Søgeresultater
Search this site
392 resultater fundet med en tom søgning
- De nominerede er fundet til DMA Blues – som i øvrigt er tæt på udsolgt | ROSA
< Alle nyheder De nominerede er fundet til DMA Blues – som i øvrigt er tæt på udsolgt 15. jun. 2023 Så er de nominerede fundet til årets tre DMA Blues-statuetter, der uddeles i Ridehuset i Randers onsdag 16. august. Kapløbet har været så tæt, at vi i to af kategorierne denne gang nominerer seks kandidater – og ikke de vanlige fem – på grund af stemmelighed. Men lad os hoppe ud i det – årets nominerede er: Årets Danske Bluesudgivelse: Thorbjørn Risager & The Black Tornado: “Navigation Blues” Pay Day: “Getting There” Trouble Cats: “Hard Facts & Poetry” The Manic Blues: “Out Of Nowhere” Big Creek Slim & Rodrigo Mantovani: “Stone in my Heart” Uffe Steen Trio & Vestbo Trio: “Grooves” Blues Liveprisen: Sahra Da Silva Trouble Cats Thorbjørn Risager & The Black Tornado Shades of Blue Kenn Lending Blues Band Nello & The Helping Hand Blues Band Ud Af Det Blå-prisen: Katrine Schmidt Pay Day Chris Copen Las Palmeras The Manic Blues Vinderne offentliggøres altså ved festaftenen for de blå toner onsdag 16. august i Ridehuset i Randers – og der skal ildsjæls-prisen til årets “Hoochie Coochie Man/Woman” også uddeles. Få billetter tilbage I øvrigt er der allerede nu kun få billetter tilbage til DMA Blues-aftenen, så man skal til at skynde sig for at komme med. Men ud over priserne tæller programmet jo også musikalske indslag med Kira Skov, Pay Day og Twang – lige som aftenens konferencier Sahra Da Silva også griber mikrofonen på musikkens vegne. Køb billetter her. Forrige nyhed Næste nyhed
- Truck'n Roll | ROSA
Truck’n’Roll er en attraktiv rabatordning for musikere, artister og bands som gennem Europcar og ROSA kan leje varebiler, personbiler og minibusser til favorable priser og fuldt forsikret. Truck’n’Roll gør det dermed nemmere for danske bands at tage på tour – uden at de skal risikere opsparingen. < Tilbage til støtteordninger Truck'n'Roll Truck’n’Roll er en attraktiv rabatordning for musikere, som gennem Europcar og ROSA kan leje varebiler, personbiler og minibusser til favorable priser og fuldt forsikret. Truck’n’Roll gør det dermed nemmere for danske bands at tage på tour – uden at de skal risikere opsparingen. Ved tilmelding fremsendes et Truck’n'Roll kort, der sikrer orkestret særlige fordelagtige døgnpriser inklusiv 700 km per døgn på udvalgte varebiler, personbiler og minibusser. Truck’n'Roll priserne gælder kun ved kørsel i Danmark. Ved behov for kørsel i udlandet, kontakt da Europcar for særlige tilbud. For at være kvalificeret til et Truck’n'Roll kort skal orkestret spille eget materiale og være over 21 år. For medlemsskab af Truck’n’Roll - kontakt ROSA på (+45) 8612 8444 eller på e-mail: trucknroll@rosa.org. SØG STØTTE
- Open Call / ROSA
< Tilbage til Open Call Open Call: Recidency i Paris i juni 2025 ANSØG Er du komponist/sangskriver, producer eller musiker med interesse i et arbejdsophold i Paris? ROSA inviterer musikere med dansk virke til at ansøge om et arbejdsophold af en uges varighed i Paris i løbet af juni 2025.Arbejdsopholdet giver komponister/musikere mulighed for at styrke tilstedeværelse og karrieremuligheder i Frankrig samt etablere/udbygge internationale netværk. En uges residency indebærer/dækker: Et skræddersyet ophold, som tilrettelægges sammen med dig (eksempelvis sangskrivning, co-writing, showcases, møder, samarbejde med franske musikere) Logi midt i Marais-kvarteret i Paris Tilskud til dækning af fortæring på 2100 kr. Mulighed for sparring med ROSAs projektleder og netværk i Paris Du dækker selv: Udgifter til transport til/fra Paris samt intern transport (vi opfordrer dig til at søge om tilskud til din rejse f.eks. gennem ROSAs internationale transportstøtte, din fagforening eller lign.) Fortæring udover ROSAs tilskud på 2100 kr. Detaljer: Du kan ansøge om arbejdsophold 2.-8. juni (uge 23), 9.-15. juni (uge 24), 16.-22. juni (uge 25) eller 23.-29. juni (uge 26). Perioden planlægges ud fra dine ønsker. Hvad skal din ansøgning indeholde? En motiveret ansøgning, hvor du beskriver din idé/dit projekt og hvordan du vil bruge opholdet til at fremme dit musikalske virke. Vær så konkret som muligt med, hvem du vil kontakte/holde møder med, co-writing partnere samt om du ønsker hjælp til at spille showcases, samarbejde med franske musikere mv. Kriterier og udvælgelse Alle ansøgninger bliver behandlet af et fagudvalg. I udvælgelsesprocessen bliver der lagt vægt på følgende: Din idé med/motivation for opholdet Eventuelle erfaringer med det franske marked, f.eks. samarbejder, koncertvirksomhed, udgivelser Din strategi for, hvordan du vil bruge opholdet til at fremme din musikalske karriere Det er en forudsætning at du er komponist/sangskriver, musiker eller producer Ansøgningsfrist: 20. januar 2025 ANSØG Du modtager svar ca. tre uger efter fristen. Om legatboligen: Lejligheden ligger på 2. sal i et restaureret og lyst ”hotel particulier” centralt i Paris i Marais-kvarteret tæt ved Notre-Dame. Den er i to etager og indeholder opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken. Der er klaver i lejligheden til brug. Lejligheden er fuldt møbleret med plads til to-tre personer. Det er derfor muligt at bo sammen med sin manager, bandmedlem eller lignende i lejligheden. (OBS ROSA dækker kun tilskud til fortæring for én person på i alt 2100 kr.) Afrapportering: Efter opholdet skal der laves en kort afrapportering til ROSA omkring udbyttet af opholdet. Deadline for afrapporteringen er en måned efter opholdets afslutning Ved spørgsmål kan du kontakte Conny Jørgensen på conny@rosa.org , Lea Strandby på Lea@rosa.org eller tlf: 86128444 SØG STØTTE
- Privatlivspolitik | ROSA
Det med småt Privatlivspolitik Introduktion ROSAs ambition er, at vores hjemmeside er overskuelig og brugervenlig. Vi vil derfor gerne have viden om, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, hvilke sider der er de mest læste, hvor længe brugerne opholder sig på vores hjemmeside generelt, hvor længe de bliver på de enkelte sider, hvordan deres trafikmønstre er osv. Når du besøger vores hjemmeside indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se link til vejledning nedenfor) og undlade videre brug af hjemmesiden. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem. Cookies For at kunne lære mere om vores brugeres anvendelse af vores hjemmeside, benytter vi os af cookies. Cookies er tekstfiler, som gemmes på din computer, mobiltelefon, tablet eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies er statiske tekstfiler, og de kan ikke selv "gøre noget" eller ændre noget på din computer. De kan derfor eksempelvis ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. Hvis du vil læse (meget) mere om cookies, hvordan de virker, hvorfor de er blevet indført m.m., kan du gøre det her. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se eksempelvis denne vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering. Hvis du sletter eller blokerer cookies kan du risikere, at hjemmesiden ikke fungerer optimalt mere, ligesom der kan være indhold, du ikke kan få adgang til. Udover cookies som lægges på din computer direkte af vores hjemmeside, placerer en række tredjeparter også cookies på din computer, når du besøger vores hjemmeside. Den præcise liste med tredjeparts cookies kan variere hen over året, men vil typisk blandt andre inkludere: // Facebook (privatlivspolitik: https://www.facebook.com/privacy/explanation ) // Google (privatlivspolitik: http://www.google.dk/intl/da/policies/privacy/ ) // Instagram (privatlivspolitik: https://help.instagram.com/155833707900388 ) // Mailchimp (privatlivspolitik: https://mailchimp.com/legal/privacy/ ) // Wordfence (privatlivspolitik: https://www.wordfence.com/terms-of-use-and-privacy-policy/ ) // WIX (privatlivspolitik: https://www.wix.com/about/privacy ) Personoplysninger Generelt Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores hjemmeside, indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved almindelig tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, opretter ansøgninger eller lignende. Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på. I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationer (eksempelvis i forbindelse med ansøgnings-oprettelse) opbevares og behandles disse i det omfang det er nødvendigt for at kunne behandle din henvendelse bedst muligt. Sikkerhed Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Formål Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og for at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende nyhedsbreve, behandle dine ansøgninger m.v. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere indholdet på vores hjemmeside. Periode for opbevaring Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes. Videregivelse af oplysninger Data om din brug af vores hjemmeside videregives til tredjeparter. Du kan se hvilke tredjeparter der er tale om i afsnittet om "Cookies" ovenfor. Oplysningerne anvendes typisk til målretning af annoncering hos den enkelte tredjepart. Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål. Videregivelse af personoplysninger som navn og email m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det (eksempelvis ved tilmelding til vores nyhedsbrev). Indsigt og klager Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: info@rosa.org Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet. Udgiver Denne hjemmeside ejes og publiceres af: ROSA Godsbanen Kjeld Tolstrups Gade 1 8000 Aarhus C Telefon: +45 86 12 84 44 Email: info@rosa.org SØG STØTTE
- Kopi af International støtte | ROSA
'Det er en kæmpe lettelse, når vi får den. Det er en kæmpe hjælp, og det betyder så meget for kunstnere som os.' — The Courettes på tour i England. Læs mere International transportstøtte National transportstøtte Truck'n'Roll Har du spørgsmål til støtte? Kontakt os på (+45) 8612 8444 International transportstøtte ROSA yder international transportstøtte inden for rock, pop, hiphop, elektronisk musik samt beslægtede genrer. ANSØGNINGSFRISTER 2024: 15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november. Ansøgningerne behandles af et skiftende fagudvalg. I 2024-2025 består udvalget af Frida Malmø: sync- og produktmanager ved Iceberg Publishing og Iceberg Records Silas Bjerregaard: musiker og booking manager hos Musikkens Hus i Aalborg, Trine Ulrich: artist & project manager, underviser, manager og ejer af firmaet Account The Beat. HVEM KAN SØGE: Er du komponist, musiker, orkester eller musikformidler bosiddende i Danmark? Så kan du søge om tilskud til internationale transportudgifter. HVAD KAN SØGES TIL: // Transport i forbindelse med koncertaktiviteter, som fremmer dansk musik i udlandet. // Transport i forbindelse med artisters / bands internationale samarbejder i Danmark (koncerter, samarbejder, netværksaktiviteter, journalistiske opdrag, managementarbejde, arbejde i studier med mere). // Obligatorisk COVID-19 test i udlandet i forbindelse med internationale rejser. // Tilskud gives til dækning af udgifter til international transport fra Danmark til udlandet, fra udlandet til Danmark. // Ved kørsel i egen bil kan der søges om tilskud til internationale transportudgifter ved anvendelse af statens takst, som gælder vedrørende kørsel i udlandet. Taksten inkluderer brændstof og øvrige udgifter for bilen. Læs mere om taksten og transportgodtgørelse ved kørsel i privat bil i udlandet her . Satserne for 2024 fremgår her . Ved kørsel i lejet bil skal der fremvises kvittering for leje, lejeperiode samt bilag på køb af brændstof. NB: Tilskudsordningen er en rejsestøtteordning for danske aktører til afvikling af projekter med international karakter. Med danske aktører menes der aktører, som er bosiddende i Danmark og/eller som kan siges at have en væsentlig del af sit virke i Danmark. Det er dog en tilskudsforudsætning, at det kun er personer/institutioner med MitID og NemKonto, der kan søge. HVAD KAN IKKE SØGES TIL: // Projekter hvor afvikling er påbegyndt eller afsluttet ved ansøgningsindsendelsen. // Lokal transport i Danmark; for eksempel transport til og fra lufthavnen. // Honorarer. // Hotelophold. // Per diem. // Studieophold i udlandet. // Udgifter til pladeindspilninger. // Markedsføring og PR. // Deltagergebyrer for seminarer, kurser og konkurrencer. // Driftsstøttede ensembler og formidlingsinstitutioner med videre kan ikke søge. KRITERIER FOR VURDERINGEN AF ANSØGNINGEN: // Udviklingsmuligheder og forventede effekter enten for ansøger og/eller dansk musikliv. // Kunstnerisk kvalitet. // Turnévirksomhed prioriteres højere end en enkelt koncert. // Der lægges vægt på et fornuftigt budget indeholdende et realistisk forhold mellem indtægter og udgifter. // Et maksimalt udbytte af de tildelte midler – for eksempel ved at der arrangeres workshops. eller møder med relevante samarbejdspartnere ved projekter i udlandet eller ved internationale solisters besøg i Danmark. // Lokal efterspørgsel, for eksempel afspejlet ved musikernes honorar eller at arrangøren er med til at dække udgifter til transport og logi. DETTE KAN ANSØGNINGEN INDEHOLDE: // Online ansøgningsformular med tilhørende bilag skal benyttes. // Ansøgningen skal indsendes inden projektets start. // Formålsbeskrivelse (max 600 tegn). // Evt. uddybende formålsbeskrivelse (max 2400 tegn – for eksempel information om planlagte møder, PR-tiltag og andre relevante begivenheder på rejsen). // Tourplan – dato(er) og location(s). // Samlet budget – indtastes direkte i ansøgningen. // Lyttemateriale / link til lyttemateriale. ER DER ÆNDRINGER I JERES TOURPLANER: I tilfældet af udskydelse eller ændringer i jeres planer, bedes I rapportere disse via GrantOne linket, I har modtaget i jeres tilsagnsbrev. AFRAPPORTERING OG TRANSPORTBILAG: // Alle transportbilag skal uploades i én samlet PDF inklusiv det samlede regnskab øverst. Det gør du i modulet GrantOne via linket i dit tilsagnsbrev. // Afrapportering skal gøres via afrapporteringsskemaet. Udfyld og indsend din afrapportering her: ROSA – Afrapportering af tilskud til international transport. AFRAPPORTERING: // Hvis du har søgt før den 15. februar, 2023, skal du afrapportere via skemaet i Google Forms. // Hvis du har søgt til og efter deadlinen den 15. maj, 2023, skal du afrapportere via skemaet, som findes i din ansøgning i din brugerprofil. // Afrapporteringer modtages kun via afrapporteringsskemaerne – dvs. du ikke kan sende bilag og afrapportere via email eller gennem ansøgningssystemets mail funktion. // Afrapporteringer bliver behandlet hver torsdag (undtagen helligdage). // OBS! Støtten udbetales efter at projektet er gennemført, og efter vi har modtaget din afrapportering. Læs mere i næste afsnit. TIL DIG, SOM HAR SØGT FØR 16. FEBRUAR, 2013: // Indsend kun bilag for transportudgifter som én samlet PDF fil. // PDF’en skal indeholde et overblik på første side med alle poster for transportudgifter inklusiv et total beløb i DKK. // Hvis overblikket ikke findes, vil du med stor sandsynlighed blive bedt om at genindsende din afrapportering. // Du skal have en Google-konto, for at kunne udfylde en afrapportering i Google Forms. Det er ikke optimalt, og derfor har vi nu fået udviklet et afrapporteringsskema, som er integreret i ansøgerens brugerprofil. // Afrapportering skal udfyldes her . TIL DIG, SOM HAR SØGT TIL OG EFTER FRISTEN D. 15 MAJ, 2023: // Afrapporter via din brugerprofil, som kan tilgås her . // Afrapporteringsskemaet kan tilgås, efter du har modtaget dit bevillingsbrev. // Log ind på din brugerprofil og klik på den respektive ansøgning. // I ansøgningens menu findes punktet “Afrapportering”. // Klik ind via blyanten, følg instrukserne, udfyld skemaet og indsend din afrapportering. NÅR I ER PÅ TOUR: Når I er afsted i udlandet, vil ROSA også gerne fortælle om jeres koncert/turné. Så hvis I får tilsagn om international transportstøtte, vil vi derfor bede jer om at lave opslag på Facebook og/eller Instagram fra jeres koncert eller touren mindst én gang: Det kan være en hilsen fra landevejen, fra koncerten/turneen, med publikum eller lignende. ROSA og Statens Kunstfond skal tagges i opslaget. Vi bruger også nogle af disse opslag på vores egne PR-kanaler og på sociale medier. OBS: Vær opmærksom på, at man ikke kan søge ROSA om tilskud til projekter og aktiviteter, som der også er søgt om tilskud til hos Tempi, Art Music Denmark, JazzDanmark eller en af de puljer, som Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik administrerer. Hvis du har søgt om tilskud hos en af førnævnte til samme projekt, skal du huske at skrive det i din ansøgning – for ellers kan du risikere, at både ROSA og den anden tilskudsgiver beslutter at trække tilsagn om tilskud tilbage. CORONAVIRUS Ansøgere skal selv holde sig opdateret via myndighedernes hjemmesider og derudfra overholde alle påbud og henstillinger. Her på sitet opdaterer vi udelukkende omkring mulighederne for turnéstøtte i ROSA-regi. Tidligere uddelinger af Den Internationale Transportstøtte findes her . ANSØG ANSØG
- Open Call / ROSA
< Tilbage til Open Call Open Call: Delegation til Music Week Poland 2026 ANSØG Vil du deltage i den europæiske musik- og konferencefestival Music Week Poland? ROSA inviterer igen i år musikere, brancheaktører og andre fra det danske musikmiljø, til at ansøge om deltagelse i Music Week Poland Festival, der finder sted 6. - 10. maj i Warszawa, Polen. Om Music Week Poland: Music Week Poland er en ny, ambitiøs musik- og konferencefestival, der så dagens lys sidste år. Festivalen sætter især fokus på musikmiljøet i Polen og Østeuropa. Festivalen er en platform for kunstnere og branchefolk fra hele Europa, hvor man kan mødes, udveksle erfaringer og skabe nye samarbejder i et åbent, inspirerende og inkluderende miljø. Udover koncerter og showcases byder Music Week Poland på netværksmuligheder, paneldebatter og vidensdeling – med fokus på kompetenceudvikling, bæredygtig vækst og kreativt samarbejde på tværs af landegrænser. Programmet favner bredt og krydser genrer og discipliner – fra musik til film, design, teknologi og samfundsforhold. Festivalen henvender sig til alle musikere og brancheaktører som f.eks. managers, agenter, promotere, koncertarrangører, pladeselskaber mv. – der er nysgerrige på nye markeder og ønsker at opdage potentialet i den polske og europæiske musikscene. Læs mere om Music Week Poland og dyk ned i programmet her. Hvis du bliver udvalgt til at deltage i festivalen er følgende dækket: All days-armbånd til Music Week Poland Rejse- og overnatningstilskud på op til samlet 3000 kr. Fælles informationsmøde efter ankomst i Waszawa Vær opmærksom på, at du selv skal booke din rejse og hotel. Du står også selv for at planlægge dit besøg og booke møder med relevante parter. Ansøgningsfrist er 2. marts kl. 23.59. Alle ansøgere modtager svar senest 6. marts. Vi har plads til ti personer. Har du spørgsmål? Kontakt os på info@rosa.org eller 86128444. Du kan læse mere og se billeder fra sidste års delegation til Music Week Poland, hvor ROSA inviterede otte danske musikere og branchefolk med til festivalen. Læs mere her. SØG STØTTE
- Open Call / ROSA
Open call fra ROSA og Aarhus Lydforening. Er du kunstner, kurator, manager, musiker, booker, producer eller arbejder du på anden vis professionelt med musik i Danmark? Så har du nu mulighed for at blive en del af et internationalt udvekslingsforløb mellem den danske og georgiske musikscene. < Tilbage til Open Call Udvekslingsprogram for professionelle i den dansk-georgiske musikbranche ANSØG Er du kunstner, kurator, manager, booker, producer eller arbejder du på anden vis professionelt med musik i Danmark? Så har du nu mulighed for at blive en del af et internationalt udvekslingsforløb mellem den danske og georgiske musikscene. I oktober 2026 inviterer vi 8–10 danske musikprofessionelle til Tbilisi, Georgien, til et femdages program med fokus på netværk, vidensdeling, kunstneriske møder og nye samarbejder. Programmet bygger videre på det delegationsbesøg, hvor georgiske musikaktører deltog i SPOT Festival i maj 2026, og har til formål at styrke forbindelsen mellem de to landes uafhængige musik- og kulturscener. Delegationsbesøg i Georgien finder sted 21.–24. oktober 2026 (±2 dage) Hvad kan du forvente? Gennem fem dage vil du som deltager: møde georgiske kunstnere, musikprofessionelle, kollektiver og kulturaktører deltage i netværksmøder, talks, workshops og paneldiskussioner besøge spillesteder, labels, kulturinstitutioner og kreative miljøer i Tbilisi opleve den lokale undergrunds- og eksperimentalscene tæt på deltage i Mutants Festival — et communitybaseret festivalformat organiseret af Mutant Radio med internationale og lokale liveacts, label showcases og tværkunstneriske møder. Vi besøger blandt andet Mutant Radio, Creative Education Studio Tbilisi, Bassiani, Stockton Records Fabrika og flere andre centrale aktører på den georgiske musikscene. Som deltager får du: returfly fra Danmark til Georgien overnatning under hele opholdet adgang til hele programmet og festivalaktiviteter performancehonorar til de kunstnere, der optræder ved den afsluttende koncert Hvem kan ansøge? Vi søger deltagere fra hele den danske musikbranche — både kunstnere og professionelle aktører — med interesse for internationalt samarbejde, kunstnerisk udvikling og alternative musik- og kulturscener. Ansøgningsfrist: 22. juni 2026 kl. 23.59 Du modtager svar på din ansøgning 27. juni. Udvælgelsen foretages af en jury bestående af repræsentanter fra Mutant Radio og Aarhus Lydforening. Projektet er skabt af: Aarhus Lydforening i samarbejde med Danish Cultural Institute, Danish Composers Society, SPOT Festival / SPOT+, Sound Art Georgia, Mutant Radio, ROSA, Music Export Georgia, Creative Education Studio Tbilisi m.fl. Støttet af Danish Composers Society, Danish Cultural Institute og ROSA. SØG STØTTE
- Open Call / ROSA
< Tilbage til Open Call Specialeopslag: Unge arrangører og vækstlagsfestivaler i Danmark Vil du/I undersøge, hvad der driver unge til at arrangere festivaler – og hvilken betydning det har for deres liv, kompetencer og fremtidsmuligheder? ROSA søger 1–3 specialestuderende fra antropologi – eller beslægtede fag – til et samarbejde om en større undersøgelse af de danske vækstlagsfestivaler. Baggrund Vækstlagsfestivalerne er et af de mest vitale steder, hvor unge i Danmark træder ind i musiklivet – ikke kun som publikum og kunstnere, men som arrangører, frivillige og iværksættere af nye idéer. I en indledende kortlægning vi har foretaget, ser vi tydelige mønstre: De fleste arrangører er under 30 år, mange festivaler drives som non-profit med frivillig arbejdskraft, og omkring halvdelen af landets kommuner huser i dag en vækstlagsfestival. Dermed udgør de både en grobund for fremtidens musikbranche og et laboratorium, hvor unge får mulighed for at omsætte idéer til praksis, styrke deres handlekraft og prøve kræfter med veje fra ungdomsliv til arbejdsliv. Vi vil gerne et spadestik dybere i vores forståelse af festivalerne, deres organisering, de unges motivation og festivalernes aftryk i lokalsamfundet. Alt sammen med det formål at give festivalerne selv, kommuner og musiklivets aktører indsigter til at styrke rammerne for vækstlaget og udvikle nye, bæredygtige festivalmiljøer. Undersøgelsen er en del af projektet Musikhjælp Scenesetup, som er et samarbejde mellem Tuborgfondet og ROSA. Læs mere på www.scenesetup.dk . Om specialesamarbejdet Som specialestuderende bliver du/I en del af projektets kvalitative del. Du/I vil: Gennemføre feltarbejde og interviews med unge festivalarrangører m.v. Indgå i dialog med projektteamet om at udvikle undersøgelsens kvalitative vinkler. Bidrage til at identificere de vigtigste tematikker og analytiske spor i materialet. Aflevere en kort opsummerende rapport til ROSA (som supplement til dit/jeres speciale). Du/I skriver dit/jeres speciale selvstændigt og har fuld kontrol over vinklen, men din/jeres empiri vil indgå som del af den samlede undersøgelse. Praktiske rammer Periode: 2026–2027 (feltarbejde og interviews i sommeren 2026, specialeaflevering i foråret 2027). Samarbejdsform: Specialepraktik i ROSA kombineret med ansættelse som studentermedhjælper i en periode. Arbejdsopgaver ud over speciale: Udarbejdelse af en kort opsummerende rapport (20–30 sider), der samler de væsentligste pointer fra interviewmaterialet. Rapporten bruges som input til projektets samlede publikation (Delrapport 1, efterår 2026). Hvad får du/I ud af det? Mulighed for at indgå i et unikt forsknings- og udviklingsprojekt med relevans for musiklivet, unge og kulturliv i Danmark. Adgang til et stærkt netværk af festivalarrangører, kommunale aktører og musikbranchen. Erfaring og sparring med at arbejde i spændingsfeltet mellem forskning, analyse og praksis. Lønnet ansættelse som studentermedhjælper for de opgaver, der ligger ud over dit/jeres speciale. Om os ROSA er den nationale genreorganisation for rock, pop, og beslægtede genrer i Danmark. Vi arbejder for at styrke musiklivet – fra vækstlag til etablerede artister – gennem projekter, vidensindsamling og initiativer, der udvikler rammerne for musik og musikskabere. Vores arbejde spænder fra internationale indsatser til kortlægning af det danske musikliv og samarbejder med kommuner, festivaler og organisationer. I dette projekt vil du som specialestuderende blive en del af et mindre projektteam. Her vil du samarbejde tæt med en projektleder, som har det overordnede ansvar for fremdrift, tidsplan og økonomi, og en faglig konsulent, som står for den kvantitative undersøgelse. Sammen udgør de projektets kerne og vil fungere som dine sparringspartnere og medskabere under hele forløbet. Interesseret? Send en kort motiveret ansøgning og CV til Nina Kampmann på nina@rosa.org . Vi holder løbende samtaler og håber at have fundet den/de rigtige inden d. 15. november 2025. Du/I er meget velkomne til at indsende en ansøgning som en lille specialegruppe bestående af 2-3 personer eller som en individuel ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nina Kampmann på telefon 86128444 eller nina@rosa.org . SØG STØTTE
- Open Call / ROSA
< Tilbage til Open Call Open Call: Musikhjælp Scenesetup 2026 ANSØG blip SØG STØTTE
- Open Call / ROSA
< Tilbage til Open Call Open Call: Paris Residency 2026 ANSØG OBS ANSØGNINGSFRISTEN ER OVERSKREDET Er du komponist/sangskriver, producer eller musiker med interesse i et arbejdsophold i Paris? ROSA inviterer komponister/producere/musikere til at ansøge om et arbejdsophold af en uges varighed i Paris i løbet af juni 2026. Arbejdsopholdet giver dig mulighed for at styrke din tilstedeværelse og karrieremuligheder i Frankrig samt etablere/udbygge internationale netværk. En uges residency indebærer/dækker: Et skræddersyet ophold, som tilrettelægges sammen med dig (eksempelvis sangskrivning, co-writing, showcases, møder, samarbejde med franske musikere) Logi midt i Marais-kvarteret i Paris Tilskud til dækning af fortæring på 2100 kr. Mulighed for sparring med ROSAs projektleder og netværk i Paris Du dækker selv: Udgifter til transport til/fra Paris samt intern transport (vi opfordrer dig til at søge om tilskud til din rejse f.eks. gennem ROSAs internationale transportstøtte , din fagforening eller lign.) Fortæring udover ROSAs tilskud på 2100 kr. Detaljer: Du kan ansøge om arbejdsophold i følgende perioder: 1-7. juni (uge 23) 8-14. juni (uge 24) 15-21. juni (uge 25) 22-28. juni (uge 26) Perioden planlægges ud fra dine ønsker. Hvad skal din ansøgning indeholde? En motiveret ansøgning, hvor du beskriver din idé/dit projekt, og hvordan du vil bruge opholdet til at fremme dit musikalske virke. Vær så konkret som muligt med, hvem du vil kontakte/holde møder med, samt om du ønsker hjælp og rådgivning i forbindelse med showcases, samarbejde med franske musikere mv. Da et af vores udvalgsmedlemmer er fransk- og engelsktalende, vil vi sætte stor pris på, hvis din ansøgning skrives på engelsk. Kriterier og udvælgelse I udvælgelsesprocessen bliver der lagt vægt på følgende: Din idé med/motivation for opholdet Eventuelle erfaringer med det franske marked f.eks. samarbejder, koncertvirksomhed eller udgivelser Din strategi for, hvordan du vil bruge opholdet til at fremme din musikalske karriere Det er en forudsætning for at kunne ansøge, at du er komponist/sangskriver, musiker eller producer, samt at du har MitID og NemKonto . Alle ansøgninger bliver behandlet af et eksternt fagudvalg, der i 2026 består af Johan Dalgaard (musiker/komponist, bosat i Paris), Flavia Couri (komponist/guitarist, The Courettes) og Marc Thonon (manager, tidligere leder af Bureau Export) Ansøgningsfrist: 15. februar kl. 23.59 Du modtager svar på din ansøgning ca. to uger efter fristen. Om legatboligen: Lejligheden ligger på 2. sal i et restaureret og lyst ”hotel particulier” centralt i Paris i Marais-kvarteret tæt ved Notre-Dame. Den er i to etager og indeholder opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken. Der er klaver i lejligheden til brug. Lejligheden er fuldt møbleret med plads til to-tre personer. Det er derfor muligt at bo sammen med sin manager, bandmedlem eller lignende i lejligheden. (OBS ROSA dækker kun tilskud til fortæring for én person på i alt 2100 kr.) Afrapportering: Efter opholdet skal der laves en kort afrapportering til ROSA omkring udbyttet af opholdet. Deadline for afrapporteringen er en måned efter opholdets afslutning. Ved spørgsmål kan du kontakte Conny Jørgensen på Conny@rosa.org , Lea Strandby på Lea@rosa.org eller tlf: 86128444 Læs om vores Paris Residency sidste år her. SØG STØTTE
- Open Call / ROSA
< Tilbage til Open Call DMA Blue 2026: Vil du være en del af årets jury? ANSØG Planlægningen af DMA Blues 2026 er godt i gang, og vi er nu nået til et helt centralt punkt: nedsættelsen af årets jury. Værket, i samarbejde med ROSA, Jazz Danmark og Tempi – Roots Music Denmark inviterer hermed interesserede til at ansøge om at blive jurymedlem til DMA Blues 2026. Der er ikke noget award show uden en prisoverrækkelse – og ingen priser uden en kompetent og engageret jury. Juryen får den vigtige opgave, at bedømme og nominere og udpege prismodtagerne blandt indstillingerne i 4 ud af de 5 priskategorier ved DMA Blues 2026. Priskategorierne er: Blues Live Prisen Årets Danske Bluesudgivelse Ud Af Det Blå-Prisen Årets Americana Pris Æresprisen Læs mere om priskategorierne og indstil dine blå favoritter – her . Årets DMA Blues løber af stablen 12. august i Ridehuset i Randers. Mere information om arrangementet offentliggøres snart. Hvem kan søge? Alle kan søge og blive taget i betragtning til juryen. Vi ønsker at sammensætte en bredt kvalificeret jury med kunstnerisk og branchemæssig indsigt i blues og beslægtede genrer. Juryen fungerer som et lytteudvalg, der både kan identificere kunstnerisk kvalitet og vurdere, hvordan udgivelser og projekter skriver sig ind i samtidens musikalske udvikling. Hos arrangørerne af DMA Blues ser vi mangfoldighed som en styrke – både i forhold til genrebredde, kønsidentitet, alder, etnicitet og funktion i musiklivet. Juryens medlemmer udvælges på baggrund af deres evne til at anskue musikbranchen i et helhedsperspektiv kombineret med dybdegående viden og erfaring. Vi lægger vægt på, at jurymedlemmer kan sætte sig ud over særinteresser. Praktiske krav Lytte og vurderingsarbejdet vil løbe over en 2-3 ugers periode i slut april-midt maj Juryarbejdet er ulønnet. Til gengæld modtager alle jurymedlemmer en +1 billet til showet samt invitation til networking og spisning før showet. Ansøgning Deadline for ansøgninger er 13. april kl. 23.59 Du modtager svar på din ansøgning senest en uge efter fristen. ANSØG HER Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på info@rosa.org . Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til sammen at hylde den danske blues ved DMA Blues 2026. SØG STØTTE
- Nyhedsbrev | ROSA
Tilmeld dig ROSAs nyhedsbrev, så du altid er opdateret på vores open calls, støttemuligheder og projekter. Tilmeld dig vores nyhedsbrev! Vil du være blandt de første til at høre om ROSAs open calls, nyheder og projekter? Din e-mail: Tilmeld Tak for din tilmelding!
- Musikdata & publikationer | ROSA
Dyk ned i vores samling af musikdata – fra forskningsrapporter og vennebog til transportstøtte, handleguides og tal om dansk musikliv. Læs også vores forskningsrapporter af Aarhus Universitet om ROSAs projekter SOLO og Musikalske Besøgsvenner. Musikdata & publikationer Diversitet & adgang ROSAs vennebog I ROSAs vennebog fortæller 12 inspirerende rollemodeller, hvorfor de elsker at spille musik, og giver gode råd til dig, der måske overvejer at stoppe med musikken. DOWNLOAD Hvorfor er der så få kvinder i musikken? En undersøgelse af køns betydning for udøvende og skabende musikere. DOWNLOAD Handleguide Et fælles ønske om at forebygge krænkende adfærd og fremme et hensynsfuldt og professionelt arbejdsmiljø. DOWNLOAD Argumentationsguiden En guide af Kunst & Kultur i Balance, der kan hjælpe med at nuancere de klassiske argumenter, som står i vejen for øget ligestilling og mangfoldighed i kulturlivet. DOWNLOAD Musik og sundhed Musikalske Besøgsvenner 2021 – Fra Eksperiment til Hybridt Koncertformat Rapporten dokumenterer projektets første fase i forskningsundesøgelsen af Musikalske Besøgsvenner. DOWNLOAD 8 råd til kultur- og sundhedsprojekter Baseret på erfaringer fra Musikalske Besøgsvenner giver rapporten praktiske projektanbefalinger. DOWNLOAD Seks Dimensioner af Adgang til Kunst og Kultur for Ensomme Ældre Rapporten markerer forskningsprojektets anden fase og dykker ned i forskellige aspekter af adgang til kultur for ældre. DOWNLOAD Trivselsfremmende og Adgangsskabende Potentialer af Hybride Koncertformater: En komparativ analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO DOWNLOAD Lived, Learned, Shared Erfaringer og konkrete værktøjer til at gøre kulturlivet mere tilgængeligt, ligeværdigt og inkluderende. Kataloget er baseret på to netværkskonferencer af KKIB og Balansekunt. DOWNLOAD Dansk Musikliv i Tal Dansk Musikliv i Tal 2025 Hvor bevæger publikum sig hen, når de skal høre livemusik? Hvordan påvirker politiske spændinger i USA turnéplaner? Og hvad betyder det ude på scenerne, når værdien af et honorarklip stiger? Dyk ned i indsigter baseret på dataindsamling af genreorganisationerne. DOWNLOAD Dansk Musikliv i Tal 2023 Dyk ned i indsigter om dansk musikliv baseret på dataarbejde og analyse af de fire genreorganisationer. DOWNLOAD Dansk Musikliv i Tal 2024 Hvor længe går der, før der er kønsbalance i dansk musikliv? Hvordan ser det ud med musikjournalistikken i danske dagblade? Dyk ned i indsigter baseret på dataindsamling af genreorganisationerne. DOWNLOAD Publikumsudvikling Danske spillesteder og koncertarrangørers arbejde med publikumsudvikling og -data Dataindsamling 2022 DOWNLOAD Transportstøtte Transportstøtteordningerne 2016-2022 Indsigter fra den nationale transportstøtteordning og ordningen for tilskud til international transport i tiden før og under COVID-19 DOWNLOAD Kortlægning af tildelinger af international t ransportstøtte Se kortet her SE KORT HER Er du interesseret i at dykke ned i mere data om det danske musikliv? Besøg www.musikdata.dk TIDLIGERE STØTTEDE KOMPONISTER, BANDS OG PROJEKTER HUNNID22, hun_sagde, Dayyani, Dahlin, Kris, Mina Okabe, Szim, Mørkeblødt, Tamara, Girl, Dillistone, Ussel, Kalaset, Baske, Stella, Trio Svin, Bbybites, Undertekst, Maddy, Kå, Ea Kaya, Dopha, JJ Paulo, Rebecca Lou, Lotus Noir, GLIMTVIS, Medea, EYES, Rebecca Flensborg, SLIM0, Nova Varnrable, HIRAKI, Dwonji, Michael Ellis, AySay, Heathe, He is tall., Zoumer, Vingard, Cold Country, X Marks The SPOT, Jacob Bellens, Jessie Ka, Helene Tungelund, Sahra da Silva, Carsten Knudsen, Rosa Salamon, Kenneth Thordal, Tine Mynster, Ida Wenøe, Camilla Overgaard, Rasmus Bak Christiansen, Emma Hørlyck, Jonas Dahl, Rikke Thomsen, Marcus Winther-John, Ester Brohus, Luna Ersahin, MC Hansen, Kristina Holgersen, Jørgen Thorup, Pernille Gun, oqbqbo, Kōya & Terrorpy, Nose Noise, Surround Festival, Mirja Klippel, MoonBee, Nøx, Oscar Mukherjee, Tim Alvin, Asbjørn, Barbro, ELBA, EmmaDop, Gurli Octavia, Hjalte Ross, Knægt, Martin Baltser, Stine Klingsten, TThe Chains, Alba Akvama, Persecutor, Josie, Franarchy, Steel Inferno, Sara Flindt, Tor Hermansson & Carina Beldorf Duo, GB, SHAKE, GNIST Festival, Urban Breakout Hip-Hop Festival, UHØRT Festival, Lydfest, Glostrup Streetfestival, G Festival, Av, Min Guldtand, Gnist Festival, Surround Festival, Brohaven, Farm Festival, Railroad Festival, Havblik Festival, Metal Magic Festival, Ødsted Festival, Kamelfestival, New Note Festival, Frigjort Festival, Sydhavnens Festival, Otto Festival, Gemini Festival, Sæby Festival, Blue Ocean Music Festival, Subfestival, September Sounds, Nærvær, Railroad Festival, Slotsengens Musik, Kill The Rooster, SIAMESE, Al Jacobi, Unearth, Magzim, Ravi Kuma, Lucky Lo, Xenia Xamanek, Clara Sofie, Mylder, Josa Barck, Chopper, The Courettes, Dune Messiah, Hexis, PowerSolo, Caper Clowns, Lleoh, Bechmann Sidenius, Lo Ersare, Iotunn, A Mess, GRO, Marí, Twins of June, Diplomatic Immunity, Angstskríg, In Atl, Rigmor, Junkyard Drive, Fine, Terminalist, Sús, Pay Day, Blue Rose Down, Emil Boda, Elias Rønnenfelt, Lotunn, Ida Wenøe, Kira Skov, Kollapse, Hôy La, Mythic Sunship, John Cxnnor, LLBB, Late Night Venture, Trader, Mari, JJ Paulo, Omsorg, Demersal, Hyperdontia, LLNN, GFD Collective, Enilora, Oxx, Holm, The Mukherjee Development, Neu Sierra, Feather Mountain, Clarissa Connelly, Inventory, Yasmin Cevik, DEFECTO, Molina, Seven Thorns, Nana Jacobi, Puke Wolf, Efterklang, Øhavet Festival, Endless Sommer Festival, Deliluh, Lasse Matthiessen, See The Ghost, LINN, Jaden Castro & Rune Lak, Amaliel, Kindsight, Tvivler, LIFESICK, Skyphone, MØR, Nashville Nights Tour & Sangskriver camp, OAK & SHAW, Tsunnami, The Beatophonics, Living Ever After, Hy la, Cold Night For Alligators, LAMENTARI, Ghil Hugo, AGGi, AMALIE COPPA, Becks, ROYA, Black Oak County, Kamelfestival, KlangFest, New Note Festival, Frigjort Festival, Fejø Freedom Festival, Beats & Bloom Ungefestival, NØK, Blue Ocean Music Festival, Mosaik Festival, Mavourneen, Manticora, Syng Selected, BORBY, Penelope Isles, Asger Techau, TELOS, The Tremolo Beer Gut, Brimheim, Lydmor, Teitur, Charlotte-Amalie, Junior Brown, Esben Kronborg, Henriette Sonne, Marc Facchini, Laura Illeborg, Alvah, Bree Carter, Dos Santos, Dupont, SØG STØTTE
- Open Call / ROSA
Webinar: Vil du vide mere om International Transportstøtte? Til webinaret vil du få vejledning til at gennemskue ansøgningsportalen, ansøgningsbudgettet og afrapportering. ROSAs udvalgsmedlem Trine Ulrich, der blandt andet er ejer af firmaet Account The Beat, vil guide os igennem GrantOne systemet og fortælle om, hvad man som ansøger skal være opmærksom på i forhold til sit budget. Med international transpotstøtte kan bands, orkestre, solister mv. søge tilskud til internationale aktiviteter. Webinar: Vil du vide mere om International Transportstøtte? Er du i tvivl om, hvordan du ansøger om international transportstøtte, og kunne du godt bruge en hjælpende hånd til at gennemskue ansøgningsportalen? Så er vores kommende webinar lige noget for dig. Til webinaret vil du få vejledning til at gennemskue ansøgningsportalen, ansøgningsbudgettet og afrapportering. ROSAs udvalgsmedlem Trine Ulrich, der blandt andet er ejer af firmaet Account The Beat, vil guide os igennem GrantOne systemet og fortælle om, hvad man som ansøger skal være opmærksom på i forhold til sit budget. ROSAs projektleder Nadia Donnerborg faciliterer webinaret og svarer også på spørgsmål. Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs i chatten. Alle relevante spørgsmål bliver besvaret i plenum efter Trines oplæg. Webinaret er primært henvendt til dig, der er i tvivl om, hvordan man ansøger om International Transportstøtte – men alle andre er også velkommen til at deltage. Trine Ulrich sidder i fagudvalget for ROSAs internationale transportstøtteordning sammen med musiker Emma Vingborg Hørlyck og musiker Silas Bjerregaard. Praktisk info: Tidspunkt: tirsdag 18. marts kl. 16-17 Tilmeld dig webinaret her Du får tilsendt link til webinaret efter tilmelding OBS! Webinaret bliver optaget, men vil ikke indeholde optagelser af deltagerne – kun af oplægsholderen Til webinaret vejleder vi til ansøgningsportalen GrantOne og til ansøgningsbudgettet generelt. Vi giver ikke råd til konkrete ansøgninger. ROSA yder international transportstøtte inden for rock, pop, hiphop, elektronisk musik samt beslægtede genrer. Gå til Facebook-begivenheden her. Næste ansøgningsfrist til International Transportstøtte er 20. maj kl. 23.59. Du kan altid kontakte os på info@rosa.org eller på tlf. 86128444. Læs meget mere og ansøg til dine internationale aktiviteter her: https://www.rosa.org/international-transportst%C3%B8tte SØG STØTTE


