top of page

Søgeresultater

Søg på dette website

406 resultater fundet med en tom søgning

  • Ny ansøgningsrunde åbner til Musikhjælp Scenesetup | ROSA

    < Alle nyheder Ny ansøgningsrunde åbner til Musikhjælp Scenesetup 30. jan. 2026 Vi har netop åbnet for 2. ansøgningsrunde til Musikhjælpe Scenesetup, så festivaler, der ikke var klar til at ansøge i første runde, nu også får en mulighed. Både nye og etablerede vækstlagsfestivaler i hele landet kan søge om at få tildelt et komplet produktionssetup – bestående af scene, lyd, lys og teknikere – samt deltage i opkvalificerende workshops med andre festivalarrangører. Som noget nyt i 2026 kan også indendørs festivaler søge om et indendørs setup. Musikhjælp Scenesetup har pt. åbent for ansøgninger til festivalsæsonen 2026. OBS weekenderne i uge 20 og 35 er fuldt booket, og det er derfor ikke muligt at søge om setuppet i de weekender. Læs mere og ansøg senest 23. februar kl. 23.59 på www.scenesetup.dk Du kan møde vores nye fagudvalg til Musikhjælp Scenesetup her . Musikhjælp Scenesetup er et samarbejde mellem Tuborgfondet og ROSA. Med Musikhjælp Scenesetup ønsker Tuborgfondet og ROSA at styrke og støtte op om det blomstrende festivalmiljø, og at give up-and-coming artister gode muligheder for at præsentere deres musik. Gennem initiativet kan vækstlagsfestivaler i hele landet ansøge om at få tildelt et fuldt køreklart produktionssetup, der indeholder scene, lyd- og lyssetup samt scene- og lydteknikere. Som en del af Musikhjælp Scenesetup bliver alle ansøgere samtidig tilbudt at deltage i opkvalificerende workshops med fokus på netværksdannelse og vidensdeling, der skal sikre, at festivalerne er godt klædt på til afvikling af koncerter, uanset om de bliver tildelt scenesetuppet eller ej. Workshoppene er åbne for alle, der er interesserede i festivalproduktion. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Hjælp os med at kortlægge metalmusikkens mobilitet i Norden | ROSA

    < Alle nyheder Hjælp os med at kortlægge metalmusikkens mobilitet i Norden 30. jun. 2025 Turnerer I allerede i Norden, eller drømmer I om det? Så hjælp os med at kortlægge den nordiske metalscene. Read the English version below. I løbet af sommeren og efteråret gennemfører ROSA en kortlægning af, hvordan og i hvilket omfang bands inden for metal, hard rock og hardcore genren turnerer i Norden (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island og Færøerne). Kortlægningens fokus er bands, der er baseret i Danmark, Sverige og Norge – både bands som allerede turnerer i Norden, og dem som endnu ikke har bevæget sig ind på scenerne nordpå. ROSAs data dokumenterer, at danske metal, hard rock og hardcore bands oftest drager sydpå, når de turnerer – særligt Tyskland er et attraktivt mål for mange. Med kortlægningen ønsker vi at undersøge den nordiske metalscene med henblik på at afdække muligheder og barrierer. Hjælp os med denne kortlægning til gavn for metallen ved at udfylde dette spørgeskema . Det tager max. fem minutter at udfylde. Deadline er 17. august. Kontakt gerne Trine Ulrich ( trine@rosa.org ) eller info@rosa.org , hvis du har spørgsmål. I rapporten Dansk Musikliv i Tal 2024 har vi taget et kig ned i støttepuljens data for at finde nye tendenser i danske kunstneres internationale koncertvirksomhed. Her viser data, at Tyskland topper listen inden for ROSAs genreområde, og at det særligt er metalgenren, der driver det store aktivitetsniveau syd for grænsen. Kigger man på landene nord for Danmark, ligger de nordiske lande langt nede på listen. Læs mere i Dansk Musikliv i Tal 2024 her . //ENGLISH// Help us map the mobility of metal music in the Nordic region During the summer and autumn, ROSA is conducting a mapping of how and to what extent bands within the metal, hard rock, and hardcore genres are touring in Nordic countries (Denmark, Sweden, Norway, Finland, Greenland, Iceland and the Faroe Islands). The focus of the mapping is bands based in Denmark, Sweden, and Norway – including both bands that are already touring in the Nordic region and those that have yet to break into the northern stages. ROSA’s data shows that Danish metal, hard rock, and hardcore bands most often head south when touring – with Germany in particular being an attractive destination for many. With this mapping, we aim to explore the Nordic metal scene in order to identify opportunities and barriers. Help us with this mapping effort to benefit the metal scene by filling out this questionnaire . The deadline is 17th of August. It takes just five minutes to complete. Feel free to contact Trine Ulrich ( trine@rosa.org ) or info@rosa.org if you have any questions. In the report Dansk Musikliv i Tal 2024 , we’ve taken a closer look at data from funding schemes to uncover new trends in Danish artists’ international touring activities. The data shows that Germany tops the list within ROSA’s genre focus, and that the high level of activity south of the border is primarily driven by the metal genre. Looking at the countries north of Denmark, the Nordic region rank much lower. Read more in Dansk Musikliv i Tal 2024 here . Forrige nyhed Næste nyhed

  • Open Call: Paris Residency 2026 | ROSA

    < Alle nyheder Open Call: Paris Residency 2026 12. jan. 2026 Er du komponist/sangskriver, producer eller musiker med interesse i et arbejdsophold i Paris? ROSA inviterer komponister/producere/musikere til at ansøge om et arbejdsophold af en uges varighed i Paris i løbet af juni 2026. Arbejdsopholdet giver dig mulighed for at styrke din tilstedeværelse og karrieremuligheder i Frankrig samt etablere/udbygge internationale netværk. En uges residency indebærer/dækker: Et skræddersyet ophold, som tilrettelægges sammen med dig (eksempelvis sangskrivning, co-writing, showcases, møder, samarbejde med franske musikere) Logi midt i Marais-kvarteret i Paris Tilskud til dækning af fortæring på 2100 kr. Mulighed for sparring med ROSAs projektleder og netværk i Paris Du dækker selv: Udgifter til transport til/fra Paris samt intern transport (vi opfordrer dig til at søge om tilskud til din rejse f.eks. gennem ROSAs internationale transportstøtte , din fagforening eller lign.) Fortæring udover ROSAs tilskud på 2100 kr. Detaljer: Du kan ansøge om arbejdsophold i følgende perioder: 1-7. juni (uge 23) 8-14. juni (uge 24) 15-21. juni (uge 25) 22-28. juni (uge 26) Perioden planlægges ud fra dine ønsker. Hvad skal din ansøgning indeholde? En motiveret ansøgning, hvor du beskriver din idé/dit projekt, og hvordan du vil bruge opholdet til at fremme dit musikalske virke. Vær så konkret som muligt med, hvem du vil kontakte/holde møder med, samt om du ønsker hjælp og rådgivning i forbindelse med showcases, samarbejde med franske musikere mv. Da et af vores udvalgsmedlemmer er fransk- og engelsktalende, vil vi sætte stor pris på, hvis din ansøgning skrives på engelsk. Kriterier og udvælgelse I udvælgelsesprocessen bliver der lagt vægt på følgende: Din idé med/motivation for opholdet Eventuelle erfaringer med det franske marked f.eks. samarbejder, koncertvirksomhed eller udgivelser Din strategi for, hvordan du vil bruge opholdet til at fremme din musikalske karriere Det er en forudsætning for at kunne ansøge, at du er komponist/sangskriver, musiker eller producer , samt at du har MitID og NemKonto. Alle ansøgninger bliver behandlet af et eksternt fagudvalg, der i 2026 består af Johan Dalgaard (musiker/komponist, bosat i Paris), Flavia Couri (komponist/guitarist, The Courettes) og Marc T honon ( manager, tidligere leder af Bureau Export) Ansøgningsfrist: 15. februar kl. 23.59 Du modtager svar ca. to uger efter fristen. OBS ANSØGNINGSFRISTEN ER OVERSKREDET. Om legatboligen: Lejligheden ligger på 2. sal i et restaureret og lyst ”hotel particulier” centralt i Paris i Marais-kvarteret tæt ved Notre-Dame. Den er i to etager og indeholder opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken. Der er klaver i lejligheden til brug. Lejligheden er fuldt møbleret med plads til to-tre personer. Det er derfor muligt at bo sammen med sin manager, bandmedlem eller lignende i lejligheden. (OBS ROSA dækker kun tilskud til fortæring for én person på i alt 2100 kr.) Afrapportering: Efter opholdet skal der laves en kort afrapportering til ROSA omkring udbyttet af opholdet. Deadline for afrapporteringen er en måned efter opholdets afslutning. Ved spørgsmål kan du kontakte Conny Jørgensen på Conny@rosa.org , Lea Strandby på Lea@rosa.org eller tlf: 86128444 Læs om vores Paris Residency sidste år her. Forrige nyhed Næste nyhed

  • #YouCanAlsoBeA Sound Engineer 6.0 | ROSA

    < Alle nyheder #YouCanAlsoBeA Sound Engineer 6.0 25. sep. 2025 Har du nogensinde været nysgerrig på, hvordan live-lyd egentlig fungerer? Så er dette din chance! Vi inviterer dig til tre inspirerende dage med workshops, hvor vi deler viden, udveksler erfaringer og giver dig en introduktion til lydteknik og musikteknologi – uanset om du er musiker, booker, agent, festivalarrangør eller bare brænder for musik. Du behøver ingen erfaring! Du skal ikke kunne spille et instrument eller kende til tekniske detaljer. Det vigtigste er din nysgerrighed, lysten til at lære noget nyt – og selvfølgelig kærligheden til musik. STED: Turkis, Vester Allé 15, 8000 Aarhus DATO: 23. – 25. oktober kl. 09.30–15.30 (3 dage) + aftenkoncert den 25. oktober Pris: 180 kr. (inkl. frokost og snacks) Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Om #YouCanAlsoBeA #YouCanAlsoBeA er en workshop-række skabt af Aarhus Lydforening med støtte fra ROSA og andre samarbejdspartnere. Formålet er at fremme kønsbalancen i lydteknik og musikteknologi ved at give kvinder, non-binære og kønsminoriteter mulighed for at udfolde sig i et inkluderende og støttende fællesskab. Med støtte fra organisationer og fonde arbejder vi for at skabe flere muligheder, nedbryde barrierer og inspirere nye stemmer til at tage del i lydens verden. #YouCanAlsoBeA Sound Engineer er arrangeret og kurateret af: Sophia Sagaradze, Aarhus Lydforening Med støtte fra: Tuborgfondet, Turkis Aarhus, Koda Kultur og ROSA Tilmeld dig her . Gå til Facebook-eventet her . Forrige nyhed Næste nyhed

  • OPEN CALL | ROSA

    < Alle nyheder OPEN CALL 1. dec. 2022 Musikalske Besøgsvenner er musikalske besøg/små intimkoncerter hos borgere, som på grund af deres situation har ringe adgang til de offentlige kulturtilbud. Projektet tilskynder at ensomme borgere eller borgere med alvorlige fysiske eller mentale udfordringer får et let tilgængeligt, overskueligt koncerttilbud. Vi søger nye musikere til hjemmekoncerter! Musikalske Besøgsvenner er musikalske besøg/små intimkoncerter hos borgere, som på grund af deres situation har ringe adgang til de offentlige kulturtilbud. Projektet tilskynder at ensomme borgere eller borgere med alvorlige fysiske eller mentale udfordringer får et let tilgængeligt, overskueligt koncerttilbud. ROSA startede pilotprojektet “Musikalske Besøgsvenner” i foråret 2021, og siden har vi gennemført 100 koncerter i 2021 og 100 i 2022. Vi fortsætter projektet i 2023 og søger nu nye musikere.Kunne du tænke dig at spille små koncerter i folks private hjem? Så ansøg her. Forrige nyhed Næste nyhed

  • SOLO: Markant opbakning og otte nye SOLO-artister | ROSA

    < Alle nyheder SOLO: Markant opbakning og otte nye SOLO-artister 29. jan. 2026 Otte professionelle musikere og sangskrivere er blevet udvalgt til at være en del af SOLO-projektet i 2026 – der igen modtager betydelig støtte og opbakning. ROSA ser frem til for tredje år at give sårbare unge mulighed for at opleve professionel livemusik i et trygt og nærværende format. Gennem musikprojektet SOLO vil ROSA igen i år afvikle 100 koncerter rundt i landet, hvor musikerne møder de unge på deres hjemmebane til en uformel koncert med plads til pauser, samtale og alle slags spørgsmål. Samtidig bidrager projektet til ny viden om, hvordan musik kan have en positiv effekt på trivsel og sundhed. Du kan læse mere om vores forskning her . Otte nye SOLO-artister Årets SOLO-artister er blevet udvalgt af et eksternt fagudvalg ud fra 146 ansøgninger, og de glæder sig til at komme igang: En af årets SOLO-artister er Lauritz Frost Nielsen, der går under kunstnernavnet LAURITZ, der håber på at kunne gøre en forskel for andre mennesker med sin musik: “ SOLO er et projekt hvor man virkelig kan gøre en forskel helt nede på gulvet med empati og autencitet og skabe et fællesskab for og med de unge, ” fortæller han. “ De får en hudløs ærlig koncertoplevelse med en artist, som har øje for historiefortælling og nærhed. Det bliver smukt, grimt og ærligt. ” Anna Kathrine Rask Christensen, som du finder bag kunstnernavnet ANKAH, er også en af de udvalgte artister, som med SOLO-koncerterne ønsker at skabe et trygt rum med plads til både sårbarhed og fejlbarlighed: “ Musik har selv været afgørende for mig og gennem min ungdom og jeg husker tydeligt, hvordan liveoplevelser tidligt gav mig en oplevelse af spejling og samhørighed ," fortæller hun. “ Jeg håber at deltagerne går derfra med en oplevelse af genkendelse – og måske følelsen af ikke at stå alene med det, der kan være svært at sætte ord på. ” Læs mere om Lauritz, Anne Katrine og resten af SOLO-holdet længere nede i artiklen. Fornyet støtte fra Spar Nord Fonden SOLO-projektet modtager fortsat betydelig opbakning fra vores støttegivere og samarbejdspartnere – heriblandt Spar Nord Fonden, der for tredje år vælger at støtte projektet med 100.000 kr. Deres fondsdirektør Bo Uggerhøj udtaler om bevillingen: “ Musik kan være en stærk fælles oplevelse, men ikke alle unge har mulighed for at deltage i de traditionelle koncertformater. Med SOLO skabes der trygge rammer, hvor sårbare unge kan møde livemusikken på deres egne præmisser. Det giver flere adgang til kulturlivet og fællesskabet omkring musikken, og derfor støtter Spar Nord Fonden igen projektet .” I sidste uge kunne ROSA også offentliggøre, at Honoré Fonden tilslutter sig som støttegiver og samarbejdspartner på SOLO-projektet med formålet at styrke fællesskaber og trivsel blandt unge. Læs mere her . Mød SOLO 2026-artisterne: ANKAH skaber musik i et balanceret spændingsfelt mellem følsomhed og styrke. Hendes univers bevæger sig mellem indie-soul og eksperimenterende pop, båret af skarpe tekster og en vokal med en sjælden ro og klarhed. I stedet for at følge branchens forventede tempo valgte ANKAH at træde ud af Danmark og tilbragte flere år i blandt andet USA og Indien. Sammen med hendes uddannelse på Musikkonservatoriet har det modnet et udtryk med stor emotionel dybde og håndværksmæssig præcision – musik, der kredser om relationer, integritet og det at være menneske i en krævende verden. https://www.youtube.com/watch?v=kaXS2HA9Umc Med en rå og sårbar vokal og en direkte, ærlig sangskrivning markerer Christine Aggerholm – alias Carmie – sig som en stærk stemme i dansk pop. Hun er ikke bange for at tage fat på tidens store temaer og lade det personlige være udgangspunktet. EP’en Learn To Live (2025) undersøger afhængighed, destruktive relationer og presset fra en konstant digital tilstedeværelse. Musikken kredser om forandring og det svære, men nødvendige valg i at give slip – leveret med nærvær og følelsesmæssig tyngde. https://www.youtube.com/watch?v=0k2hWWPmGNQ GIMI er en dansk/kosovo-albansk kunstner, sangskriver og producer, der trækker på både 00’ernes popkultur og albanske musiktraditioner. Med humor, selvironi og overskud skaber han et grænsesøgende popunivers, hvor romancer, begær og identitet udfoldes med leg og bevidsthed. Hans musik er fyldt med storslåede og finurlige popelementer, der både udfordrer og omfavner lytteren – et udtryk, der balancerer lethed og alvor i samme bevægelse. https://www.youtube.com/watch?list=RD-VaZiiD77a4&v=-VaZiiD77a4 LAURITZ laver dansksproget hip pop med kant og personlighed. Musikken forener rå energi og popnærhed og trækker tråde til både moderne hiphop og klassisk sangskrivning. Med en stærk vokal, markante hooks og et tydeligt scenisk nærvær skaber LAURITZ et rum, hvor det sårbare og det selvsikre kan eksistere side om side. Det er musik, der insisterer på både følelse og fællesskab. https://www.youtube.com/watch?list=RDcVSkAKyRVtA&v=cVSkAKyRVtA Sangerinde, sangskriver og producer Lihme (Silje Marie) har etableret sig som en markant stemme i dansk indiepop. Hendes lydunivers bevæger sig mellem håndspillede instrumenter og elektroniske elementer, hvor nordisk melankoli møder moderne popæstetik. Med debutalbummet Solid | Soft (2023) satte Lihme fokus på relationer, grænsesætning og selvrespekt. Albummet blev mødt med stor anerkendelse, blandt andet fem stjerner fra GAFFA, og understregede hendes evne til at forene det personlige med det almene. https://www.youtube.com/watch?v=D27nZH4or-Q Pede B er en af dansk hiphops mest erfarne og anerkendte entertainere med et omfattende bagkatalog, udsolgte shows og flere danmarksmesterskaber i freestylerap. Han har fyldt Store Vega to gange og opnået millioner af streams. I SOLO-formatet nedskalerer Pede B sit udtryk og inviterer publikum ind i en mere intim ramme, hvor sange, anekdoter og improviseret freestyle bindes sammen til en nærværende og helstøbt performance. https://www.youtube.com/watch?v=GufQiTQ6p3g Thea Colding er sanger, multiinstrumentalist, sangskriver og producer. I efteråret 2025 udgav hun sine første singler og arbejder frem mod debutalbummet Kunsten at kunne leve igen , der udkommer i april 2026. Hendes musik er håndspillet, ærlig og præget af et klart kunstnerisk afsæt. Sangene kredser om eksistens, heling og det at finde fodfæste efter livsomvæltende begivenheder – formidlet med stor nærhed og integritet. https://www.youtube.com/watch?list=RDjUDUlGFkNno&v=jUDUlGFkNno Timur er en dansk rapper, sangskriver og producer, der bevæger sig i krydsfeltet mellem moderne conscious rap og klassisk hiphopæstetik. Hans tekster er personlige og reflekterer skildringer af identitet, sårbarhed og menneskelig kompleksitet. Med anerkendte udgivelser i undergrunden og intense liveshows har Timur opbygget et stærkt kunstnerisk ståsted. EP’en Giv Slip og arbejdet mod næste album fortsætter hans udforskning af kontrasterne mellem kaos og ro, smerte og håb. https://www.youtube.com/watch?v=Xc-PnaGv-0Y Kunne I tænke jer at få besøg af en af vores SOLO-artister ved jeres ungetilbud? Skriv en mail til regitze@rosa.org eller ring på tlf: 22214089 for at høre mere. ROSA har allerede samarbejdet med: Ventilen: Aarhus, Randers, Viborg, Herning, FADD - Foreningen af Døgn og Dagtilbud, Ungdomsøen -København, De Frivilliges hus: Viborg, Platformen: Esbjerg, Aspa: København, Ude-Bo: Horsens, FGU: Randers, STU: Aarhus, Frivilligcenter Herning, UKH: Aarhus, SUF: Nordsjælland og Holstebro, Kompetencehuset: Aarhus, Silkeborg Frivilligcenter, Flere i Fællesskaber: Silkeborg, Silkeborg Kommune - kultur på recept, Opgang2: Aarhus, Ungehuset Værket: Vejle, UFL: Svendborg, Frivilligværket: Randers Struer/Lemvig: Frivilligcenter, SIND Ungdom: Aabenraa og Holbæk, Headspace: Herning og Aabenraa, Ungdommens Røde Kors (URK), Husrum: Aarhus, Viborg, Horsens, Silkeborg, Svanen: København, Aspiranterne: Helsingør, Behandlingsskolerne: Sjælland & Horsens, Fundamentet: Aarhus, Aalborg Kommune, Vejle Kommune, Aarhus Festuge, FO: Aarhus, SpilDansk, Levende Musik i Skolen, Dansk Musiker Forbund, Aabenraa Live: Aabenraa, Værket/Turbinen: Randers, KORMA: Aalborg, PlatformK: Horsens, Paletten: Viborg, Train: Aarhus, Kedelhuset: Silkeborg, Slagteriet: Holstebro, Maltfabrikken: Ebeltoft, Spillestedet Thy: Thisted, Studenterhuset Aalborg, Studenterhus Aarhus, ALICE: København, Viby J Bibliotek og mange flere… Forrige nyhed Næste nyhed

  • Bluesens stjerner glimtede i Randers: DMA Blues hyldede det bedste i dansk bluesmusik | ROSA

    < Alle nyheder Bluesens stjerner glimtede i Randers: DMA Blues hyldede det bedste i dansk bluesmusik 15. aug. 2024 Et blues-glad publikum blev forkælet med en storslået aften, hvor nye blå esser og etablerede danske navne blev hædret under Danish Music Awards Blues i Randers Blues-folket har stemt, og DMA-juryen har lyttet, tænkt og talt, og onsdag aften nåede spændingen et crescendo, da DMA-statuetterne traditionen tro blev uddelt i Ridehuset Randers under byens festuge. Klokken var langt fra showstart, før det ivrige blues-fanmiljø havde stimlet sig op foran hovedindgangen til Ridehuset. Omkring dem stod de lige så ivrige musikere i små champagnedrikkende sociale bobler og gav skulderklap og lykønskninger og trak de sidste nervøse cigarethiv, inden eksamen skulle stå. Med knugede udprintede entrébilletter marcherede blues-folket ind på deres pladser. Med glassene og pladserne fyldte, startede en fire timers lang prisaften i det sommervarme event-hus, Ridehuset. Sidste års Hoochie-Coochie-Woman-vinder, Sahra da Silva, indtog scenen som konferencier til stor begejstring for Ridehusets fremmødte. Med et lettere nervøst smil og "nu-gør-jeg-det-sgu"-fremtoning indledte hun en svedig og blålig aften med den første prisoverrækkelse, og fire kategorier senere kunne hun stolt og velfortjent ånde lettet op. Det lykkedes nemlig igen. Udsolgt hus, festlig stemning, glade prisvindere og stærk musik med et program, som var udfordrende – og vigtigst af alt – rigtigt underholdende. Aftenen bød dog på mere end blot prisoverrækkelser; publikum blev også forkælet med tre unikke fortolkninger af bluesmusikken i 2024. Viktoria Siff og Loud Tiger åbnede showet med sit intime og soulinspirerede sæt og gav en smagsprøve på, hvordan stemningsfuld blues og soulmusik lyder i 2024. Efter to statuetteuddelinger stod der energisk bluesrock på skemaet, da den karismatiske duo bestående af Søren Andersen og Jesper Binzer gik på scenen og gjorde en blå aften i Ridehuset til en ildrød og vild sommeraften. Togolesiske Alain Apaloo tæmmede til sidst Ridehuset med sin særegne stil, der elegant bandt tråde mellem den traditionelle og moderne bluesmusik. Ene og alene på scenen lykkedes det Apaloo at fylde festlokalet med en atmosfære, som emmede koncentration, og hvor hver tone han slog an på sin guitar, blev mødt med en tavs, men dyb koncentration. Efter prisuddelingerne startede det afterparty, hvor Mojo Hands og The Blues Overdrive spillede natten ud, og tillod bluesfanatismen at slå sig løs på dansegulvet. Alain Apaloo. Foto: Frank Nielsen DMA Blues-priserne blev uddelt I løbet af aftenen blev fire priser uddelt, hvoraf tre DMA-statuetter gik til vinderne af kategorierne "Blues Liveprisen", "Årets Danske Bluesudgivelse" og "Ud Af Det Blå"-prisen, der hædrer kunstnere med en innovativ tilgang til bluesmusikken. Derudover modtog en dedikeret ildsjæl prisen "Årets Hoochie Coochie Man/Woman" for en bemærkelsesværdig indsats for den danske bluesscene. De 13 nomineringer afspejlede et bredt spektrum af bluesmusikkens forskellige udtryk og musikalske grænsekrydsninger, alt sammen med ambitionen om at fremhæve det ypperste inden for genren herhjemme lige nu. Aegteskab. Foto: Frank Nielsen Blues Liveprisen 2024: Sahra da Silva Begrundelsen sagde bl.a.: " [Sahra da Silva red.] har gennem de seneste år og med stadig større styrke – gjort sig selv til et uomgængeligt topnavn på den danske bluesscene. Både på plade og især live. Sammenhængene og konstellationerne kan være forskellige – små som store – men det gennemgående træk er en formidabel stemme. En stemme som kan blæse omkuld, men som også kan være hudløst inderlig og vise stor sårbarhed. Eller som et af DMA blues jurymedlemmer har formuleret det. “Sublim vokal, meget power – og hun kommer UD!”. De nominerede i kategorien var: Nello & The Helping Hand Blues Band Sahra da Silva The Blues Overdrive HP Lange Big Gumbo Årets Danske Bluesudgivelse 2024: Aegteskab for albummet “Aegteskab” Begrundelsen sagde bl.a.: " [Aegteskab red.] er et relativt nyt navn på den danske scene, men består i virkeligheden af tre erfarne soulmates, der i forvejen var kendt fra andre sammenhænge, men som var så fascinerende af hinandens musik, at de fik lyst til at lave noget helt nyt – sammen. Det er der kommet et meget rost album ud af, som anmelderne har kaldt “smukt” og “helstøbt” og “et stenstikkert miks af pop, soul, blues og jazz” – og som DMA Blues egen jury betegner som “enkelt og lige på, ærligt. Et album som går rent ind." De nominerede var: Grace James for albummet “Wildfire” Aegteskab for albummet “Aegteskab” Vestbo Trio for albummet “Out Of Place” Loveless Blue Jazz Quintet for albummet “Loveless Blue Jazz Quintet”, Sahra da Silva for albummet “You Let a Good Thing Go”. Ud Af Det Blå-prisen 2024: Joachim Svensmark Begrundelsen sagde bl.a.: “Når talen falder på den danske blues-scenes nye toneangivende musikere, er han stensikkert med i flokken. Han har gennem mange år slået sine folder – og fået tilskuerne til at tabe underkæben – hos et af de store etablerede blues-navne herhjemme. Men han kan i den grad også selv. Bare hør efter hvordan, han behandler guitarstrengene på hans nyudgivne og første studioalbum som solist. En viderefører og den fineste nyfortolker af de blå traditioner." De nominerede var: David Miilmann Reddie & Abel Joachim Svensmark Sahra da Silva Årets Hoochie Coochie Man/Woman 2024: Charlie Tambaur Begrundelsen sagde bl.a.: " [Charlie Tambaru red.] har gennem mange år været et vigtigt aktiv i det danske blues-land, med udgangpunkt i det danske sø-højland, hvor han i 1995 var med til at stifte B’Sharp - Silkeborg Rhythm’n’Blued Association. B’Sharp har i dag ry af at være landets ældste bluesforening, og hvor andre har måttet lukke og slukke, præsenterer B’Sharp stadig kvalitetsblues – gennem årene med flere store internationale gæster – og så også de danske topnavne – en forening hvor årets vinder udfylder rollen som både formand, booker og musikansvarlig. Som et af DMA Blues jurymedlemmer udtrykker det: “Årets vinder er en ægte bluesmand af Guds nåde, som har sørget for at blues’en lever i Silkeborg – sammen med den fantastiske bestyrelse i B’Sharp. En virkelig frivillig sjæl – derfor en ÆGTE Hoochie Coochie Man". - - - Danish Music Awards Blues arrangeres af JazzDanmark, Tempi, ROSA og Turbinen i Randers med støtte fra Randers Festuge og Statens Kunstfond. DMF – Dansk Musiker Forbund har sponsoreret en af aftenens statuetter. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Danish Music Awards Blues: Nu kan du indstille dine favoritter – billetsalget til prisaftenen er startet | ROSA

    < Alle nyheder Danish Music Awards Blues: Nu kan du indstille dine favoritter – billetsalget til prisaftenen er startet 20. mar. 2023 Vær med til at udpege det seneste års blues-esser – der kan indstilles frem til 1. maj. Priserne uddeles onsdag 16. august på Turbinen i Randers. Så skal vi i festtøjet igen: Onsdag 16. august hylder vi traditionen tro den bedste danske bluesmusik ved DMA Blues på Turbinen i Randers. Vi skal have overrakt tre tunge DMA-statuetter, vi skal have overrakt en ildsjælspris – og så bliver det hele pakket ind i et musikalsk program, der plukker sultent fra blues’ens mangefarvede palette. Der er lagt i kakkelovnen til en aften, der understreger, at der findes meget mere end blues fra Chicago, deltaet og ørkenen – den trives også i bedste velgående i de københavnske kældre, på den jyske hede og alt derimellem. Vi tør godt love, at det bliver blåt med blåt på – med både solide rødder forankret i traditionen og med friske nye knopskydninger. Det ér ikke uden grund, at bluesen regnes for meget af den moderne musiks moder.Blues til eftertanke, blues til drømme, blues til hvad det skal være – og denne aften især blues til fest. Billetsalget er startet nu og billet kan købes her. Nisse Thorbjørn og Sahra da Silva ved DMA Blues 2022. Foto: Frank Nielsen. Fire kategorier Mens der stadig arbejdes på programmet til selve festaftenen, ligger det fast, at der skal nomineres kandidater til i alt fire kategorier. Fra i dag og frem til 1. maj kan du indstille dine favoritter. Brug links’ene nedenfor. Efterfølgende vil et fagudvalg stå for selve nomineringerne i de fire kategorier – og så udpeges vinderne som sagt 16. august i Randers. Årets Danske Bluesudgivelse: Her skal vi finde årets danske album (cd, lp, streaming m.v) udgivet i perioden 1. maj 2022 – 30. april 2023. Indstil her. Blues Liveprisen: Hvem har givet de største oplevelser på scenen gennem det sidste år? – online koncerter, streaming-koncerter, sammenhængende liveudsendelser m.v. tæller også. Periode 1. maj 2022 – 30. april 2023. Indstil her. Ud Af Det Blå-prisen: Her efterlyser vi det nye navn/ubeskrevne blad, der i det forgangne år har gjort sig særlig bemærket. Enten med et nyt og anderledes take på en blå musikalsk feeling. Eller som besidder et særligt talent, musikalitet og forståelse for bluesmusikken og dens beslægtede genrer. Indstil her. Og så har vi også prisen til ”Årets Hoochie Coochie Man/Woman”: Her hylder vi en ægte blå ildsjæl, der har særlig betydning for blues-miljøet herhjemme gennem det seneste år. Indsti l her. Der er deadline for indstillinger mandag 1. maj. Årets nominerede offentliggøres 2. juni. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Kunst & Kultur i Balance inviterer til netværksmøder i Aarhus og København | ROSA

    < Alle nyheder Kunst & Kultur i Balance inviterer til netværksmøder i Aarhus og København 15. maj 2024 Kom og bliv en del af forandringen i kulturlivet – mød inspirerende kollegaer, del erfaringer og få nye perspektiver, når Kunst & Kultur i Balance inviterer til netværksarrangementer i juni Kunst & Kultur i Balance inviterer til to netværksarrangementer i juni, hvor personer fra kulturbranchen fra hele landet kan mødes og dele erfaringer, udfordringer og idéer til fremtidige initiativer. Disse arrangementer er en unik mulighed for at netværke, sparre med kollegaer og få ny indsigt i arbejdet med forandring inden for kunst- og kulturlivet. Hvor og hvornår Aarhus: Dato: 10. juni Tid: 14:00 - 16:00 Sted: Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C Hvilke organisationer møder du? Studenterhus Aarhus, Godset og Kaosteater København: Dato: 12. juni Tid: 14:00 - 16:00 Sted: Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 7, 1711 København V Hvilke organisationer møder du? Dansk Skuespillerforbund. Øvrige organisationer annonceres løbende. Hvad kan du forvente? Inspirerende oplæg: Tre forskellige organisationer vil præsentere deres arbejde med forandring. De vil dele de udfordringer, de har stået overfor, og hvilke skridt de planlægger at tage i fremtiden. Disse oplæg giver indsigt i konkrete tilgange og strategier, som kan anvendes i eget arbejde. Faciliteret netværk: Udover oplæggene vil arrangementet indeholde faciliterede netværkssessioner. Dette giver dig mulighed for at diskutere, sparre og dele erfaringer med andre deltagere. Her kan du møde nye samarbejdspartnere, udveksle idéer og få feedback på dine egne projekter. Opdateringer fra Kunst & Kultur i Balance: Få en statusopdatering på, hvor Kunst & Kultur i Balance er på vej hen, og hvordan du kan blive en del af fremtidige initiativer. Hvorfor deltage? Netværksarrangementerne er designet til at styrke samarbejdet i kulturlivet og skabe et fællesskab omkring arbejdet med forandring. Ved at deltage får du: Nye kontakter og samarbejdsmuligheder Inspiration fra branchekollegaers erfaringer og udfordringer Mulighed for at bidrage til og blive en del af et stærkt netværk inden for kunst- og kulturlivet Tilmelding Sikre din plads til et af netværksarrangementerne ved at tilmelde dig her . Den daglige håndtering af Kunst & Kultur i Balance varetages af Tempi og ROSA på vegne af styregruppen, som pt. udgøres af Art Music Denmark, Dansk Komponistforening, Roskilde Festival Gruppen, JazzDanmark, Aarhus Filmværksted, Tempi og ROSA. Læs mere på KKIBs hjemmeside Forrige nyhed Næste nyhed

  • OPEN CALL: ROSA søger musikere og sangskrivere til nyt koncertprojekt stilet mod unge | ROSA

    < Alle nyheder OPEN CALL: ROSA søger musikere og sangskrivere til nyt koncertprojekt stilet mod unge 26. maj 2023 Vil du være med til at give unge en musikalsk oplevelse, som de ellers er afskåret fra? Så læs videre her. Musik og kultur er for alle. Uanset alder. Det er bare ikke alle og enhver, der er i stand til at besøge de vanlige koncert-adresser. For eksempel unge med særlige behov. Derfor har ROSA nu søsat projektet SOLO, hvor solister/sangskrivere drager ud i landet og spiller små intime koncerter for mindre grupper af unge (i alderen 16-30 år). En fin lille koncert i små overskuelige fællesskaber, hvor de unge er trygge ved rammen. Set-up’et er enkelt: Du giver cirka 30 minutters koncert, du er åben for at tale lidt med de unge og svare på eventuelle spørgsmål undervejs og du får måske en vand/kop kaffe, mens du er der. Inkl. opstilling og nedpakning er det hele sat til at vare en time. Du får løn for hvert job – og der er afsat 10 jobs til hver solist, der deltager i projektet. Det med småt: Du skal spille egne sange – det er ikke en koncert med covernumre. Der er ansøgningsfrist 20. juni kl. 23:59 Ansøg her . SOLO støttes af Region Midt. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Festivalsæsonen med Musikhjælp Scenesetup er i fuld gang | ROSA

    < Alle nyheder Festivalsæsonen med Musikhjælp Scenesetup er i fuld gang 23. maj 2024 Tuborgfondets og ROSAs nye initiativ Musikhjælp Scenesetup støtter i år 23 vækstlagsfestivaler rundt i Danmark. Vi har nu taget hul på festivalsæsonen og talt med både arrangører og bands på de første festivaler, der allerede er løbet af stablen. Solen står højt på himlen, og i flere afkroge af Danmark er festivalsæsonen allerede godt i gang. Det er nu mange måneders forberedelser for alvor kulminerer for både store og små festivaler. Med det nye initiativ Musikhjælp Scenesetup støtter Tuborgfondet og ROSA i år 23 vækstlagsfestivaler i hele landet for blandt andet at styrke forholdene for festivalerne og ikke mindst vækstlagsartisterne. Helt konkret har festivalerne kunnet ansøge om at få tildelt et fuldt produktionssetup med scene, lyd, lys og teknikere. Samtidig har festivalerne deltaget i workshops med fokus på netværk og vidensdeling på tværs af vækstlagsfestivalerne til at klæde dem på til årets festivalsæson. Indtil videre har Musikhjælp Scenesetup været på fem festivaler i april og maj. Lige fra Gnist Festival ved Stevns Fyr til NOSE NOISE Festival midt på torvet i Grenaa centrum. Og netop i Grenaa har Musikhjælp Scenesetup hjulpet NOSE NOISE med at realisere en stor drøm om at have to scener. “Det giver mulighed for, at der er mange flere, der kan komme, og at flere kan spille. Det er megadejligt. Der er ikke så meget musikmiljø herude, og vi vil virkelig gerne give alle de bands, der er herude, en mulighed for at spille,” fortæller Sofie Fredenslund, der er en af arrangørerne bag festivalen, som i år måtte melde udsolgt. “Vi er så overvældet over, at så mange har lyst til at støtte op.” I videoen herunder kan du se og høre, hvordan det gik på NOSE NOISE i april: https://www.youtube.com/watch?v=UrrXHL9xh2g "En af vores bedste koncerter" Et af de store ønsker med Musikhjælp Scenesetup er at støtte op om de mange vækstlagsartister, som netop vækstlagsfestivalerne ofte er et vigtigt springbræt for. Indtil videre har navne som Melodi Ghazal, Anine Bjørk, Clean Out Louis, Rezwan Taha & Luna Ersahin og Zonet spillet på Musikhjælp-scenen. “Det er i hvert fald en af de største scener, vi har spillet på. Vi er vant til at spille på bittesmå scener, så det var vildt at have den der frihed,” fortæller Gus Gissel fra bandet Zonet, der åbnede ballet på NOSE NOISE, og Gus supplerer: “Jeg synes, det var en af vores bedste koncerter.” På Surround Festival fik musiker Anine Bjørk og bandet også mulighed for at udfolde sig midt på Stændertorvet i Roskilde. “Det er ikke særlig mange gange, at jeg har spillet på så stor en scene, så det var ret sjovt at få lov til. Teknikerne var også megasøde og meget professionelle,” fortæller Anine Bjørk, der åbnede Musikhjælp-scenen på årets Surround Festival. Se billeder fra de første festivaler nederst i artiklen. Anine Bjørk og band på Surround Festival. Musikhjælp Scenesetup er tildelt til følgende festivaler i 2024: Nose Noise Festival, Grenaa (27. april) X marks the Spot, Aarhus (4. maj) Av, Min Guldtand, Tisvildeleje (10.-11. maj) Gnist Festival, St. Heddinge (10.-12. maj) Surround Festival, Roskilde (17.-18. maj) Brohaven, Aarhus (24. maj) Farm Festival, Ullerslev (1. juni) Railroad Festival, Nørre Aaby (15. juni) Havblik Festival, Bogø By (21.-22. juni) Metal Magic Festival, Fredericia (11.-13. juli) Ødsted Festival, Vejle (17.-21. juli) Kamelfestival, Hundested (27.-28. juli) New Note Festival, Hillerød (2.-3. august) Frigjort Festival, Christiania (9.-10. august) Sydhavnens Festival, Aarhus (16.-17. august) Otto Festival, København SV (16.-17. august) Gemini Festival, Brendstrup (24.-25. august) Sæby Festival, Sæby (30.-31. august) Blue Ocean Music Festival, Ebeltoft (7. september) Subfestival, Holstebro (7. september) September Sounds, Horsens (13.-14. september) Nærvær, Nakskov (20.-21. september) Åbner for ansøgninger til 2025 I efteråret 2024 åbner vi op for ansøgninger til festivalsæsonen 2025. Hold øje med Tuborgfondets og ROSAs kanaler samt www.scenesetup.dk , hvor vi offentliggør datoer og generel information. Musikhjælp Scenesetup er et initiativ skabt i samarbejde mellem Tuborgfondet og ROSA. Scenesetup er en del af Tuborgfondet Musikhjælp, som samler en række initiativer, der støtter flere unge i at gøre musikken til en levevej. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Første vækstlagsfestivaler er valgt til Musikhjælp Scenesetup | ROSA

    < Alle nyheder Første vækstlagsfestivaler er valgt til Musikhjælp Scenesetup 5. feb. 2024 Efter et Open Call, der blev søgt af 73 festivaler, har et eksternt fagudvalg nu voteret og udvalgt de første festivaler, der modtager et scenesetup til deres festival i 2024. Hvilke festivaler det er, og hvilke ledige datoer der er åbne for at søge, kan du se længere nede i artiklen. Det er som sagt stadig muligt at søge om at få et Musikhjælp Scenesetup ud til jeres festival. Der er nemlig enkelte ledige datoer til rådighed i juni-september 2024, som man kan søge lige nu. Det drejer sig om følgende datoer: Uge 23 (3.-9. juni), 26 (24.-30. juni), 27 (1.-7. juli), 31 (29. juli-4. august), 35 (26. august-1. september), 37 (9.-15. september) og 39 (23.-29. september). Der er ansøgningsfrist 20. februar kl. 23.59, og man kan søge her . Det eksterne fagudvalg består af de kompetente musikaktører: komponist og artist Isabella Dayyani, kulturentreprenør Marie Qvist og Piet Breinholm, der er musiker og mangeårig tidligere spillestedsleder, bestyrelsesformand m.m. De var sat på en hård opgave med at udvælge festivalerne, da niveauet hos alle ansøgere var tårnhøjt, fortæller Isabella Dayyani her: “Der var virkelig mange gode ansøgere, så det var mega svært at vælge. Der er så mange ambitiøse festivalarrangører, gode initiativer og fede projekter derude. Jeg synes, at det siger noget om, at ungdommen gerne vil kulturen. Det er mega svært at drive en festival, at få budgettet til at gå op og samtidig nå igennem med de mål, som man sætter sig for. Men der er så meget gejst og engagement i de her ansøgninger, og det bekræfter mig i, at kulturen nok skal overleve i Danmark”, fortæller Isabella Dayyani, der selv er artist under navnet DAYYANI. Musikhjælp Scenesetup er sat i verden for at styrke up-and-coming artister og samtidig støtte det blomstrende og mangfoldige festivalmiljø i Danmark. Og de kriterier, som fagudvalget har udvalgt festivalerne ud fra, har netop også været fokus på vækstlaget og unge, fortæller Isabella Dayyani: “ Det vigtigste har været at arrangørerne skulle have fokus på vækstlaget og gøre en indsats for at inddrage flere unge indenfor arrangør-feltet. Samtidig skulle ansøgerne også have et klart og realistisk budget, da det sender et signal om, at man forstår, hvad det vil sige at drive en festival. Derover har vi også prøvet at sprede de tildelte ansøgere ud så godt som muligt både geografisk, genremæssigt og tidsmæssigt, så setuppet kan komme mest muligt i brug. Men der var også andre ting i spil som for eksempel at have et godt up-coming program og lignende. Det var som sagt en svær opgave at vælge ud og frasortere, men jeg er meget glad for resultatet”. Her er de festivaler, der er blevet udvalgt i første runde af Musikhjælp Scenesetup: Blue Ocean Music Festival - Ebeltoft Brohaven - Aarhus Farm Festival - Ullerslev Frigjort Festival - København Gemini Festival - Aarhus N Gnist Festival - St. Heddinge Havblik Festival - Bogø Kamelfestival - Hundested Nærvær - Nakskov Surround Festival - Roskilde Sydhavnens Festival - Aarhus Railroad Festival - Nørre Aaby Ødsted Festival - Vejle X Marks the SPOT - Aarhus Forrige nyhed Næste nyhed

  • DMA Blues: Festaften med fokus på musikkens blå nuancer | ROSA

    < Alle nyheder DMA Blues: Festaften med fokus på musikkens blå nuancer 8. jun. 2026 Fra sprøde nye skud til virkelig erfarne kræfter: Bandet og solisterne til Danish Music Awards Blues er på plads Når Danish Music Awards Blues onsdag 12. august skal dele årets statuetter ud, er det samtidig 10. år i træk, at prisfesten afvikles i Randers. Med Ridehuset som ramme kan vi nu rulle den blå løber ud for programmet til denne jubilæumsaften, hvor et kompetent band krydret med stærke solister sørger for den musikalske indpakning mellem de fem prisoverrækkelser – fire DMA-statuetter og en ærespris. Musikken er lagt i hænderne på kapelmester Ida Gormsen , der er prisbelønnet bassist, komponist og arrangør. Hun har trukket blå tråde ud i sit netværk – lige fra sprøde fremadstormende nye skud til erfarne kræfter med flere hundrede pladeindspilninger og tusinder af koncerter på samvittigheden. Og på den måde har hun sammensat en blå buket i adskillige af farvens nuancer. Det gælder både husorkestret samt aftenens solister. Husorkestret udgøres af Palle Hjorth (hammond, keys), Ole Frimer (vokal, guitar), Ida Bang Thernøe (guitar), Niels Mathiasen (saxofon), Klaus Menzer (trommer) og Ida Gormsen (bas, vokal). På solistsiden får vi besøg af HP Lange (guitar, banjo, vokal), Ingeline Kuhr Brasen (guitar, vokal) samt David Miilman (guitar, vokal). Desuden træder Ole Frimer og Ida Gormsen selv ind i solo-spotten undervejs. Så det bliver en aften, der går fra god traditionelt inspireret akustisk blues over kogende hammond og slide-guitarer til den nyeste elektriske – og også med mulighed for afstikkere til americana-genren, som i år for første gang har sin egen statuette på DMA Blues-aftenen. – Mit udgangspunkt har været at finde frem til musikere, der repræsenterer forskellige stilretninger inden for bluesen. Det vigtige med blues er, at man har respekt for genren, men det er også velkomment at man fornyer nogle ting. Og det synes jeg, det her program kan, og som har gjort det rigtigt spændende at sætte sammen. Så der vil nok være smag af funk, lidt gospel, lidt slow blues m.v. undervejs. Jeg tør godt love, at vi når ud i alle krogene, siger Ida Gormsen. Fire statuetter På aftenen skal vi også have uddelt fire DMA Blues-statuetter: Årets Danske Bluesudgivelse, Blues Liveprisen, Ud Af Det Blå-prisen og Årets Americans-pris. De nominerede afsløres om kort tid. Desuden uddeler Jysk Blues Netværk ÆRESPRISEN 2026. Du kan købe din billet til prisaftenen her. Danish Music Awards Blues arrangeres af Turbinen, Randers i samarbejde med JazzDanmark, Tempi, ROSA samt Jysk Blues Netværk – og med støtte fra Randers Festuge, DMF - Dansk Musiker Forbund og DAF - Dansk Artist Forbund. DMA BLUES 2026 HUSORKESTER: Ole Frimer, guitar og vokal: Ole har i årtier været en markant eksponent for bluesmusikken i Danmark såvel som i udlandet. Han har udgivet 12 albums med egen musik, og turneret med bl.a. Peter Thorup, Alan Haynes (US) og Vidar Busk (N), og ikke mindst med eget band. Ole har modtaget en række musikpriser for sin indsats både i DK og i USA. Niels Mathiassen, saxofon: Niels har i årtier været en af de mest markante tenorsaxofonister i Danmark, og hans unikke spil kan høres på mange hundrede indspilninger med de mest kendte danske kunstnere. Niels har spillet med bl.a. Ole Frimer, Henning Stærk, Thomas Helmig og Kim Larsen. I øjeblikket spiller han primært med Gnags, Grarup Allstars og The Works. Ida Bang Thernøe, guitar: Ida er et af de nye skud på stammen og begyndte at spille guitar som 12-årig. Hun mærkede hurtigt, at guitaren blev et frirum og et sted til fordybelse – og en måde at udtrykke sig på. Om det så gælder blues eller andre genrer. Hun har allerede medvirket i flere bands. Lige nu gælder det SheFunk og Mellem Os. Palle Hjorth, hammondorgel og keys: Palles hammond og keyboards kan høre på over 200 albums - og han har spillet med bl.a. Peter Sommer & Tiggerne, Marie Frank Band, Hush, Poul Krebs og ikke mindst The Savage Rose. Palle er også til lidt skævere stilarter og har som sessionmusiker, komponist og arrangør indspillet i adskillige genrer. I 2014 fik han Steppeulv-prisen som Årets Musiker. Ida Gormsen, bas og vokal - og kapelmester: Alsidig musiker og komponist der tidligere har haft base i Sverige, Norge, Ghana og Sydafrika, hvor hun har spillet og haft egne orkestre. Hun turnerer verden rundt og har igennem årene lavet shows og tv i eget navn og med adskillige kunstnere - herhjemme bl.a. Peter Thorup, Per Chr. Frost, Marilyn Mazur og Uffe Steen. Klaus Menzer, trommer: Klaus var med til at starte ”Sneakers” med bl.a. Morten Kærså, Poul Halberg, og senere Sanne Salomonsen. Han har gennem årene spillet med en lang række kendte danske solister som f.eks. Palle Mikkelborg og Savage Rose. I dag turnerer han hovedsagelig med Sebastian og Burning Red Ivanhoe. Klaus modtog Ken Gudmand-prisen i 2009. DMA 2026 SOLISTERNE. Ingeline Kuhr Brasen, guitar og vokal: Ingeline bevæger sig i krydsfeltetet mellem folk, pop og americana. Med et ærligt og melodisk udtryk skriver hun dansksprogede sange om relationer, identitet og de stille forskydninger, der opstår, når livet forandrer sig. I de senere år har Ingeline opbygget sin erfaring som liveartist med flere hundrede koncerter, blandt andet på SPOT Festival og i Musikhuset Aarhus – samt som support for Sebastian. Med debut-ep’en ”For tiden”, der udkom 15. maj, samler hun for første gang sit musikalske univers i en samlet udgivelse. David Miilman, guitar: David Miilmann kommer fra en musikerfamilie, hvor han blev introduceret til klassisk musik og sang i en tidlig alder. Men da han stiftede bekendtskab med R’n’B og soulsangere som Curtis Mayfield, Freddie King og Aretha Franklin, bevægede David sig i retning af soul- og bluesmusikken. Han blev tiltrukket af slideguitar og brugte den til at efterligne sine yndlingssangere. Med sin soul- og bluesinspirerede stil udforsker han konstant nye musikalske sammenhænge ved at blande slideguitaren med jazz, rock og brasiliansk musik. HP Lange, guitar, banjo og vokal: HP Lange har været på blues-scenen i snart 40 år. Hans udgivelser har været nomineret til et væld af Danish Music Awards – tre har fået prisen som bedste roots/blues album. I alt har han udgivet 14 albums - i 2021 ”HP Lange Solo”. Live kan han både opleves med sit band HP Lange Big Gumbo og solo på klubber og festivaler over store dele af Europa og USA. På scenen serverer han et mix selvskrevne numre og sange fra den amerikanske folkemusiktradition med sine guitarer og sin banjo. Forrige nyhed Næste nyhed

  • ÆT: Et projekt der kaster nyt lys over den danske sangskat | ROSA

    < Alle nyheder ÆT: Et projekt der kaster nyt lys over den danske sangskat 19. jun. 2023 Den danske kulturarv får nyfortolket liv, når ‘ÆT - vores kulturhistoriske lydspor’ præsenterer sange fra den danske kulturarv i mødet mellem danske og mellemøstlige musiktraditioner. Nu tilbyder ROSA projektet på E-Tur. Mange kender sikkert sange som 'Jeg gik mig ud en sommerdag' og salmen 'Sov Sødt Barnlille'. Men her er et projekt, der drejer de velkendte danske sange og med et twist kaster nyt lys på dem - og giver mulighed for at præsentere vores musikalske kulturarv i et nyt og andet perspektiv. ÆT er et projekt, der tager afsæt i den danske kulturarv og klæder sangskatten på i nye arrangementer på tværs af kulturer og musiktraditioner - i håbet om at skabe dialog mellem mennesker og mellem musikalske udtryk og kompositioner. Ligesom musikkens natur er ÆT hele tiden i udvikling. ÆT består af Yossi Karutchi, der har udviklet, arrangeret og produceret forskellige nyfortolkninger af den danske sangskat gennem de sidste 10 år, samt et skiftende ensemble, der på nuværende tidspunkt udgøres af Helene Tungelund, der synger og spiller harpe, og Orhan Özgür Turan, der spiller baglama/saz og oud. - Ved at gøre det her, giver man musikken nyt liv, fortæller Yossi Karutchi og supplerer: - Jo mere du er forbundet til dine rødder, desto mere frihed har du til at vokse, tænker jeg. https://www.youtube.com/watch?v=L4I-VU3OSSI Genkendelighed og nyskabende ÆT stræber efter, at den nyfortolkede musik er genkendelig, og at den samtidig peger mod andre musikalske lydlandskaber. I mødet mellem danske og mellemøstlige musiktraditioner er ÆT et levende eksempel på vigtigheden af diversitet og styrken ved at være i kontakt med sine rødder. Definition af o rdet æt: “en persons slægt”, “gruppe af personer der udgør et folkeslag, en social klasse el.lign.” - fra ordnet.dk Med ÆT får publikum og lyttere muligheden for at opleve den danske kulturarv i et helt nyt perspektiv. ÆT tager blandt andet udgangspunkt i velkendte sange som 'Tit er jeg glad' og ' Jeg gik mig ud en sommerdag' fra Højskolesangbogen samt 'Lyksalig' og 'Sov sødt, barnlille' fra Den Danske Salmebog. Planerne… foreløbig Yossi Karutchi, Helene Tungelund og Orhan Özgür Turan har for nylig spillet koncert på den israelske ambassade i København med deres nyfortolkninger og har planer om at spille koncerter rundt i hele landet. ROSA, LMS og Tempis samarbejde med ÆT fører bl.a projektet forbi en række efterskoler, hvor tanken er, at musikken også kan bringes aktivt ind i danskundervisningen ved tekstanalyse eller ind i øvelokalet, hvor eleverne selv kan lege med kompositioner og sammensætning af forskellige instrumenter. I 2024 tager ÆT på høj - og efterskoleturné: 22/01/2024 Klejtrup musikefterskole 23/01/2024 Østhimmerlands Ungdomsskole 24/01/2024 Roskilde Festival Højskole 30/01/2024 Aarhus Efterskole 31/01/2024 Nørre Nissum Efterskole 05/02/2024 Himmerlands Ungdomsskole 06/02/2024 Den Rytmiske Højskole 15/02/2024 Johan Borups Højskole Forrige nyhed Næste nyhed

bottom of page