
Paris Residency
Hele juni måned i 2025 og 2026 bød på dansk-fransk musiksamarbejde, som er grundkernen i ROSAs residencies i Paris.
I juni 2026 afviklede ROSA Paris Residency-programmet for anden gang, hvor fire danske komponister hver især får mulighed for at tilbringe en uge i byernes by og skræddersy et program med studiesessions, co-writing, showcases, inspirationsture og meget mere.

I 2026 var de udvalgte deltagere: Debbie Sings, Majke Voss, Sunx og Esther Osei.
Læs mere om de fire artister her.
ROSA ønsker med residency-programmet at skabe internationale rammer og samarbejder, hvor danske musikere kan udvikle sig, styrke deres tilstedeværelse i Frankrig og udvide deres netværk – som en del af ROSAs ambition om at styrke det internationale udsyn i udviklingen af dansk musikliv. Du kan se vores open call til residency-programmet her her.
Med Paris Residency har otte meget forskellige og dygtige musikere været med til at sætte dansk musik på landkortet i Frankrig – et land med et spændende og meget divers musikliv, som har et stort potentiale for dansk musik.
Stor interesse fra fransk side
Interessen for det franske musikliv er gensidig fra deres side, og i juli 2026 udgav den franske avis Le Monde artiklen “Copenhague, le nouveau laboratoire de la pop,” der sætter fokus på den bølge af danske artister, der markerer sig med nyskabende pop og eksperimenterende musik – heriblandt Snuggle, Elias Rønnenfelt, Erika de Casier m.fl.
Artiklen føjer sig til det momentum, vi har oplevet i Frankrig de seneste år, så i forlængelse med ROSAs residencies mødtes vi med med Romain Geoffroy fra Le Monde til en snak om Frankrigs voksende interesse for dansk musik.
Du kan læse artiklen hos Le Monde her.
En stor tak skal lyde til Den Danske Ambassade i Paris og Le Bicolore - Det Danske Hus for at være med til at gøre Paris Residency mulige.
I 2025 var deltagerne Zoumer, The Courettes, Yasmina Kaïna og Caius.
Læs om Zoumers oplevelse med at være på residency i Paris her.

