Søgeresultater
Søg på dette website
406 resultater fundet med en tom søgning
- Seminar om mental sundhed i musikbranchen: Er det vigtigt med gode relations- og kommunikationsevner? | ROSA
< Alle nyheder Seminar om mental sundhed i musikbranchen: Er det vigtigt med gode relations- og kommunikationsevner? 28. feb. 2025 En række svenske aktører, Dansk Musiker Forbund og ROSA inviterer til seminar om mental sundhed i musikbranchen. Her kan du som musiker, komponist eller udøvende og producerende på anden vis lære om, hvordan du kan håndtere de krav, konflikter og kommunikationsudfordringer, man ofte møder i branchen. At være musiker, komponist eller musikproducent opfattes og forventes ofte at være mere end blot et erhverv – det er en passion, et kald og en livsstil. Men musikbranchen kommer også med særlige udfordringer, der kan tære på relationer og mental sundhed. Høje krav til selvledelse, forventninger fra familie og venner, uforudsigelige tidsplaner, økonomisk usikkerhed og intens konkurrence er blot nogle af de faktorer, som professionelle musikere møder i det daglige. Vi inviterer til et inspirerende og lærerigt morgenseminar organiseret i samarbejde mellem Konstnärsnämnden, Dansk Musiker Forbund, ExMS, FST, Musikalliansen, Musikerförbundet, SAMI, SKAP, SYMF og ROSA. Seminaret består af et foredrag og en workshop. Seminaret henvender sig til musikere, komponister og andre udøvende i musikbranchen, som ønsker at skabe sig en bæredygtig og mentalt sund karriere. Den svenske kunstfond Konstnärsnämnden har initieret samarbejdet for at øge kontakten mellem landenes musikkunstnere og musikindustrier. Hasse Lindgren, der er Afdelingschef for Programmet for International Musik og Seniorrådgiver i Konstnärsnämnden, fortæller: “Ambitionen er at sprede viden og vække tanker om disse vigtige emner hos dem, der afsætter tid til at fordybe sig i og relatere sig til både videnskab og praktiske erfaringer. Ved at øge bevidstheden og skabe kommunikation omkring emnet, kan vi forhåbentlig forbedre den måde, vi tager os af hinanden på i musikbranchen.” Hvad kan du opleve til seminaret? Til det specialdesignede foredrag vil klinisk psykolog Anne Löhr (GER) dele værdifulde indsigter om den form for stress, musikere oplever, og hvordan man kan navigere i den. Med over ti års erfaring fra musikbranchen vil Anne dele fakta, eksempler fra det levede liv og praksisbårne strategier for at hjælpe musikere med at opbygge modstandskraft og forbedre mental velvære – både forebyggende og i akutte situationer. Vi undersøger de typiske stressfaktorer og det pres, man møder i branchen. Vi dykker ned i relationer, kommunikation og gruppedynamik – alt det, som bliver formet af slørede grænser mellem det private og professionelle liv samt dykker ned i økonomiske og sociale behov. Og så dykker vi ned i den særlige dynamik, der findes mellem musikken som kunstform og musikken som industri. Vi undersøger disse emner; Mental sundhed i musikbranchen: Musikindustriens psykologiske påvirkning – store og/eller uudtalte forventninger, kreative krav, mundtlige aftaler og økonomisk usikkerhed Stress, angst og motivation – håndtering af følelsesmæssige op- og nedture, forebyggelse af udbrændthed og genvindelsen af kreativ energi Gode relationer og sund kommunikation i musikbranchen: Håndtering af relationer med familie, venner, kollegaer og samarbejdspartnere – aftaler, tillid, uddelegering og konfliktløsning Udforskning af praksisbårne strategier til at forbedre kommunikation, håndtering af konflikter og skabelsen af et bæredygtigt arbejdsliv Håndtering af krav til netværk, opretholdelse af private relationer og relationer gennem sociale medier – balancering af arbejde og privatliv uden at føle sig udmattet eller usikker De særlige udfordringer på tour – intense sociale interaktioner, mangel på privatliv og udmattelse OBS! Foredraget afholdes på engelsk, da vores gæsteunderviser har tysk som modersmål. Tilmeld dig foredraget her. Dato: 24. marts Tidspunkt: 09.40-12.00 Lokation: Victoriateatern Södra Förstadsgatan 18B, 211 43 Malmö, Sverige Det er gratis at deltage, og vi byder på kaffe og sandwich. Der er begrænset antal pladser, så vi sætter pris på, at du giver besked, hvis du bliver forhindret i at deltage fysisk. På den måde kan vi tilbyde din plads til en anden eller alternativt reducere behovet for kaffebrygning. Foredraget livestreames for jer, som ikke kan komme til Malmø. Det optages ikke og vil altså ikke kunne ses efterfølgende. Tilmeld dig livestreaming her. Workshop om udøvende musikeres behov for gode relations- og kommunikationsevner Til workshoppen er der rum til at dele og diskutere dine personlige erfaringer med mental sundhed, relationer og kommunikationsudfordringer med andre professionelle musikere. Personlige og specifikke historier bliver spejlet af klinisk psykolog Anne Löhr (GER), der også vil give psykologiske input. Anne har over ti års erfaring i musikbranchen, og til workshoppen vil hun anvende forskellige coachingmetoder til at facilitere øvelser med afsæt i både individuelle og cases. Vi inviterer til halvanden times inspirerende og dybdegående workshop organiseret i samarbejde mellem Konstnärsnämnden, Dansk Musiker Forbund, ExMS, FST, Musikalliansen, Musikerförbundet, SAMI, SKAP og SYMF. Du skal ansøge om en plads til workshoppen, da deltagerantallet er begrænset til tyve personer. Til workshoppen har du mulighed for at stille specifikke spørgsmål, dele hvordan du gerne vil arbejde med mental sundhed, samt undersøge dit behov for gode relations- og kommunikationsevner. OBS! Workshoppen afholdes på engelsk, da vores gæsteunderviser har tysk som modersmål. Dato: 24. marts Tidspunkt: 13.30-15.00 Lokation: Victoriateatern Södra Förstadsgatan 18B, 211 43 Malmö, Sverige Ansøg til workshoppen her. Skulle du blive forhindret: Vi sætter pris på, at du afmelder din plads på workshoppen i god tid, så en af dine musikkollegaer kan få mulighed for at deltage i stedet. Forrige nyhed Næste nyhed
- International forsker-interesse for Musikalske Besøgsvenner | ROSA
< Alle nyheder International forsker-interesse for Musikalske Besøgsvenner 20. okt. 2022 – Vi vil gerne fortælle, hvordan det forbedrer vores allesammens liv at vide, at vi ikke bliver afskåret fra kulturen, selv om vi bliver ældre. Hvordan skabes et liv, der er værd at leve – hvordan lever vi et liv, hvor der både gives og tages, og som har en mening sent i livet? Dette projekt (Musikalske Besøgsvenner, red.) går direkte ind i hjertet af det spørgsmål. Ordene kom fra canadiske Susan Braedley, lektor, School of Social Work, ved Carleton University i Ottowa, da hun og to internationale forskerkolleger i sidste uge mødtes på VEGA med Nanna Schneidermann, lektor ved Aarhus Universitets Afdeling for Antropologi. Baggrunden er den omtale Musikalske Besøgsvenner har skabt – projektet, hvor musikere spiller koncerter helt hjemme i stuen hos borgere, der ikke selv kan komme til kulturens scener. Det intime koncertformat har vakt forskernes interesse, fordi de er i gang med et syv år langt forskningprojekt med titlen 'Imagining Age-Friendly Communities within Communities'. Her besøger den canadisk fundede forsker-gruppe byer i Canada, Australien, New Zealand, Taiwan, Norge og altså Danmark for at høre nærmere om aldersvenlige initiativer – i hensigten om at dele viden og idèer – og skabe forbindelser på tværs af landegrænser. Og hvem bedre til at fortælle om Musikalske Besøgsvenner end antropologerne ved Aarhus Universitet, hvor Nanna Schneidermann og to af hendes kolleger har fulgt projektet helt fra start – og som i øvrigt i nærmeste fremtid udgiver en rapport om erfaringerne om projektets første del: Det gælder intimkoncerters effekt på såvel modtagere som udøvere, projektets mange nye samarbejdsrelationer og de perspektiver projektet giver. – Meget forskning omkring det at blive ældre fokuserer udelukkende på helbred, skrøbelighed, uformåen, funktionsnedsættelse – og at sikre sig at folk bibeholder deres aktiviteter, sagde Susan Braedley efterfølgende. – Men vi fokuserer på det at blive ældre som, “A life worth living”. For nogle gange rammes vi af funktionsnedsættelse – det er uundgåeligt – det sker for os alle på et eller andet tidspunkt. Er vi så fiaskoer, når det sker? Nej, selvfølgelig ikke. – Så det første, der interesserede mig, da jeg hørte om dette projekt, er overvejelserne omkring hvad der skabes samfundsmæssigt, når det gælder intime koncerter mellem ældre mennesker og musikere. Hvad det betyder for musikere, som måske får en udbygning af deres karriere og indtægtsmuligheder. Og hvordan det er for den ældre – som måske har handicap eller hvis muligheder er udfordret på anden måde – at være vært for en musiker, sagde Braedley. – Jeg synes, det er virkelig brugbar information – og noget andet jeg synes er interessant og gerne vil høre mere om er partnerskaberne, der er involveret. Vi har spillesteder som VEGA, som vi besøger i dag. Vi har ROSA, vi har forskningen, vi har organiseringen med de frivillige osv. Det er en meget interessant sammensat gruppe, der gør dette muligt, og hvor stats- og regionsstøtte har hjulpet til med at lime denne samling meget forskellige partnere sammen. For mig virker det som en rigtig god måde at bruge offentlige midler på, og det bliver rigtigt spændende at se, hvilke udviklinger disse nye forbindelser vil føre med sig, sagde Braedley. Kenneth Thordal på musikalsk besøg hos Lis i Søborg. Foto: Susanne Franzen Nanna Schneidermann (øverst t.v.) fra Aarhus Universitets Afdeling for Antropologi ved siden af Hannah Rønhovde fra Universitetet i Bergen og nederst (t.v.) canadiske Susan Braedley fra Carleton University i Ottowa sammen med Stinne Glasdam, Health Sciences Centre, Universitetet i Lund, Sverige Forrige nyhed Næste nyhed
- Så er holdet valgt til næste sæson med E-Tur | ROSA
< Alle nyheder Så er holdet valgt til næste sæson med E-Tur 30. mar. 2023 De første navne til E-Tur 2023/2024 er nu fundet Er der noget, der giver live-erfaring, så er det at være på E-Tur: Ni jobs på få uger overfor et helt nyt publikum. Så får man tjekket liveset-up’et af og får testet hvad der dur – og hvad der skal arbejdes med. Nu er fire af sæsonens fem turnéer fastlagt. ROSAs fagudvalg har udpeget: Mina Okabe (drømmende, eftertænksom pop) Szim (klubbet poprap) Mørkeblødt (synth-pop) Tamara (R’n’B) De kommende to vindere af KarriereKanonen tilbydes den sidste plads og skal altså dele ni job mellem sig – via vores aftale med BandAkademiet, der ligesom E-Tur har fokus på talentpleje. Og så har DAYYANI iøvrigt netop sat punktum for denne sæsons E-Tur. En oplevelse hun varmt anbefaler til andre acts. Se video fra turen her . ROSA arrangerer E-Tur med LMS – Levende Musik i Skolen som samarbejdspartner. Forrige nyhed Næste nyhed
- Du kan også blive en producer/sangskriver | ROSA
< Alle nyheder Du kan også blive en producer/sangskriver 24. sep. 2026 Aarhus Lydforening inviterer igen til #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter Workshop 7.–8. november i samarbejde med Kulturskolen Kolding og MGK Syd med støtte af Tuborgfondet og ROSA. Over en weekend kan du dykke ned i musikproduktion og sangskrivning sammen med andre unge fra hele landet. Du får mulighed for at møde erfarne musikbranchefolk, arbejde med dine egne idéer og blive klogere på både de kreative processer og det praktiske arbejde som producer og sangskriver. Workshoppen har særligt fokus på at få flere kvinder og kønsminoriteter med i musikproduktionen og skabe et rum, hvor der er plads til at lære, eksperimentere og udvikle sig sammen. Workshoppen er for dig, der gerne vil: have mere viden om musikproduktion og sangskrivning møde mentorer og andre, der arbejder med musik prøve kræfter med forskellige arbejdsprocesser og samarbejder udvikle idéer sammen med andre deltagere få inspiration til dine egne rutiner og kreative processer Praktisk info: 📅 7.–8. november 🕙 Kl. 10.30–16.00 📍 Kulturskolen Kolding, Riis Toft 12A, 6000 Kolding 🍴 Det er gratis at deltage, og frokost og snacks er inkluderet 🔗 Tilmeld dig her. Workshoppen henvender sig primært til kvinder og non-binære mellem 16 og 35 år fra hele Danmark, som er nysgerrige på musikproduktion og sangskrivning – men alle er velkomne. Kommer du langvejs fra, er der mulighed for at søge om transportstøtte. Dette gøres i tilmeldingsformularen. Et mere detaljeret program bliver sendt ud frem mod workshoppen. #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter arrangerets af Aarhus Lydforening i samarbejde med Kulturskolen Kolding og MGK Syd med støtte af Tuborgfondet og ROSA. Forrige nyhed Næste nyhed
- YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter kommer til Aalborg og Kolding | ROSA
< Alle nyheder YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter kommer til Aalborg og Kolding 31. okt. 2024 ROSA præsenterer i samarbejde med Aarhus Lydforening (ALF), KORMA, Det Jyske Musikkonservatorium og Sonic College weekend-workshops for unge i hele Danmark, der er interesserede i musikproduktion. Vi ønsker med disse workshops at hjælpe musikinteresserede med at opbygge færdigheder indenfor musikproduktion, få og dele erfaringer, samt netværke med fagfolk i branchen. Gennem uddannelse, praktisk erfaring og adgang til professionelle faciliteter håber ALF også at øge involveringen af kvinder og kønsminoriteter i den danske musikindustri og skabe et mere inkluderende miljø indenfor musikproduktion. Workshopdetaljer: Korma, Aalborg / 23.-24. nov. Kolding / 7.-8. dec. I hver by laves to-dages workshops/seminarer med fokus på musikproduktion og sangskrivning. Der vil være praktiske hands-on sessions for at give deltagerne færdigheder, de har brug for, for at starte eller fremme deres karrierer inden for musikproduktion. Workshoppen faciliteres af ALF og ROSA, hvor vi i hver by vil invitere to mentorer til at undervise, sparre og dele ud af deres erfaringer om emner såsom: Samarbejde med andre kreative, herunder medforfatterskab og værktøjer til fjern-samarbejde. Tidsstyring, overvindelse af kreative blokeringer og etablering af produktive rutiner og vaner. Produktion af idéer til færdige numre, samt forberedelse af udgivelse. Udvikling af en unik kunstnerisk identitet. Lær at udgive musik uafhængigt og udvikle grundlæggende strategier for udgivelse, herunder brug af sociale medier og branding. Dyk ned i den særegne lyd af dansk pop ved at studere eksempler fra succesfulde producere. Vejledning i at skabe en professionel portfolio til at tiltrække samarbejdspartnere og kunder. Diskussion om kønsskævvridningen i branchen og hvordan man skaber mere inkluderende produktionsmiljøer. Mentorer og program offentliggøres løbende. Tilmelding til # YouCanAlsoBeA Producer: Tilmeld dig til workshoppen her. * Tilmeldingsskemaet er både for Aalborg og Kolding. Her vælger du, hvor du ønsker at deltage. Det er gratis at deltage i workshoppen. Der vil være frokost og snacks i løbet af dagene. Det er muligt at få overnatning og transport dækket, hvis du kommer fra andre regioner. Workshoppen bliver på dansk eller engelsk afhængig af, om der er engelsktalende deltagere. Gå til Facebook-begivenheden for workshoppen i Aalborg her. Facebookbegivenhed for workshoppen i Kolding: her. Kontakt ved spørgsmål: Ved spørgsmål kan du kontakte Sophia (ALF) på sophia@rosa.org (gerne på engelsk) eller Lea (ROSA) på lea@rosa.org eller ringe til ROSA-kontoret på 8612 8444 . YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter er skabt i samarbejde mellem Aarhus Lydforening og ROSA med støtte fra KORMA, Det Jyske Musikkonservatorium, MGK Syd, Kulturskolen Kolding, Sonic College og Tuborgfondet. Forrige nyhed Næste nyhed
- Sexisme i musikbranchen: Strukturelle problemer kræver strukturelle løsninger | ROSA
< Alle nyheder Sexisme i musikbranchen: Strukturelle problemer kræver strukturelle løsninger 2. jul. 2024 I kronikken “Musikbranchen i fælles udmelding om sexisme: Vi har forsømt at tage et fælles ansvar”, skrevet af Trygt Rum Netværket og udgivet i Berlingske Tidende den 2. juli, er ROSA med til at stille skarpt på de strukturelle barrierer, der skaber og fastholder sexisme i branchen. Kronikken peger på – i forlængelse af at flere af musiklivets aktører er trådt frem og har delt grænseoverskridende oplevelser – at musiklivet har brug for et kompetenceløft og at alle er nødt til at bidrage for at komme magtmisbrug til livs. Kronikken findes her. En lang række strukturer er med til at fastholde en musikbranche i ubalance, eksempelvis; kulturelle og samfundsmæssige normer, skæve lønforhold og adgang til ressourcer og netværk. Tallene taler også deres tydelige sprog. I rapporten “ Hvorfor er der så få kvinder i musikken ” kan man læse at “knap hver femte kvinde og ikke-ciskønnede (18 pct.) oplever at blive udelukket fra jobs og arbejdsfællesskaber udelukkende på grund af deres køn.” Rapporten “ Misogyny in Music ” udgivet af House of Commons, Women and Equalities Committee, i 2024 kortlægger også, hvordan kvinder i den britiske musikbranche oplever at få færre karrieremæssige muligheder, mindre opbakning og er i langt højere grad end deres mandlige kollegaer udsat for kønsdiskrimination og krænkende adfærd. På trods af stigende repræsentation lever problemerne altså stadig og er større for kvinder og minoriserede, der alle bliver mødt af intersektionelle barrierer. ROSA var i 2020 med til at starte Kunst & Kultur i Balance og siden Trygt Rum Netværket – to initiativer der sætter handling forrest og aktivt arbejder med at ændre usunde magtforhold og privilegieblindhed, med henblik på at fremtidens musikliv er et trygt sted at færdes og arbejde. For køn, alder, etnicitet og funktionsvarians skal ikke afgøre ens karrieremuligheder. Og strukturelle problemer kræver strukturelle ændringer – “vi har brug for redskaber, der kan hjælpe os med at navigere i det opbrud, vi står midt i, vi har brug for en vision for, hvordan det skal være at arbejde i musikbranchen, og vi har brug for handling”, som det står i kronikken. Om Trygt Rum Netværket Trygt Rum Netværket består af 15 organisationer fra musikbranchen med et fælles ønske om at forebygge grænseoverskridende adfærd og fremme et hensynsfuldt og professionelt arbejdsmiljø. Gennem viden og konkrete værktøjer vil Trygt Rum Netværket skabe bedre betingelser og øget tryghed i musikbranchen. Trygt Rum Netværket består af: DPA - professionelle sangskrivere og producere, Dansk Komponist Forening, Dansk Artist Forbund, Danske Agenters Sammenslutning, Dansk Musikerforbund, Danske Uafhængige Pladeselskaber, Danske Artist Managers, AUTOR, IFPI, Koda, Kunst & Kultur i Balance, MXD – Music Export Denmark, Musikforlæggerne i Danmark, ROSA og Tempi. Forrige nyhed Næste nyhed
- WORKSHOPS: #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter kommer til Aalborg og Kolding | ROSA
< Alle nyheder WORKSHOPS: #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter kommer til Aalborg og Kolding 2. okt. 2025 ROSA, Aarhus Lydforening (ALF), The BREW, Det Jyske Musikkonservatorium og Kolding Musikskole inviterer unge kreative fra hele Danmark til at deltage i weekendworkshops med fokus på musikproduktion og sangskrivning. Hver workshop strækker sig over to dage og består af seminarer, sessioner og samtaler om musikproduktion og sangskrivning. Forløbet er designet til at give dig nødvendige værktøjer til at opbygge eller videreudvikle din karriere. Gennem vores workshops vil du: Møde mentorer og branchefolk, som deler deres ekspertise og erfaringer. Få indsigt i samarbejde, co-writing og digitale samarbejdsværktøjer. Få råd til at overvinde kreative blokeringer og etablere produktive rutiner og vaner. Arbejde med at omsætte idéer til færdige numre, færdiggøre arrangementer og forberede sange til udgivelse. Lære at udgive musik selvstændigt og udarbejde en grundlæggende udgivelsesstrategi, inkl. brug af sociale medier og branding. Modtage vejledning i at skabe en professionel portfolio, der kan tiltrække samarbejdspartnere og kunder. Deltage i en snak om, hvordan man kan skabe mere inkluderende produktionsmiljøer. Workshoppen er primært rettet mod unge (16-35 år) kvinder og non-binære i hele Danmark, der er interesseret i at lære om musikproduktion og sangskrivning, men alle er velkomne til at deltage. Steder & datoer: Aalborg: 8. - 9. november Kolding: 29. - 30. november Deltagelse er gratis! Udover selve workshoppen får du gratis frokost og snacks i løbet af dagene. TILMELD DIG HER . Giv os endelig besked, hvis du har brug for overnatning eller transportstøtte, hvis du kommer fra en anden region. Du kan kontakte projektleder Sophia på sophia@rosa.org , eller ROSA på info@rosa.org eller tlf. 86128444 Workshopserien er arrangeret af Aarhus Lydforening og ROSA med støtte fra Tuborgfondet Om initiativet: Projektet er tilrettelagt for at understøtte kompetenceudvikling, skabe netværksmuligheder med branchefolk og dele erfaringer. Ud over den tekniske viden, der deles, er formålet med projektet også at øge inddragelsen af kvinder og kønsminoriteter i den danske musikbranche og dermed bidrage til et mere inkluderende miljø inden for musikproduktion. Se med i videoen herunder, hvordan det workshoppen gik sidste år: https://www.youtube.com/watch?v=wUjwQvUuauo Forrige nyhed Næste nyhed
- Nu åbner vi for ansøgninger til Musikhjælp Scenesetup | ROSA
< Alle nyheder Nu åbner vi for ansøgninger til Musikhjælp Scenesetup 1. dec. 2023 Tuborgfondet og ROSA åbner nu op for, at alle med festivaldrømme kan ansøge om at få et gratis scenesetup ud til deres festival i 2024. Målet er særligt at styrke upcoming artister og samtidig støtte det blomstrende og mangfoldige festivalmiljø i Danmark. Selvom der stadig er længe til sommerens festivalsæson, er flere festivaler allerede i fuld gang med planlægningen og forberedelserne. Som en hjælpende hånd til særligt landets vækstlagsfestivaler, står Tuborgfondet og ROSA nu klar med Musikhjælp Scenesetup – et initiativ der skal styrke musik- og festivalmiljøet og sikre de bedste produktionsforhold. Den første ansøgningsrunde er netop åbnet i dag fra 1. december, så alle festivalarrangører nu kan søge om at få tildelt Musikhjælp Scenesetup i 2024. Produktion er ofte en stor del af budgettet, når man skal afholde en festival. Derfor tilbyder Musikhjælp Scenesetup et gratis og køreklart produktionssetup til de danske vækstlagsfestivaler, så endnu flere kan få muligheden for at udvikle og udleve deres festivaldrøm. Formålet er i sidste ende at styrke upcoming artister i Danmark, give dem de bedste forudsætninger for at spille live og støtte kommende og nuværende vækstlagsfestivaler i hele landet. https://www.youtube.com/watch?v=H_6KpAUsdcc En stemme til upcoming artister Vækstlagsfestivaler og upcoming artister går ofte hånd i hånd. De mindre festivaler er typisk stedet, hvor mange musikere har deres første oplevelser med at spille live, og festivalerne er derfor også et vigtigt led i den talentudvikling, Tuborgfondet og ROSA ønsker at styrke. I sommeren 2023 blev setuppet testet på tre danske festivaler. Ødsted Festival nær Vejle, Nordlyd Festival i Roskilde og Sydhavnens Festival i Aarhus. Her blev ønsket om at hjælpe og samarbejde med landets upcoming artister også pointeret: - Forhåbentligt sætter vi nogle rammer for, at de upcoming artister kan prøve nogle nye idéer og tiltag af, som de måske ikke kan andre steder, fortæller Ane Møller Hansen, kommunikationsansvarlig på Ødsted Festival. Arrangørerne på testfestivalerne fortæller også, at det er betydningsfuldt at kunne gøre en forskel for landets upcoming artister og sørge for, at deres musik bliver hørt: - Der er så meget værdi i at skabe noget, hvor man kan give upcoming musikere en stemme, fortæller Emma Tønner, som er projektleder og en del af bookingteamet på Nordlyd Festival. Mere luft i budgettet Musikhjælp Scenesetup består af et produktionssetup, som indebærer en 48m2 stor scene, lyd-, og lys-setup samt professionelle scene- og lydteknikere – alt det som ofte er en tung post i budgettet for både store og små festivaler. - Det giver uanede mængder af muligheder at få et scenesetup ud, fordi det er så stor en del af vores budget, fortæller Emma Tønner fra Nordlyd Festival. For flere af festivalerne betyder det at få et gratis produktionssetup ud, at der blandt andet er mere luft i budgettet til at booke kunstnere og forbedre forholdene på festivalen. - Scenen er en dyr post i budgettet, så det, at man får mere plads i budgettet, gør, at man kan få de kunstnere, man gerne vil have. Man har i hvert fald større mulighed for at finde et fedt line-up, fortæller musikansvarlig på Ødsted Festival, Jacob Møller Vangsted. To af arrangørerne bag Ødsted Festival. Foto: ROSA. Midler til festivaldrømmene En stor del af de danske vækstlagsfestivaler er startet af frivillige unge med en stor kærlighed til musikken og festivalmiljøet – unge, som drømmer om at lave musikoplevelser for og med hinanden. - Motivationen for at holde festivalen er sammenholdet og det at skabe noget sammen, fortæller arrangørerne af Ødsted Festival. Emma Tønner fra Nordlyd Festival supplerer: - Vores motivation for at lave festivalen er kærligheden til musik og kærligheden til hinanden. For at styrke talentudviklingen og mangfoldigheden både på og bag scenen, vil ansøgninger fra vækstlagsfestivaler og unge arrangører i alderen 16-30 blive prioriteret, når et eksternt fagudvalg skal afgøre, hvilke initiativer der skal tildeles Musikhjælp Scenesetup. Dog kan alle, der afholder en offentlig festival med original musik og fokus på vækstlag, ansøge. Ansøgningsfristen til Musikhjælp Scenesetup er 8. januar 2024 kl. 23.59 . Læs mere om Musikhjælp Scenesetup og ansøg på www.scenesetup.dk . Scenesetup er en del af Tuborgfondet Musikhjælp, som samler en række initiativer, der støtter flere unge i at gøre musikken til en levevej. ROSA har fået støtte fra Tuborgfondet til at drive indsatsen. Forrige nyhed Næste nyhed
- Frankrig har blikket rettet mod den danske alternative musikscene🇩🇰🇫🇷 | ROSA
< Alle nyheder Frankrig har blikket rettet mod den danske alternative musikscene🇩🇰🇫🇷 27. jul. 2026 Den franske avis Le Monde fremhæver den danske alternative musikscene og den stigende interesse for danske kunstnere i Frankrig. Forsiden på Le Monde 23. juli 2026. Den franske avis Le Monde har med artiklen “Copenhague, le nouveau laboratoire de la pop” sat fokus på den bølge af danske artister, der markerer sig med nyskabende pop og eksperimenterende musik – heriblandt Snuggle, Elias Rønnenfelt, Erika de Casier m.fl. Artiklen føjer sig til det momentum, vi har oplevet i Frankrig de seneste år. Da ROSA tidligere på sommeren i samarbejde med Den Danske Ambassade i Paris afholdt residencyforløb for fire danske komponister, mødtes vi med Romain Geoffroy fra Le Monde til en snak om Frankrigs voksende interesse for dansk musik. Vi glæder os til at bygge videre på det momentum og styrke forbindelserne mellem det danske og franske musikliv. Du kan læse artiklen på Le Mondes hjemmeside her. Læs mere om ROSAs Paris Residencies her. Forrige nyhed Næste nyhed
- Trygt Rum: Ny rådgivningstelefon for alle i musik- og kulturbranchen | ROSA
< Alle nyheder Trygt Rum: Ny rådgivningstelefon for alle i musik- og kulturbranchen 2. okt. 2023 Nyt fællestilbud skal bryde tavsheden om grænseoverskridende adfærd i musik- og kulturbranchen. Kulturbranchen er drevet af kreativt samarbejde og udveksling, men arbejdsrammerne er sjældent skarpt defineret. Når arbejds- og privatliv flyder sammen, skaber det nemt situationer, hvor grænser overskrides, magt misbruges eller krænkende adfærd finder sted. Derfor går 13 organisationer i musik- og kulturbranchen nu sammen om at finansiere rådgivningslinjen ’Trygt Rum’, som er et anonymt tilbud, der varetages af Sex & Samfund. Første skridt er, at den enkelte ikke skal stå alene med en grænseoverskridende oplevelse, men kan ringe anonymt og få vejledning. Det mener organisationerne bag rådgivningstilbuddet, som åbner i morgen. “Hvis vi skal være kreative kræver det, at vi føler os trygge. Derfor bliver jeg virkelig ked af det, hver gang jeg hører om personer i musik- og kulturbranchen, der har oplevet utryghed og en kultur præget af tavshed, hvor de ikke kunne udtrykke deres følelser og oplevelser. Derfor er det banebrydende, at så mange organisationer inden for musikbranchen nu tager et fælles ansvar og lancerer Trygt Rum. Rådgivningstilbuddet kan bidrage til at sikre en mere bæredygtig branche,” fortæller Anna Lidell, talsperson for Trygt Rum og forperson i Autor. “Musik- og kulturbranchen har et ry for at være hård, og at man selv skal være tilsvarende hård for at kunne begå sig i den. Sådan skal det ikke være. Man skal aldrig finde sig i ting som sexisme, chikane eller anden grænseoverskridende adfærd. Med Trygt Rum giver vi kunstnerne et sikkert og anonymt sted, hvor de kan tage første skridt i processen med at sige fra,” siger Thomas Sandberg, talsperson for Trygt Rum og forperson i Dansk Musiker Forbund. Hvad kan Trygt Rum rådgive om? Rådgivningstelefonen er en uafhængig instans, der varetager anonyme opkald fra alle, som arbejder i musik- og kulturbranchen og har været udsat for eller er vidne til grænseoverskridende adfærd, seksuel chikane, seksuelle krænkelser eller er i tvivl om det. Rådgivningens funktion er at være aflastende, afklarende og henvisende. Trygt Rum tilbyder en samtale, der kan skabe klarhed over, hvad der er sket, bearbejde reaktioner og ved hjælp af faglig viden henvise til de rette handlemuligheder, såsom politi, sundhedsvæsen og fagorganisationer. En del af musikbranchens 11 kønsbalancemål I 2021 gik organisationerne Dansk Artist Forbund, Musikforlæggerne, Dansk Musik Forbund, DPA, Autor og Dansk Komponistforening sammen om ti fælles mål for at sikre større ligestilling i musikbranchen. Målene lægger sig op ad FN’s femte verdensmål om ligestilling. På Kvinders Kampdag i 2022 supplerede musikorganisationerne med et 11. mål, der fokuserer på at komme strukturel sexisme til livs. Tillægsmålet har været med til at afføde rådgivningslinjen Trygt Rum og lyder: “I 2030 er musikbranchen kommet strukturel sexisme til livs, og både aktører og publikum har adgang til en rådgivende instans, der håndterer eksempler på sexistisk adfærd". Læs mere om de 11 kønsbalancemål . Fakta Rådgivningen er personlig, anonym og gratis Lanceringsdato: Den 3. oktober 2023 Telefonnummer: 70 20 99 99 Åbningstider: Tirsdag til fredag klokken 15-17 Hjemmeside: https://trygtrum.dk/ Partnerorganisationerne bag Trygt Rum: Dansk Komponistforening, DPA, Dansk Artist Forbund, Autor, ROSA, Koda, IFPI, Tempi, Dansk Musiker Forbund, Danske Agenters Sammenslutning, Musikforlæggerne, MXD og Kunst & Kultur i Balance Talsperson fra Autor Anna Lidell anna@autor.dk Tlf. 21 85 87 01 Talsperson fra DMF Thomas Sandberg tsa@dmf.dk Tlf. 26 12 25 48 Forrige nyhed Næste nyhed
- Kunst & Kultur i Balance udgiver videnskatalog | ROSA
< Alle nyheder Kunst & Kultur i Balance udgiver videnskatalog 8. apr. 2025 KKIB har i de seneste fem år aktivt skabt forandringer og viden om ubevidste fordomme og strukturelle barrierer gennem uddannelses-, videns- og netværksaktiviteter i Danmark og Norden. Vi udgiver nu videnskataloget Lived, Learned, Shared, der er baseret på vores to netværkskonferencer i Oslo og København. KKIB har ikke flere planlagte aktiviteter i kalenderen, men fortsætter som vidensbank. I efteråret 2024 og vinteren 2025 afholdte KKIB i samarbejde med norske Balansekunst to Nordiske og Baltiske Netværkskonferencer i Oslo og København. Mere end 50 kulturarbejdere og kunstnere fra Norge, Danmark, Sverige, Finland og Litauen deltog i konferencerne, hvor de gennem oplæg og gruppearbejde blev klogere på hinandens projekter og arbejde med at skabe et kulturliv, hvor der er lige adgang. Vi har indsamlet viden fra konferencerne, som nu udkommer digitalt. I kataloget Lived, Learned, Shared kan man blive klogere på begreber som equity og accessibility samt læse om projekter og arbejdsmetoder fra nogle af de oplægsholdere, der også delte deres viden på konferencerne. Forhåbningen er, at Lived, Learned, Shared kan inspirere kulturlivet på tværs af Norden og Baltikum til at blive klogere på, hvad man som organisation eller udøvende kan gøre for at skubbe til positive forandringer. Download og læs videnskataloget Lived, Learned, Shared nedenfor. Lived_Learned_Shared .pdf Download PDF • 20.12MB Videnskataloget er støttet af Clara Lachmanns Stiftelse, KODA Kultur, Nordisk Kulturfond og Statens Kunstfond. Kunst & Kultur i Balance fortsætter som vidensbank Ved udgangen af marts 2025 har Kunst & Kultur i Balance ikke flere planlagte aktiviteter i kalenderen. KKIBs initiativtagere og seneste styregruppe administrerer hjemmesiden, som fortsætter med at være tilgængelig. Her er adgang til rapporter, der kaster lys på alt fra ulige lønvilkår i film- og tv-branchen til udbredelsen af mysogyni i den engelske musikbranche. Kunst & Kultur i Balance har hidtil været finansieret af Kulturministeriet, en række fonde og organisationer – en finansiering, som stopper ved udgangen af marts 2025. Skulle KKIB i fremtiden stå bag nye aktiviteter, vil vi selvfølgelig sørge for at orientere og inddrage alle, der er interesserede. Organisationerne bag Kunst & Kultur i Balance samt styregruppen vil gerne takke alle, der har deltaget i vores arrangementer, bidraget til og været en del af KKIB på forskellige måder. Gå til Kunst & Kultur i Balances hjemmeside her. Forrige nyhed Næste nyhed
- Oplevelser fra BauSongs: “Det er virkelig next level” | ROSA
< Alle nyheder Oplevelser fra BauSongs: “Det er virkelig next level” 3. okt. 2024 I den forladte berlinske lufthavn Tempelhof samles sangskrivere, lydartister og komponister til BauSongs-campen for at udforske nye kreative veje. Her handler det om samarbejde og musikalsk frirum. Mød underviser Greta Schenk og tidligere deltagere, der deler deres oplevelser fra Berlin og BauSongs-fællesskabet BauSongs-sangskrivercampen i Berlin handler om mere end at skrive sange – det handler om at skabe noget nyt sammen og at give slip på vante mønstre i arbejdsprocessen. Her opfordres deltagerne til at være åbne og modtagelige for nye indtryk, i håb om at de udforsker deres kreativitet på en anden måde. Vi har talt med BauSongs-underviser Greta Schenk og to tidligere deltagere Donata Kramarz og Maria Vallentin. I interviewet fortæller de om deres erfaringer med sangskrivercampen, og hvordan de oplevede det musikalske frirum, som udspillede sig i Berlin. Fra kreativ stilstand til kreativ fornyels e Som artist er det helt normalt at opleve perioder med kreativ stilstand – tidspunkter, hvor det føles som om, at idéerne sidder fast, og inspirationen udebliver. Maria Vallentin er dansk lydartist bosat i København, og deltog i 2023 i BauSongs: “Inden jeg deltog, var jeg gået lidt i stå kreativt. BauSongs viste mig mange forskellige måder at dyrke kreativiteten på. Kombinationen af de ting, vi lærte, er noget, jeg stadig bruger i min arbejdsproces i dag. Det er noget, jeg tager med mig hver dag”. Da Maria ankom til Bauteil3-studierne, gjorde hun det med et åbent sind og uden store forventninger, hvilket gav hende frihed til at udforske nye tilgange til sin musik. Hun bemærkede, at mange andre sangskrivercamps ofte fokuserer på at opnå konkrete resultater – at man i hver session skal færdiggøre en sang. "Det kan ofte gøre, at hele den kreative proces forsvinder lidt. Men BauSongs underviserne gør det rigtig godt, fordi de tager mere hånd om processen. Der behøver ikke at være et færdigt produkt på hver session; det handler om at udvikle sin kreativitet og arbejde med processen i at lave en sang. Det er en stor fordel og noget, jeg virkelig værdsætter ved BauSongs." Ifølge BauSongs-underviser og sangskriver Greta Schenk er det processen, der står i centrum på campen: “Her handler det om at skabe den bedste proces sammen. Vi sår frø og lader dem gro, ofte i uventede retninger, hvilket er en fantastisk oplevelse. For deltagerne er det berigende, og for os, der ser det udefra, er det en konstant overraskelse. I slutningen lytter vi til det, der er blevet skabt på en eller to dage. Resultatet kan være helt anderledes end, hvad vi startede med, men det er kun positivt. Vi har ikke en checkliste for rigtigt eller forkert; hvis processen har været god og inspirerende, er det målet.” Berlinbaserede musiker Donata Kramarz deltog i 2022 i BauSongs. I samtalen med Donata reflekterer hun over, hvordan campen mindede hende om værdien af at samle kreative mennesker: "Efter hele COVID-perioden, blev jeg mindet om, hvor vigtigt det er at være i samme rum som andre kreative sjæle. Der er noget helt særligt ved at være sammen med mennesker, der laver det samme som dig, men på vidt forskellige måder. Det mindede mig om at komme ud af min skal, genoprette forbindelsen, samarbejde igen og lade uventede ting ske." Samarbejde og fællesskab på tværs af kulturer BauSongs rummer en stor kulturel og musikalsk mangfoldighed, og et væsentligt aspekt i sangskrivercampen er at skabe bæredygtige relationer og samarbejder, som rækker ud over campens tidsramme. Som Greta Schenk påpeger, er det en chance for at udvide sin horisont: “Selvom Danmark og Tyskland er tæt på hinanden, er der grundlæggende forskelle, som giver os mulighed for at opdage nye perspektiver. Det er en åbenbaring for flere af de tyske deltagere at opleve den danske højskolekultur, som er BauSongs’ kerneessens. Samtidigt kan de danske deltagere også finde inspiration i den mere disciplinerede tilgang fra de tyske deltagere. Det handler om at erkende, at vi alle er kreative mennesker med fælles behov og drømme, uanset hvor vi kommer fra.” Samarbejdet mellem deltagere med forskellige tilgange til den musikalske proces er en central del af helhedsoplevelsen i BauSongs, og det kan være udfordrende, men også utrolig givende. Maria forklarer: "Den session, jeg husker bedst, var med en producer, der primært fokuserede på produktion, men som også skrev sange. Han havde en bestemt resultatorienteret tilgang, mens jeg arbejder mere med processer og ‘flows’. Vi stødte lidt sammen i vores metoder, og i starten tænkte jeg, at det ikke ville fungere, men jeg havde brug for at komme ud af min komfortzone, og det endte faktisk med at blive et virkelig fedt nummer, der afspejlede vores to tilgange." Maria fortsætter og fortæller: “Det kan være frustrerende, når man sidder i det, men det er en vild forløsning, når man kommer ud på den anden side, og man forstår pludselig meget mere. Jeg tror også, at det var givende for ham [produceren red.] at have en lidt mere legende tilgang til musikken, og vi lærte begge, at det giver virkelig meget til den musik vi skaber, at vi sparer med det, vi kommer med." For Donata har samarbejdet i BauSongs åbnet op for nye måder at tænke på i sine arbejdsprocesser. Selvom hun til tider kan være fokuseret på resultater, har samarbejdet med andre deltagere givet hende værdifulde indsigter i måden at gå til musikken på. “En vigtig indsigt, jeg har taget med fra BauSongs, er, hvordan forskellige tilgange åbner op for nye perspektiver. Når jeg arbejder alene, kan jeg føle mig fanget i en boble, men med en anden ved siden af, kan de stille spørgsmål som: 'Hvorfor ikke gøre det anderledes?' At finde balancen mellem målorientering og leg sker gennem udveksling af kreativ energi. Det er berigende at møde nye mennesker og deres ideer, som minder mig om den individuelle skønhed, der findes.” Deltagerne har fremhævet, hvordan der opstår et særligt fællesskab under BauSongs, hvor musikken fungerer som limen, der binder dem sammen. Fællesskabet om musikken giver dem ikke kun mulighed for at dele deres kreativitet, men også for at skabe dybe forbindelser, som kan føre til nye kreative højder. Donata forklarer: “Man bliver en del af en ulveflok. Man bliver en familie. Man bliver ét. Når man skaber dette rum sammen, bliver man til ét stort nervesystem – en organisme, der trækker vejret, lytter, arbejder og spiller sammen. Det føles som om, man alle er ét stort øre, fordi man lytter til hinandens musik så intenst hver dag. Ved dagens afslutning samles man for at lytte til alt sammen. Det er en smuk oplevelse, og jeg mener, at det er essentielt for os som mennesker at samles og lytte til musik.” Uventede udfald og netværk Når BauSongs-underviserne trækker på højskolepraksisens åbne og legende tilgang, skaber det et rum, hvor øvelser og eksperimenter bliver drivkraften bag deltagernes kreative udvikling. Gennem praktiske opgaver og benspænd guider underviserne deltagerne til at bryde med deres vante rammer. Maria beskriver en øvelse, som hun stadig bruger i sit arbejde den dag i dag. I øvelsen blev hun sendt ud i byen for at optage reallyde og tage billeder, som derefter skulle bruges som inspiration til musik. “Det, jeg lærte dengang, bruger jeg stadig i dag. Jeg har tidligere været involveret i et kunstprojekt, hvor jeg skulle sample elementer fra en skulptørs arbejdsprocesser og derefter basere min lydkunst på det. Det var netop de samme benspænd, jeg mødte under øvelsen i BauSongs. Jeg lærte meget om tekst-flow og digtbaserede tilgange, hvilket er gavnligt for mig, da jeg sjældent arbejder med typiske sangstrukturer.” Donata fortæller om en øvelse, hvor hun skulle vælge et ord, som andre deltagere skulle inkorporere i en sang. Hun valgte ordet "serene," som betyder fredfyldt og roligt, men deltagerne misforstod det som "sorry," hvilket inspirerede dem til at skabe en sang kaldet "I'm Sorry." Donata fortæller: "Det var virkelig smukt at se, hvordan en simpel misforståelse kunne inspirere en hel sang. Det mindede mig om, at den kreative proces ofte tager uventede drejninger. Man kan starte med en klar idé, men ender et helt andet sted – og det er fint, det er faktisk fantastisk. Noget tilfældigt kan blive til noget meget meningsfuldt, som det skete med den her sang. Det viser, hvor vigtigt det er at give plads til, at tingene udvikler sig spontant og ikke altid forsøge at kontrollere resultatet." Gruppearbejdet på BauSongs-campen har ikke kun ført til kreativ udvikling, men også til langvarige samarbejder. Som Maria beskriver, mødte hun under campen en artist, hun nu er manager for. Halvvejs inde i campen tilbød hun sin hjælp efter en lyttesession, hvor deltagerne delte deres arbejde og sparrede med hinanden. "Der er så mange forskellige mennesker på campen, ikke kun sangskrivere og musikere, men også folk fra forskellige grene af musikbranchen, hvilket skaber grobund for nye samarbejder," fortæller hun. Donata oplevede også, hvordan netværket på campen førte til et længerevarende sangprojekt med en anden BauSongs-deltager, som de fortsat begge er involveret i. Berlin - den ideelle scene for BauSongs Berlin er mere end blot en storby – den er en dynamisk smeltedigel af historie, kultur og kreativitet. For BauSongs-sangskrivercampen er byen den perfekte ramme for kunstnerisk udfoldelse, da den tilbyder unikke betingelser for eksperimenterende musik og skaber frihed. "At tage til et nyt sted som Berlin åbner ens horisont og sætter kreativiteten fri. Byen rummer både skønhed og grimhed, hvilket gør det til et inspirationsparadis. Der er liv og kreativitet overalt, og der er øjeblikke, der kan gøre dig dybt ked af det. Men netop det inspirerer os; det rører noget i os, som vi kan skabe kunst ud fra. Det er virkelig next level.", fortæller Greta. Maria fremhæver også Berlins potentiale for musik: "Berlin har en kant, der giver frie rammer for musikken. Det er en by, hvor eksperimenterende musik trives, og det er netop det, der gør den så vigtig for BauSongs-campen." Er du nysgerrig på at lære mere om BauSongs? Så læs med her. Tilmeldingsfristen for årets sangskrivercamp nærmer sig, så vær opmærksom på følgende datoer: Ansøgningsfrist: 6. oktober 2024 Svar på ansøgning: senest uge 43 BauSongs finder sted i Berlin fra: 18. til 22. november 2024. -- BauSongs arrangeres af Greta Schenk, Kaspar Kaae, Michael Møller i samarbejde med Musicboard Berlin og ROSA. BauSongs er støttet af DPA/KODA Kultur og Statens Kunstfond. BauSongs opstod i 2022 som en del af NEUSTART initiativet. Forrige nyhed Næste nyhed
- Open Call: Curators Collective 2026 | ROSA
< Alle nyheder Open Call: Curators Collective 2026 16. nov. 2025 Do you want to be a part of a new learning space for emerging curators shaping the future of music, community, and culture? Who we’re looking for We’re looking for curious, community-minded individuals aged 16–30 who are already active – or ready to get active – in the cultural field. You might be a DJ, event-maker, artist manager, or part of a collective. You might have hosted small gatherings, curated line-ups, run workshops, or built communities. What matters most is your vision, curiosity, and willingness to learn with others. You don’t have to see yourself as a “professional curator.” You just have to feel called to shape what the future of music culture could look like. What you’ll learn The CuCo CAMPUS is where music, community, and curatorial practice meet. It’s a four-month journey that helps you find your voice as a curator. Through guided workshops, peer learning, and mentor sessions, you’ll learn to: Reflect & Participate – explore your values, influences, and the communities you curate for. Disrupt & Initiate – challenge old structures in music culture and prototype new, inclusive formats. Develop your Curatorial Compass & Practice (CCP) – a personal framework defining your vision, values, and working methods. Collaborate & Produce – co-curate a professional showcase at SPOT Festival 2026. Build networks – connect with mentors, peers, and cultural spaces across Aarhus and Copenhagen. By the end of the CAMPUS, you’ll have a stronger curatorial voice, new collaborators, and the tools to move confidently in the space between music, culture, and community. What you’ll experience Two 5-day CAMPUS modules in Aarhus, Copenhagen & online Mentorship sessions with leading curators and community builders Field visits to cultural spaces in Aarhus and Copenhagen A collective process leading to a public showcase at SPOT Festival 2026 Accommodation and travel covered during the Campus and showcase A co-signed diploma from NYK, SPOT Festival, Institut for (X) and ROSA Commitment & accessibility You commit to being available for the full CAMPUS Dates are: 02.02-06.02 + 27.04-02.05 Accommodation and travel during the CAMPUS and Showcase are covered The project is free to join Participation in-between (peer sessions, voluntary meetups) is encouraged but self-funded No stipend is provided — the program is an investment in your artistic and curatorial growth You’ll get SPOT+ access during SPOT Festival 2026 About the partners Curators Collective is initiated by NYK – Now You Know, with funding from Tuborgfondet and KODA Kultur, in collaboration with SPOT Festival, Institut for (X) and ROSA. The CAMPUS is facilitated by Daniel Aneto and Mai Hiura with support from four mentors. Apply by December 14, 2025 How to apply Applications can be written, recorded on video, or audio – whatever feels most authentic to you. Please be aware that you can’t save your application in the form, so make sure to do the writing in a seperate document. Your application should include: A short statement about your vision and drive for participation (max 150 words or 2 minutes video). A portfolio showing past projects, events, or creative work (link). Case submission (max 1 page / 3 minutes video or voice recording). Apply here: nowyouknow.dk Forrige nyhed Næste nyhed
- BauSongs 2023: Kreativiteten er uden grænser, når genrer og kulturer mødes i et musikalsk samarbejde i Berlin | ROSA
< Alle nyheder BauSongs 2023: Kreativiteten er uden grænser, når genrer og kulturer mødes i et musikalsk samarbejde i Berlin Henrik Friis 23. aug. 2023 For anden gang skal danske og tyske musikere mødes og samarbejde om at skabe ny musik, når sangskrivercampen, BauSongs, finder sted fra 28. august til 1. september 2023 i Berlin. BauSongs er inspireret af den danske højskoletradition, og deltagerne kommer derfor til at bo sammen, spise sammen og lære sammen. Sangskrivercampen kan egentlig forstås som en træningslejr, hvor årets 12 deltagere i fællesskab kommer til at idéudvikle, skabe ny musik og udforske kulturlivet i Berlin gennem kunstnerbesøg og koncertoplevelser. Foruden hinanden kommer deltagerne også til at samarbejde med campens tre undervisere Kaspar Kaae (sangskriver i CODY og filmkomponist), Greta Schenk (GRETA) og Michael Møller (moi Caprice og The Mountain). Det er studierne hos Bauteil 3, der danner de helt særlige rammer for BauSongs. Lokalerne ligger i den berømte, tidligere lufthavn Tempelhof, som i dag bruges som et center for kreativitet og kultur. Årets deltagere er blevet udvalgt blandt 36 ansøgere på baggrund af et open call, hvor alle danske og tyske musikere kunne ansøge om deltagelse. Campen er dog primært målrettet upcoming talenter. BauSongs arrangeres i samarbejde mellem Kaspar Kaae, Michael Møller, ROSA, DPA, Tempi, Den Danske Ambassade i Berlin og Statens Kunstfond. Projektet er en del af NEUSTART initiativet. - - - NEUSTART er en opgradering af dansk musiklivs samarbejde med den tyske musikbranche. NEUSTART løftes af dansk musiks fire genreorganisationer: JazzDanmark, ROSA, Art Music Denmark og Tempi samt MXD – Music Export Denmark, i samarbejde med Den Danske Ambassade i Berlin og Statens Kunstfond. Forrige nyhed Næste nyhed










