top of page

Nye workshops skal inspirere fremtidens festivalarrangører

19. aug. 2026

Hvordan går man fra en god idé til at stable en festival på benene? Det kan unge nu blive klogere på, når Musikhjælp Scenesetup lancerer en række Festival Production Workshops i et nyt og udvidet format.

Musikhjælp Scenesetup er denne sommer rundt på 24 vækstlagsfestivaler i hele Danmark med et produktions- og scenesetup for at støtte de unge spirende kulturkræfter rundt i landet. 

Med de nye festivalworkshops ønsker Musikhjælp Scenesetup at give endnu flere unge festival- og kulturinteresserede konkrete værktøjer og inspiration til selv at tage initiativ, skabe aktiviteter og være med til at forme det lokale kulturliv.


Med de nye workshops bygger Musikhjælp Scenesetup videre på tidligere koncepter og erfaringer og bringer dem tættere på de unge rundt i hele landet, så endnu flere kan få inspiration til at gøre deres idéer til virkelighed.


Find en workshop her på kortet og i listen herunder.
Find en workshop her på kortet og i listen herunder.

Datoer og lokationer:

Du kan tilmelde dig workshoppen i enten Odense, Sønderborg, Esbjerg, Holstebro, Holbæk, Vordingborg eller Aalborg


  • Odense – 14. september kl.16.00–19.15

  • Sønderborg – 15. september kl.16.00–19.15

  • Esbjerg – 16. september kl.16.00–19.15

  • Holstebro – 21. september kl.16.00–19.15

  • Holbæk – 24. september kl.16.00–19.15

  • Vordingborg – 26. september kl. 12.30–15.45

  • Aalborg – 6. oktober kl.16.00–19.15


Program for workshoppen:

Til hver workshop inviterer ROSA en erfaren mentor med til at fortælle om deres egne erfaringer med festivalproduktion og give introduktioner til emner såsom budget, ledelse, produktionsplan og pladstegninger. Vi vil samtidig give en introduktion til Musikhjælp Scenesetup, og hvordan vi kan hjælpe med at realisere festivaldrømme. 


Læs mere om de forskellige mentorer og Musikhjælp Scenesetup nedenfor.


Der bliver god tid til samtaler og spørgsmål, og alle kan være med – uanset erfaring.

Deltagelse er gratis, og vi sørger for frokost til alle deltagere.


Tilmeld dig workshoppen her.


Det er muligt at få tilskud til dine transportomkostninger ifm workshoppen. Læs mere i ansøgningsskemaet.


Workshoppen er en del af Musikhjælp Scenesetup, som er et initiativ skabt i samarbejde mellem Tuborgfondet og ROSA. Med Musikhjælp Scenesetup kan festivaler med fokus på vækstlaget ansøge om et få tildelt et professionelt setup - bestående af scene, lyd, lys og teknikere. Læs mere om Musikhjælp Scenesetup her www.scenesetup.dk


Mentorer:


 

Marie Qvist arbejder med alt mulig produktion, primært i forbindelse med koncerter og festivaler. Hun er i berøring med bagscenen af en række af de danske festivaler, herunder SPOT, Roskilde Festival, Heartland og Beta. Marie er desuden artist production manager hos Aarhus Volume, tidligere produktionsansvarlig i UMTO, samt freelance siteproducent, stage- og tourmanager.


Du kan møde Marie til vores workshops i Sønderborg, Holstebro og Aalborg.



Albert Helmig har gennem de seneste 10 år været en central del af Aarhus’ spirende musikscene og musikmiljøer. Som grundlægger, initiativtager og projektleder for Aarhus Volume og Volume Village samt som bookingansvarlig for SPOT Festival gennem de seneste seks år, har han været med til at forme og styrke det lokale musik- og kulturliv i Aarhus.


Du kan møde Albert til vores workshops i Odense og Esbjerg.



Mikkel Skov er uddannet Kaospilot og har et væld af erfaring med at arrangere festivaler, spillestedskoncerter og egne fester, og arbejder til dagligt hos NusNus med festivalerne Distortion, Karrusel og Kaleido. Der har han fingrene i alt fra projektledelse, konceptskabelse og musikbooking til myndighedsansøgninger og scene- og pladsproduktion. 


Du kan møde Mikkel til vores workshops i Holbæk og Vordingborg.



Workshoppen er arrangeret af ROSA.

 

Workshoppen i Odense præsenteres i samarbejde med Fyn Live

Workshoppen i Aalborg præsenteres i samarbejde med Korma

Workshoppen i Holstebro præsenteres i samarbejde med Slagteriet

Workshoppen i Esbjerg præsenteres i samarbejde med Huset Esbjerg

Workshoppen i Sønderborg præsenteres i samarbejde med Kultur i Syd

Workshoppen i Holbæk præsenteres i samarbejde med Ungekulturhuset Lucerna

Workshoppen i Vordingborg præsenteres i samarbejde med STARS

4.png
bottom of page