Internationale Projekter
ROSA arbejder for at åbne verden for dansk musik. Ud over transportstøtte skaber vi samarbejder, netværk og platforme, der giver danske musikere nye muligheder uden for landets grænser. Vores residencyprogram og øvrige initiativer hjælper kunstnere med at udvikle deres praksis, udvide netværk og skabe aftryk på den internationale scene.
Læs om vores aktuelle internationale projekter her:
Afrobeat Songwriting Camp London

MXD og ROSA præsenterer i samarbejde med Runway Recording Studios og The Flight Club: En eksklusiv sangskrivercamp med fokus på afrobeat, ambition, netværk og internationalt samarbejde. Med initiativet håber MXD og ROSA også at øge involveringen af kvinder og kønsminoriteter inden for international sangskrivning og produktion.
Paris Residency

ROSA inviterer musikere med dansk virke til at ansøge om et arbejdsophold af en uges varighed i Paris. Arbejdsopholdet giver mulighed for at styrke tilstedeværelse og karrieremuligheder i Frankrig samt etablere/udbygge internationale netværk.
De udvalgte artister i 2025 var Zoumer, Yasmina Kaïna, Caius og The Courettes.
Hits From Zakopane - Sangskrivercamp i Polen

En intensiv og inspirerende sangskrivercamp i Zakopane, hvor både nye og etablerede kunstnere, toplinere og producere fra Danmark og Polen mødes for at skabe ny musik på et professionelt niveau. Campen bliver til i samarbejde med ZAiKS og Culture Hub Poland.
BauSongs Sangskrivercamp

BauSongs er en sangskrivercamp, hvor deltagerne i fællesskab idéudvikler, skaber ny musik og udforsker kulturlivet i Berlin gennem kunstnerbesøg og koncertoplevelser. BauSongs er inspireret af danske højskoletraditioner, og håbet er, at mødet mellem deltagernes forskellige baggrunde, kulturer og genrer vil resultere i helt nye idéer og sange. BauSongs' undervisere er Kaspar Kaae (sangskriver i CODY og filmkomponist), Greta Schenk (GRETA) og Michael Møller (moi Caprice og The Mountains).
Delegationer til internationale events

ROSA arrangerer branchedelegationer til internationale festivaler og konferencer i blandt andet Tyskland, Polen og Frankrig. Formålet er at styrke eksporten af dansk musik, skabe netværk og samarbejder på tværs af landegrænser samt give danske aktører indsigt i nye tendenser og det globale musikmarked.
Er du interesseret i vores tidligere internationale projekter?
Du kan blandt andet læse om vores showcases under OL 2024 i Paris her, eller om vores store tyske fremstød NEUSTART her.
Du kan også selv dykke ned i vores arkiv med ROSAs tidligere projekter her.

4
Lande
7
Projekter
13
Samarbejdspartnere


























