top of page

Open Call: Karrierefornyelse for erfarne musikere

18. maj 2026

Er du en erfaren musiker/komponist, der ser et behov for fornyelse dér, hvor du er i din karriere? Nu kan du ansøge om at blive en del af ROSAs karrierefornyelsesforløb.

Måske ønsker du at gå en helt ny vej i din karriere og sætte dine kompetencer i spil i nye sammenhænge? Eller måske ser du landskabet omkring dig ændre sig og stille nye krav til dig?



Projektet er for dig/jer der:

  • har haft et professionelt virke i musikbranchen over en længere årrække

  • beskæftiger dig professionelt med musik

  • ser et behov for fornyelse af din karriere


Du ansøger med et ‘fornyelsesprojekt’, som skal afvikles inden udgangen af året. Du definerer selv projektet, som har til formål at forny din karriere. Projektet skal være afviklet senest 15. december 2026.

ROSA står i samarbejde med dig for projektledelse og planlægning, og du vil få stillet et budget på op til 15.000 kr. til rådighed, som kan dække aftalte omkostninger i forbindelse med forløbet. 


ROSA har mulighed for at støtte 5 udvalgte ansøgninger. 

Det er både muligt at ansøge som enkeltperson og som gruppe. Som obligatorisk del af forløbet modtager du individuel sparring på dit fornyelsesprojekt samt afholdes et gruppemøde på ROSAs kontor i Aarhus, hvor I mødes og vidensdeler med de andre deltagere. 


Den individuelle sparring kan eksempelvis rumme tematikker som:

Selvledelse

  • Vaner og mindset

  • Målsætninger

  • Tids- og opgavestyring 

  • Kompetenceafklaring

  • Værdiafklaring


Idéudvikling & netværk

  • Værktøjer til idéudvikling

  • Design Thinking: Hvordan sætter man kunden/brugeren i centrum?

  • Hvordan sætter man sit netværk i spil? Hvilke netværk er der brug for at forny/udvide?

  • Hvor findes der eksisterende viden og ressourcer?



Vil du have inspiration til, hvad du kan bruge forløbet til?

Læs vores interview med Søren Vestergaard, der deltog sidste år – og hør hvordan han fandt en ny retning i sin karriere, efter han valgte at sige op efter 15 års samarbejde med Pernille Rosendahl. Læs artiklen her.



Hvem udvælger deltagerne?

Deltagerne udvælges af et eksternt fagudvalg bestående af:

  • Camilla Overgaard (guitarist, adjunkt i kunstnerisk entreprenørskab på Det Jyske Musikkonservatorium og erfaren underviser)

  • Bo Andersen (booker, manager og medlem af Danske Agenters Sammenslutnings bestyrelse)

  • Marianne Van Toornburg (komponist, sanger, vicebestyrelsesmedlem i ROSA)


Du skal kunne afsætte følgende datoer i kalenderen:

  • 7. eller 8. juli til individuel sparring (online). Sparringen vil ligge i tidsrummet kl. 9-17 og varer en time.

  • Lørdag 8. august kl. 11-16 til gruppemøde hos ROSA i Aarhus. (ROSA dækker transportomkostninger efter aftale for dig, der bor mere end 75 km fra Aarhus)



Ansøgningsfrist: 19. juni 2026 kl. 23.59.


OBS. Dato for svar er ændret: Ansøgere modtager svar senest onsdag 1. juli.


Ved spørgsmål kan du kontakte ROSA på info@rosa.org eller tlf: 86128444.

4.png
bottom of page