Musikhjælp Scenesetup
Tuborgfondet og musikorganisationen ROSA har i fællesskab skabt et tilbud til danske vækstlagsfestivaler. Tilbuddet omfatter et scenesetup, der gør det muligt at afvikle professionelle koncerter, samt opkvalificerende workshops. Målet er at styrke up-and-coming artister og samtidig støtte festivalmiljøet i Danmark.
Med Musikhjælp Scenesetup ønsker Tuborgfondet og ROSA at styrke og støtte op om det blomstrende festivalmiljø. Vækstlagsfestivaler i hele landet kan søge om at få tildelt et fuldt køreklart produktionssetup, der indeholder scene, lys og lyd samt teknisk assistance.
Målet er også at give up-and-coming artister gode muligheder for at præsentere deres musik, og samtidig er ønsket, at endnu flere får blod på tanden til selv at skabe deres egen festival.
Som en del af Musikhjælp Scenesetup bliver alle ansøgere også tilbudt at deltage i opkvalificerende workshops med fokus på netværksdannelse og vidensdeling, der skal sikre, at festivalerne er godt klædt på til afvikling af koncerter, uanset om de bliver tildelt scenesetuppet eller ej. Workshoppene er åbne for alle, der er interesserede i festivalproduktion. Læs mere under 'Workshops' eller her.
Et professionelt produktionssetup
Festivalarrangører i hele landet kan ansøge om at få tildelt Musikhjælp Scenesetup til festivaler i 2024. Det er ROSA, som håndterer alle ansøgninger, og et fagudvalg afgør, hvem der skal have tildelt Musikhjælp Scenesetup.
Produktionssetuppet består blandt andet af en 48m2 stor scene, lyd-, og lys-setup. Derudover er professionelle scene- og lydteknikere også inkluderet i produktionspakken.
Musikhjælp Scenesetups formål er at styrke talentudviklingen og mangfoldigheden blandt danske festivaler og artister. Derfor vil ansøgninger fra vækstlagsfestivaler og arrangører i alderen 16-30 år blive prioriteret. Men alle festivaler/arrangementer/foreninger/andre aktører, som afholder en offentlig festival med original musik og med fokus på vækstlag kan ansøge.
Scenesetup er en del af Tuborgfondet Musikhjælp, som samler en række initiativer, der støtter flere unge i at gøre musikken til en levevej. ROSA har fået 4,6 mio. kr. i støtte fra Tuborgfondet til at drive indsatsen.
Vi åbner op for ansøgninger til Musikhjælp Scenesetup til 2025 i efteråret 2024.
Det er ikke kun en stor dag for Nose Noise Festival, når de slår dørene op for musikglade festivalgæster d. 27 April. Dagen markerer også et betydningsfuldt øjeblik for Musikhjælp Scenesetup, da det er første gang, at artister optræder på en festival scene tildelt af Musikhjælp Scenesetup. Der tages dermed hul på forårets festivaler og den første ud af 23 festivaler, som har fået tildelt et scenesetup. Vi har i den anledning oprettet en playlist for maj/april, som giver dig mulighed for at høre lidt af det, som er blevet annonceret på første festivaler:
Festivaler, der har fået tildelt Musikhjælp Scenesetup i 2024
Nose Noise Festival, Grenaa (27. april)
X marks the Spot, Aarhus (4. maj)
Av, Min Guldtand, Tisvildeleje (10.-11. maj)
Gnist Festival, St. Heddinge (10.-12. maj)
Surround Festival, Roskilde (17.-18. maj)
Brohaven, Aarhus (24.-25. maj)
Farm Festival, Ullerslev (1. juni)
Railroad Festival, Nørre Aaby (15. juni)
Havblik Festival, Bogø By (21.-22. juni)
Metal Magic Festival, Fredericia (11.-13. juli)
Ødsted Festival, Ødsted (17.-20. juli)
Kamelfestival, Hundested (27.-28. juli)
New Note Festival, Hillerød (2.-3. august)
Frigjort Festival, Christiania (9.-10. august)
Sydhavnens Festival, Aarhus (16.-17. august)
Otto Festival, København (16.-17. august)
Gemini Festival, Brendstrup (24.-25. august)
Sæby Festival, Sæby (30.-31. august)
Blue Ocean Music Festival, Ebeltoft (7. september)
Subfestival, Holstebro (7. september)
September Sounds, Horsens (14. september)
Nærvær, Nakskov (20.-21. september)
Læs mere om Musikhjælp Scenesetup og ansøg på www.scenesetup.dk og i denne ROSA-artikel, hvor vi fik en snak med Willian de Groot, der er projektleder på Subfestival. Subfestival er et af 2024s udvalgte til festivaler til at modtage støtte fra Musikhjælp Scenesetup.
1
Scene
23
Festivaler
20
Byer