Ny udgave af populær workshop for alle med interesse i livelyd og lydteknik
8. sep. 2026
Nu præsenteres 8. udgave af #YouCanAlsoBeA Sound Engineer, der deler viden, udveksler erfaringer og udforsker live-lydteknik – samt skaber flere muligheder for, at kvinder og kønsminoriteter kan blive en del af feltet.
Er du musiker, booker, agent, festivalarrangør eller bare nysgerrig på livelyd og lydteknik?
Så kan denne workshop være lige noget for dig!
Aarhus Lydforening præsenterer i samarbejde med Tuborgfondet, Radar og Institut for (x) og ROSA den 8. udgave af #YouCanAlsoBeA Sound Engineer. Denne gang i Aarhus.
Her inviterer vi dig med til tre inspirerende dage med workshops, hvor vi deler viden, udveksler erfaringer og giver en introduktion til lydteknik og musikteknologi.

Du behøver ingen erfaring!
Du skal ikke kunne spille et instrument eller kende til tekniske detaljer. Det vigtigste er din nysgerrighed, lysten til at lære noget nyt – og selvfølgelig kærligheden til musik.
🎛️ WORKSHOPPEN INDEHOLDER
➽ Introduktion til live-lydteknik
➽ Indblik i digitale mixere, akustik, monitormix, FOH og mikrofonplacering
➽ Oplæg om lydoplevelser til koncerter og psykologien i arbejdet med musikere
➽ Praktisk erfaring (øvelser, soundchecks og koncert)
➽ Networking og mulighed for at møde andre med interesse for lyd
➽ Udveksling af erfaringer og viden
➽ Og vigtigst af alt: et trygt, åbent og venligt rum
📍Radar (Karen Wegeners Gade 6, 8000 Aarhus C) og Institut for (x) (Exners Plads 9, 8000 Aarhus C)
📅 8.–9. oktober kl. 10:00–15:00, og 10. oktober kl. 12.30–20.00
🎟️ Pris: 200 kr. (inkl. frokost og snacks). Der er mulighed for rabat – skriv til sophia@aarhuslydforening.dk for at høre mere.
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
#YouCanAlsoBeA er en workshop-række skabt af Aarhus Lydforening med støtte fra ROSA og andre samarbejdspartnere. Formålet er at fremme kønsbalancen i lydteknik og musikteknologi ved at give kvinder, non-binære og kønsminoriteter mulighed for at udfolde sig i et inkluderende og støttende fællesskab.
Læs mere om Aarhus Lydforening her.
#YouCanAlsoBeA Sound Engineer er arrangeret og kurateret af: Sophia Sagaradze, Aarhus Lydforening
Med støtte fra: Tuborgfondet, Radar, Institut for (x) og ROSA


















