Søgeresultater
Search this site
392 resultater fundet med en tom søgning
- Nordisk konference udveksler løsninger på ligestillingsproblemer i kulturlivet | ROSA
< Alle nyheder Nordisk konference udveksler løsninger på ligestillingsproblemer i kulturlivet Frederik Rixen 17. dec. 2024 Nordiske og baltiske aktører fra kunst- og kulturlivet mødtes i Oslo for at dele erfaringer og løsninger på ligestillings- og mangfoldighedsudfordringer. Konferencen fokuserede på at skabe konkrete forandringer gennem vidensdeling og netværk, og gav deltagerne nye idéer og inspiration til at fremme ligestilling i deres eget arbejde. I november dannede Telegrafen i Oslo ramme om en nordisk og baltisk netværkskonference med fokus på ligestilling, ligeværd og mangfoldighed i kulturlivet. Konferencen blev sat på benene af Kunst & Kultur i Balance i samarbejde med deres norske søsterorganisation Balansekunst og samlede aktører fra flere grene af kunst- og kulturlivet. Her blev der skabt rum for at dele erfaringer, diskutere løsninger og finde inspiration til at skabe forandringer i en sektor, hvor strukturelle udfordringer ofte spænder ben for lige muligheder. Blandt deltagerne var repræsentanter fra de nordiske lande og Baltikum. Doroteja Budajte er rejst fra Vilnius til Oslo som repræsentant for den litauiske jazzunion og sin egen organisation JJ Music. Hendes formål er at finde løsninger på de strukturelle problemer i kultursektoren – ikke kun i Litauen, men også i en bredere international kontekst. Med sin tilgang lægger hun vægt på, at de største fremskridt sker, når man tør lytte til andres erfaringer og dele sine egne udfordringer. "At være i et rum som dette er sundt, fordi det tvinger mig til at reflektere over, hvem jeg selv er, og hvor mine egne blinde vinkler ligger," forklarer hun og understreger vigtigheden af at forstå sine egne bias. Samtidig påpeger hun, at viden ikke kun opstår gennem egen erfaring: "Vi kan hurtigt og fordomsfuldt tro, at vi allerede har svarene. Men man skal ud og se, hvad andre kæmper med, og hvordan de finder løsninger." Netop denne udveksling af erfaringer og løsninger var omdrejningspunktet for konferencen: "At samle kompetente personer fra vores nabolande så vi som en god måde at samle ressourcer på. Man skal ikke undervurdere værdien af at styrke fællesskabet. Det at opleve, at man ikke står alene med arbejdet, tror vi, giver meget motivation i ligestillingskampe," forklarer Victoria Øverby Steinland, som er projektleder ved Balansekunst. Victoria fortsætter og uddyber essensen af at styrke både netværk og vidensdeling blandt kulturaktører: "Vores mål var at give vores medlemmer en arena, hvor deltagerne kan udvide deres netværk af internationale kulturaktører med fokus på ligestilling og mangfoldighed. Vi så også konferencen som en mulighed for at udveksle erfaringer og kompetencer på tværs af landegrænser.” Fællesskab og dialog i fokus Både deltagere og arrangører fremhævede den værdi, der lå i at dele erfaringer og blive udfordret på sine perspektiver. Doroteja Budajte reflekterer over betydningen af at være i et rum, hvor man både møder ligesindede og får muligheden for at blive konfronteret med nye synspunkter. "Det kan være farligt at være for komfortabel," siger hun og fortsætter: "Når vi kun taler med folk, der allerede er enige med os, risikerer vi at stå stille i vores arbejde for forandring." Hun understreger samtidigt, at det kræver nøje planlægning og dygtig facilitering at skabe diskussioner, der udfordrer uden at polarisere. Hos Balansekunst har man været opmærksom på behovet for balanceret dialog. "Samtalerne og idéudvekslingen har været afgørende for konferencens succes," forklarer Victoria Øverby Steinland. “Vi har ønsket at give deltagerne både plads til refleksion og konkrete værktøjer til at skabe forandring i deres eget arbejde." Med et klart fokus på løsninger fremhævede både deltagere og arrangører, hvordan små konkrete handlinger kan have stor effekt. "I Litauen er vi stadig i gang med at bygge bro over gamle strukturer," forklarer Doroteja. "Men jeg tager hjem med nye idéer, som jeg tror kan gøre en forskel – også på et større, internationalt plan." Erfaringer og fremtidige muligheder Efter endt konference kan man se tilbage på to vellykkede dage i Telegrafen i Oslo. Victoria Øverby Steinland forklarer: "Vi oplevede både at have lært nye aktører at kende fra feltet, og at have fået mulighed for at gøre vores eget og nogle af vores medlemmers arbejde mere kendt for engagerede brancheekolleger. Vi håber, vi kan få nytte af dette nye netværk i fremtiden, og vi håber også, at tærsklen er blevet lavere for flere at tage kontakt med Balansekunst." Henover de to dage fik deltagerne mulighed for at høre konkrete eksempler på, hvordan ligestillings- og mangfoldighedsarbejde kan udføres i praksis: "Oslo Pride, ROM for kunst og arkitektur, JM Norway og MUNCH har alle delt gode eksempler på, hvordan ligestillings- og mangfoldighedsarbejde kan udføres i praksis. Vi håber, og tror, at nogle af deltagerne tog idéer med sig til, hvordan de selv kan arbejde, efter at have hørt disse foredrag," siger Victoria Øverby Steinland. Foto: Julie Hrnčířová Den 16.-17. januar 2025 er nordiske og baltiske kunst- og kulturorganisationer igen inviteret til at vidensdele og netværke, når næste konference afvikles i samarbejde mellem Kunst & Kultur i Balance og Balansekunst. Konferencen finder sted på Rytmisk Center, Vesterbrogade 107E i København. -- Konferencerne er organiseret i partnerskab mellem Balansekunst og Kunst & Kultur i Balance. Konferencerne er støttet af Clara Lachmanns Stiftelse, KODA Kultur, Nordisk Kulturfond og Statens Kunstfond . Forrige nyhed Næste nyhed
- Musikhjælp Scenesetup støtter vækstlagsfestivaler i hele Danmark | ROSA
< Alle nyheder Musikhjælp Scenesetup støtter vækstlagsfestivaler i hele Danmark 15. mar. 2024 Hele 23 vækstlagsfestivaler fra samtlige regioner har fået tildelt et fuldt produktionssetup gennem Musikhjælp Scenesetup til gavn for både talenter bag og på scenen samt den enkelte festivals lokalområde. Inden længe begynder årets festivalsæson, og planlægningen er i fuld gang blandt både små og store festivaler med alt fra logistik til frivilligkoordinering og booking af artister. Med Tuborgfondets og ROSAs initiativ Musikhjælp Scenesetup har festivaler i hele landet kunnet ansøge om at få tildelt et fuldt produktionssetup – bestående af scene, lyd, lys og teknikere – til deres festival. Ønsket fra Tuborgfondet og ROSA er at styrke produktionsforholdene for både vækstlagsarrangører og -artister samt skabe muligheder for, at festivallandskabet kan blomstre. Efter to ansøgningsrunder er over 80 ansøgninger nu gennemgået af et nedsat fagudvalg, der har udvalgt 23 vækstlagsfestivaler fordelt ud på alle regioner. Fra Sæby til Nakskov og fra Tisvildeleje til Ullerslev på Fyn. En af de festivaler, der har fået tildelt Musikhjælp Scenesetup, er Subfestival i Holstebro, der arrangeres af en række unge frivillige fra den lokale forening Subhuset. “Det har en kæmpe betydning for Holstebro og omegn, at Subfestival kan blive en realitet, fordi vi kan tilbyde de unge, som er vores primære målgruppe, at de kan komme ud og opleve noget vækstlagskultur, og noget andet end de anerkendte og nationale spillesteder kan tilbyde. Vi kan tilbyde noget helt andet, som en festival, der er hundrede procent frivilligdrevet,” fortæller Willian de Groot, der er projektleder på Subfestival. Tuborgfondet arbejder blandt andet for at ændre på rammer og vilkår for unge, som ønsker en karriere inden for musikerhvervet. Musikhjælp Scenesetup er derfor en vigtig brik i fondets arbejde. ”Vi ser meget frem til, at Musikhjælp Scenesetup ruller ud til så mange festivaler i hele landet allerede det første år. Jeg er sikker på, at det vil gøre en forskel for både unge festivalarrangører, vækstlagsartisterne på scenen og publikum, der lytter,” siger Tuborgfondets programansvarlig Mikkel Sander. Gode forhold for vækstlagsartister De udvalgte festivaler har det til fælles, at der er stort fokus på det musikalske vækstlag i musikprogrammet. Og for vækstlagsartister kan netop festivalsæsonen være et vigtigt springbræt til en karriere inden for musikken. Derfor vil Musikhjælp Scenesetup særligt gøre en forskel for vækstlaget, fortæller Mikkel Bruhn, der er en del af arrangørgruppen fra Havblik Festival, som også har fået tildelt Musikhjælp Scenesetup til årets festival i Bogø By. “For nogle af de bands, vi præsenterer, vil det være første gang, at de står på en festivalscene. Og så er det bare superfedt at kunne give dem de her muligheder med et godt setup. Helt lavpraktisk giver det os også et råderum til at kunne lave flere koncerter end ellers, og vi får også selv et boost i at løfte vores egen festival.” Derfor var det også en glædelig nyhed, Mikkel Bruhn kunne videreformidle til resten af arrangørgruppen. “Noget af det, der gør det rigtig svært at afholde en festival, er netop at skaffe et ordentligt scenesetup, så det er en tung post, som Musikhjælp Scenesetup løfter for små festivaler. Det har fjernet en stor byrde fra vores organisation, og derfor var det også megafedt at kunne fortælle de andre i gruppen, at vi har fået det.” Herunder er en liste over alle de festivaler, der har fået tildelt Musikhjælp Scenesetup i 2024. Festivaler, der har fået tildelt Musikhjælp Scenesetup Nose Noise Festival, Grenaa (27. april) X marks the Spot, Aarhus (4. maj) Av, Min Guldtand, Tisvildeleje (10.-11. maj) Gnist Festival, St. Heddinge (10.-12. maj) Surround Festival, Roskilde (17.-18. maj) Brohaven, Aarhus (24.-25. maj) Farm Festival, Ullerslev (1. juni) Railroad Festival, Nørre Aaby (15. juni) Havblik Festival, Bogø By (21.-22. juni) KANVAS, København (27. juni) Metal Magic Festival, Fredericia (11.-13. juli) Ødsted Festival, Ødsted (17.-20. juli) Kamelfestival, Hundested (27.-28. juli) New Note Festival, Hillerød (2.-3. august) Frigjort Festival, Christiania (9.-10. august) Sydhavnens Festival, Aarhus (16.-17. august) Otto Festival, København (16.-17. august) Gemini Festival, Brendstrup (24.-25. august) Sæby Festival, Sæby (30.-31. august) Blue Ocean Music Festival, Ebeltoft (7. september) Subfestival, Holstebro (7. september) September Sounds, Horsens (14. september) Nærvær, Nakskov (20.-21. september) Fagudvalget Fagudvalget består af tre aktører fra det danske musikliv: Isabella Dayyani, Marie Qvist og Piet Breinholm. Isabella Dayyani har under kunstnernavnet DAYYANI markeret sig på den danske pop-scene og har spillet på en lang række små og store festivaler. Siden 2022 har hun bl.a. spillet et væld af vækstlagsfestivaler i Danmark samt Roskilde Festival, Reeperbahn Festival i Hamborg og Breminale Festival i Bremen. Marie Qvist er ung kulturentreprenør med fingrene begravet i det jyske vækstlag. Hun har blandt andet arrangeret en række vækstlagsfestivaler i Kolding og Jelling, og er i dag en del af arrangørcrewet UMTO (UngeMiljøernes TakeOver), der er et fællesskab for kulturelle ungemiljøer i Midtjylland. Piet Breinholm er trommeslager og Entertainment Leader hos DFDS som bl.a. producerer Copenhell og utallige andre events på DFDS’ skibe. Han har tidligere siddet i ledelsen for UHØRT Festival og spillestedet Alice, samt siddet i bestyrelsen for hhv. SPOT Festival, Dansk Live og ROSA. Åbner for ansøgninger til Musikhjælp Scenesetup i 2025 Der er nu lukket for ansøgninger Musikhjælp Scenesetup i 2024, men i efteråret åbner vi op for ansøgninger til festivalsæsonen 2025. Hold øje med Tuborgfondets og ROSAs kanaler samt www.scenesetup.dk , hvor vi offentliggør datoer og andre relevante informationer. Musikhjælp Scenesetup er et nyt initiativ skabt i samarbejde mellem Tuborgfondet og ROSA. Scenesetup er en del af Tuborgfondet Musikhjælp, som samler en række initiativer, der støtter flere unge i at gøre musikken til en levevej. ROSA har fået 4,6 mio. kr. i støtte fra Tuborgfondet til at drive indsatsen. Forrige nyhed Næste nyhed
- Udvekslingsprogram for professionelle i den dansk-georgiske musikbranche | ROSA
< Alle nyheder Udvekslingsprogram for professionelle i den dansk-georgiske musikbranche 15. maj 2026 Vil du være en del af et internationalt udvekslingsforløb mellem den danske og georgiske musikscene? Er du kunstner, kurator, manager, booker, producer eller arbejder du på anden vis professionelt med musik i Danmark? Så har du nu mulighed for at blive en del af et internationalt udvekslingsforløb mellem den danske og georgiske musikscene. I oktober 2026 inviterer vi 8–10 danske musikprofessionelle til Tbilisi, Georgien, til et femdages program med fokus på netværk, vidensdeling, kunstneriske møder og nye samarbejder. Programmet bygger videre på det delegationsbesøg, hvor georgiske musikaktører deltog i SPOT Festival i maj 2026, og har til formål at styrke forbindelsen mellem de to landes uafhængige musik- og kulturscener. Delegationsbesøg i Georgien finder sted 21.–24. oktober 2026 (±2 dage) Hvad kan du forvente? Gennem fem dage vil du som deltager: møde georgiske kunstnere, musikprofessionelle, kollektiver og kulturaktører deltage i netværksmøder, talks, workshops og paneldiskussioner besøge spillesteder, labels, kulturinstitutioner og kreative miljøer i Tbilisi opleve den lokale undergrunds- og eksperimentalscene tæt på deltage i Mutants Festival — et communitybaseret festivalformat organiseret af Mutant Radio med internationale og lokale liveacts, label showcases og tværkunstneriske møder. Vi besøger blandt andet Mutant Radio, Creative Education Studio Tbilisi, Bassiani, Stockton Records Fabrika og flere andre centrale aktører på den georgiske musikscene. Som deltager får du: returfly fra Danmark til Georgien overnatning under hele opholdet adgang til hele programmet og festivalaktiviteter performancehonorar til de kunstnere, der optræder ved den afsluttende koncert Hvem kan ansøge? Vi søger deltagere fra hele den danske musikbranche — både kunstnere og professionelle aktører — med interesse for internationalt samarbejde, kunstnerisk udvikling og alternative musik- og kulturscener. Ansøgningsfrist: 22. juni 2026 kl. 23.59 Du modtager svar på din ansøgning 27. juni. Udvælgelsen foretages af en jury bestående af repræsentanter fra Mutant Radio og Aarhus Lydforening. Projektet er skabt af: Aarhus Lydforening i samarbejde med Danish Cultural Institute, Danish Composers Society, SPOT Festival / SPOT+, Sound Art Georgia, Mutant Radio, ROSA, Music Export Georgia, Creative Education Studio Tbilisi m.fl. Støttet af Danish Composers Society, Danish Cultural Institute og ROSA. Forrige nyhed Næste nyhed
- Musikalske Besøgsvenner | ROSA
Artister Forskning < Alle projekter Musikalske Besøgsvenner Koncertoplevelser er for alle – også for dem, der ikke selv er i stand til at benytte de vanlige musikscener. Musikalske Besøgsvenner er intimkoncerter i samspil med blot to tilskuere, der sidder på 1. række hjemme i sofaen over for musikeren. Besøgstjenester og spillesteder er partnere. Vi følgeforsker møderne for at validere musikkens værdi. I 2021 opstod et helt nyt begreb: Musikalske Besøgsvenner. Livemusik præsenteret i hjemmets kendte og trygge rammer for en borger og dennes besøgsven. Siden 2021 har 31 musikere spillet over 300 koncerter i hele landet. Der er tale om professionelle komponister og musikere fra forskellige genrer, kulturer og årgange af det danske musikliv, der alle kan kunsten at spille og skabe samhør og samvær med deres publikum. https://www.youtube.com/watch?v=Pcw55tqsSpo ROSA står for den overordnede planlægning og et fagudvalg udvælger artisterne. Koncerterne fastlægges i samarbejde med landets besøgstjenester og socialhumanitære organisationer og en række spillesteder har også tilsluttet sig som samarbejdspartnere, der alle ønsker at drage nytte af projektets erfaringer. Forskere fra Aarhus Universitet har fulgt projektet for at undersøge, om mødet mellem borgeren og musikeren resulterer i en værdiskabelse. Det korte svar er ja – ønsker du at dykke ned i de fire forskningsrapporter, så finder du dem her . Videoen "En rejse til Kilimanjaro" indgår som en del af forskningen fra 2024: Musik kan fremkalde minder fra hukommelsen. I øjeblikket hvor musikken spiller kan koncertdeltagere opleve at blive transporteret til en tidligere oplevelse et andet sted. Musikken har derved en evne til at manipulere oplevelser af tid og rum. Den form for mobilitet står i kontrast til den immobilitet som deltagerne dagligt oplever med udfordringer ifm. fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Videoen er produceret af Amalie Bakkær Munk Andersen, visuel antropolog og videnskabelig assistent ved Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, og en af forskerne bag følgeforskningen. https://www.youtube.com/watch?v=isBIskJm2ug 45 Byer 31 Musikere 300 Koncerter
- Tak for alle ansøgningerne til SOLO 2025 | ROSA
< Alle nyheder Tak for alle ansøgningerne til SOLO 2025 11. dec. 2024 Efter sidste uges ansøgningsfrist til SOLO 2025, går ROSAs eksterne lytteudvalg nu i gang med at tage stilling. Mød lytteudvalget i artiklen her. SOLO 2025 har modtaget 155 ansøgninger fra musikere, der ønsker at spille SOLO-koncerter i 2025. Der skal lyde et stort tak til alle ansøgere for opbakningen og interessen for SOLO. Nu er det op til det eksterne lytteudvalg, der netop er i fuld gang med at gennemgå alle ansøgninger, at udvælge i alt 7 SOLO-artister. Fælles for dem alle er, at de i det nye år skal rundt i landet og spille koncerter for mindre grupper af sårbare unge. Vi har i den forbindelse talt med to medlemmer af årets lytteudvalg, der består af: Ellen Bathum: musiker under kunstnernavnet ELBA og SOLO-artist i 2024. Som musiker tager ELBA gerne personlige og udfordrende emner op i sit fængende tekstunivers. Hendes tekster dykker blandt andet ned i følsomme og komplekse emner. Regitze Skipper Bundgaard: kulturpolitisk redaktør, journalist og anmelder hos GAFFA. Hun er uddannet cand.public med en bachelor i Musikvidenskab fra Aarhus Universitet og debuterer i år som forfatter med bogen BACKSTAGE. Anders Büchert: driver musikagenturet Seks Hjerter og er booker for NØX, der er en af SOLO-artisterne i 2024. Hvad er din motivation for at være med i lytteudvalget for SOLO? Regitze Skipper Bundgaard: “Som journalist har jeg løbende fulgt SOLO-projektet, og jeg har i den forbindelse mødt nogle af de unge, som har glæde af koncerterne. SOLO er enormt meningsfuldt, da man nemt kan komme til at tage for givet, at det ikke er alle unge mennesker, som har mulighed for at opleve livemusik på lige vilkår med deres jævnaldrende og en selv. Derfor er det en stor ære, at jeg kan få lov til at være med til at håndplukke de musikere, som skal give en god og mindeværdig oplevelse til projektets målgruppe.” Ellen Bathum: “Da jeg selv har været ude og spille under SOLOs fane og har oplevet, hvor meningsfuldt det er, vil jeg rigtig gerne være med til at vælge musik, der har noget på hjerte. Mange af de steder, artisterne kommer ud, sidder der mennesker, der måske aldrig har prøvet at være til koncert før. Derfor tænker jeg også meget over, hvem der kunne være spændende for dem at møde, så de både kan spejle sig i musikken og i artisternes historier. Det betyder virkelig meget for mig at give de mennesker, jeg har mødt derude, en stærk og mindeværdig oplevelse.” Hvordan vil du bruge dine kompetencer/erfaringer i lytteudvalget? Hvad vil du lægge mest vægt på, når du vurderer, hvilke artister der skal tages i betragtning til SOLO? Ellen Bathum: “Jeg lægger især vægt på, om musikerne har noget på hjerte, og om musikken føles ærlig. Der findes så meget fantastisk musik og så mange dygtige musikere, men for mig handler det primært om autenticitet og om, at både musikken og artisternes historie føles nærværende og vedkommende.” Regitze Skipper Bundgaard: “Som kulturpolitisk redaktør er jeg vant til at beskæftige mig med emner, hvor musik kan gøre en forskel for andre mennesker og det brede samfund. Dén erfaring er særlig relevant ift. udvælgelsen af artister til et projekt som SOLO. Derudover er jeg også musikanmelder, og jeg har derfor god erfaring i at vurdere musikalsk kvalitet og anbefale musik til andre. Artisterne skal have en relevans og en historie, som rækker udover dem selv. Musikeren som person skal vække genklang og genkendelse for de unge, og historiefortællingen skal være på plads. Derudover skal artisten brænde for formidlingen og ikke være bange for at dele ud af personlige fortællinger, som kan være med til at nedbryde barrieren mellem mikrofonen og publikum. Musikken naturligvis også have en høj, professionel kvalitet, som kan give en forrygende musikalsk oplevelse til rygsækken.” Hvilke overvejelser har du gjort dig ift. genrer, stilarter, køn m.m., som I mener, projektet bør repræsentere? Ellen Bathum: “Jeg har forsøgt at vælge en mangfoldig gruppe med fokus på alder, køn og genre, og samtidig tænkt på, hvad der kunne være relevant for de sårbare unge. Samtidig er jeg klar over, at mine valg er farvet af mit perspektiv, og derfor er det godt, at vi er tre i lytterudvalget til at belyse det fra flere vinkler. Jeg ønsker en bred skarre af artister, der vil vidt forskellige ting med deres musik, men som allesammen indeholder en autencitet og ærlighed i deres musik. Det tror jeg resonerer godt med de mennesker artisterne kommer ud til.” Regitze Skipper Bundgaard: “Artisterne skal gerne repræsentere en bred diversitet, både musikalsk og personligt. Diversiteten er vigtig for, at så mange som muligt kan relatere sig til musikken og den person, der skaber den. Som menneske af kød og blod er man skabt med bias, som er en del af ens reptilhjerne. Derfor kan det være svært at opsøge musik fra artister, som ikke ligner en selv. En bred diversitet er med til at sikre, at man bliver præsenteret for ny musik, som man ikke selv var stødt på eller havde opsøgt. Derfor kan diversiteten også åbne døren til en musikalsk verden, man ikke var en del af i forvejen.” Vi glæder os til at offentliggøre næste års SOLO-artister i begyndelsen af 2025. Læs mere om SOLO og tidligere SOLO-artister her. I videoerne herunder kan du se, hvordan det så ud, da hhv. NØX og Junior Brown spillede SOLO-koncert i 2024. https://www.youtube.com/watch?v=8NnlSprBtyM https://www.youtube.com/watch?v=qQ5noGfosG8 Forrige nyhed Næste nyhed
- #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter
< #YouCanAlsoBeA #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter er weekendworkshops for unge kreative fra hele Danmark med fokus på musikproduktion og sangskrivning. Hver workshop strækker sig over to dage og består af seminarer, sessioner og samtaler om musikproduktion og sangskrivning. Forløbet er designet til at give dig nødvendige værktøjer til at opbygge eller videreudvikle din karriere. https://www.youtube.com/watch?v=wUjwQvUuauo Gennem vores workshops vil du: Møde mentorer og branchefolk, som deler deres ekspertise og erfaringer. Få indsigt i samarbejde, co-writing og digitale samarbejdsværktøjer. Få råd til at overvinde kreative blokeringer og etablere produktive rutiner og vaner. Arbejde med at omsætte idéer til færdige numre, færdiggøre arrangementer og forberede sange til udgivelse. Lære at udgive musik selvstændigt og udarbejde en grundlæggende udgivelsesstrategi, inkl. brug af sociale medier og branding. Modtage vejledning i at skabe en professionel portfolio, der kan tiltrække samarbejdspartnere og kunder. Deltage i en snak om, hvordan man kan skabe mere inkluderende produktionsmiljøer. Workshoppen er primært rettet mod unge (16-35 år) kvinder og non-binære i hele Danmark, der er interesseret i at lære om musikproduktion og sangskrivning, men alle er velkomne til at deltage. Steder & datoer: I 2025 blev vores workshops afholdt i november hos The Brew i Aalborg og på Kulturskolen i Kolding. Hold øje med ROSAs kanaler og tilmeld dig vores nyhedsbrev – så er du den første der får besked, når vi afholder workshoppen igen. Deltagelse er gratis! Derudover tilbyder vi overnatning og transportstøtte, hvis du kommer fra en anden region. Vil du gerne høre mere? Du kan kontakte projektleder Sophia på sophia@rosa.org , eller ROSA på info@rosa.org eller tlf. 86128444 Workshopserien arrangeres af Aarhus Lydforening og ROSA med støtte fra Tuborgfondet Om initiativet: #YouCanAlsoBeA er tilrettelagt for at understøtte kompetenceudvikling, skabe netværksmuligheder med branchefolk og dele erfaringer. Ud over den tekniske viden, der deles, er formålet med projektet også at øge inddragelsen af kvinder og kønsminoriteter i den danske musikbranche og dermed bidrage til et mere inkluderende miljø inden for musikproduktion. Previous Next
- Kom med på besøg hos to Musikalske Besøgsvenner | ROSA
< Alle nyheder Kom med på besøg hos to Musikalske Besøgsvenner 5. okt. 2023 ROSAs to projekter Musikalske Besøgsvenner og SOLO har på det seneste høstet flot opmærksomhed i medierne og hos interesserede borgere og koncertarrangører. Siden 2021 har ROSA sammen med en lang række samarbejdspartnere haft gang i projektet Musikalske Besøgsvenner. Konceptet går helt enkelt ud på at præsentere livemusik med kendte og mere ukendte danske musikere direkte hjemme i stuerne hos borgere, der ikke har mulighed for selv at tage ud og opleve livemusik i de mere traditionelle koncertformater. Det har vist sig at være et efterspurgt og eftertragtet initiativ, der indtil videre er blevet til over 250 koncerter over hele landet. For nylig var DRs 21 Søndag med hjemme hos to Musikalske Besøgsvenner, og indslaget kan ses her www.dr.dk DRTV - Udvalgt fra 21 SØNDAG: Musikalske besøgsvenner SOLO til sårbare unge De positive erfaringer med de private intim-koncerter blev her i august udvidet med projektet SOLO. Her er målsætningen at udvikle et koncertformat rettet mod forskellige grupper af sårbare unge, der er vilde med musik, men som af forskellige årsager heller ikke føler sig tilpas i live-musikkens mere vanlige rammer. Her rækker ROSA og samarbejdspartnerne hånden ud og giver de unge en mulighed for at opleve live-musikkens forløsende kraft i små, overskuelige fællesskaber og i fysiske rammer, som de selv er med til at bestemme. Målet er at præsentere 100 SOLO-koncerter inden årets udgang og håbet er at projektet kan blive både bæredygtigt og langvarigt og sætte fokus på de mange glæder og sundhedsfremmende effekter som live-musikken kan give os alle. I forlængelse af 21 Søndag indslaget om Musikalske Besøgsvenner publicerede DR en artikel, hvor SOLO også bliver omtalt. Artiklen kan læses her www.dr.dk 'At få noget musik live hjemme i min stue betyder alt for mig' Det skaber trivsel, når musikere giver koncert hjemme hos udsatte mennesker. Nu udvides turneen, så også unge kan få armene i vejret. Forrige nyhed Næste nyhed
- forskning2
forskning2 Previous Next
- Artister
På denne side finder du en liste over de musikere, som har været en del af Musikalske Besøgsvenner fra 2021-2023. < Musikalske Besøgsvenner Artister På denne side finder du en liste over de musikere, som har været en del af Musikalske Besøgsvenner fra 2021-2023. I 2023 deltog følgende artister i Musikalske Besøgsvenner: Esben Kronborg Henriette Sonne Carsten Knudsen Sahra da Silva Helene Tungelund Jørgen Thorup Jessie Ka Emma Hørlyck Jacob Bellens Laura Illeborg Marc Facchini I 2022 deltog følgende artister i Musikalske Besøgsvenner: Rosa Salamon Kenneth Thordal Tine Mynster Carsten Knudsen Ida Wenøe Jørgen Thorup Camilla Overgaard Rasmus Bak Christiansen Emma Hørlyck Jonas Dahl I 2021 deltog følgende artister i Musikalske Besøgsvenner: Rikke Thomsen Marcus Winther-John Ester Brohus Luna Ersahin MC Hansen Kristina Holgersen Jørgen Thorup Pernille Gunvad Hjalte Ross Thyge van Dassen Previous Next
- SOLO forskning | ROSA
< Back SOLO forskning Med projektet SOLO er ROSA indgået i et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet for 2025-2026. Projektet er tidligere blevet følgeforsket af Aarhus Universitet og konklusionerne fra den forskning kan du finde i rapporten "Trivselsfremmende og Adgangsskabende Potentialer af Hybride Koncertformater: En Komparativ Analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO" Previous Next
- SOLO | ROSA
SOLO Artister Levende Musik i Skolen SOLO forskning < Alle projekter SOLO Musik er for alle. Det er bare ikke alle, der har mulighed for at opleve musikken live. Derfor har ROSA søsat projektet SOLO med målsætningen om at udvikle et koncertformat rettet mod grupper af sårbare unge, som ikke føler sig tilpas i musikkens vanlige liverammer, hvorimod de gerne vil opleve en koncert i små overskuelige fællesskaber. SOLO: Et koncertformat rettet mod sårbare unge Siden januar 2023 er professionelle sangskrivere/musikere draget rundt i landet for at give mindre, intime koncerter . SOLO koncerterne skabes i samarbejde med kulturinstitutioner og organisationer, der arbejder direkte med unge og trivsel, og målsætningen er at præsentere 100 koncerter hvert år. SOLO udspringer af erfaringerne fra ROSAs projekt Musikalske Besøgsvenner, hvor musikerne giver koncert helt hjemme i stuen hos udsatte borgere. Men den model fungerer ikke optimalt for de yngre målgrupper. Musik derhjemme kommer for tæt på – flere unge vil til gengæld gerne opleve musikken som del af en mindre gruppe. Bare den er tryg. SOLO-artisterne 2026 SOLO-lineuppet i 2026 består af ANKAH, GIMI, Pede B, Carmi, LAURITZ, Thea Colding, Timur og Lihme. Du kan læse mere om dem her . Er I interesseret i at få besøg af en SOLO-artist? Så er I velkomne til at skrive en mail til projektleder Regitze Skipper Bundgaard på regitze@rosa.org , hvor I skriver lidt om jer og jeres arbejde med unge. SOLO-koncert med Lauritz på Ventilen i Aalborg " Det er en rar følelse, at man kan give tilbage til nogle mennesker, der ikke får de her muligheder på lige fod med alle andre. " Kom med til SOLO-koncert med Lauritz i videoen nedenfor, hvor han fortæller om sin oplevelse med at være at del af projektet og hvorfor det skaber mening for ham. Samtidig kan du også høre fra Kenneth Sørensen, der er forperson i Ventilens bestyrelse, der fortæller om, hvorfor SOLO-koncerterne passer godt til deres unge. https://www.youtube.com/watch?v=hRkPIYY66xI SOLO i Go'morgen Danmark I juli 2026 var Pede B og forsker Julie Ørnholt Bøtker i Go' morgen Danmark for at fortælle lidt om SOLO. “ Hele ideologien bag SOLO-koncerterne er jo også at kunne inspirere nogen, der er tilknyttet de her forskellige steder, og, f.eks. i Katarinas (en af de unge publikummer) tilfælde, give lyst til at spille egen koncerter – men også i det hele taget bare at dyrke koncerter ,” fortæller Pede B. Se TV-indslaget på TV2 Play her. SOLO-koncert med NØX på Opgang2s Ungdomsspor I april 2024 var SOLO forbi Opgang2s Ungdomsspor i Aarhus for at afholde en koncert med hiphopartisten Nøx. Nøx optrådte i det kunstneriske værksted, hvor de unge, som normalt ikke tager stor del i det konventionelle musikkulturliv, oplevede en intim koncert i trygge rammer, hvor der var plads til at tage musikken ind på en måde, som passede dem bedst. Blandt koncertdeltagerne sad også 23-årige Sage, som vi interviewede efterfølgende. I interviewet deler Sage sin oplevelse med SOLO-formatet og forklarer, hvilke udfordringer de normalt har med at tage til koncert. https://www.youtube.com/watch?v=8NnlSprBtyM Markant støtte – og overvældende musikerinteresse SOLO og projektets idé har modtaget betydelig opbakning fra dets start i 2023. I 2026 har ROSA modtaget 250.000 kr. til projektet fra Honoré Fonden i forlængelse af deres arbejde med at bekæmpe ensomhed blandt unge. Samt har har Nordjyllands Fonden for tredje år i træk bevilliget en støtte på 100.000 kr. I 2025 modtog SOLO en bevilling på 530.000 kr. fra Augustinus Fonden til blandt andet ny følgeforskning i samarbejde med Aalborg Universitet. Du kan læse mere om den nye forskning samt den tidligere følgeforskning med Aarhus Universitet her . Fra musikersiden har interessen også været stor. Overvældende 198 musikere responderede på ROSAs første Open Call til SOLO i november 2023. Du kan læse mere om, hvilke artister der spiller SOLO-koncerter i 2026 og hvem, der tidligere har spillet SOLO koncerter her. SOLO har udmøntet sig i et længerevarende samarbejde med Levende Musik i Skolen, som du kan læse mere om her . Vi har lavet et danmarkskort over alle SOLO-koncerterne i 2023-2025, som du kan se nedenunder. Du kan også klikke her for at se kortet. ROSA har allerede samarbejdet med: Ventilen: Aarhus, Randers, Viborg, Herning, FADD - Foreningen af Døgn og Dagtilbud, Ungdomsøen -København, De Frivilliges hus: Viborg, Platformen: Esbjerg, Aspa: København, Ude-Bo: Horsens, FGU: Randers, STU: Aarhus, Frivilligcenter Herning, UKH: Aarhus, SUF: Nordsjælland og Holstebro, Kompetencehuset: Aarhus, Silkeborg Frivilligcenter, Flere i Fællesskaber: Silkeborg, Silkeborg Kommune - kultur på recept, Opgang2: Aarhus, Ungehuset Værket: Vejle, UFL: Svendborg, Frivilligværket: Randers, Struer/Lemvig: Frivilligcenter, SIND Ungdom: Aabenraa og Holbæk, Headspace: Herning og Aabenraa, Ungdommens Røde Kors (URK), Husrum: Aarhus, Viborg, Horsens, Silkeborg, Svanen: København, Aspiranterne: Helsingør, Behandlingsskolerne: Sjælland & Horsens, Fundamentet: Aarhus, Aalborg Kommune, Vejle Kommune, Aarhus Festuge, FO: Aarhus, SpilDansk, Levende Musik i Skolen, Dansk Musiker Forbund, Aabenraa Live: Aabenraa, Værket/Turbinen: Randers, KORMA: Aalborg, PlatformK: Horsens, Paletten: Viborg, Train: Aarhus, Kedelhuset: Silkeborg, Slagteriet: Holstebro, Maltfabrikken: Ebeltoft, Spillestedet Thy: Thisted, Studenterhuset Aalborg, Studenterhus Aarhus, ALICE: København, Viby J Bibliotek og mange flere… SOLO-koncert med Lauritz på Ventilen i Aalborg 121 Samarbejdspartnere 2 Forskerhold 251 Antal koncerter
- Del din playliste og vær med til at bane vejen for en mere fair og gennemsigtig musikstreaming sektor | ROSA
< Alle nyheder Del din playliste og vær med til at bane vejen for en mere fair og gennemsigtig musikstreaming sektor 3. dec. 2024 Lige nu ved vi alt for lidt om hvordan musikstreamingtjenesters algoritmer fungerer og hvordan de anbefaler musik til brugere. Derfor har en gruppe forskere fra Aalborg Universitet - sammen med en lang række europæiske kollegaer - sat sig for at blive klogere på det. For hvordan beslutter Spotify, Apple eller Youtube egentlig hvad du skal eksponeres for? Og hvordan påvirker det mon vores musiksmag og den musik der bliver udviklet i dag? Og hvem bestemmer, hvilke sange der skal "boostes"? Forskningsprojektet Fair MusE undersøger, hvordan musikstreamingtjenesters algoritmer anbefaler musik til brugere, samt hvordan både musikere og brugere påvirkes af disse algoritmer. Formålet med projektet er at åbne algoritmernes ‘sorte boks’ op for offentligheden samt at skabe et solidt vidensgrundlag for kommende forhandlinger i EU, hvor der nu er stort momentum for en stærkere regulering af de store streaming platforme. Vores resultater vil forhåbentligt bidrage til at sikre at platformene påtager sig en højere grad af ansvar for at sikre diversitet og lige vilkår i musikbranchen. Men de har brug for jeres hjælp De store streamingtjenester lader os nemlig ikke undersøge deres algoritmer - og derfor må vi undersøge dem igennem brugernes data. Det er heldigvis sådan, at alle brugere via GDPR faktisk har krav på at få den data platformene har om dem - i dette tilfælde f.eks. spillelister og lyttet musik - udleveret til download. Idéen er simpel: Hvis brugerne - som jer og dem I kender - deler denne data med projektet via deres hjemmeside: https://portal.fairmuse.eu - så kan de analysere, hvordan streamingtjenesterne anbefaler musik - og om det sker på en fair måde. Vi håber, I har lyst til at være med, og bidrage til en fremtid med en mere fair og gennemsigtig musikstreaming sektor. Deltag her: https://portal.fairmuse.eu Al data der deles med os bliver selvfølgelig behandlet anonymt og sikkert og slettet igen efter projektets afslutning. Forrige nyhed Næste nyhed
- Danish Night med Lydmor, Lasse Matthiessen og JJ Paulo | ROSA
< Alle nyheder Danish Night med Lydmor, Lasse Matthiessen og JJ Paulo 12. okt. 2023 Onsdag aften gav Lydmor, Lasse Matthiessen og JJ Paulo koncerter i Berlin som en del af det nye Neustart-samarbejde med den tyske radiostation FluxFM. “Radio er et kæmpe marked (i Tyskland), så det spiller stadig en stor rolle i forhold til at promovere artister,” fortæller Daniel Meinel, der sidder i musikredaktionen ved FluxFM og var vært ved Danish Night på FluxBau. Som verdens tredjestørste musikmarked kan Tyskland være en vigtig spiller, hvis man som dansk artist drømmer om at slå igennem internationalt. Her spiller særligt radio en vigtig rolle i den tyske musikbranche. Med flere tusinde forskellige kanaler og mere end 30 millioner daglige lyttere, er Tyskland et vaskeægte radioland til trods for tidens mange streamingmuligheder. Daniel Meinel bemærker yderligere, at de spiller mange danske artister på deres radioprogram og er meget tætte med den skandinaviske musikscene. “Her i Berlin er der en musikscene for alt. Der er en dansk musikscene, og danskere der bor her, og derfor giver god mening at lave en showcase som denne.” Onsdag aften var det blevet tid til en aften i den danske musiks tegn. De tre danske acts Lydmor, Lasse Mathiesen og JJ Paulo var aftenens hovedpersoner til en dansk showcase i Berlin på FluxBau – det officielle hang-out spot for FluxFM. De tre acts er blevet udvalgt på baggrund af et open call fra MXD, ROSA og Tempi og var tidligere på dagen med i et liveinterview på FluxFM. Aftenens koncerter blev skudt i gang af Lydmor, som fangede publikum med et nærværende og inderligt set af sange fra sit akustiske album blandet med akustiske udgaver af kendte elektroniske numre. “Der er en anden vibe end i Danmark," fortæller Lydmor, der også under et af hendes numre udtrykte stor taknemmelighed for, hvor lyttende og nærværende publikummet var. Hun fortæller, at der typisk er en anden kultur for koncerter og liveoplevleser i Tyskland. “Tyske venues er tit mere afhængige af, at der kommer folk. Derfor bliver der brugt mere energi på promotion, og derfor kommer der for det meste også mange til koncerterne.” MXD, ROSA og Tempi fik også support i at promovere den danske aften gennem samarbejde med det tyske PR-bureau, Factory 92. Det lykkedes at samle et publikum af både tyskere og danskere, som kom for at opleve den danske musik i de stemningsfyldte rammer på FluxBau. Lydmor forklarer, at der er en god mulighed for hende i at spille på FluxBau - især efter nogle hårde år for danske artister under corona. “Jeg var heldig, at jeg var stor nok i Danmark til at overleve, og nu forsøger vi at komme ud i udlandet, og det er så rart at være tilbage. Det er begyndt at åbne op igen, og nu er jeg her... fuck, hvor har jeg savnet den internationale scene.” Aftenens anden act var Lasse Mathiesen, som allerede har trådt sine musikalske stier i Tyskland og har spillet på en lang række tyske festivaler. Han fortæller, at det kan være lettere at slå igennem i Tyskland, særligt på grund af radiomediets popularitet. Tyskland har radiokanaler for stort set alle musikalske genrer og nicher, og derfor er der flere kanaler at blive afspillet og ekponeret på som upcoming artist. Under Neustart-samarbejdet har MXD, ROSA og Tempi indgået et samarbejde med den tyske radiokanal, FluxFM, som har 28.000 lyttere i timen og ca. 200.000 lyttere dagligt. I løbet af sommeren og hen i efteråret har FluxFM hver onsdag afholdt Bergfest – et koncertformat, som er et hit blandt radioens lyttere. NEUSTART er en opgradering af dansk musiklivs samarbejde med den tyske musikbranche. NEUSTART løftes af dansk musiks fire genreorganisationer: JazzDanmark, ROSA, Art Music Denmark og Tempi samt MXD – Music Export Denmark, i samarbejde med Den Danske Ambassade i Berlin og Statens Kunstfond. Forrige nyhed Næste nyhed
- Ny rapport: Hvorfor forlader piger og unge kvinder oftere end drenge den musikalske fødekæde? | ROSA
< Alle nyheder Ny rapport: Hvorfor forlader piger og unge kvinder oftere end drenge den musikalske fødekæde? 22. sep. 2025 Barndommens valg af instrument hænger tæt sammen med, hvorfor kun 25 procent af de professionelle musikere er kvinder. Dette er et af hovedpunkterne, som Kulturens Analyseinstitut fastslår i “Musiklivets Talentrapport”. Musiklivets Talentrapport undersøger, hvorfor særligt piger og unge kvinder stopper med musikken, samt formulerer anbefalinger til, hvordan vi kan fastholde talenter på tværs af køn og baggrund. De fire genreorganisationer Art Music Denmark, Jazz Danmark, TEMPI og ROSA har udarbejdet den kvantitative analyse, der udgør en central del af den nye rapport “Musiklivets Talentrapport.” Og dataen i rapporten viser konsekvente tendenser: Når musikinteresserede piger og drenge præsenteres for et instrument, er der et særligt mønster, der går igen – pigerne kombinerer sang med klaver, fløjte eller violin, og drengene får en elguitar, trommer eller en elbas. Og instrumentvalget har afgørende betydning for især pigernes muligheder for en karriere i musikbranchen senere i livet. I dataen ser vi, at 83% af sangundervisningens elever på musikskolerne er piger – og på de rytmiske MGK-linjer (Musikalsk GrundKursus) søger 82% af de kvindelige ansøgere ind som sangere. Samtidig er piger markant underrepræsenteret på centrale bandinstrumenter som elguitar og slagtøj. Jens Christian Nielsen, analysechef i Kulturens Analyseinstitut, fortæller: ” Instrumentvalget er vigtigt for den enkeltes muligheder for bl.a. samspil. Når pigerne fokuserer på sang og klassiske instrumenter, har de sværere ved at finde nogen at spille sammen med. Vi ved, at netop samspil op gennem teenageårene har stor betydning for både den musikalske udvikling, motivation for videre uddannelse og etablering af netværk. ” Undersøgelsen peger på, at uformelle netværk spiller en central rolle i rytmisk musik, hvor fællesskab og samspil er afgørende for både udvikling og karrieremuligheder. Unge, der ikke får erfaring med at spille sammen, risikerer at miste både kompetencer og netværk, som er vigtige for deres fremtidige musikalske karriere. For dem, der tidligt spores ind i klassisk musik, kan det desuden være vanskeligt at finde nogen at spille med – især hvis mange synger og spiller samme instrument. Samtidig er jobmulighederne inden for klassisk musik begrænsede, hvilket særligt får piger til tidligt at fravælge en musikalsk karriere og i stedet søge mod andre uddannelser. Hvorfor er det et problem? Der starter stort set lige mange piger og drenge i musikundervisning. Men over tid falder pigerne fra. Blandt alle kunstformer har musikken markant størst kønsubalance, idet kvinder blot udgør 25 pct. af de professionelle musikere. Med 14.024 professionelle musikere er det også den største kunstform målt på antal professionelle udøvere. Derfor er det nødvendigt at undersøge, hvorfor så mange piger og unge kvinder forlader musikken. Instrumentvalget er en betydelig forklaring. Undersøgelsen viser desuden, at valg af instrument ofte sker tidligt og ureflekteret, og kan være præget af traditionelle forestillinger om, hvilke instrumenter der passer bedst til piger eller drenge. Et bredere kendskab til flere instrumenter og musikkens mange muligheder vil styrke unge talenter – både musikalsk og socialt. “ Jeg tror da bestemt, at jeg helt ubevidst har tænkt, at klaver og sang var for piger, og guitar, bas og trommer var for drenge – det var jo sådan, fordelingen var på den musikskole, jeg startede på. ” Kvinde, 23 år, sang og sangskrivning på MGK Om Musiklivets Talentrapport Rapporten er udarbejdet af Kulturens Analyseinstitut, og d e fire genreorganisationer - Art Music Denmark, Jazz Danmark, ROSA og TEMPI - har udført den kvantitative analyse, som udgør en central del af rapporten. Rapporten er en del af Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2023-2026, der har til formål at undersøge, hvorfor særligt piger og unge kvinder oftere end drenge forlader den musikalske fødekæde, samt formulere anbefalinger til fastholdelse af talenter på tværs af køn og baggrund. Undersøgelsen bygger på 60 fokusgruppeinterviews med kvindelige musikelever, spørgeskemaer fra over 1000 elever på musikskoler og MGK samt registerdata fra alle landets musikskoler, MGK-centre og konservatorier. Rapporten repræsenterer 79% af landets kommuner og alle 8 MGK-centre og 4 konservatorier. Rapporten beskæftiger sig med følgende tematikker: 1. Kønsnormer i instrumentvalg 2. Musikfællesskaber 3. Konkurrencekultur og bedømmelse 4. Forventninger og krydspres 5. Rollemodeller og repræsentation 6. Karriereovervejelser. Læs den nye rapport her. Læs mer eom Musiklivets Talentrapport ved Kulturens Analyseinstitut. Forrige nyhed Næste nyhed









