top of page

Søgeresultater

Søg på dette website

406 resultater fundet med en tom søgning

  • Open Call: Delegation til Music Week Poland 2026 | ROSA

    < Alle nyheder Open Call: Delegation til Music Week Poland 2026 29. jan. 2026 Vil du deltage i den europæiske musik- og konferencefestival Music Week Poland? ROSA inviterer igen i år musikere, brancheaktører og andre fra det danske musikmiljø, til at ansøge om deltagelse i Music Week Poland Festival, der finder sted 6. - 10. maj i Warszawa, Polen. Om Music Week Poland: Music Week Poland er en ny, ambitiøs musik- og konferencefestival, som så dagens lys sidste år. Festivalen sætter især fokus på musikmiljøet i Polen og Østeuropa – og er en platform for kunstnere og branchefolk fra hele Europa, hvor man kan mødes, udveksle erfaringer og skabe nye samarbejder i et åbent, inspirerende og inkluderende miljø. Udover koncerter og showcases byder Music Week Poland på netværksmuligheder, paneldebatter og vidensdeling – med fokus på kompetenceudvikling, bæredygtig vækst og kreativt samarbejde på tværs af landegrænser. Programmet favner bredt og krydser genrer og discipliner – fra musik til film, design, teknologi og samfundsforhold. Festivalen henvender sig til alle musikere og brancheaktører som f.eks. managers, agenter, promotere, koncertarrangører, pladeselskaber mv. – der er nysgerrige på nye markeder og ønsker at opdage potentialet i den polske og europæiske musikscene. Læs mere om Music Week Poland og dyk ned i programmet her. WEBINAR: Vil du høre mere om Music Week Poland og det polske musikmarked? Deltag i vores webinar 25. februar kl. 12.00 , hvor Tamara Kaminska (CEO ved Culture Hub Poland og Music Week Poland) vil give en introduktion til festivalen og mulighederne i det polske marked. Mere info følger. Hvis du bliver udvalgt til at deltage, er følgende inkluderet: All days-armbånd til Music Week Poland Rejse- og overnatningstilskud på op til samlet 3000 kr. Fælles informationsmøde efter ankomst i Warszawa Vær opmærksom på, at du selv skal booke din rejse og hotel. Du står også selv for at planlægge dit besøg og booke møder med relevante parter. Ansøgningsfrist er 2. marts kl. 23.59. Alle ansøgere modtager svar senest 6. marts. Vi har plads til ti personer. ANSØG HER Har du spørgsmål? Kontakt os på info@rosa.org eller 86128444. Du kan læse mere og se billeder fra sidste års delegation til Music Week Poland, hvor ROSA inviterede otte danske musikere og branchefolk med til festivalen. Læs mere her. Forrige nyhed Næste nyhed

  • To års dansk-tysk musiksamarbejde endte i dans | ROSA

    < Alle nyheder To års dansk-tysk musiksamarbejde endte i dans 30. jan. 2024 NEUSTART sluttede med en fejring af det dansk-tyske musiksamarbejde på den tyske ambassade i København. En talk med tre kunstnere afslørede vigtige indsigter om, hvordan projekter som dette kan hjælpe kunstnere internationalt, og en uventet fest brød ud. Onsdag den 24. januar fandt en lille uformel sammenkomst sted på den tyske ambassade i København med omkring 50 mennesker, der alle har været en del af det danske NEUSTART-initiativ. På 12. etage med panoramaudsigt over byen var tre kunstnere inviteret til at optræde og dele deres erfaringer med at arbejde i Tyskland som en del af NEUSTART-projektet. Flere tyske partnere var til stede, og den tyske ambassadør i Danmark, Hector Pascal, holdt en velkomsttale til et meget bredt publikum af kunstnere, musikarrangører og embedspersoner. Den multidisciplinære lydkunstner Ragnhild May spillede et af sine værker, en mini-performance af hendes komposition Institutional Critique for Kindergarten - en interessant komposition for blokfløjter spillet via et hjemmebygget luftorgel, der modtog et digitalt signal. I et sammenfiltret net af gummislanger med blokfløjter spredt ud over gulvet og mellem publikums fødder, som hver især tudede forskellige toner, dannedes en polyfonisk og polyrytmisk komposition, der næsten lød som et techno-nummer. I en talk modereret af NEUSTART-projektleder Mathias Schønberg forklarede Ragnhild, at hendes DAAD-ophold gennem Art Music Denmark havde bidraget værdifuldt til, at hun havde fået flere nye muligheder i Tyskland - blandt andet et samarbejde med Ensemble Apparat til Ultraschall Berlin arrangeret af Rbb Kultur og Deutschlandfunk Kultur. Jazzmusikeren Mark Solborg spillede en suite af atmosfærisk, effektdrevet guitar. I talken udtrykte han på baggrund af 25 års erfaring med internationale samarbejder, at projekter som NEUSTART fungerer, fordi de giver kunstnere mulighed for at bruge tid i den scene, de ønsker at engagere sig i. Showcases og turnéer er værdifulde, og Solborg understregede, at direkte eksponering for publikum grundlæggende er det, der gør, at musikken faktisk eksisterer. Men at bruge tid og samarbejde med andre kunstnere på stedet er nøglen til at få lokal anerkendelse uden for ens hjemmemiljø. Endelig fortalte den dansk-tanzanianske pop-artist JJ Paulo historier fra livet på landevejen på MXD, ROSA og Tempis showcase-aften på FluxFM i Berlin. Han fortalte om at møde og komme i kontakt med tyske kunstnere, og at han allerede havde booket flere shows i Tyskland som en direkte konsekvens af showcase-aftenen. Derefter fik han sin lillebror, DJ Paulo, til at sætte gang i beatet og gav en forrygende koncert, der fik alle til at danse! Det var et ganske særligt syn – embedsfolk fra Slots- og kulturstyrelsen og projektledere fra genreorganisationerne der i blazere og tilknappede skjorter hoppede først tre skridt fremad, tre skridt baglæns, nu sidelæns og så to klap, mens JJ Paulo nu lavede backflips i bar overkrop og annoncerede, at "det her er nu Tanzanias ambassade! Alle sammen, bevæg jeres kroppe!" Alt i alt kunne de to år med NEUSTART-samarbejdet ikke være afsluttet på en bedre måde, og vi takker og fejrer alle, der har været involveret. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Workshops inspirerede unge producere og sangskrivere i Aalborg og Kolding | ROSA

    < Alle nyheder Workshops inspirerede unge producere og sangskrivere i Aalborg og Kolding Frederik Rixen 17. dec. 2024 Unge med passion for musikproduktion og sangskrivning blev samlet Aalborg og Kolding, hvor de fik mulighed for at lære af professionelle, udvikle deres kreative færdigheder og bygge værdifulde netværk. Workshoppen havde samtidig fokus på at skabe et inkluderende miljø for kvinder og kønsminoriteter i branchen. Musikproduktion var sat i centrum, da workshop-konceptet YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter fandt sted i Aalborg og Kolding i november og december. Her oplevede et ungt segment af deltagere med interesse for at lære fra branchens bedste, en unik kombination af praktiske sessioner, faglige oplæg og netværksmuligheder. Med støtte fra ROSA, Aarhus Lydforening (ALF), KORMA, Det Jyske Musikkonservatorium og Sonic College blev workshoppen tilrettelagt for at styrke deltagernes kompetencer inden for musikproduktion og sangskrivning. Arrangementet havde desuden et særligt fokus på at skabe et inkluderende rum, hvor kvinder og kønsminoriteter kunne finde inspiration og styrke deres engagement i branchen. Se, hvordan det gik i nedenstående video, hvor vi også fik en snak med to af deltagerne fra workshoppene: https://www.youtube.com/watch?v=wUjwQvUuauo Fokus på kreativitet og samarbejde ”Det med at tage ud til workshops, få inspiration og et godt netværk, der kan hjælpe en på vej til de næste steps, er noget, som jeg virkelig godt kunne anbefale. Det er megarart at kunne samles, og det er virkelig beroligende, især at kunne snakke med folk, der kan relatere til de ting, man går igennem,” siger Maria Tran, der deltog i Aalborg. Workshoppen bød på hands-on sessioner, der blandt andet hjalp deltagerne med at få skabt konkrete numre ud af deres musikideer. Samtidig lærte de unge deltagere, hvordan de kunne overvinde kreative blokeringer og bedre strukturere deres arbejdsprocesser. Mathilde Lykke Mikkelsen, som også deltog i en af workshoppene, fortæller: ”Det med at kunne vide, at man kan producere sangen – alle kan egentlig producere en sang. Den her workshop har været rigtig god til at gøre det muligt, fordi man får forskellige folk, producere og venner til at hjælpe en.” YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter er en weekend-workshop, hvor unge musikinteresserede får muligheden for at udvikle tekniske og kreative færdigheder inden for musikproduktion og sangskrivning. Samtidig er det en platform til at opbygge varige relationer, dele erfaringer og skabe et stærkt netværk. Atmosfæren af teamwork og gensidig motivation er en central del af oplevelsen, der efterlader deltagerne med fornyet inspiration og tro på, at de ikke står alene i musikproduktionens verden. Kontakt ved spørgsmål: Ved spørgsmål kan du kontakte Sophia (ALF) på sophia@rosa.org (gerne på engelsk) eller Lea (ROSA) på lea@rosa.org eller ringe til ROSA-kontoret på 8612 8444. YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter er skabt i samarbejde mellem Aarhus Lydforening og ROSA med støtte fra KORMA, Det Jyske Musikkonservatorium, MGK Syd, Kulturskolen Kolding, Sonic College og Tuborgfondet. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Ny undersøgelse af vækstlagsfestivaler skal styrke fremtidens musikscener | ROSA

    < Alle nyheder Ny undersøgelse af vækstlagsfestivaler skal styrke fremtidens musikscener 11. feb. 2026 Med en ny undersøgelse vil Tuborgfondet og ROSA skabe en dybere forståelse af danske vækstlagsfestivaler – til gavn for musiklivets vækstlag og festivalmiljøer. Hvordan organiseres festivalerne? Hvad driver dem, og hvilken betydning har de for de unge og lokalsamfundet? Dét er nogle af de punkter, Tuborgfondet og ROSA vil belyse i en ny undersøgelse, der skal skabe ny, systematisk viden om danske vækstlagsfestivaler – med særligt fokus på unges engagement og festivalernes lokale aftryk. Indsigterne analyseres og præsenteres i en rapport, der skal give festivaler, kommuner og musiklivets aktører konkrete indsigter og værktøjer til at styrke rammerne for vækstlaget og udvikle bæredygtige festivalmiljøer. Du kan tilgå vores Danmarkskort over vækstlagsfestivaler her . Er I en vækstlagsfestival? Så håber vi, I har lyst til at udfylde spørgeskemaet og hjælpe undersøgelsen på vej! Spørgsmålene omhandler blandt andet organisering, finansiering, og hvad der skal til for at afholde festivalen. Dele af besvarelserne vil også indgå i vores kortlægning af danske vækstlagsfestivaler . Udover spørgeskemaet, vil der efterfølgende blive foretaget en række interviews med forskellige festivalarrangører. Hvis I har lyst til at deltage i vores interviews, må I meget gerne angive det til sidst i skemaet. Tilgå spørgeskemaet her Undersøgelsen er en del af Tuborgfondets og ROSAs initiativ Musikhjælp Scenesetup. Læs mere om Musikhjælp Scenesetup på www.scenesetup.dk Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte ROSA på scenesetup@rosa.org eller tlf. 86128444. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Nordklang Sessions: Musikalske eksperimenter på tværs af genrer og landegrænser | ROSA

    < Alle nyheder Nordklang Sessions: Musikalske eksperimenter på tværs af genrer og landegrænser 27. feb. 2023 Under en sangskriverworkshop i Schweiz har en række musikere skrevet helt ny musik på tværs af genrer og nationaliteter i en alpehytte uden for St. Gallen, hvor festivalen Nordklang Festival afholdes. De 24 nye sange, der blev til under workshoppen, blev spillet for publikum for første og eneste gang til Nordklang Sessions, der åbnede årets Nordklang Festival. I begyndelsen af februar blev der for fjerde gang afholdt Nordklang Sessions som en del af den schweiziske Nordklang Festival, der fokuserer på den nordiske musikscene. En festival ROSA har samarbejdet med siden festivalens begyndelse. I en uge op til selve festivalen har musikere fra Danmark, Island, Sverige, Norge og Schweiz skrevet og komponeret helt ny musik under fem dages sangskriverworkshop med musiker Roar Amundsen som tovholder. Det hele kulminerede i en to timers koncert med 24 nye numre sidst på ugen, hvor publikum fik chancen for at opleve de mange nye konstellationer. Roar Amundsen med det nordiske schweiziske musikerhold. Foto: Thomas Jensen/Off Grid Media – Der er en helt sitrende energi, når man skal spille helt ny musik og ikke spiller på rutinen. Det kan man tydeligt mærke i rummet, siger Roar Amundsen.Til dette års Nordklang Sessions var det de danske musikere Bette, Laurits Steinberg og Luna Ersahin, der var med i workshoppen og eksperimenterede med musikken i mødet mellem det akustiske og det klassiske. – Det har været fedt og sjovt at skrive med de andre. Man har ikke kunnet regne ud, hvad der ville komme ud af det, siger Luna Ersahin og supplerer: – Sangskrivning er som en muskel, der skal trænes… En særlig sang til Tyrkiet Lige så forskellige musikere, der har deltaget, lige så forskellige temaer har der været i de nye sange. For Luna Ersahin, der har en tyrkisk og kurdisk baggrund, har jordskælvene i Tyrkiet og Syrien, der skete i samme uge som workshoppen, vakt mange følelser og tanker. Det har derfor også været omdrejningspunktet i selve sangskrivningen. – Flere af mine sange omhandler det. Det har været en måde at få afløb for de følelser, der er forbundet med det. Man føler sig helt lammet. Åbner op, musikalitet på en ny måde. Det er ikke første gang, at Roar Amundsen har været med. Han har også været projektleder for Nordklang Sessions tilbage i 2014 og 2016 og har oplevet musikernes udvikling på tæt hold. Han oplever blandt andet, at musikerne bliver mere åbne og arbejder med musikken på en helt ny måde. – Generelt har mange af musikerne svært ved at færdiggøre deres sange, men min erfaring er, at musikerne får et bedre flow og laver også mere musik, når de kommer hjem efter workshoppen. Der er mere “hul i gennem”. Det er megafedt, fortæller han. Og selvom musikerne ikke kender hinanden på forhånd, så har de ifølge Roar Amundsen mere til fælles end musikken. – Det melodiske og melankolske vækker genklang hernede i Schweiz. Der er også noget i naturen, hvor de kan relatere til hinanden. På dette års Nordklang kunne man også opleve danske A Mess, Goss, Go Go Berlin og Ravi Kuma. Nordklang Festival forventes at blive afholdt igen i februar 2024. Nordklang Sessions-holdet ved koncerten i Pfalzkeller 10. februar. Foto: ROSA Forrige nyhed Næste nyhed

  • OPEN CALL: International Transportstøtte Udvalg | ROSA

    < Alle nyheder OPEN CALL: International Transportstøtte Udvalg 6. mar. 2023 Vil du være med til at uddele ROSAs Internationale Transportstøtte de næste to år? Vi har en ledig post i vores fagudvalg. Og det kunne være dig. Vi har en ledig post i vores fagudvalg. Udvalget tager stilling til de koncert- og turnéansøgninger, som ROSA modtager i forbindelse med vores fire årlige ansøgningsrunder. Der kommer 30-50 ansøgninger pr. runde. Udvalgsmøderne foregår online. Fagudvalget består af to personer, som vælges for en 2-årig periode. Der er “rullende” udskiftning i udvalget. Det medlem, vi søger nu, sidder frem til marts 2025. Din makker i udvalget er musikeren Michael Møller, der sidder med frem til marts 2024. Udvalgsmedlemmerne får honorar for deres arbejde. Det er en fordel, hvis du har viden om/kendskab til turnévirksomhed, for i det arbejde du skal foretage som udvalgsmedlem, lægges bl.a. vægt på udviklingsmuligheder, forventede effekter og kunstnerisk kvalitet. Deadline for ansøgning: Mandag 3. april kl. 23.59. Ansøg her Har du spørgsmål, så skriv til os . Vi ser frem til at høre fra dig. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Kunst & Kultur i Balance: Et år i oplysningens tjeneste | ROSA

    < Alle nyheder Kunst & Kultur i Balance: Et år i oplysningens tjeneste 19. dec. 2023 Den klare ambition med Kunst & Kultur i Balance er, at kulturlivet skal afspejle vores samfunds demografi og være et trygt sted at arbejde. Siden 2020 har Kunst & Kultur i Balance arbejdet målrettet med at skabe positive forandringer gennem uddannelse og netværk på tværs af kulturverdenen. Derfor bød 2023 blandt andet på uddannelsesforløb, workshops og helt nye tiltag i kulturlivets tjeneste. I midten af april loggede mere end 60 personer på Zoom for at deltage i Kunst & Kultur i Balances forårsuddannelse. En blandet skare af alt fra projektledere til freelancere og kommunikationsmedarbejdere til udøvende kunstnere. Deltagerne kom ikke bare med forskellige kompetencer, men også fra forskellige dele af kulturlivet, blandt andet billedkunst, musik og teater. De små Zoom-vinduer summede af nysgerrighed og lyst til at lære. Uddannelsesforløbet satte fokus på ubevidste bias hos deltagerne selv og i deres arbejdsliv. Mange havde flere aha-oplevelser undervejs, som de delte både i små arbejdsgrupper og i plenum. Forløbet blev faciliteret af In futurum, som arbejder med strategisk rådgivning for at skabe social retfærdighed og bæredygtighed. Her delte de blandt andet ud af deres omfattende viden om statistikker og rapporter. Dermed tydeliggjorde In futurum fordelene ved at skabe arbejdsmiljøer og processer, som er inkluderende, diverse og mangfoldige. Undervejs delte deltagerne også ud af egne erfaringer, refleksioner og udfordringer. Åbne spørgsmål blev stillet, og svære emner blev vendt. Lysten til at inspirere hinanden var mærkbar, og alt fra håndtering af legater, inkluderende formidling og bias-frie ansættelsesprocesser blev delt og diskuteret. Sammenhold og netværk på tværs Det kan nogle gange virke som om, at vi er lysår fra at indfri ambitionerne om at skabe trygge og inkluderende arbejdsmiljøer. Den gode nyhed er dog, at der sker forandringer i mange af kulturlivets kroge. En anden god nyhed er, at flere og flere er begyndt at dele deres forandringsarbejde på tværs af kulturlivet. Moussa Mchangama fra In futurum understreger, at netværk og fællesskab er essentielle ingredienser for at skabe forandringer: “Forandringsprocesser kræver kontinuitet, tålmodighed, netværk og fællesskab. Derfor er det at samle aktører fra forskellige steder en fuldstændig afgørende del af det her arbejde.” Henover sommeren afholdt Kunst & Kultur i Balance to netværksarrangementer. Og i september inviterede Kunst & Kultur i Balance til workshop i Aarhus og København. En lejlighed til at få genopfrisket viden om og historiske perspektiver på forandringer og til at drikke en kop kaffe sammen. Til at se hinanden i øjnene og dele frustrationerne over, hvor alene man kan føle sig i forandringsarbejdet. Men også en dag til at dele alle de små sejre og inspirere hinanden til, hvordan man kan skabe større ringe med små tiltag. Efter workshoppen i Aarhus reflekterede Stephie Anne Dürr Jakobsen, koordinator hos Muskelsvindfonden, over, hvad hun tager med sig videre: “Noget af det, jeg tager med mig fra workshoppen i dag, er at blive ved med at udfordre mine egne bias. Det er også at invitere mennesker, som ikke ligner mig selv ind i planlægningsrum og processer.” https://www.youtube.com/watch?v=oy_XLOIQr3k Processer og handlemuligheder Ud over uddannelsesforløb, netværksarrangementer og workshops, har 2023 også budt på det helt nye tiltag Trygt Rum. Rådgivningstelefonen Trygt Rum så dagens lys i oktober. En rådgivningstelefon, som varetages af Sex og Samfund, der håndterer opkald fra personer i kulturlivet, som har været udsat for eller vidne til grænseoverskridende adfærd. Kunst & Kultur i Balance er en del af partnerkredsen og ser telefonen som endnu et vigtigt skridt på vejen til at skabe trygge arbejdsvilkår og miljøer. I slutningen af 2023 udbød KKIB for første gang i initiativets historie et uddannelsesforløb, der byggede oven på de tidligere forløb, og som derfor var tiltænkt personer, der allerede har påbegyndt deres forandringsrejse. Under navnet “Uddannelsesforløb for øvede” blev processen – og handlemuligheder – i forandringsarbejdet italesat og visualiseret. For forandringsarbejdet er en kontinuerlig proces, som kræver tålmodighed og nysgerrighed. Det blev blandt visualiseret ved casen om Skåne Danseteater, der over en 10-årig periode har arbejdet med forskellige tiltag for at sikre, at danseteateret på scenen, i medarbejderstaben og i tilgængelighed i teatret er opmærksomme på, hvordan de kan skabe et hus, der kan rumme forskellige mennesker og deres levede erfaringer. Som Moussa Mchangama siger, så er “kunst og kultur noget af det mest samfundsdannende, vi har. Det skaber vores selvfortælling og vores selvbilleder. Det er med til at skabe national identitet og er derfor også med til at lukke folk ude fra vores samfund.” I forandringsarbejdet er erfaringsudveksling, opmuntring og netværk essentielt for succes – det er med til at lukke folk ind i samfundet. Derfor står Kunst & Kultur i Balances arbejde på skuldrene af alle de organisationer og alle vores kollegaer, der vil skabe forandringer lige så meget som os. På Kunst & Kultur i Balances hjemmeside er der samlet en lang række af rapporter, håndbøger/manualer og statistikker, der på forskellig vis dykker ned i ulighed og skævvridninger i kulturbranchen både i Danmark og internationalt. På hjemmesiden bliver der derudover annonceret arrangementer og det er også muligt at tilmelde sig KKIB’s nyhedsbrev via den. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Dahlin og Kris vandt KarriereKanonen – og skal på E-Tur | ROSA

    < Alle nyheder Dahlin og Kris vandt KarriereKanonen – og skal på E-Tur Nina Kampmann 19. jun. 2023 Dahlin og Kris vandt i fredags KarriereKanonen 2023. Som en del af præmien tager de med ROSA på E-Tur i august/september. Efter en længere proces med 1318 ansøgninger, talentudviklingsforløb og en semifinale, blev Dahlin og Kris i fredags udpeget af en jury og kåret som vindere af KarriereKanonen 2023 til et stort finaleshow i DR Koncertsalen. Som en del af præmien tager de med på E-Tur, præsenteret af ROSA og BandAkademiet. E-Tur er et intenst udviklingsforløb, hvor upcoming navne præsenterer deres live-setup foran en potentiel ny fanskare på landets efterskoler. Her får bands og artister konkret liveerfaring og rutiner i at være turnerende musiker. En karriereudviklende vejviser for mange af morgendagens stjerner. I samarbejde med MentalVoice og Autor tilbydes alle artisterne på E-Tur også et forløb med fokus på mental sundhed. Læs mere om MentalVoice . KarriereKanonen er en konkurrence for nye danske talenter og et samarbejde mellem DR og Bandakademiet. Navne på E-Tur 2023/2024: Mina Okabe Szim Mørkeblødt Tamara Dahlin Kris Forrige nyhed Næste nyhed

  • YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter kommer til Aalborg og Kolding | ROSA

    < Alle nyheder YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter kommer til Aalborg og Kolding 31. okt. 2024 ROSA præsenterer i samarbejde med Aarhus Lydforening (ALF), KORMA, Det Jyske Musikkonservatorium og Sonic College weekend-workshops for unge i hele Danmark, der er interesserede i musikproduktion. Vi ønsker med disse workshops at hjælpe musikinteresserede med at opbygge færdigheder indenfor musikproduktion, få og dele erfaringer, samt netværke med fagfolk i branchen. Gennem uddannelse, praktisk erfaring og adgang til professionelle faciliteter håber ALF også at øge involveringen af kvinder og kønsminoriteter i den danske musikindustri og skabe et mere inkluderende miljø indenfor musikproduktion. Workshopdetaljer: Korma, Aalborg / 23.-24. nov. Kolding / 7.-8. dec. I hver by laves to-dages workshops/seminarer med fokus på musikproduktion og sangskrivning. Der vil være praktiske hands-on sessions for at give deltagerne færdigheder, de har brug for, for at starte eller fremme deres karrierer inden for musikproduktion. Workshoppen faciliteres af ALF og ROSA, hvor vi i hver by vil invitere to mentorer til at undervise, sparre og dele ud af deres erfaringer om emner såsom: Samarbejde med andre kreative, herunder medforfatterskab og værktøjer til fjern-samarbejde. Tidsstyring, overvindelse af kreative blokeringer og etablering af produktive rutiner og vaner. Produktion af idéer til færdige numre, samt forberedelse af udgivelse. Udvikling af en unik kunstnerisk identitet. Lær at udgive musik uafhængigt og udvikle grundlæggende strategier for udgivelse, herunder brug af sociale medier og branding. Dyk ned i den særegne lyd af dansk pop ved at studere eksempler fra succesfulde producere. Vejledning i at skabe en professionel portfolio til at tiltrække samarbejdspartnere og kunder. Diskussion om kønsskævvridningen i branchen og hvordan man skaber mere inkluderende produktionsmiljøer. Mentorer og program offentliggøres løbende. Tilmelding til # YouCanAlsoBeA Producer: Tilmeld dig til workshoppen her. * Tilmeldingsskemaet er både for Aalborg og Kolding. Her vælger du, hvor du ønsker at deltage. Det er gratis at deltage i workshoppen. Der vil være frokost og snacks i løbet af dagene. Det er muligt at få overnatning og transport dækket, hvis du kommer fra andre regioner. Workshoppen bliver på dansk eller engelsk afhængig af, om der er engelsktalende deltagere. Gå til Facebook-begivenheden for workshoppen i Aalborg her. Facebookbegivenhed for workshoppen i Kolding: her. Kontakt ved spørgsmål: Ved spørgsmål kan du kontakte Sophia (ALF) på sophia@rosa.org (gerne på engelsk) eller Lea (ROSA) på lea@rosa.org eller ringe til ROSA-kontoret på 8612 8444 . YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter er skabt i samarbejde mellem Aarhus Lydforening og ROSA med støtte fra KORMA, Det Jyske Musikkonservatorium, MGK Syd, Kulturskolen Kolding, Sonic College og Tuborgfondet. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Sexisme i musikbranchen: Strukturelle problemer kræver strukturelle løsninger | ROSA

    < Alle nyheder Sexisme i musikbranchen: Strukturelle problemer kræver strukturelle løsninger 2. jul. 2024 I kronikken “Musikbranchen i fælles udmelding om sexisme: Vi har forsømt at tage et fælles ansvar”, skrevet af Trygt Rum Netværket og udgivet i Berlingske Tidende den 2. juli, er ROSA med til at stille skarpt på de strukturelle barrierer, der skaber og fastholder sexisme i branchen. Kronikken peger på – i forlængelse af at flere af musiklivets aktører er trådt frem og har delt grænseoverskridende oplevelser – at musiklivet har brug for et kompetenceløft og at alle er nødt til at bidrage for at komme magtmisbrug til livs. Kronikken findes her. En lang række strukturer er med til at fastholde en musikbranche i ubalance, eksempelvis; kulturelle og samfundsmæssige normer, skæve lønforhold og adgang til ressourcer og netværk. Tallene taler også deres tydelige sprog. I rapporten “ Hvorfor er der så få kvinder i musikken ” kan man læse at “knap hver femte kvinde og ikke-ciskønnede (18 pct.) oplever at blive udelukket fra jobs og arbejdsfællesskaber udelukkende på grund af deres køn.” Rapporten “ Misogyny in Music ” udgivet af House of Commons, Women and Equalities Committee, i 2024 kortlægger også, hvordan kvinder i den britiske musikbranche oplever at få færre karrieremæssige muligheder, mindre opbakning og er i langt højere grad end deres mandlige kollegaer udsat for kønsdiskrimination og krænkende adfærd. På trods af stigende repræsentation lever problemerne altså stadig og er større for kvinder og minoriserede, der alle bliver mødt af intersektionelle barrierer. ROSA var i 2020 med til at starte Kunst & Kultur i Balance og siden Trygt Rum Netværket – to initiativer der sætter handling forrest og aktivt arbejder med at ændre usunde magtforhold og privilegieblindhed, med henblik på at fremtidens musikliv er et trygt sted at færdes og arbejde. For køn, alder, etnicitet og funktionsvarians skal ikke afgøre ens karrieremuligheder. Og strukturelle problemer kræver strukturelle ændringer – “vi har brug for redskaber, der kan hjælpe os med at navigere i det opbrud, vi står midt i, vi har brug for en vision for, hvordan det skal være at arbejde i musikbranchen, og vi har brug for handling”, som det står i kronikken. Om Trygt Rum Netværket Trygt Rum Netværket består af 15 organisationer fra musikbranchen med et fælles ønske om at forebygge grænseoverskridende adfærd og fremme et hensynsfuldt og professionelt arbejdsmiljø. Gennem viden og konkrete værktøjer vil Trygt Rum Netværket skabe bedre betingelser og øget tryghed i musikbranchen. Trygt Rum Netværket består af: DPA - professionelle sangskrivere og producere, Dansk Komponist Forening, Dansk Artist Forbund, Danske Agenters Sammenslutning, Dansk Musikerforbund, Danske Uafhængige Pladeselskaber, Danske Artist Managers, AUTOR, IFPI, Koda, Kunst & Kultur i Balance, MXD – Music Export Denmark, Musikforlæggerne i Danmark, ROSA og Tempi. Forrige nyhed Næste nyhed

  • 1 mio. til videreudvikling af Kunst & Kultur i Balance! | ROSA

    < Alle nyheder 1 mio. til videreudvikling af Kunst & Kultur i Balance! 7. okt. 2022 Hos Kunst & Kultur i Balance har vi hænderne højt oppe. I går blev der sikret 1 mio. kr. til yderligere etablering og udvikling af vores arbejde for at fremme diversitet og ligestilling i kunst- og kulturverdenen. Tilskuddet er sikret via en aftale mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten om støtte til kulturelle initiativer, som torsdag blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg. For Kunst & Kultur i Balance falder tilskuddet på det helt rigtige tidspunkt og ambitionen er nu at tage arbejdet til et nyt niveau: – To års hårdt arbejde kulminerer i, at vi nu får 1 million til at styrke vores fælles bevægelse på tværs af kunst- og kulturlivet. Det betyder, at vi virkelig kan sætte turbo på vores arbejde! Det bliver med fokus på at udvikle KKIB’s kerne; uddannelse om vores ubevidste fordomme. Men vi skal også styrke netværksarbejdet – ikke kun i Danmark men også på tværs af de nordiske lande, for vi skal dele og bruge den viden og erfaring, der er derude! Det er i fællesskab, at vi får skabt den reelle forandring ude i de respektive brancher, og vi er stolte og glade for at præge udviklingen, siger Tempi’s Sofie Holst Hansen på vegne af KKIB’s styregruppe. – Vi glæder os til at se, hvor vi står om et år. Der bliver uddelt i alt 26,7 mio. kr. til de 19 kulturelle initiativer via den indgåede politiske aftale. Om tilskudet til KKIB skrives: – Bevillingen gives som et projekttilskud til foreningen Kunst & Kultur i Balance til etablering af en ekspertorganisation, der kan varetage uddannelsesforløb, workshops og paneldebatter med henblik på at fremme diversitet, mangfoldighed og ligestilling i kunst- og kulturbranchen samt bekæmpe grænseoverskridende adfærd. Om KKIB: KKIB blev skabt af en række aktører på tværs af kulturlivet i oktober 2020. Initiativet blev initieret af Snyk (nu Art Music Denmark) og fik hurtigt 31 organisationer fra kulturlivet til at involvere sig og give økonomisk støtte KKIB har gennem de to år stået for uddannelsesforløb med over 250 deltagere på tværs af kulturlivet, udgivelser af vidensmanual og argumentationsguide, netværksmøder, workshops, deltagelse i seminarer og paneldebatter m.v. Indtil nu har arbejdet og aktiviteterne været finansieret af egenbetaling – samt støtte fra KODA Kultur. KKIBs arbejde og initiativer tilrettelægges af en styregruppe pt. bestående af Tempi, JazzDanmark, Art Music Denmark, ROSA, Dansk Komponistforening og Roskilde Festival. Selve projektledelsen og -ejerskabet ligger i øjeblikket hos Tempi. Forrige nyhed Næste nyhed

  • NEUSTART: Afslutning og ny begyndelse | ROSA

    < Alle nyheder NEUSTART: Afslutning og ny begyndelse 8. jan. 2024 Efter to års intensivt dansk-tysk musiksamarbejde er det danske NEUSTART-initiativ nu afsluttet. I løbet af de to år er der blevet igangsat masser af nye projekter som residencies, sangskrivningsscamps, besøgsprogrammer for kunstnere og musikprofessionelle samt nye måder at samarbejde på, netværke og vidensdele for danske og tyske musikorganisationer. Alt dette har været og er til stor fordel for de involverede aktører i begge lande og har skabt en stærkere kulturel og professionel forbindelse mellem den tyske og danske musikbranche. Selvom det formelle initiativ nu er afsluttet, er arbejdet dog slet ikke færdigt. Tværtimod indbyder de mange forskellige arrangementer, partnerskaber, metoder og samarbejder, som er udviklet gennem NEUSTART, til yderligere samarbejder og udvikling på området. NEUSTART har nemlig bevist, at det i den grad giver mening at arbejde endnu tættere sammen over grænsen. Danmark er en gateway til Norden, og Tyskland er en gateway til det europæiske fastland. Begge lande har høje kvaliteter inden for musik og kreative miljøer samt høje etiske standarder for kulturelle praksisser. Derudover er der også vigtige læringsperspektiver og værdifulde forskelle, som brancherne i begge lande kan drage nytte af. En fejring af fremtidige samarbejder Fra klassisk og eksperimentel lydkunst over jazz, roots og folkemusik og til kommerciel popmusik er der broer mellem Danmark og Tyskland, som vi kan blive ved med at bygge videre på og styrke i fremtiden. De danske organisationer bag NEUSTART er dedikerede til at fortsætte arbejdet og derfor skal afslutningen mere ses som en markering af de resultater som allerede er opstået og en fejring af fremtidige samarbejder med de tyske partnerskaber som er blevet udviklet i de sidste to år. Afslutningen for NEUSTART bliver markeret den 24. januar med en reception på den tyske ambassade i Danmark for de involverede danske og tyske musikbranchefolk. https://neustartmusik.org/ Forrige nyhed Næste nyhed

  • ROSA på SPOT: Musiker Lounge, ny udgivelse og netværk. | ROSA

    < Alle nyheder ROSA på SPOT: Musiker Lounge, ny udgivelse og netværk. 27. apr. 2026 Find ROSA som en del af flere arrangementer på årets SPOT Festival – scroll dig igennem dem her👇 Vi glæder os til at møde jer derude! MUSIKER LOUNGE Spiller du på SPOT? Så kom forbi ROSAs Musiker Lounge. Hæng ud med andre musikere, tag en pause og lad op (både dig selv og din telefon). Vi byder på rigelige mængder kaffe, snacks og god stemning. Musikerloungen præsenteres i samarbejde med SPOT og er støttet af Tuborgfondet. 📍 ROSA, Godsbanen 📆 1.–2. maj, kl. 12.00–18.00 DANSK MUSIKLIV I TAL 2025 Hvilke konsekvenser har den aktuelle ændring i størrelsen på honorarklip? Fravælger danske musikere USA? Dette og meget mere stiller vi skarpt på i årets udgave af Dansk Musikliv i Tal. Kom forbi til pre-realease på SPOT+ og få et trykt eksemplar med hjem. Dansk Musikliv i Tal præsenteres af Art Music Denmark, Jazz Danmark, TEMPI og ROSA. 📍 Kabinettet, Godsbanen 📆 Lørdag 2. maj, kl. 11.00 Se begivenheden på SPOTs hjemmeside . Læs de tidligere udgivelser af Dansk Musikliv i Tal her . MUSIKHJÆLP SCENESETUP Festivalen (X) Marks The Spot får i år støtte af Musikhjælp SceneSetup, der er et initiativ af Tuborgfondet og ROSA. Kom forbi og oplev SceneSetup-scenen – samt en masse lækker musik! 📍 Institut for (X) 📆 1.–2. maj Læs mere om Musikhjælp SceneSetup her . MØD MUSIKBRANCHEN I DIT EGET TEMPO Kom forbi til et hyggeligt netværksarrangement, hvor du kan møde branchefolk og artister i et uformelt rum – i dit eget tempo. Arrangementet faciliteres af Trygt Rum-netværket, som sørger for god stemning, kaffe, croissanter og samtalekort – du skal bare møde op, som du er. 📍 Vogn 1, Godsbanen 📆 Lørdag 2. maj kl. 10.00 Se begivenheden på SPOTs hjemmeside . OPLEV KONCERTER MED ROSA-AKTUELLE ARTISTER På årets SPOT kan du opleve koncerter med mange af de artister, der er en del af ROSAs projekter i år. Find dem i SPOTs program ! Forrige nyhed Næste nyhed

  • Denmark x UK: Afrobeat Songwriting Camp – London | ROSA

    < Alle nyheder Denmark x UK: Afrobeat Songwriting Camp – London 2. jun. 2025 MXD og ROSA præsenterer i samarbejde med Runway Recording Studios og The Flight Club: En eksklusiv sangskrivercamp med fokus på afrobeat, ambition, netværk og internationalt samarbejde. Med initiativet håber MXD og ROSA også at øge involveringen af kvinder og kønsminoriteter inden for international sangskrivning og produktion. Er du sangskriver, top-liner eller producer, der ønsker at udvikle dig i et internationalt musikmiljø og skabe musik med et globalt potentiale? Ansøg om at deltage i vores sangskrivercamp, der bringer danske og britiske afrobeat-kreatører sammen i hjertet af Londons hub for afrobeat studiemiljø. 📍 London, UK 🗓️ 8.-10. september 2025 Campen er for dig, der: Vil skrive med og for UK-baserede afrobeat-artister. Har tårnhøje ambitioner og vil skærpe dine writing skills i afrobeat-genren. Ønsker at bygge relationer og blive en del af et kreativt community. Ønsker at positionere dig på det globale marked. Campen er sessionsbaseret og skaber unikke rammer for samarbejde mellem danske og britiske sangskrivere, producere og artister. Du vil arbejde med ligesindede fremadstormende afrobeat-profiler — og få adgang til netværket omkring dem. Campen finder sted i Runway Recording Studios’ studiemiljø i London, der huser et stort community af ambitiøse profiler. Runway Recording Studios: Runway Recording Studios er det nye hotte hub for kreative kreatører især i Afrobeat genren, hvor grammy-vindende navne til daglig har deres sessions. Studiemiljøet spænder fra nye talenter til toppen af poppen, heriblandt flere profiler fra The Flight Club, såsom P2J, Sasha Keable, Tay Iwar og Ari Pensmith. Læs mere om studiemiljøet her. The Flight Club: The Flight Club er et London-baseret managementfirma og pladeselskab, der startede for over otte år siden med et fokus på at udvikle talent fra bunden. Siden da har The Flight Club været involveret i Grammy-vindende projekter som Beyoncés Black is King og Burna Boys Twice as Tall . Læs mere om The Flight Club her. Praktiske detaljer for campen: Datoer : 8.-10. september 2025 Bemærk: Deltagelse alle tre dage er et krav. Campen afsluttes om aftenen 10. september med middag og et lytte-event. Ankomst : 7. september om aftenen. Afrejse : 11. september. Deltagelse er gratis og inkluderer 4 hotelovernatninger (fra 7.-11. september) Der vil være forplejning i studiet. Du skal selv arrangere og dække rejsen til og fra London og evt. andre transportudgifter herunder visum (ETA). Læs mere om ETA her. Lokation for campen : Runway Recording Studios, 52-56 Pritchard's Road, London Detaljer om hotelovernatning, tekniske faciliteter i studiet, program etc. sendes direkte til de udvalgte deltagere. OBS ANSØGNINGSFRISTEN ER UDLØBET. Deadline for ansøgning: 1. juli kl. 23.59. Ansøgningerne vurderes af et fagudvalg bestående af: Femi Onileovo (Runway Recording Studios og The Flight Club) Rewan Riko (Artist og ejer af Aarhus Calling) JJ Paulo (Artist) Darcey Beese (A&R coordinator og manager ved The Flight Club) Alle ansøgere får svar senest 7. juli på mail. (OBS der er i øjeblikket forsinkelse på udsendelse af svar. Svar udsendes i uge 28) Kontakt: Spørgsmål rettes til ROSA på tlf. 86128444 eller direkte til: Rewan Riko på rewan@rosa.org eller Lea Strandby på Lea@rosa.org “Denmark x UK: Afrobeat Songwriting Camp – London” er muliggjort via en ekstrabevilling, som MXD modtog i 2022 fra Kulturministeriet til styrkelse af markedsførings- og formidlingsaktiviteter i Danmark og udlandet med fokus på kønsbalancen. Projektet er støttet af Koda Kultur. Forrige nyhed Næste nyhed

bottom of page