Open Call:
Recidency i Paris i juni 2025
Er du komponist/sangskriver, producer eller musiker med interesse i et arbejdsophold i Paris?
​
ROSA inviterer musikere med dansk virke til at ansøge om et arbejdsophold af en uges varighed i Paris i løbet af juni 2025.Arbejdsopholdet giver komponister/musikere mulighed for at styrke tilstedeværelse og karrieremuligheder i Frankrig samt etablere/udbygge internationale netværk.
​​
En uges residency indebærer/dækker:​
-
Et skræddersyet ophold, som tilrettelægges sammen med dig (eksempelvis sangskrivning, co-writing, showcases, møder, samarbejde med franske musikere)
-
Logi midt i Marais-kvarteret i Paris
-
Tilskud til dækning af fortæring på 2100 kr.
-
Mulighed for sparring med ROSAs projektleder og netværk i Paris
Du dækker selv:
-
Udgifter til transport til/fra Paris samt intern transport (vi opfordrer dig til at søge om tilskud til din rejse f.eks. gennem ROSAs internationale transportstøtte, din fagforening eller lign.)
-
Fortæring udover ROSAs tilskud på 2100 kr.
​
Detaljer:
Du kan ansøge om arbejdsophold 2.-8. juni (uge 23), 9.-15. juni (uge 24), 16.-22. juni (uge 25) eller 23.-29. juni (uge 26). Perioden planlægges ud fra dine ønsker.
Hvad skal din ansøgning indeholde?
En motiveret ansøgning, hvor du beskriver din idé/dit projekt og hvordan du vil bruge opholdet til at fremme dit musikalske virke. Vær så konkret som muligt med, hvem du vil kontakte/holde møder med, co-writing partnere samt om du ønsker hjælp til at spille showcases, samarbejde med franske musikere mv.
Kriterier og udvælgelse
Alle ansøgninger bliver behandlet af et fagudvalg. I udvælgelsesprocessen bliver der lagt vægt på følgende:
-
Din idé med/motivation for opholdet
-
Eventuelle erfaringer med det franske marked, f.eks. samarbejder, koncertvirksomhed, udgivelser
-
Din strategi for, hvordan du vil bruge opholdet til at fremme din musikalske karriere
-
Det er en forudsætning at du er komponist/sangskriver, musiker eller producer
Ansøgningsfrist: 20. januar 2025
​​​
Du modtager svar ca. tre uger efter fristen.
Om legatboligen:
Lejligheden ligger på 2. sal i et restaureret og lyst ”hotel particulier” centralt i Paris i Marais-kvarteret tæt ved Notre-Dame. Den er i to etager og indeholder opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken. Der er klaver i lejligheden til brug.
Lejligheden er fuldt møbleret med plads til to-tre personer. Det er derfor muligt at bo sammen med sin manager, bandmedlem eller lignende i lejligheden. (OBS ROSA dækker kun tilskud til fortæring for én person på i alt 2100 kr.)
Afrapportering:
Efter opholdet skal der laves en kort afrapportering til ROSA omkring udbyttet af opholdet. Deadline for afrapporteringen er en måned efter opholdets afslutning
​
​
Ved spørgsmål kan du kontakte Conny Jørgensen på conny@rosa.org, Lea Strandby på Lea@rosa.org eller tlf: 86128444