen er afviklet i juni. KarriereKanonen-navnene præsenteres i samarbejde med BandAkademiet.


E-Turs primære formål er at styrke talentudviklingen blandt danske upcoming artister og opbygge deres erfaring som turnerende musikere. Her kan det at møde og spille koncert for et nyt publikum og en potentiel ny fanskare hver aften kan være en læringsproces i sig selv. 


Ambitionen med E-Tur er at levere unikke musikalske oplevelser til efterskoleeleverne og en dedikation til kunstnerisk vækst. E-Tur er nu klar til at fortsætte sin vigtige rolle som en kreativ platform, der skaber et musikalsk mødested mellem talent og publikum.


E-Tur opstod i 2007, og har siden da udviklet sig til et succesfuldt musikalsk møde mellem efterskoleelever og artister, der giver musikerne mulighed for at dele deres musikalske visioner, og som skaber mindeværdige oplevelser for efterskoler på tværs af landet.


Ønsker du at booke E-Turs artister eller søger praktisk information, klik her


Artisterne for skoleåret 2024/2025 er:


HUNNID22

Alvah

Dos Santos

Bree Carter

Årets to vindere fra KarriereKanonen


Lyt til de foreløbige artister på Spotify:




 


Samarbejdspartnere:


Som en del af E-Tur, og som led i talentudviklingen, tilbydes alle artister under E-Tur et forløb hos MentalVoice med fokus på mental trivsel før, under og efter E-Tur. 


E-Tur præsenteres i samarbejde med Levende Musik i Skolen (LMS) med henblik på at øge udbuddet af musik på efterskolerne.

4.png
bottom of page