Søgeresultater
Search this site
392 resultater fundet med en tom søgning
- Du behøver ikke være en mand for at blive lydtekniker | ROSA
< Alle nyheder Du behøver ikke være en mand for at blive lydtekniker 1. maj 2023 Over tre dage i april afholdt Aarhus Lydforening workshop for kvinder og minoriserede for at sætte fokus på, hvad det kræver at være professionel lydtekniker – og hvorfor det er vigtigt, at faget ikke bliver ved med at være domineret af mænd. Fra fredag til søndag deltog 27 mennesker – uerfarne og erfarne i Aarhus Lydforenings workshop # YouCanAlsoBeA Sound Engineer. Alle deltagere kom med en stor interesse for lydteknik og for at dele erfaringer, sparre med og støtte hinanden. Den første dag blev de deltagende undervist af lydteknikerne Malle Kaas (Women in Live Music) og Jessica Petersen (freelance lydtekniker). Med introduktion til hvad live-lyd er for en størrelse, og hvilke frekvenser lyde bevæger sig i, var fredagen den helt store teori-gang om lydbølger. På skemaet var også information om forskellige mikrofontyper, nedbrydning af technical riders, og hvordan man som lydtekniker skaber en god dialog med bandet eller musikeren. På dybt vand Anden undervisningsdag blev styret af Malle Kaas, der brugte anlægget på Turkis, til at forklare hvordan man opsætter udstyr fra mikrofoner til digital mixer og monitor. Deltagerne blev delt i fem hold og sat sammen med en artist, som skulle spille koncert om aften på turkis. På den måde blev deltagerne kastet ud på det dybe vand og fik mulighed for at anvende alt det, de havde lært – til stor succes med glade artister, lydteknikere og ikke mindst publikum. Den sidste dag på workshoppen gav mulighed for at indgå i Q&A med de erfarne lydteknikere, førnævnte Malle Kaas og Johanna Nielsen (lydtekniker Vega). Johanna holdt oplæg om sin vej ind i branchen og delte generøst ud af sine erfaringer til de spirende lydteknikere. Og så blev dagen rundet af med en paneldebat om ligestilling i musikbranchen og backstage med Malle Kaas, Johanna Nielsen, Mie Jakobsen (projektleder og netværk, turkis) samt Nadia Donnerborg (projektleder ROSA og Kunst & Kultur i Balance) – modereret af Sophia Sagaradze (Aarhus Lydforening). Paneldebatten satte skarpt på, hvorfor ligestilling, diversitet og inklusion er så vigtigt – ikke kun i musikbranchen, men i hele kulturverdenen. Paneldeltagerne delte ud af konkrete eksempler på arbejdet med diversitet og havde derudover en masse råd til, hvordan man kan håndtere branchen og forfølge sin drøm om at blive lydtekniker. Kurset blev mødt med stor entusiasme og nysgerrighed fra de mange deltagere – som til gengæld roste oplægsholderne for at være god til at skabe en god og involverende undervisning om lydteknikerens arbejde og lydens mange muligheder. En weekend gør ingen lydtekniker, men kimen til at skabe mere interesse for faget hos kvinder og minoritetsgrupper er i hvert fald lagt. Primus motoren for projektet, Sophia Sagaradze overvejer nu, hvordan initiativet kan videreføres – evt. med nye kurser i København og Aarhus. Læs mere om Aarhus Lydforening Forrige nyhed Næste nyhed
- Musikhjælp Scenesetup | ROSA
Workshops Kortlægning < Alle projekter Musikhjælp Scenesetup Tuborgfondet og ROSA har i fællesskab skabt Musikhjælp Scenesetup, der er et initiativ målrettet danske vækstlagsfestivaler. Gennem Musikhjælp Scenesetup kan festivalerne ansøge om et fuldt produktionssetup og deltage i opkvalificerende workshops, der tilsammen skal hjælpe vækstlaget med at afvikle professionelle koncerter. Målet er at styrke up-and-coming artister og samtidig støtte festivalmiljøet i Danmark. Med Musikhjælp Scenesetup ønsker Tuborgfondet og ROSA at styrke og støtte op om det blomstrende festivalmiljø, og at give up-and-coming artister gode muligheder for at præsentere deres musik. Gennem initiativet kan vækstlagsfestivaler i hele landet ansøge om at få tildelt et fuldt køreklart produktionssetup, der indeholder scene, lyd- og lyssetup samt teknikere (FOH). Som en del af Musikhjælp Scenesetup bliver alle ansøgere tilbudt at deltage i opkvalificerende workshops med fokus på netværksdannelse og vidensdeling, der skal sikre, at festivalerne er godt klædt på til afvikling af koncerter, uanset om de bliver tildelt scenesetuppet eller ej. Workshoppene er åbne for alle, der er interesserede i festivalproduktion. Læs mere og ansøg om Musikhjælp Scenesetup via www.scenesetup.dk https://www.youtube.com/watch?v=18N27Fgafm0 Et professionelt produktionssetup Produktionssetuppet består blandt andet af en 48m2 stor scene, lyd-, og lys-setup. Derudover er professionelle scene- og lydteknikere også inkluderet i pakken. Musikhjælp Scenesetup har til formål at styrke talentudviklingen og mangfoldigheden blandt danske musikere og festivaler. Vi ønsker, at Musikhjælp Scenesetup kan favne så bredt som muligt, hvilket betyder, at alle aktører, der afholder en udendørs, offentligt tilgængelig festival (endags eller flerdages) med fokus på vækstlaget og original musik, kan ansøge. Ansøgninger fra små og mellemstore vækstlagsfestivaler og unge arrangører i alderen 16-30 år vil blive prioriteret. Mød tidligere støttede festivaler i videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=OoL6l4XmV5M Danmarkskort over vækstlagsfestivaler Som en del af Musikhjælp Scenesetup er vi løbende ved at kortlægge de festivaler i Danmark, der overvejende præsenterer musik inden for vækstlaget inden for rytmisk musik. Formålet er at skabe synlighed og give aktører i musiklivet et værktøj til at navigere i det store festivallandskab. Læs mere under ' Kortlægning '. Scenesetup er en del af Tuborgfondet Musikhjælp, som samler en række initiativer, der støtter flere unge i at gøre musikken til en levevej. ROSA har i 2025 modtaget en bevilling på 4,9 mio. kr. fra Tuborgfondet til at drive indsatsen. ROSAs fagudvalg tager stilling til alle ansøgningerne. Mød nogle af de artister, som har spillet på tidligere støttede festivaler i videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=sjpdSUxr-cM Musikhjælp Scenesetup støtter i år disse 25 vækstlagsfestivaler: Cold Country, Nørre Vorupør (24.-25. april) X Marks The SPOT The Island of Connections, Aarhus (1.-2. maj) Nose Noise, Grenaa (9. maj) Urban Breakout Hip-Hop Festival, København (15.-16. maj) GNIST Festival, St. Heddinge (15.-16. maj) HUN:KAN, Asperup (20. maj) Surround Festival, Roskilde (29.-30. maj) Mellem Træerne, Løgumkloster (6. juni) Gejst Festival, Horsens (12. juni) Fejø Freedom Festival, Fejø (19.-20. juni) Kurdisk Festival, Aarhus (4.-5. juli) Øhavet Festival, Marstal/Ærø (17.-18. juli) Kolo Festival, Vejle (20.-21. juli) KlangFest, Gudhjem (30.juli -1. august) Frigjort Festival, Christiania (7.-8. august) Sydhavnens Festival, Aarhus (14.-15. august) Syd for Byen Festival, Silkeborg (22. august) FLOW Festival, Randers (22. august) KVAS Festival, Hadsten (29. august) SPEKTAKEL!, Klitmøller (29. august) OPHAV Kulturfestival, Frederikshavn (5. september) Death Island Festival, Nykøbing Mors (11.-12. september) Blue Ocean Music Festival, Ebeltoft (12. september) ECHO, Frederikssund (18. september) Festivaler, der har fået tildelt Musikhjælp Scenesetup i 2024-2025): Cold Country, Nørre Vorupør X Marks The SPOT, Aarhus Nose Noise, Grenaa Av, Min Guldtand, Tisvildeleje Surround Festival, Roskilde GNIST Festival, St. Heddinge Brohaven, Aarhus Farm Festival, Ullerslev Havblik Festival, Bogø Urban Breakout Hip-Hop Festival, København Railroad Festival, Nørre Aaby Metal Magic Festival, Fredericia Slotsengens Musik, Løgumkloster Fejø Freedom Festival, Fejø Beats & Bloom Ungefestival, København Ødsted Festival, Vejle Øhavet Festival, Marstal, Ærø Endless Sommer Festival, Ebeltoft Kamelfestival, Hundested KlangFest, Østerlars, Bornholm New Note Festival, Hillerød Frigjort Festival, Christiania UHØRT Festival, København Sydhavnens Festival, Aarhus Otto Festival, København Gemini Festival, Brendstrup Lydfest, Birkerød G-Festival, Ringkøbing Subfestival, Holstebro Sæby Festival, Sæby September Sounds, Horsens Glostrup Streetfestival, Glostrup NØK, Randers Blue Ocean Music Festival, Ebeltoft Mosaik Festival, Herning Nærvær Festival, Maribo 1 Scene 46 Festivaler 29 Byer
- Nyt fagudvalg til International Transportstøtte | ROSA
< Alle nyheder Nyt fagudvalg til International Transportstøtte 16. dec. 2025 Efter et endt open call, kan vi med glæde præsentere vores to nye medlemmer i fagudvalget for International Transportstøtte. Mød dem i artiklen her. Foto af Kat Jarby: chris1million Kat Jarby er artist manager, musikalsk kurator og coach. Kat har siden 2013 drevet og udviklet virksomhede Kaja Management, som repræsenterer en række kunstnere på den danske eksperimenterende musikscene. " Jeg er glad for at kunne være med til at sende en masse god dansk musik til udlandet! " fortæller hun. Christian Holl Buhl er Managing Partner hos FACTORY 92, musiker og international PR-, marketing- og eksportkonsulent med base i Berlin og Hamborg. Christian Buhl fortæller: " Jeg er virkelig glad for at få lov til at bidrage til arbejdet med at styrke dansk musik i udlandet. Som dansker bosat i Tyskland betyder det meget for mig at kunne give noget tilbage til den danske musikscene – og støtte de bands, der tager skridtet ud på den internationale live-scene." De indtræder i udvalget fra januar 2026 og slutter sig til tredje og nuværende medlem Emma Hørlyk (musiker og ejer af firmaet VINGBORG), der sidder i udvalget frem til december 2026. Vi glæder os til samarbejdet. Gennem vores internationale transportstøtteordning kan danske musikere søge om tilskud til internationale transportudgifter i forbindelse med aktiviteter, som fremmer musiklivet inden for ROSAs genreområde. Ansøgningsfristerne for International Transportstøtte er i 2026: 20. februa r, 20. maj, 20. august og 20. november. Du kan læse mere om støtteordningen og søge om tilskud her. Forrige nyhed Næste nyhed
- Her er årets ti artister til SOLO | ROSA
< Alle nyheder Her er årets ti artister til SOLO 22. aug. 2023 Ti professionelle musikere/sangskrivere er nu blevet udvalgt til at være en del af SOLO-projektet. Inden årsskiftet skal de være med til at spille op mod 100 koncerter i trygge rammer for grupper af sårbare unge. De ti artister er blevet valgt på baggrund af et Open Call, hvor i alt 171 musikere har ansøgt om at blive en del af projektet. Her kan du læse mere om de ti SOLO-artister: Barbro Barbros musikalske univers udspringer af en barndom med musikskole, kirkekor og protestsange i GarageBand og senere en ungdom på den københavnske undergrundsscene. I 2021 stod Barbro frem som soloartist med en bred vifte af tilbagelænede kompositioner, der udstråler både sårbarhed og socialt engagement med et strejf af internet-sarkasme og “fuck(!systemet!)fingre”. I 2022 vandt Barbro både Carl Prisen som Årets Komponist indenfor roots og en Steppeulv som ‘Årets Håb’. I 2023 er Barbro aktuel med debutalbummet “Bad Choices” – det er i realiteten en bearbejdning af en hjernerystelse, der tvang Barbro til at trække sig tilbage og fokusere på selvomsorg. Barbro. Foto: Roserne Sonne ELBA ELBA er med sin stærke vokal og personlige tekster godt på vej til at blive en af de næste store artister på den danske popscene. Bag kunstnernavnet står Ellen Bathum, og de seneste år har hun både lukket Countdown-scenen på Roskilde Festival og modtaget stor ros og omtale i medier som GAFFA og P3. På det aktuelle debutalbum “Teardrops & Blind Spots” tager ELBA emner som stress, sexisme og jalousi op i en række inderlige og energiske indiepop-sange, der ifølge vært på P3, Ena Cosovic, “hænger ved og giver gåsehud”. Flere af sangene fra albummet ligger også allerede på en række store, danske playlister på Spotify. ELBA. Foto: Anders Witt EmmaDop Line Søndergaard er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og udgør normalvis 50% af den spirende indie-duo EmmaDop. Hun er både sanger og multi-instrumentalist, men også en stærk sangskriver, der forstår at inddrage egne oplevelser – positive, som negative – i målsætningen om, at lytteren føler sig set og hørt under hendes koncerter. Til Solo-koncerterne med Line Søndergaard kan man forvente en inderlig og nærværende optræden, der er præget af forskellige instrumenter og en personlighed og stemme, der skaber et farverigt og blinkende univers. EmmaDop. Foto: Tue Ahlgren Gurli Octavia: Den aarhusianske folk singer-songwriter Gurli Octavia har siden 2017 udgivet flere ep’er, der har modtaget stor ros og opmærksomhed i en række prominente musikmedier. Til trods for at vejen til de store scener har været kringlet og lang, gav hun i 2018 sin første koncert på Roskilde Festival. I 2021 udgav hun debutalbummet “I could be blossoming instead” efter en periode med sorg og svigt. Hun brænder for at skabe et fællesskab både omkring og gennem sin musik. Man kan forvente en inderlig og inspirerende koncert, hvor Gurli Octavia viser, at sårbarhed også kan være en superkraft. Gurli Octavia. Foto: Sarah Buthmann Hjalte Ross: Hjalte Ross slog i 2018 igennem med debutalbummet “Embody” og senere “Waves of Haste” i 2020. Den unge sanger og sangskriver har de seneste år slået sit navn fast på både den danske og internationale musikscene. Han har desuden været at finde på noget nær samtlige danske festivalplakater blandt andet Roskilde Festival og SPOT Festival. I efteråret 2023 udkommer Hjalte Ross med et nyt album, der bliver hans mest direkte og sårbare til dato. Live vil nærværet og følsomheden i musikken skinne igennem og skabe et personligt og intenst musikalsk øjeblik. Hjalte Ross. Foto: Søren Lynggaard Knægt (Malte Nordtorp): Aliaset er “Knægt”, og manden bag er musiker og tekstforfatter Malte Nordtorp. Knægt har lagt både vokal og instrumenter til en række danske navne som Guldimund og Andreas Odbjerg, og i februar 2023 udkom han med sit eget debutalbum “Månen Danser Pænest”. Albummet formidler på poetisk vis de mange genkendelige facetter af kærestesorg med både humor og et glimt af håb. Debutalbummet har modtaget fem stjerner af GAFFA, der skriver, at albummet “stråler kreativt og musikalsk”. Knægt. Martin Baltser: Martin Baltser er Indie-, Folk- og LGBT-kunstner, og med sin sangskrivning belyser han emner som seksualitet og identitet. Hans musik er nået bredt ud i verden, og debutalbummet “The Wasteland Incident” er blevet streamet en million gange på Spotify. Martin Baltser har med sin falset og sit lyriske univers opnået international omtale. Rolling Stone Magazine (DE) beskriver musikken som “glamourøs indie-folk pop” og drager paralleller til en kunstner som Bon Iver. Martin Baltser har spillet på flere festivaler verden over og har givet 150 skolekoncerter med fokus på ikke at passe helt ind i samfundets kasser. Martin Baltser. Foto: The Artist Portraits Stine Klingsten: Siden 2020 har Stine Klingsten sat sit præg på den danske musikscene med sit poppede disco-folk-univers. Hun bruger musikken til at bearbejde både følelser og livsændrende oplevelser, og det kommer til udtryk i temaer som dødsfald, savn og selvstændighed. I 2021 modtog hun en Årets Helge-pris for ‘Årets sangskriver’, og i 2022 udkom debutalbummet “DAGE”. Albummet er et sanseligt indblik i Stine Klingstens nærværende og små-skæve univers, der er svært at placere i én enkelt kasse. Stine Klingsten. Foto: Malthe D. Bennedsen Tim Alvin Tim Alvin Boström er forsanger og guitarist i det aarhusianske rockband The Boy That Got Away, som blev dannet i 2011. Bandet har siden udgivet tre fuldlængde albums, varmet op for navne som Dizzy Mizz Lizzy, Rival Sons og AC/DC og spillet flere hundrede koncerter. Tim Alvin er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og har siden sin barndom brugt musikken og sangskrivningen til at udtrykke og mærke sig selv. Med sin personlige erfaring med livets op- og nedture er Tim en inspirerende musikalsk fortæller - hvad enten det er i koncertformat eller til sine foredrag, der har fokus på et liv med diagnoser og psykisk sårbarhed. Tim Alvin. Foto: Peter Scherfig Asbjørn: Den karismatiske popsnedker Asbjørn har med sine to første albums skabt et særegent og personligt musikalsk univers, der både taler til kroppen og følelserne. Mens teksterne afspejler hans egen sårbarhed, er musikken legesyg, poppet og dansabel. Asbjørn ønsker med sin koncert at møde eleverne i øjenhøjde og byde dem aktivt ind i sin fortælling om at finde sig selv, stå ved sin seksualitet og turde være den, man er. Hans koncert er sprudlende, intim og i et afslappet format med tid til dialog. Til koncerten er der udviklet et undervisningsmateriale med videoer, der forbereder eleverne på koncerten. (Præsenteres i samarbejde med LMS) Asbjørn. Foto: Mirjam Wählen Forrige nyhed Næste nyhed
- Augustinus Fonden støtter SOLO: Ny forskning og koncerter er i fuld gang | ROSA
< Alle nyheder Augustinus Fonden støtter SOLO: Ny forskning og koncerter er i fuld gang 8. apr. 2025 ROSA har modtaget støtte fra Augustinus Fonden til at gennemføre ny forskning på projektet SOLO i samarbejde med Aalborg Universitet. I artiklen her fortæller forsker og ph.d. Julie Ørnholt Bøtker om forskningen. Endnu et år med SOLO-koncerter er skudt godt i gang, og som noget nyt i år bliver projektet fulgt af en forsker fra Aalborg Universitet. Forskningsprojektet, der allerede er godt i gang, er planlagt til at forløbe fra februar 2025 til og med august 2026. Der skal lyde et stort tak til Augustinus Fonden, som med en bevilling på 530.000 kr. til SOLO blandt andet har gjort forskningen mulig. Den nye forskning står på skuldrene af Aarhus Universitets tidligere forskning af projekterne Musikalske Besøgsvenner og SOLO, som er mundet ud i fire rapporter, som du kan se her . Forskningsprojektet i 2025-2026 tager udgangspunkt i et ønske om at få indblik i de unges oplevelser af livekoncerterne og de udøvende kunstneres oplevelser af at spille koncert under disse vilkår og for et nyt publikum. Julie Ørnholt Bøtker, der er musikterapeut, ph.d. og postdoc på Aalborg Universitet, fortæller selv om forskningen: “Jeg vil blandt andet undersøge, om man kan beskrive, hvad det er, musikerne kan med deres kunstneriske kommunikation med de her unge mennesker. Hvad er det, musikken kan? Hvad sker der i musikeren? Og hvad sker der i publikum? Hvad er det, der sker i det her rum? Det synes jeg er enormt spændende.” Et rum, hvor musikken bliver et middel til noget andet end kun at være musik, fortæller hun. “Jeg synes, det er væsentligt at kunne navigere i det her område. Hvad laver vi, når vi bringer kultur ind på sundhedsområdet? Hvorfor gør vi det? Hvad er det, det kan? Og hvad er det, musikerens faglighed kan hér?” De etiske aspekter I alt skal Julie Ørnholt Bøtker besøge tre forskellige steder og tage del i tre SOLO-koncerter hvert sted fordelt over en længere periode. Forløbet er tilrettelagt således, at de unge i højere grad kan vænne sig til formatet og Julies tilstedeværelse gennem de tre koncerter. Undervejs vil Julie Ørnholt Bøtker blandt andet observere, hvordan koncerten bliver modtaget af de unge, og hvordan musikerne forholder sig til målgruppen og formatet. Efter koncerterne er der planlagt samtaler og interviews med hhv. de forskellige musikere og de unge om deres respektive oplevelser. “Der kan være situationer, der kan være svære at håndtere, når man sidder alene som musiker over for en gruppe sårbare unge. Hvordan skal man håndtere sådan noget som musiker? Det vil jeg gerne prøve at gå mere ind i,” fortæller hun og supplerer: “De etiske aspekter er noget af det, som jeg vil folde lidt mere ud. Hvad er det, der kan være svært, hvordan kan det påvirke én, og hvordan kan man gøre det nemmere at forholde sig til som musiker. Hvordan kan vi klæde musikerne på mentalt? Det ved jeg også, at de gør i MentalVoice, og dem vil jeg rigtig gerne snakke med.” Som en del af SOLO bliver alle artister tilbudt et forløb hos MentalVoice om mental trivsel i musikbranchen og for at klæde dem på til at spille SOLO. Læs mere om samarbejdet her . Fornylig afholdt MentalVoice netop workshop for årets SOLO-artister, hvor Julie Ørnholt Bøtker også deltog. MentalVoice workshop for SOLO-artister. Ny viden og flere perspektiver Efter de ni koncerter går Julie Ørnholt Bøtker i gang med at danne sig et overblik, analysere og tematisere det indsamlede materiale. Ønsket er, at forskningen og den afsluttende rapport kan bidrage med viden til SOLO og andre hybridformater samt at belyse, hvilke påvirkninger der finder sted. “Jeg vil undersøge, hvorvidt det kan give mening at etablere særlige vilkår for kunsten, der har til formål at få så mange som muligt til at deltage i og spejle sig selv i kunst og kultur,” fortæller Julie Ørnholt Bøtker og supplerer: “Jeg vil prøve at få samlet op på, hvad det er, vi står på skuldrene af med de fire rapporter, der allerede ligger, og forhåbentlig være med til at tilføje nogle flere nuancer på SOLO-projektet gennem min faglighed. Og så håber jeg jo bare, at jeg på en eller anden måde kan bidrage med mere viden og flere perspektiver.” Læs meget mere om SOLO – herunder tidligere forskning og årets artister – her . Forrige nyhed Næste nyhed
- #YouCanAlsoBeA Sound Engineer
< #YouCanAlsoBeA #YouCanAlsoBeA Sound Engineer Vil du gerne lære mere om lydteknik på livescenen? Og få en bedre forståelse for, hvad der rent faktisk sker på scenen? #YouCanAlsoBeA Sound Engineer skaber rum for videns- og erfaringsdeling om lydteknik på livescenen og giver indblik i musikteknologi. Formålet er at give kvinder, non-binære og minoriserede muligheder for at engagere sig i denne del af branchen. Hvis du er musiker, booker, agent, festivalarrangør eller blot nysgerrig på live lydteknik – så er denne workshop måske for dig. Workshoppen indeholder: ➽ Introduktion til live lyd ➽ Indblik i digitale mixers, akustik, monitor mixing, FOH og placering af mikrofoner ➽ Talks om lydopfattelser og de pyskologiske aspekter i at arbejde med musikere ➽ Praktisk erfaring (øvelser, lydtjek, koncert) ➽ Mulighed for at udvide dit netværk og møde andre med samme interesse ➽ Udveksle erfaringer ➽ At du kan være DIG SELV i vores trygge, åbne og venlige atmosfære Workshoppen henvender sig primært til unge (16-35 år) kvinder og non-binære fra hele landet, som er interesserede i live lydteknik og musikteknologi i alle genrer, men alle er velkomne. Ingen erfaring er påkrævet Du behøver ikke kunne spille et instrument eller have en stor musikalsk viden for at deltage. Hvis du er nysgerrig, gerne vil lære og blot elsker musik, så er du mere end velkommen til at deltage og udforske dette felt sammen med os. Registrering er nødvendig på først til mølle basis. Organiseret og kurateret af Sophia Sagaradze, Aarhus Lydforening Støttet af Tuborgfondet, ROSA, turkis og Koda Kultur Plakat skabt af Saga Kapna I samarbejde med Tuborgfondet, ROSA og turkis præsenterede Aarhus Lydforening den sjette udgave af #YouCanAlsoBeA Sound Engineer den 23.-25. oktober 2025 på turkis i Aarhus. Hold øje med Aarhus Lydforening og ROSAs kanaler for at finde ud af, hvornår den næste workshop bliver. Previous Next
- Nordklang: En festival bygget på dedikation, gæstfrihed og nordisk musik | ROSA
< Alle nyheder Nordklang: En festival bygget på dedikation, gæstfrihed og nordisk musik 19. feb. 2026 I det eventyrlige St. Gallen i det nordøstlige Schweiz mødes nordisk musik, nysgerrighed og et stærkt personligt værtskab i festivalen Nordklang, hvor relationer og kunstnerisk frihed vægtes højere end kendte navne. Hovedansvarlig Larissa Bissegger & program-, teknik- og mediekoordinator Sandro Büchler Den personlige og hjælpsomme tilgang er dybt forankret i Nordklang og deres frivillige. Ud over at sørge for transport fra A til B, får hver kunstner tilknyttet en fast kontaktperson, som hjælper med alt fra praktiske spørgsmål til anbefalinger om sightseeing og caféer. “Vores personlige præg er noget helt særligt. Vi har måske ikke mange penge eller 50.000 mennesker, men til gengæld har vi masser af personlighed,” fortæller hovedansvarlig Larissa Bissegger. For hende er netop det nære og personlige værtskab en afgørende del af festivalens identitet. Hun fortæller, at festivalen ofte også gerne hjælper kunstnere med at etablere mindre turnéer i forbindelse med deres besøg gennem kontakter til spillesteder i Schweiz og Sydtyskland. Festivalens arbejde stopper ikke ved scenekanten. Nordklang er forankret i et bredere netværk af branchefolk og som et led i indsatsen for at give kunstnerne større synlighed, samarbejder festivalen med en lokal radiostation i St. Gallen, hvor arrangørerne har sikret et dedikeret tidsrum til præsentation af festivalens musik. “Det er sjovt at have ny musik og bringe den til radioen eller et specialradio-show og vise, hvad der sker på festivalen,” fortæller program-, teknik- og mediekoordinator Sandro Büchler. Foto: Nordklang Festival 2024 / Brimheim / Venue - Pfalzkeller Hvor formidlingen i radioen skaber forbindelse mellem festivalen og omverdenen, skaber møderne på Nordklang forbindelser mellem mennesker. For Larissa Bissegger er det tydeligt, at festivalens gæstfrihed skaber relationer, som lever videre længe efter at artisterne har spillet deres koncert. “Det er også dejligt, fordi musikerne nogle gange siger til deres venner: ‘Tag på Nordklang – man bliver taget imod med åbne arme’. Når de senere vender tilbage til Schweiz for at spille et andet sted, tager vi som regel hen og ser dem. Det skaber nogle rigtig fine gensyn og gode relationer,” fortæller hun. Den nordiske klang Arrangørerne beskriver Nordklang som et eksperiment. Publikums interesse for nordisk musik hænger ifølge dem sammen med en fascination af det nordiske – både kulturelt og lydmæssigt. Larissa Bissegger peger på, at musik fra Norden ofte opfattes som mangfoldig og til tider mystisk, med særlige instrumenter, sprog og fortællinger, der adskiller sig fra den schweiziske musiktradition. “Det er et eksperiment, og det er sjovt – for det meste er schweizere ikke så meget til eksperimenter og holder sig til det, de kender,” siger Sandro Büchler. Alligevel sælger festivalen år efter år mellem 700 og 1.000 billetter. Samtidig arbejder Nordklang bevidst med at udfordre forestillingen om, at nordisk musik primært er mørk og melankolsk. Programmet spænder derfor bredt og rummer mange forskellige genrer og kunstneriske udtryk. Når Sandro Büchler sammensætter programmet, tager han ikke udgangspunkt i markedstendenser eller bookingbureauer, men i arrangørernes egen musikalske nysgerrighed. “Vores største styrke er, at vi er uafhængige. Vi er ikke afhængige af bureauer. Vi kan gøre, hvad vi vil,” siger han. Musikken kommer altid først, og programmet udvælges ud fra kunstnerisk kvalitet, energi og udtryk snarere end genre, sprog eller kommerciel gennemslagskraft. Derfor optræder mange af festivalens artister på deres modersmål – også selv om publikum ikke nødvendigvis forstår sproget. Foto: Nordklang Festival 2025 / Vingard / Venue - Øya En festival drevet af passion I snart 20 år har Nordklang fungeret som et samlingspunkt for nordiske musikere og nysgerrige schweizere. Siden opstarten i 2007 har ROSA været en fast samarbejdspartner for Nordklang, hvilket har været særligt værdifuldt for festivalen i perioder med økonomisk modvind. Gennem støtteordninger og tætte forbindelser til blandt andet SPOT Festival i Aarhus har samarbejdet bidraget til at bringe nordiske kunstnere til de schweiziske scener. I år spiller de danske navne Dork, Nana Jacobi og Smag På Dig Selv samt færøske Lea Kampmann. Tidligere har danske artister som Hjalte Ross, Marie Fjeldsted, Rangleklods, Brimheim og Ravi Kuma blandt andre prydet festivalens scener. Nordklang løber af stablen d. 21. februar 2026. Se hele programmet her. Forrige nyhed Næste nyhed
- Workshops inspirerede unge producere og sangskrivere i Aalborg og Kolding | ROSA
< Alle nyheder Workshops inspirerede unge producere og sangskrivere i Aalborg og Kolding Frederik Rixen 17. dec. 2024 Unge med passion for musikproduktion og sangskrivning blev samlet Aalborg og Kolding, hvor de fik mulighed for at lære af professionelle, udvikle deres kreative færdigheder og bygge værdifulde netværk. Workshoppen havde samtidig fokus på at skabe et inkluderende miljø for kvinder og kønsminoriteter i branchen. Musikproduktion var sat i centrum, da workshop-konceptet YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter fandt sted i Aalborg og Kolding i november og december. Her oplevede et ungt segment af deltagere med interesse for at lære fra branchens bedste, en unik kombination af praktiske sessioner, faglige oplæg og netværksmuligheder. Med støtte fra ROSA, Aarhus Lydforening (ALF), KORMA, Det Jyske Musikkonservatorium og Sonic College blev workshoppen tilrettelagt for at styrke deltagernes kompetencer inden for musikproduktion og sangskrivning. Arrangementet havde desuden et særligt fokus på at skabe et inkluderende rum, hvor kvinder og kønsminoriteter kunne finde inspiration og styrke deres engagement i branchen. Se, hvordan det gik i nedenstående video, hvor vi også fik en snak med to af deltagerne fra workshoppene: https://www.youtube.com/watch?v=wUjwQvUuauo Fokus på kreativitet og samarbejde ”Det med at tage ud til workshops, få inspiration og et godt netværk, der kan hjælpe en på vej til de næste steps, er noget, som jeg virkelig godt kunne anbefale. Det er megarart at kunne samles, og det er virkelig beroligende, især at kunne snakke med folk, der kan relatere til de ting, man går igennem,” siger Maria Tran, der deltog i Aalborg. Workshoppen bød på hands-on sessioner, der blandt andet hjalp deltagerne med at få skabt konkrete numre ud af deres musikideer. Samtidig lærte de unge deltagere, hvordan de kunne overvinde kreative blokeringer og bedre strukturere deres arbejdsprocesser. Mathilde Lykke Mikkelsen, som også deltog i en af workshoppene, fortæller: ”Det med at kunne vide, at man kan producere sangen – alle kan egentlig producere en sang. Den her workshop har været rigtig god til at gøre det muligt, fordi man får forskellige folk, producere og venner til at hjælpe en.” YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter er en weekend-workshop, hvor unge musikinteresserede får muligheden for at udvikle tekniske og kreative færdigheder inden for musikproduktion og sangskrivning. Samtidig er det en platform til at opbygge varige relationer, dele erfaringer og skabe et stærkt netværk. Atmosfæren af teamwork og gensidig motivation er en central del af oplevelsen, der efterlader deltagerne med fornyet inspiration og tro på, at de ikke står alene i musikproduktionens verden. Kontakt ved spørgsmål: Ved spørgsmål kan du kontakte Sophia (ALF) på sophia@rosa.org (gerne på engelsk) eller Lea (ROSA) på lea@rosa.org eller ringe til ROSA-kontoret på 8612 8444. YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter er skabt i samarbejde mellem Aarhus Lydforening og ROSA med støtte fra KORMA, Det Jyske Musikkonservatorium, MGK Syd, Kulturskolen Kolding, Sonic College og Tuborgfondet. Forrige nyhed Næste nyhed
- Nordisk konference udveksler løsninger på ligestillingsproblemer i kulturlivet | ROSA
< Alle nyheder Nordisk konference udveksler løsninger på ligestillingsproblemer i kulturlivet Frederik Rixen 17. dec. 2024 Nordiske og baltiske aktører fra kunst- og kulturlivet mødtes i Oslo for at dele erfaringer og løsninger på ligestillings- og mangfoldighedsudfordringer. Konferencen fokuserede på at skabe konkrete forandringer gennem vidensdeling og netværk, og gav deltagerne nye idéer og inspiration til at fremme ligestilling i deres eget arbejde. I november dannede Telegrafen i Oslo ramme om en nordisk og baltisk netværkskonference med fokus på ligestilling, ligeværd og mangfoldighed i kulturlivet. Konferencen blev sat på benene af Kunst & Kultur i Balance i samarbejde med deres norske søsterorganisation Balansekunst og samlede aktører fra flere grene af kunst- og kulturlivet. Her blev der skabt rum for at dele erfaringer, diskutere løsninger og finde inspiration til at skabe forandringer i en sektor, hvor strukturelle udfordringer ofte spænder ben for lige muligheder. Blandt deltagerne var repræsentanter fra de nordiske lande og Baltikum. Doroteja Budajte er rejst fra Vilnius til Oslo som repræsentant for den litauiske jazzunion og sin egen organisation JJ Music. Hendes formål er at finde løsninger på de strukturelle problemer i kultursektoren – ikke kun i Litauen, men også i en bredere international kontekst. Med sin tilgang lægger hun vægt på, at de største fremskridt sker, når man tør lytte til andres erfaringer og dele sine egne udfordringer. "At være i et rum som dette er sundt, fordi det tvinger mig til at reflektere over, hvem jeg selv er, og hvor mine egne blinde vinkler ligger," forklarer hun og understreger vigtigheden af at forstå sine egne bias. Samtidig påpeger hun, at viden ikke kun opstår gennem egen erfaring: "Vi kan hurtigt og fordomsfuldt tro, at vi allerede har svarene. Men man skal ud og se, hvad andre kæmper med, og hvordan de finder løsninger." Netop denne udveksling af erfaringer og løsninger var omdrejningspunktet for konferencen: "At samle kompetente personer fra vores nabolande så vi som en god måde at samle ressourcer på. Man skal ikke undervurdere værdien af at styrke fællesskabet. Det at opleve, at man ikke står alene med arbejdet, tror vi, giver meget motivation i ligestillingskampe," forklarer Victoria Øverby Steinland, som er projektleder ved Balansekunst. Victoria fortsætter og uddyber essensen af at styrke både netværk og vidensdeling blandt kulturaktører: "Vores mål var at give vores medlemmer en arena, hvor deltagerne kan udvide deres netværk af internationale kulturaktører med fokus på ligestilling og mangfoldighed. Vi så også konferencen som en mulighed for at udveksle erfaringer og kompetencer på tværs af landegrænser.” Fællesskab og dialog i fokus Både deltagere og arrangører fremhævede den værdi, der lå i at dele erfaringer og blive udfordret på sine perspektiver. Doroteja Budajte reflekterer over betydningen af at være i et rum, hvor man både møder ligesindede og får muligheden for at blive konfronteret med nye synspunkter. "Det kan være farligt at være for komfortabel," siger hun og fortsætter: "Når vi kun taler med folk, der allerede er enige med os, risikerer vi at stå stille i vores arbejde for forandring." Hun understreger samtidigt, at det kræver nøje planlægning og dygtig facilitering at skabe diskussioner, der udfordrer uden at polarisere. Hos Balansekunst har man været opmærksom på behovet for balanceret dialog. "Samtalerne og idéudvekslingen har været afgørende for konferencens succes," forklarer Victoria Øverby Steinland. “Vi har ønsket at give deltagerne både plads til refleksion og konkrete værktøjer til at skabe forandring i deres eget arbejde." Med et klart fokus på løsninger fremhævede både deltagere og arrangører, hvordan små konkrete handlinger kan have stor effekt. "I Litauen er vi stadig i gang med at bygge bro over gamle strukturer," forklarer Doroteja. "Men jeg tager hjem med nye idéer, som jeg tror kan gøre en forskel – også på et større, internationalt plan." Erfaringer og fremtidige muligheder Efter endt konference kan man se tilbage på to vellykkede dage i Telegrafen i Oslo. Victoria Øverby Steinland forklarer: "Vi oplevede både at have lært nye aktører at kende fra feltet, og at have fået mulighed for at gøre vores eget og nogle af vores medlemmers arbejde mere kendt for engagerede brancheekolleger. Vi håber, vi kan få nytte af dette nye netværk i fremtiden, og vi håber også, at tærsklen er blevet lavere for flere at tage kontakt med Balansekunst." Henover de to dage fik deltagerne mulighed for at høre konkrete eksempler på, hvordan ligestillings- og mangfoldighedsarbejde kan udføres i praksis: "Oslo Pride, ROM for kunst og arkitektur, JM Norway og MUNCH har alle delt gode eksempler på, hvordan ligestillings- og mangfoldighedsarbejde kan udføres i praksis. Vi håber, og tror, at nogle af deltagerne tog idéer med sig til, hvordan de selv kan arbejde, efter at have hørt disse foredrag," siger Victoria Øverby Steinland. Foto: Julie Hrnčířová Den 16.-17. januar 2025 er nordiske og baltiske kunst- og kulturorganisationer igen inviteret til at vidensdele og netværke, når næste konference afvikles i samarbejde mellem Kunst & Kultur i Balance og Balansekunst. Konferencen finder sted på Rytmisk Center, Vesterbrogade 107E i København. -- Konferencerne er organiseret i partnerskab mellem Balansekunst og Kunst & Kultur i Balance. Konferencerne er støttet af Clara Lachmanns Stiftelse, KODA Kultur, Nordisk Kulturfond og Statens Kunstfond . Forrige nyhed Næste nyhed
- #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter
< #YouCanAlsoBeA #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter er weekendworkshops for unge kreative fra hele Danmark med fokus på musikproduktion og sangskrivning. Hver workshop strækker sig over to dage og består af seminarer, sessioner og samtaler om musikproduktion og sangskrivning. Forløbet er designet til at give dig nødvendige værktøjer til at opbygge eller videreudvikle din karriere. https://www.youtube.com/watch?v=wUjwQvUuauo Gennem vores workshops vil du: Møde mentorer og branchefolk, som deler deres ekspertise og erfaringer. Få indsigt i samarbejde, co-writing og digitale samarbejdsværktøjer. Få råd til at overvinde kreative blokeringer og etablere produktive rutiner og vaner. Arbejde med at omsætte idéer til færdige numre, færdiggøre arrangementer og forberede sange til udgivelse. Lære at udgive musik selvstændigt og udarbejde en grundlæggende udgivelsesstrategi, inkl. brug af sociale medier og branding. Modtage vejledning i at skabe en professionel portfolio, der kan tiltrække samarbejdspartnere og kunder. Deltage i en snak om, hvordan man kan skabe mere inkluderende produktionsmiljøer. Workshoppen er primært rettet mod unge (16-35 år) kvinder og non-binære i hele Danmark, der er interesseret i at lære om musikproduktion og sangskrivning, men alle er velkomne til at deltage. Steder & datoer: I 2025 blev vores workshops afholdt i november hos The Brew i Aalborg og på Kulturskolen i Kolding. Hold øje med ROSAs kanaler og tilmeld dig vores nyhedsbrev – så er du den første der får besked, når vi afholder workshoppen igen. Deltagelse er gratis! Derudover tilbyder vi overnatning og transportstøtte, hvis du kommer fra en anden region. Vil du gerne høre mere? Du kan kontakte projektleder Sophia på sophia@rosa.org , eller ROSA på info@rosa.org eller tlf. 86128444 Workshopserien arrangeres af Aarhus Lydforening og ROSA med støtte fra Tuborgfondet Om initiativet: #YouCanAlsoBeA er tilrettelagt for at understøtte kompetenceudvikling, skabe netværksmuligheder med branchefolk og dele erfaringer. Ud over den tekniske viden, der deles, er formålet med projektet også at øge inddragelsen af kvinder og kønsminoriteter i den danske musikbranche og dermed bidrage til et mere inkluderende miljø inden for musikproduktion. Previous Next
- SOLO forskning | ROSA
< Back SOLO forskning Med projektet SOLO er ROSA indgået i et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet for 2025-2026. Projektet er tidligere blevet følgeforsket af Aarhus Universitet og konklusionerne fra den forskning kan du finde i rapporten "Trivselsfremmende og Adgangsskabende Potentialer af Hybride Koncertformater: En Komparativ Analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO" Previous Next
- Ny rapport sætter tal på det danske musikliv | ROSA
< Alle nyheder Ny rapport sætter tal på det danske musikliv 12. mar. 2024 Musikkens fire genreorganisationer Art Music Denmark, JazzDanmark, ROSA og Tempi udgiver i dag den første udgave af den årligt tilbagevendende rapport Dansk Musikliv i Tal. Rapporten præsenterer indsigter fra organisationernes løbende arbejde med dataindsamling og -analyse og breder sig ud over en række forskellige emner som fx danske musikeres bevægelighed i ind- og udland, genrernes demografiske særtræk, antallet af danske jazzudgivelser i 2023 og deres popularitet på streamingtjenesterne og meget mere. Vidste du fx, at der udkom 188 danske jazzalbums i 2023 med i alt 648 medvirkende musikere, hvoraf 73 % er mænd? Eller at dansk undergrundsmetal har medvind i USA, mens folk- og rootsmusikken styrker båndene til Canada? Eller at der er 72 kammermusikforeninger i Danmark, som i seneste sæson afholdt koncerter til glæde for 53.000 publikummer? Indsigterne er mange og af vidt forskellig karakter, hvilket er helt bevidst. Dansk Musikliv i Tal adskiller sig fra mange andre rapporter ved ikke at have et specifikt undersøgelsesspørgsmål eller en konklusion. I stedet bidrager den med et spektrum af nuancer til et helhedsbillede af dansk musikliv ved at præsentere indsigter og eksperimenter fra de data, genreorganisationerne arbejder med til dagligt. Når der med årene kommer flere nuancer på, får vi en bedre forståelse af musiklivets omfang, dimensioner og tendenser, som kan være med til at kvalificere diskussioner og arbejde i branchen. Bagvedliggende data stilles til rådighed Sammen med rapporten publiceres også de bagvedliggende, rå data til fri afbenyttelse. Håbet er, at dette kan være med til at inspirere til øget transparens og delelyst omkring data i musikbranchen. Om dette valg siger projektleder Morten Ogstrup Nielsen:“En af de helt store mangler i musikbranchen er gode, åbne data, sådan som man har det i mange andre brancher. Vi har ladet os inspirere af Grunddataprogrammet og synet på data som et råstof og potentiel kilde til produktivitet og innovation. Vi ved ikke på forhånd, om nogen kan få noget ud af de data, vi nu lægger frem, men det skal komme an på en prøve, og så håber vi, at andre vil slutte sig til vores ambition om at skabe gode, åbne data for det danske musikliv.” Rapporten kan læses i sin helhed på www.musikdata.dk , hvor man desuden finder de åbne datasæt . Om genreorganisationernes dataarbejde De danske genreorganisationer har i fællesskab til opgave at indsamle og formidle dokumentation og viden af væsentlig betydning for udviklingen af dansk musikliv, herunder at understøtte Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks virke med at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Genreorganisationerne baserer deres virksomhed på evidens, herunder systematiske undersøgelser og analyser af musiklivet med henblik på at kortlægge muligheder og udfordringer i dansk musikliv og udvikle mål og metoder for, hvordan genreorganisationerne bedst kan bidrage til at fremme musiklivet. Læs hele rapporten her . Forrige nyhed Næste nyhed
- Open Call: SOLO artister 2026 | ROSA
< Alle nyheder Open Call: SOLO artister 2026 28. nov. 2025 Kunne du tænke dig at spille små koncerter for mindre grupper af unge, som ikke føler sig hjemme i de eksisterende koncerttilbud? ROSA søger syv musikere til SOLO 2026 Kunne du tænke dig at spille små koncerter for mindre grupper af unge, som på grund af deres situation ikke føler sig hjemme i de eksisterende koncerttilbud? SOLO // Sammen Om Live Oplevelsen er små solistkoncerter for unge i alderen 15-30. SOLO henvender sig til unge som på grund af forskellige udfordringer har brug for et tilgængeligt og overskueligt koncerttilbud i trygge rammer, hvor de i forvejen mødes. https://www.youtube.com/watch?v=qQ5noGfosG8 Hør Junior Brown fortælle om sine oplevelser som SOLO artist Udvælgelsen til SOLO varetages af en uvildig kuratorgruppe, der vurderer ansøgningerne ud fra følgende kriterier: Kunstnerisk udtryk. Kendskab til målgruppen Motivation ift. at optræde for unge med udfordringer Hvordan foregår det i praksis? ROSA planlægger og booker en række koncerter med vores samarbejdspartnere, som du på egen hånd tager ud til (uden en repræsentant fra ROSA). Besøget varer en time. Mellem sangene er der plads til snak, spørgsmål og historier fra eget liv. Du skal være forberedt på, at det vil være forskelligt fra sted til sted, hvad der fylder mest for målgruppen. Praktiske detaljer: Vi leder efter syv SOLO artister til 2026. Publikumsstørrelsen varierer fra 3-20 personer. Musikken skal være din egen. Du skal være indstillet på at optræde i hele landet. Du skal have plads i kalenderen til 10 koncerter fordelt over hele året. Vi vil gøre vores for, at datoerne passer godt ind i din kalender. Honoreringen udgør kr. 2.900,- pr. koncert (gældende tarif + tilskud til transport). Du kan læse mere om SOLO på ROSAs hjemmeside . Videoansøgning: Ønsker du at sende en videoansøgning i stedet for tekst? Så indsæt videolink i svarfelterne markeret med en stjerne (du kan indsætte det samme link i alle fire bokse). OBS ANSØGNINGSFRISTEN ER OVERSKREDET Deadline for ansøgning: 5. januar 2026, kl. 23.59. Du får svar fra ROSA ca. tre uger efter ansøgningsfrist. Har du spørgsmål? Så skriv til os på info@rosa.org eller ring 86128444. https://www.youtube.com/watch?v=8NnlSprBtyM SOLO koncert med Nøx på Opgang 2 i Aarhus Forrige nyhed Næste nyhed
- #YouCanAlsoBeA Sound Engineer 6.0 | ROSA
< Alle nyheder #YouCanAlsoBeA Sound Engineer 6.0 25. sep. 2025 Har du nogensinde været nysgerrig på, hvordan live-lyd egentlig fungerer? Så er dette din chance! Vi inviterer dig til tre inspirerende dage med workshops, hvor vi deler viden, udveksler erfaringer og giver dig en introduktion til lydteknik og musikteknologi – uanset om du er musiker, booker, agent, festivalarrangør eller bare brænder for musik. Du behøver ingen erfaring! Du skal ikke kunne spille et instrument eller kende til tekniske detaljer. Det vigtigste er din nysgerrighed, lysten til at lære noget nyt – og selvfølgelig kærligheden til musik. STED: Turkis, Vester Allé 15, 8000 Aarhus DATO: 23. – 25. oktober kl. 09.30–15.30 (3 dage) + aftenkoncert den 25. oktober Pris: 180 kr. (inkl. frokost og snacks) Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Om #YouCanAlsoBeA #YouCanAlsoBeA er en workshop-række skabt af Aarhus Lydforening med støtte fra ROSA og andre samarbejdspartnere. Formålet er at fremme kønsbalancen i lydteknik og musikteknologi ved at give kvinder, non-binære og kønsminoriteter mulighed for at udfolde sig i et inkluderende og støttende fællesskab. Med støtte fra organisationer og fonde arbejder vi for at skabe flere muligheder, nedbryde barrierer og inspirere nye stemmer til at tage del i lydens verden. #YouCanAlsoBeA Sound Engineer er arrangeret og kurateret af: Sophia Sagaradze, Aarhus Lydforening Med støtte fra: Tuborgfondet, Turkis Aarhus, Koda Kultur og ROSA Tilmeld dig her . Gå til Facebook-eventet her . Forrige nyhed Næste nyhed








