SOLO-følgeforskning: når koncerter kommer helt tæt på

Mens en ny folkesundhedslov er på vej og mistrivslen blandt unge høj, peger nye initiativer på kultur som en integreret del af fremtidens sundhedspolitik. SOLO-koncerterne placerer sig i krydsfeltet mellem kultur og sundhed og består af intime koncerter for et ungt publikum, som ikke føler sig tilpas i traditionelle koncertrammer. De afvikles i samarbejde med organisationer, som arbejder direkte med målgruppen som f.eks. Special Minds, Ventilen og STU.

“Det er jo en oplevelse de (unge) ikke får ellers. De er ikke nogen, der tager ud til koncerter og foredrag og i det hele taget ret mange kulturelle aktiviteter, med mindre det er noget, der bliver faciliteret for dem,” fortæller Patricia, der er kompetenceudvikler ved Special Minds, Silkeborg og underviser på STU. 

En oplevelse, der bryder hverdagen Noget af det, der har overrasket Julie Ørnholt Bøtker, er omfanget af det forberedende arbejde på aftagerstederne i forbindelse med koncerterne og de unge. Samtidig lyder det fra flere ansatte, at de har været imponerede over de unges deltagelse, både under koncerterne og i efterfølgende interviews. Et andet gennemgående træk er, at koncertoplevelsen kan opleves som intens for de unge. “Det har overrasket mig, hvor krævende det har været for de unge at komme til de her koncerter.” fortæller Julie og beskriver, hvordan de ansatte forbereder de unge: “De klæder de unge på og ‘varsler’ dem: Nu er det om to uger, nu er det om én uge, og vi kommer til at sidde her og her, og det er sådan en her og her billede af kunstneren, og det er sådan noget musik.”

Koncerterne bryder med hverdagens rytme og kan opleves som et meget intimt rum at være i. Derfor bruger nogle af de unge også deres telefon under koncerten til at trække sig lidt – som en strategi til bedre at kunne være i rummet, hvis man eksempelvis er genert eller bliver overvældet. Samtidig peger erfaringerne fra praksis på, at de unge kan have brug for tid til at finde sig til rette i det nye koncertformat, som også rummer andre måder at opleve musik og fællesskab på.

“Nogle gik med ind, selvom de måske tænkte, at det ikke var noget for mig – men nu er der nogen, der prøver at berolige mig og sige, at det er noget for mig, eller jeg kan i hvert fald udholde det,” forklarer Patricia fra Special Minds og fortsætter: “Men jeg kunne også høre på nogen, at det var en stor oplevelse – både at lytte til musikken, men også at høre hende (artisten) fortælle. Det er ikke bare den musikalske oplevelse, der er noget mere dybde i det, fordi hun også gør sig selv lidt sårbar ved at fortælle om hendes egen situation. Sådan er det mange gange med vores unge – så sår man nogle frø.”

Hør Lauritz fortælle om sin oplevelse med at spille SOLO-koncerter i videoen:

Flere af de unge fremhæver desuden, at de godt kan lide, når musikerne fortæller om sangene mellem numrene. Selvom formatet kan være intenst, tyder forskningen på, at koncerterne har en positiv effekt på de unge.

"Hvis der kommer tilbud om flere koncerter, så vil de alle sammen gerne prøve at deltage igen, og de synes, det er en god idé, hvis der kunne komme flere koncerter,” fortæller Julie Ørnholt Bøtker og tilføjer: “Der var en, der sagde, at det giver noget, at man gør noget andet, end man plejer. Som regel kommer man bare ind og spiser og går tilbage ind på sit værelse og spiller computer.”

Den særlige rammesætning for koncerterne ser dermed ud til at kunne skabe en oplevelse, som mange af de unge gerne vil vende tilbage til – og som sætter sig som noget, der rækker ud over selve koncerten.

Den færdige forskningsrapport udkommer i efteråret 2026. Indtil da kan du læse lidt mere om forskningen her.

Du kan også læse mere om SOLO her – og om trivselsfremmende koncertformater i forskningsrapporten: "Trivselsfremmende og adgangsskabende potentialer af hybride koncertformater: En komparativ analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO" fra 2024 her.

Du kan også læse alle fire antropologiske rapporter om Musikalske Besøgsvenner her.