
SOLO Artister 2026
ROSA søger syv musikere til SOLO 2026
Kunne du tænke dig at spille små koncerter for mindre grupper af unge, som ikke føler sig hjemme i de eksisterende koncerttilbud?
​
Hør Junior Brown fortælle om sine oplevelser som SOLO artist
​​​
SOLO // Sammen Om Live Oplevelsen er små solistkoncerter for unge i alderen 15-30. SOLO henvender sig til unge som på grund af forskellige udfordringer har brug for et tilgængeligt og overskueligt koncerttilbud i trygge rammer, hvor de i forvejen mødes.
​
ROSA samarbejder i 2026 med Aalborg Universitet om følgeforskning på projektet.
Udvælgelsen til SOLO varetages af en uvildig kuratorgruppe, der vurderer ansøgningerne ud fra følgende kriterier:
- Kunstnerisk udtryk
- Kendskab til målgruppen
- Motivation ift. at optræde for unge
Hvordan foregår det i praksis?
ROSA planlægger og booker en række koncerter med vores samarbejdspartnere, som du på egen hånd tager ud til (uden en repræsentant fra ROSA). Besøget varer en time. Mellem sangene er der plads til snak, spørgsmål og historier fra eget liv. Du skal være forberedt på, at det vil være forskelligt fra sted til sted, hvad der fylder mest for målgruppen.
​
Praktiske detaljer:
- Vi leder efter syv SOLO artister til 2026.
- Publikumsstørrelsen varierer fra 3-20 personer.
- Musikken skal være din egen.
- Du skal være indstillet på at optræde i hele landet.
- Du skal have plads i kalenderen til 10 koncerter fordelt over hele året. Vi vil gøre vores for, at datoerne passer godt ind i din kalender.
- Honoreringen udgør kr. 2.900,- pr. koncert (gældende tarif + tilskud til transport).
Du kan læse mere om SOLO på ROSAs hjemmeside.
Videoansøgning:
Ønsker du at sende en videoansøgning i stedet for tekst? Så indsæt videolink i svarfelterne markeret med en stjerne (du kan indsætte det samme link i alle fire bokse).
SOLO koncert med Nøx på Opgang 2 i Aarhus
​
Deadline for ansøgning: 5. januar 2026, kl. 23.59.
Du får svar fra ROSA ca. tre uger efter ansøgningsfrist.
Har du spørgsmål? Så skriv til os på info@rosa.org eller ring 86128444.



