Søgeresultater
Søg på dette website
406 resultater fundet med en tom søgning
- Når musik bygger bro mellem Danmark og Frankrig | ROSA
< Alle nyheder Når musik bygger bro mellem Danmark og Frankrig 3. sep. 2026 Hvad sker der, når danske og franske musikmiljøer mødes? Ifølge Catherine Lefebvre, presse- og kulturråd ved Danmarks Ambassade i Paris, handler internationale kultursamarbejder om langt mere end at sende danske kunstnere ud i verden. De kan være med til at udvikle musiklivet på begge sider af grænsen. “Det er jo noget, der befrugter den danske kunstscene,” udtaler Catherine Lefebvre. “Jo mere danske kunstnere indgår i internationale sammenhænge, desto mere kan de også gøre for den danske scene og gøre den endnu mere interessant.” Når danske musikere møder nye publikummer, samarbejdspartnere og arbejdsmetoder, tager de erfaringerne med hjem. Det dansk-franske samarbejde befinder sig ifølge Catherine Lefebvre i en særlig god periode, og netop forskellene mellem de to musikmiljøer gør udvekslingen interessant. Justine Debicki, der er Music PR specialist og medstifter af det franske PR bureau Boogie Drugstore, følger den franske musikscene tæt og peger på, hvordan de to landes økosystemer adskiller sig fra hinanden: “Danmark er et relativt lille marked, så danske artister og virksomheder tænker ofte internationalt meget tidligt. Frankrig er næsten det modsatte: et stort hjemmemarked med en stærk lokal industri og sin egen kulturelle infrastruktur.” Forskellighederne kan dog ifølge Justine være med til at styrke den gensidige udveksling: “Danske artister får adgang til et stort og kulturelt indflydelsesrigt marked, mens franske aktører kan drage fordel af den mere internationalt orienterede tilgang og de stærke forbindelser til udlandet.” ROSAs Paris Residency 2026: Showcases med Debbie Sings og Majke Voss. Plads til det særegne Frankrig er samtidig interessant for danske artister, fordi der findes et stærkt miljø omkring alternativ og eksperimenterende musik. “Der har altid været noget om, at Frankrig har en stærk appetit på alternativ pop og mere eventyrlysten musik – dansk eller ej. Men der er ikke nødvendigvis et stort mainstream-marked for de genrer,” fortæller Justine. Til gengæld findes der et økosystem, som giver plads til kunstnere med en stærk profil. “Det, Frankrig har, er et meget udviklet økosystem af specialiserede medier, public service-radio, festivaler, spillesteder og kulturinstitutioner, der kan give mere særegne projekter plads til at udvikle sig. Og for mig er dét det afgørende.” – Justine Debicki Det er også her, danske artister ifølge Justine har noget at byde på. “Danske artister ankommer ofte med en meget stærk identitet – visuelt, musikalsk og i forhold til hele projektet. Der er ofte en villighed til at være ambitiøs kreativt uden nødvendigvis at lave noget, der er åbenlyst kommercielt.” Og især den alternative danske musikscene vækker opsigt i Frankrig – og i så høj grad, at den nye bølge af alternative pop-artister blev fremhævet i den franske avis le Monde i juli 2026. Læs mere her. Relationer før rækkevidde Men Frankrig er ikke et marked, man bare kan besøge én gang og forvente at få fodfæste i. Det kræver tid, kontinuitet og lokale relationer. Som Justine ser det, handler det om at finde de rigtige miljøer og opbygge en tilstedeværelse over tid – frem for blot at føje Frankrig til en international releasekampagne. “For danske artister handler det om at forstå, hvor deres projekt passer ind, og identificere de rigtige communities, medier, radioer, festivaler og partnere omkring det,” fortæller Justine Debicki. “En fejl, jeg ret ofte ser, er, at man går ind på det franske marked omkring én enkelt udgivelse, laver lidt promotion og så forsvinder igen. Det er svært at bygge noget op på den måde.” Det samme gælder selve kulturudvekslingen – og ifølge Catherine Lefebvre er stærke lokale partnerskaber afgørende, hvis et projekt skal leve videre: “Det er en strategi, der virker, fordi den er forankret i en dobbeltsidig interesse, og vi (Danmarks Ambassade i Frankrig red.) søger hele tiden at opbygge faglige partnerskaber – fordi det er dét, som gør det langtidsholdbart og bæredygtigt.” På den måde bliver målet ikke blot at få dansk musik ud over grænsen, men at skabe forbindelser, der kan fortsætte af sig selv og udvikle sig. “Det fede er jo, når vi gør os selv overflødige. Vi stræber altid efter, at man får det der ekko på den franske scene – til gavn og glæde for Danmark selvfølgelig, men ikke mindst for den enkelte kunstners skyld.” – Catherine Lefebvre Det er netop dér, kulturudvekslingen bliver interessant: Når mødet mellem to musikscener ikke bare flytter musik fra ét land til et andet, men skaber nye relationer, idéer og perspektiver, som bevæger sig begge veje. ROSA arbejder tæt sammen med Den Danske Ambassade i Frankrig i forbindelse med vores Paris Residencies , der hvert år inviterer danske komponister/musikere til at ansøge om et arbejdsophold i Paris for at udforske og møde det franske musikliv og opbygge en tilstedeværelse – samt ROSAs branchedelegation i forbindelse med den franske musik- og konferencefestival MaMA, hvor ROSA inviterer ti aktører fra det danske musikliv med til Paris, for at opbygge netværk og orientere sig i, hvad der rør sig på den franske scene. OPEN CALL: MaMA Music & Convention Er du interesseret i det franske marked? Så er det stadig muligt at ansøge om at komme med ROSA til MaMA i Paris 14.–16. oktober. Læs mere og ansøg her senest 6. september. Du kan læse mere om vores internationale projekter her. Forrige nyhed Næste nyhed
- Afrobeat på tværs af Danmark og UK: “Afrobeat er ikke blot en trend” | ROSA
< Alle nyheder Afrobeat på tværs af Danmark og UK: “Afrobeat er ikke blot en trend” 5. sep. 2025 På mandag kickstarter vi en unik afrobeat sangskrivercamp i London, hvor danske og britiske kunstnere mødes for at udveksle erfaringer, skabe netværk og skrive fremtidens internationale afrobeathits. “Denmark x UK: Afrobeat Songwriting Camp - London” er et samarbejde mellem ROSA og MXD, i partnerskab med Runway Recording Studios og det London-baserede management- og pladeselskab The Flight Club. I løbet af tre intense dage skal seks danske afrobeatkunstnere indgå i kreative sessions med elleve britiske deltagere, der på skift tager del i campen. Femi Onileovo, der er en del af The Flight Club, ser frem til samarbejdet: “ At kombinere de unikke arbejdsmetoder og inspirationer fra danske og britiske kreative og musikmanagere kan føre til banebrydende lyde og forbindelser, som ellers ikke ville være blevet skabt. ” The Flight Club-Teamet The Flight Club har et indgående kendskab til den britiske afrobeatscene og lang erfaring med at udvikle talenter fra bunden. Gennem deres netværk har de inviteret nogle af Storbritanniens mest lovende afrobeat-kunstnere til campen, hvilket sikrer et stærkt internationalt udvekslingsmiljø for de danske deltagere – og Femi Onileovo mener at udvekslingspotentialet er gensidigt. “ Danmarks stærke popsongwriting-infrastruktur kan bidrage med høj kvalitet inden for toplines og lyrisk håndværk til den britiske scene, ” uddyber Femi Onileovo. " Til gengæld bringer Storbritannien en stærkere afrobeat-label-, medie- og tour-support samt autenticitet gennem afrobeats’ rødder i London. ” Femi Onileovo mener, at sangskrivercampen vil bygge bro mellem britiske og danske branchefolk og både føre til mere varierede kreative idéer og skabe bedre professionelle muligheder for alle: “ Afrobeats har stærke rødder i Vestafrika og især i Storbritannien/London, så denne camp vil hjælpe med at udvide genrens rækkevidde til det danske marked. At identificere spirende danske og britiske talenter kan også være værdifuldt for dem, der ellers ikke ville være stødt på eller samarbejdet med disse kunstnere. ” På den store skala, håber Femi Onileovo at campen kan inspirere til lignende projekter i andre lande og skabe et kontinental afrobeat-netværk, der kan styrke den voksende genre: “ Samarbejder på tværs af landegrænser vil statuere, især overfor gatekeepers såsom festivaler og medier, at afrobeat ikke blot er en trend, men en bæredygtig og konstant udviklende genre .” Om The Flight Club The Flight Club har gennem otte år markeret sig som en nøglespiller i udviklingen af nye talenter og har siden sat deres aftryk på store, prisvindende projekter – bl.a. Beyoncés Black is King og Burna Boys Twice as Tall . Rammerne for campen er sat i Runway Recording Studios, et af Londons hypede studiemiljøer og et kreativt epicenter for afrobeat. Her arbejder til daglig både spirende navne og Grammy-vindende profiler – blandt andre P2J, Sasha Keable, Tay Iwar og Ari Pensmith fra The Flight Club-familien. Deltagere ved DKxUK Afrobeat Songwriting Camp 2025 Danske deltagere: AGGi Allen Anjeh BiggMag Carllo YABOY Lei Lowe Yasmin Cevik Britiske deltagere: Aseye Ben Bxujii Helene Frosta James Dickson JRocs Rambo RZ Sarah Tejy Tevin Med campen ønsker ROSA og MXD at styrke dansk afrobeat på den internationale scene med fokus på lige adgang og mangfoldighed i musikbranchen – og vi ser frem til at følge de nye samarbejder, netværk og sange, der vokser ud af campen. Læs mere om campen her. “Denmark x UK: Afrobeat Songwriting Camp – London” er muliggjort via en ekstrabevilling, som MXD modtog i 2022 fra Kulturministeriet til styrkelse af markedsførings- og formidlingsaktiviteter i Danmark og udlandet med fokus på kønsbalancen. Projektet er støttet af Koda Kultur. Forrige nyhed Næste nyhed
- Mød de fem nye navne til E-Tur | ROSA
< Alle nyheder Mød de fem nye navne til E-Tur 6. maj 2025 En ny E-Tur-sæson står for døren, og fem spirende navne står klar til at erobre Danmarks efterskoler. Fem navne, der er nøje udvalgt af vores fagudvalg ud fra overvældende 186 ansøgninger. ROSA præsenterer fem navne til E-tur 2025/26-sæsonen, som skal ud og spille landet tyndt på de danske efterskoler. Line-uppet i år består af: UNG-SKAB CarlloYABOY Emily Bowen NS Gang ØNDI De gøres derudover selskab af de to vindere af KarriereKanonen 2025 , der udpeges til sommer. Læs mere om KarriereKanonens finalister her. Du kan læse mere om det praktiske ved at booke en koncert her. Mød vores E-Tur-artister her: UNG-SKAB står som et spejl til en generation af unge, der går med følelserne på ærmet og en ærlig tåre på kinden. Over Eigil Bjørn Meldgaards produktioner, der stædigt afsøger grænselandet mellem r’n’b, pop og trap, svæver Clara Rose Lundbergs svævende arrangementer, der sammen opløser lytteren i UNG-SKABs verden. En verden, hvis vejrtrækning er lyden af hjertevenner og hjertesorg, sommerfester og solopgange. Siden udgivelsen af debut-ep’en ‘UNG-SKAB’ i 2021, har gruppen spillet SPOT-festival, udsolgt Pumpehusets store sal og spillet til ‘VEGAs Udvalgte’. I sammenhæng med udgivelsen af deres seneste single ‘Snakker Lort’ blev gruppen bragt i DR P3’s programserie, ‘Upcoming’ og tog i marts 2023 på deres første danmarkstour og endte til december med at indtage Store VEGA i en bragende udsolgt dobbeltkoncert med bandet APHACA. Senest har UNG-SKAB optrådt for en propfyldt store sal i Musikhuset Aarhus til det intime koncertformat NAKED under årets SPOT Festival, og nu får du også chancen for at opleve dem, når de tager med på årets E-Tur. UNG-SKAB kan bookes til at give koncert i uge 49, 50 og 51. CarlloYABOY trives i spotlightet – multikunstneren synger, producerer, skriver, optager og spiller selv hvert eneste instrument. Man føler straks hans energiske og passionerede personlighed, når han giver sit alt til sin musik – og til hver eneste optræden. Hans smitsomme energi har potentialet til at få et helt publikum til at danse. Carllo samlede først guitaren op som 3-årig, og har siden da skrevet sin egen musik og optrådt til alle talentshows han kunne komme i nærheden af. Han forsklarer selv, at hver sang han udgiver er som et lydligt øjebliksbillede af CarlloYABOY’s sindstilstand, der ikke bare kommer til udtryk i hans vokal – men hvert eneste instrument og melodi. Carllo og hans musik er blevet kaldt en moderne John Mayer, Rema, Tyler, The Creator og The Weekend – og når man lytter til CarlloYABOY’s musik, hører man tydeligt visionen. Carllo har nu rejst rundt og optrådt på flere store scener som bl.a. VEGA, Aarhus Volume (Volume Village), SPOT Festival, UHØRT Festival, den prestigefyldte Jazz Cafe Camden i London og mange flere. Nu er tiden kommet til at CarlloYABOY kaster sin smitsomme energi over landets efterskoler, og du kan godt glæde dig. CarlloYABOY kan bookes i uge 39, 40 og 41. Emily Bowen s sange er som lydsiden til en coming of age indie-film fra 00’erne, hvor hovedpersonen langsomt, men sikkert vokser og gror i et liv, der er alt andet end sort-hvidt. Første single ‘Honey’ bragede ind på dansk radio som P3’s Uundgåelige, og i starten af 2025 udgav Emily Bowen debutalbummet ”Hate Me For This” – et organisk pop-album gennemsyret af den blot 20-årige debutants levede liv – skrevet undervejs, som en dagbog, der rummer sider fulde af tilståelser, sandheder, smerte, smil, humor og en ærlig, sårbar åbenhed overfor alle de førstegangsoplevelser, man uundgåeligt vil stå over for fra den dag man bliver født til den dag, man dør. På ‘Hate Me For This’ har Emily Bowen sidenhen haft en fast samarbejdspartner i Rasmus Søegren (eee gee, Dopha, Hjalmer m.fl.), der deler hendes tilgang til grundighed og kompromisløs, innovativ musikalsk leg. I løbet af det seneste år har Emily Bowens musik allerede ramt dansk radio som P3’s Uundgåelige. Hun har spillet Smukfest og tour-support for engelske Maximo Park, mens Soundvenue har udnævnt hende som en af de 15 mest lovende artister i 2025. Nu er hun klar til at folde sine stærke fortællinger ud på landets efterskoler. Emily Bowen kan bookes til efterskolekoncerter i uge 43, 44 og 45. NS Gang. Foto: pressefoto Direkte fra Aarhus' pulserende hiphop-undergrund kommer NS Gang – en ung trio, der balancerer rå attitude med melodisk finesse. Med en eksplosiv fusion af afrobeat og trap inviterer gruppen publikum med på en medrivende rejse gennem ungdommens op- og nedture – fra fester og forelskelser til selvrefleksion og drømme om fremtiden. Gruppen består af Luko, Qwe og Dreads, der med deres intense kemi og energiske liveshows skaber en fest, man ikke glemmer. Med inspiration fra både Shooter Gangs hårdhed og Iswaals legende lyd har de allerede markeret sig bl.a. med den stærke single ‘Best Life’ og en freestyle, der fangede selveste Sivas' opmærksomhed. NS Gang er mere end bare endnu et navn – de er næste bølge i dansk rap og hiphop. NS Gang kan bookes i uge 3, 4 og 5 i 2026. Emo!? Punk!? Klub!? Industrial!? Eller bare Pop? - ØNDI er en kraftfuld fusion af ungdommelig energi, generationsbevidst humor og kompromisløse produktioner, der skaber en unik og inkluderende liveoplevelse, der er blevet anbefalet og refereret til på tværs af musikbranchen. Frontmand Tobias Bjergs karismatiske tilstedeværelse fører publikum ind i et rum af ungdommelig selvdyrkelse, hvor ØNDI skubber til grænserne på den danske musikscene. Hvor mange andre højenergiske liveartister lægger op til mosh-pits og voldsomme shows, stræber ØNDI mod at skabe fester der er til for alle, og lægger i stedet op til inklusion og dans. Med motorcykler, guitarer og inspiration fra genrer som pop-rock og post- punk, tager ØNDI de første skridt ind i en ny æra, der byder på bandets tredje EP, en ny lyd og flere fantastiske koncerter. ØNDI er parate til at skyde deres popstjerneenergi ud på landets efterskoler med deres karakteristiske charme, og efterlade en snert af tinnitus i ørerne, samt kærlighed i kroppen på dem, der oplever deres intense, intime og eksplosive liveoptrædener. ØNDI kan bookes i uge 46, 47 og 48. Finalisterne i KarriereKanonen 2025. Foto: © selma visuals / Grafik: Oliver Seppo, DR En ekstraordinær mulighed for de to vindere af KarriereKanonen er, at de får den sidste plads på E-Tur og dermed kan bookes til optrædener på ni efterskoler – takket være vores samarbejde med BandAkademiet, der ligesom E-Tur fokuserer på talentpleje. KarriereKanonen er ikke blot en konkurrence, hvor vinderne når bredt ud via DR's platforme – det er også et talentudviklingsprojekt, der giver alle udvalgte deltagere rådgivning, indsigt i musikbranchen og et skræddersyet forløb ved Bandakademiet. I 2024 løb talenterne hun_sagde og Dupont med sejren, og vi glæder os til at finde årets vindere, der skal følge i deres fodspor. Vinderne findes ved finalen i juni 2025. Læs mere om KarriereKanonens 5 finalister her. Vinderne af karriereKanonen kan bookes i uge 35, 36 og 37. Er I interesseret i at få nogle af vores E-Tur-navne ud på jeres efterskole? Eller interesseret i at høre mere om projektet? Kontakt projektleder Anders Ovesen nu på ovesen@rosa.org Du kan læse mere om det praktiske ved at booke en koncert her. Forrige nyhed Næste nyhed
- Showcase // Den Danske Pavillon: Den danske musik sejrede ved OL | ROSA
< Alle nyheder Showcase // Den Danske Pavillon: Den danske musik sejrede ved OL 15. aug. 2024 Mens stjernerne stod i sportens tegn i byernes by Paris, kunne man i den danske pavillon på Champs-Élysées opleve fem stjerneskud fra den danske musikscene. Showcasen i Paris udviklede sig til et marathon på i alt 32 koncerter på blot 15 intense dage. De fem artister, Dayyani, JJ Paulo, Brimheim, Lydmor og Teitur, fremførte under OL en ambitiøs præsentation af Danmarks unikke musikscene for gæster fra hele verden. Se med i videoen, hvor du kan få en smagsprøve på (eller gensyn med) OL-stemningen i Paris og de i alt 32 koncerter, ROSA afholdte i den danske pavillon. I videoen kan du høre fra Dayyani og JJ Paulo, hvorfor de valgte at ansøge om at blive en del af projektet, og hvordan de mener, showcasen i Paris kan være et skub i den rigtige retning for deres internationale karriere. https://video.wixstatic.com/video/2d92b6_7580eff5a9a246d2a7b4621c1acbfe1e/1080p/mp4/file.mp4 Koncerterne blev præsenteret af ROSA i et samarbejde med VisitDenmark, Le Bicolore / Maison du Danemark, Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Statens Kunstfond og Aarhus Kommune. Der blev udvalgt fem artister til at optræde ved den danske pavillon ud af de 115 kunstnere, der ansøgte ved ROSAs Open Call tidligere på året. Du kan læse mere om showcasen i den danske pavillon og artisterne her. Er DU interesseret i at være en del af ROSAs projekter og open calls? Du kan følge med og blive opdateret på alle ROSAs open calls her. Forrige nyhed Næste nyhed
- “Det giver en tryghed for os musikere, der stiller os op på scenen” | ROSA
< Alle nyheder “Det giver en tryghed for os musikere, der stiller os op på scenen” 12. dec. 2024 De mindre festivaler er typisk stedet, hvor mange musikere har deres første oplevelser med at spille live. Hør fra en række musikere, der har spillet på festivaler støttet af Musikhjælp Scenesetup, om vigtigheden af lokal opbakning og gode produktionsforhold. Vækstlagsfestivaler er ofte et springbræt for mange unge kulturskabere og upcoming musikere, hvor der er rig mulighed for at prøve ting af – både på og bag scenen. Derfor er Musikhjælp Scenesetups ønske at styrke produktionsforholdene for både festivaler og optrædende musikere. Med Musikhjælp Scenesetup kan vækstlagsfestivaler i hele landet ansøge om at få tildelt et fuldt produktionssetup og deltage i relevante workshops som en hjælpende hånd til deres festival. Vi har talt med en række af de musikere, som har spillet på nogle af festivalerne, som fik tildelt Musikhjælp Scenesetup i år. Og netop vigtigheden af ordentlige produktionsforhold kan mærkes blandt musikere, når de har spillet på festivalerne. "Det giver en tryghed for os musikere, der stiller os op på scenen. Der er ikke noget mere stressende end at stå til en lydprøve og blive hylet ud af den,” fortæller Jasmin, der er forsanger i bandet Jasser, der spillede på årets Subfestival i Holstebro. Hør forskellige bands fortælle om deres festivaloplevelser i videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=L9Z-c25QXSg Lokal opbakning og kilometer i benene På Subfestival fik flere lokale bands, heriblandt bandet Jasser, også mulighed for at spille og dele plakat med mere etablerede navne. De fleste i Jasser har mødt hinanden på MGK i Holstebro og spillede derfor på hjemmebane på årets festival. En festival, som bandet påpeger, har stor betydning for både dem selv, andre musikere og lokalt. “Der er så meget musikliv i en by som Holstebro. Det her kan være med til at give os og andre mulighed for at spille flere koncerter, få nogle kilometer i benene og videreudvikle et produkt, som vi måske ikke havde mulighed for, hvis det ikke var her,” fortæller Mads, der er producer og guitarist i bandet. “Hvis man ikke kæmper for, at der bliver ved med at være noget, så forsvinder det. Ellers vil alting automatisk rykke til storbyerne,” fortæller Ebbe, der er bassist i Jasser. https://www.youtube.com/watch?v=A_OnAUzGDSk Vigtigheden af lokal opbakning kunne også tydeligt mærkes hos bandet KRYD, der spillede på Musikhjælp-scenen på årets Sæby Festival, som løb af stablen for første gang i år. “Man kunne mærke, at byen virkelig var samlet om denne her festival, og det gør det bare til en endnu større fornøjelse at komme som artist,” fortæller Anne Sofie fra bandet KRYD. “Det føles vildt dejligt, at der er en by, som vil støtte nye upcoming artister. Det sætter vi megameget pris på,” supplerer Signe, der også er med i KRYD. Musikhjælp Scenesetup har nu åbent for ansøgninger til festivalsæsonen 2025. Ansøgningsfristen er søndag 15. december kl. 23.59. Læs mere og ansøg via www.scenesetup.dk Musikhjælp Scenesetup er et samarbejde mellem Tuborgfondet og ROSA. Forrige nyhed Næste nyhed
- Fire aarhusianske spillesteder inviterer til koncerter under fodboldfesten på havnefronten i samarbejde med ROSA og Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune | ROSA
< Alle nyheder Fire aarhusianske spillesteder inviterer til koncerter under fodboldfesten på havnefronten i samarbejde med ROSA og Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 6. jun. 2024 Banen er kridtet op til en musikalsk fest, når årets EM løber af stablen og der vises kampe på storskærm ved havnefronten. De fire spillesteder, Voxhall, Radar, Train og turkis, er gået sammen med ROSA og Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune om at præsentere en række koncerter til fodboldfesten på havnen midt i smilets by. Om samarbejdet udtaler Baris Citirikkaya, Co-leder/kurator turkis: " turkis er midtbanespilleren, der ikke nødvendigvis skriver sig på måltavlen eller går ned i en hård tackling, men når vi lykkes, er vi dem, der gerne vil drible, fordele, lægge op og inspirere til det smukke i spillet. På banen står vi side om side med et udpluk af vores gode kolleger fra musiklivet, hvor samarbejdet og musikken netop viser den diversitet, byen består af. Det glæder vi os til – god kamp! " Og Marie Ettrup, kommunikationschef på TRAIN, fortæller: “ TRAIN er begejstrede for sammen med et stærkt hold at præsentere en musikalsk fest i samspil med fodboldfesten til visningen af EM-kampene på havnefronten – det er to fester, som bringer aarhusianerne endnu tættere sammen denne sommer. Det glæder vi os over at være en del af .” Holdet er sat med seks stærke artister, der sikrer, at fodboldfesten får et solidt og festligt indspark. Her vil Rigmor, Dayyani, Alvah, Svea S,Total Hip Replacement og Pak holde kampgejsten oppe hos publikum i optakt til og mellem udvalgte kampe. Dribl ned til havnefronten og scor højt på musikalske oplevelser den 14., 15. , og 21. juni . Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, glæder sig: ” Der er lagt op til en kæmpe fest på Herman Sallings Plads. Havnefronten er en fantastisk ramme for en stor fodboldfest, og det er helt oplagt, at en musikby som Aarhus også inviterer publikum på store danske musikalske oplevelser. Jeg glæder mig til byde hele Aarhus velkommen, ” siger Rabih Azad-Ahmad. Rigmor er et aarhusiansk dansksproget indierockband, der i 2024 udgav deres andet album “Vælter vi mørket”. Deres koncerter er kendetegnet ved deres dynamik, autenticitet og energiudladninger. De har blandt andet spillet på SPOT Festival, Roskilde Festival og i DRs koncertsal. “ VoxHall er blevet inviteret til at støtte op om den kommende EM-fodboldfest i Aarhus – og vil selvfølgelig bidrage og støtte den lokale musikscene. Valget var nemt. Så glæd dig til at høre Rigmor, som får poesi og musikalsk skønhed til at smelte sammen, ” siger Tom Fjederholt, Manager & Promoter, VoxHall. Aarhusianske Dayyani har skabt bølger på den danske popscene med sin dybtgående og energiske musik. Dayyani slog sit navn fast med den anmelderroste EP “Pretty in Defense” i 2023 og har blandt andet spillet på Roskilde Festival og Reeperbahn. Norske Alvah s lyd kombinerer art pop, R&B og trip hop med rå og følelsesladede tekster. Hun henter inspiration fra de norske fjelde og det pulserende byliv. Hendes debut EP “Hindsight” havde premiere i “Wonderland Magazine UK”. Alvah har blandt andet været på tour med MALU og GRETA. Svea S spiller dansksproget pop og med den guld-certificerede single “Hey Far” slog hun sit navn fast på den danske musikscene og slog alle danske rekorder for brugervideoer på TikTok. Svea S har i efteråret 2023 været på spillestedsturné rundt i landet og spillet på flere festivaler. Total Hip Replacement er et åbyhøjsk groove-kollektiv, der er kendt for deres energiske livekoncerter. Bandet spiller alt fra berusende reggae-rytmer over til sjælfulde melodier, der sammenflettes med budskaber om den retning, som verden er på vej mod. Det er mørkt og håbefuldt på en og samme tid. Rockbandet Pak udgav i 2024 deres dansksprogede debutalbum “Pak”. Deres lyd formår både at skue tilbage til bandets idoler som Gasolin og Oasis – samtidig med at det skuer fremad. Pak har blandt andet spillet på SPOT Festival og på Vega. Ole G. Jørgensen, spillestedsleder på Radar, kommenterer afslutningsvist: “ EM er en folkefest på tværs af grænser. Det er en ære at være en del af det femkløver, der kommer til at præsentere de feststemte fodboldentusiaster for en række stærke, danske artister, som de måske ikke ville have oplevet ellers. Det vil give festen noget, som alle kan samles om og glædes ved. ” Hvor: Herman Sallings Plads, 8000 Aarhus C Vil du vide mere?: Kontakt Sidsel Thomassen, sidsel@radarlive.dk , eller Nadia Donnerborg, nadia@rosa.org . Forrige nyhed Næste nyhed
- ROSA deltager i samtale på Folkemødet: hvordan kan musikfestivaler fungere som demokratisk træningsrum for unge? | ROSA
< Alle nyheder ROSA deltager i samtale på Folkemødet: hvordan kan musikfestivaler fungere som demokratisk træningsrum for unge? 9. jun. 2026 På Folkemødet 2026 inviterer festivalen KlangFest til en samtale mellem unge festivalarrangører, Tuborgfondet, Bornholms borgmester og ROSA om blandt andet kultur, demokrati, tilgængelighed og unges muligheder i yderområder. På Folkemødet sætter den bornholmske festival KlangFest fokus på, hvordan kultur kan styrke unges demokratiske deltagelse – også uden for de større byer. Sammen med unge festivalarrangører, Tuborgfondet og Bornholms borgmester deltager ROSA i debatten om kultur, tilgængelighed, demokrati og unges muligheder i yderområder. Samtalen vil blandt andet omhandle, hvordan musikfestivaler kan fungere som demokratisk træningsrum for unge, hvor unge får reel indflydelse som for eksempel arrangører, bookere og beslutningstagere. Og "hvad det kræver det af fonde, kommune, branche og civilsamfund, hvis kulturlivet også skal være for dem, der ikke har penge, netværk eller naturlig adgang?" Fra ROSA deltager Anne Riber Carlsen, der er antropologistuderende og specialepraktikant med fokus på kulturfællesskaber og vækstlag. Og netop samtalens omdrejningspunkter er også tematikker i en ny undersøgelse af de danske vækstlagsfestivaler, som Anne Riber Carlsen og ROSA er i fuld gang med som del af Musikhjælp Scenesetup. Læs mere nedenfor. KlangFest, der er samtalens case, er en af de vækstlagsfestivaler, som i år støttes af Musikhjælp Scenesetup, der er et samarbejde mellem Tuborgfondet og ROSA. Tid og sted: Lørdag 13. juni kl. 17.15-17.55 Folkemødet, A3 – Ungdomshøjen Deltagere Frederik Tolstrup, Borgmester, Bornholms Regionskommune Frederik Bugge Larsen, Formand, booker, arrangør af KlangFest, Foreningen KlangFest Janus Larsen, Programmedarbejder med fokus på unges initiativer, projektudvikling og fællesskaber, TuborgFondet Sille Dreyer, Festival arrangør, Foreningen KlangFest Anne Riber Carlsen, Antropologistuderende og specialepraktikant med fokus på kulturfællesskaber og vækstlag., ROSA Moderator: Niclas Fick, Medlem af kommunalbestyrelsen, Bornholms Regionskommune Læs mere om programmet på Folkemødets egen hjemmeside. Læs mere om KlangFest her. Læs mere om Musikhjælp Scenesetup her. Undersøgelse af de danske vækstlagsfestivaler Med førnævnte undersøgelse ønsker Tuborgfondet og ROSA at skabe en dybere forståelse af de danske vækstlagsfestivaler med ny, systematisk viden – til gavn for musiklivets vækstlag og festivalmiljøer. Her er der særligt fokus på festivalernes motivation, organisering og lokale aftryk. Indsigterne analyseres og præsenteres i en rapport, der skal give festivaler, kommuner og musiklivets aktører konkrete indsigter og værktøjer til at styrke rammerne for vækstlaget og udvikle bæredygtige festivalmiljøer. Forrige nyhed Næste nyhed
- Ny udgave af populær workshop for alle med interesse i livelyd og lydteknik | ROSA
< Alle nyheder Ny udgave af populær workshop for alle med interesse i livelyd og lydteknik 8. sep. 2026 Nu præsenteres 8. udgave af #YouCanAlsoBeA Sound Engineer, der deler viden, udveksler erfaringer og udforsker live-lydteknik – samt skaber flere muligheder for, at kvinder og kønsminoriteter kan blive en del af feltet. Er du musiker, booker, agent, festivalarrangør eller bare nysgerrig på livelyd og lydteknik? Så kan denne workshop være lige noget for dig! Aarhus Lydforening præsenterer i samarbejde med Tuborgfondet, Radar og Institut for (x) og ROSA den 8. udgave af #YouCanAlsoBeA Sound Engineer. Denne gang i Aarhus. Her inviterer vi dig med til tre inspirerende dage med workshops, hvor vi deler viden, udveksler erfaringer og giver en introduktion til lydteknik og musikteknologi. Du behøver ingen erfaring! Du skal ikke kunne spille et instrument eller kende til tekniske detaljer. Det vigtigste er din nysgerrighed, lysten til at lære noget nyt – og selvfølgelig kærligheden til musik. 🎛️ WORKSHOPPEN INDEHOLDER ➽ Introduktion til live-lydteknik ➽ Indblik i digitale mixere, akustik, monitormix, FOH og mikrofonplacering ➽ Oplæg om lydoplevelser til koncerter og psykologien i arbejdet med musikere ➽ Praktisk erfaring (øvelser, soundchecks og koncert) ➽ Networking og mulighed for at møde andre med interesse for lyd ➽ Udveksling af erfaringer og viden ➽ Og vigtigst af alt: et trygt, åbent og venligt rum 📍Radar (Karen Wegeners Gade 6, 8000 Aarhus C) og Institut for (x) (Exners Plads 9, 8000 Aarhus C) 📅 8.–9. oktober kl. 10:00–15:00, og 10. oktober kl. 12.30–20.00 🎟️ Pris: 200 kr. (inkl. frokost og snacks). Der er mulighed for rabat – skriv til sophia@aarhuslydforening.dk for at høre mere. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Tilmeld dig her. Om #YouCanAlsoBeA #YouCanAlsoBeA er en workshop-række skabt af Aarhus Lydforening med støtte fra ROSA og andre samarbejdspartnere. Formålet er at fremme kønsbalancen i lydteknik og musikteknologi ved at give kvinder, non-binære og kønsminoriteter mulighed for at udfolde sig i et inkluderende og støttende fællesskab. Læs mere om Aarhus Lydforening her . #YouCanAlsoBeA Sound Engineer er arrangeret og kurateret af: Sophia Sagaradze, Aarhus Lydforening Med støtte fra: Tu borgfondet , Radar, Institut for (x) og ROSA Forrige nyhed Næste nyhed
- DMA Blues: 12 nominerede dyster om tre statuetter | ROSA
< Alle nyheder DMA Blues: 12 nominerede dyster om tre statuetter 29. maj 2025 Juryen har talt – de nominerede til Danish Music Awards Blues 2025 er fundet 12 nominerede er valgt ud og tre statuetter står på spil - så nu er banen kridtet op til årets Danish Music Awards Blues. Indstillingerne fra danske bluesinteresserede var mange, men nu er fagjuryens lyttearbejde og vurderinger på plads. Fire nominerede er fremhævet i hver af de tre DMA-kategorier - kandidater der afdækker et musikalsk bredt felt af blå hjemlige esser, hvor der både er erfarne kendinge og friske skud på stammen. De nominerede er: Årets Danske Bluesudgivelse HP Lange Big Gumbo: “Everything’s Allright” Thorbjørn Risager & The Black Tornado: “House Of Sticks” Alain Apaloo: “Naked” The Downshifters: “Blues/Roots/Wellness” Blues Liveprisen: Trainman Blues Mike Andersen AEGTESKAB Alain Apaloo Ud Af Det Blå-prisen: One-Eyed Mule Big Martin Renay David Miilmann Hvem der løber med statuetterne afsløres på selve prisaftenen, onsdag 13. august i Turbinen i Randers. Det samme gælder hvem der skal have ildsjælsprisen Hoochie Coochie Man/Woman - og så vil et 12 musikere stort Allstar Band med Ole Frimer i spidsen plus gæstesolisten Kajsa Vala stå for den blå musikalske indpakning. Det bliver ikke kedeligt. Og billetsalget er i den grad startet. Opgaven med at holde alle trådene samlet på selve festaftenen med prisuddelinger og liveindslag er lagt i hænderne på Victoria Siff, der selv var blandt de optrædende ved DMA Blues sidste år. Hun kan altså også styre en mikrofon i værtsrollen. DMA Blues-juryen er udpeget af Tempi, JazzDanmark, ROSA, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund samt Jysk Blues Netværk og består af: Mette Fossing, Bjarne Rask, Tue Lund-Christensen, Trine Buhl, Sahra da Silva, Jakob Wandam, Charlie Tambaur, Sabina Smailagic, Rikke Barner, Troels Skjærbæk, Betina Følleslev og Ole Albrechtsen. Læs mere om prisaftenen her. Køb billet til DMA Blues prisshowet 13. august her. DMA Blues 2025 arrangeres af Tempi, JazzDanmark, ROSA og Turbinen i samarbejde med Jysk Blues Netværk, og med støtte fra Randers Festuge, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund. Forrige nyhed Næste nyhed
- OPEN CALL: Fagudvalg til Musikhjælp Scenesetup | ROSA
< Alle nyheder OPEN CALL: Fagudvalg til Musikhjælp Scenesetup 2. okt. 2025 Vil du være med til at opkvalificere vækstlaget på og bag scenen som en del af Musikhjælp Scenesetups fagudvalg? Vi har to ledige poster i vores fagudvalg pr. 1. december 2025. Udvalget tager stilling til de festivalansøgninger, som ROSA modtager i forbindelse med vores projekt Musikhjælp Scenesetup. Vi søger fagudvalgsmedlemmer, der har indgående kendskab til vækstlagsmiljøet. For eksempel udøvende musikere, event- og koncertarrangører eller produktionsfolk. You’re also welcome to apply in English. Generelt om Musikhjælp Scenesetup: Med Musikhjælp Scenesetup kan festivaler – både udendørs og indendørs – ansøge om et fuldt køreklart produktionssetup, der gør det muligt at afvikle professionelle koncerter. Formålet er især at styrke og støtte op om vækstlagsartister og hele det sprudlende festivalmiljø. Alle ansøgere inviteres samtidig til workshops og netværk, så aktører kan styrke erfaringer og fællesskab på tværs. Praktisk info: Udvalgsmøderne ligger typisk i januar-marts og foregår fysisk i Aarhus Udvalgsmøderne ligger i forlængelse af ansøgningsrunderne (der er 1-3 ansøgningsrunder) Udvalgsmedlemmerne får honorar for deres arbejde (pr. fagudvalgsmøde). Fagudvalget består af tre personer, som vælges for en 2-årig periode. Der er “rullende” udskiftning i udvalget. De medlemmer, vi søger nu, sidder frem til marts 2027. Fagudvalget følger praksis for inhablitet. ROSA læner sig op ad denne . I udvalget sidder Piet Breinholm, der har været en del af fagudvalget siden 2024, og som sidder frem til 1. december 2026. Piet Breinholm er Head of Entertainment & Event hos GO Nordic Cruiseline, som bl.a. producerer MetalCruise (CopenHell) og utallige andre events på skibene, der sejler mellem København og Oslo. Han har tidligere siddet i ledelsen for UHØRT Festival og spillestedet Alice, samt siddet i bestyrelsen for hhv. SPOT Festival, Dansk Live og ROSA. Har spillet trommer for bl.a 18th Dye, Nikolaj Nørlund og Niels Skousen. Ansøgningsproces: Indsend din ansøgning via vores ansøgningsskema . Ansøgningsfrist: 3. november kl. 23.59 Du kan forvente svar på din ansøgning inden for et par uger efter fristen. Hvis du har spørgsmål, kontakt gerne projektleder Nina Kampmann på nina@rosa.org eller ROSAs tlf. 86128444. Mere info: Her kan du læse, hvad der lægges vægt på i ansøgninger fra festivalerne . Læs mere om Musikhjælp Scenesetup på www.scenesetup.dk Mød tidligere støttede festivaler i videoen her . Og nogle af de musikere, som har spillet på de støttede festivaler , her . Vi glæder os til at høre fra dig! Forrige nyhed Næste nyhed
- DMA Blues: Holdopstilling og special guest er på plads - og billetsalget starter nu | ROSA
< Alle nyheder DMA Blues: Holdopstilling og special guest er på plads - og billetsalget starter nu 14. mar. 2025 DMA Blues holder festaften onsdag den 13. august i Ridehuset i Randers, og ud over uddeling af de fire priser, tør vi godt love kompetent og varieret musikalsk blå underholdning. Det endelige musikalske Allstar-hold er nu udtaget - inklusive en gæstesolist, som aftenens musikalske tovholder Ole Frimer glæder sig til at spille sammen med før allerførste gang, nemlig Kajsa Vala . Den dansk/islandske guitarist og sanger mestrer som få herhjemme americana-genren, som bl.a. er blevet forfinet af et ophold som sangskriver i Nashville, og ud over personlig vokal og tekster, mestrer hun adskillige strengeinstrumenter fra akustiske over dobro til tung bluesguitar: - Kajsa er super dygtig, og måske den eneste kvindelige blues-guitarist vi har i DK , siger Ole Frimer: - Hendes stil og teknik passer fint til repertoiret, som vi spiller på mit hold. Og så er det altid en inspiration at møde nye dygtige musikere , siger Frimer om aftenen, hvor James Loveless, Sahra da Silva, Hans Christian Bugge og Frimer selv får lederrollen undervejs og grupperer sig i forskellige opstillinger med det stærke hold musikere, der er inviteret: Ole Frimer: Guitar og sang - mangeårig udforsker af bluesen og dens afkroge, tidl makker med bl.a. Peter Thorup og modtager af blå priser for sit virke og spil både herhjemme og i udlandet James Loveless: Sanger, tidl. DMA Blues-vinder med Shades of Blue og medvirkende i utallige sammenhænge inden for jazzen og især bluesen. Sahra da Silva : Powerhouse sangerinde som turnerer både herhjemme og i udlandet. Flerfoldig modtager af DMA Blues-priser gennem årene. Hans Christian Bugge: Guitarist og sanger. Har bl.a. udgivet plader med Live Bleeding Fingers og Henning Stærk - og har udgjort duo med Kenn Lending. Henrik Hansen: Mundharpespiller, sanger og sangskriver. Spiller med Trouble Cats, Michael Nadolny og Kent Thomsen. Olav Poulsen: Specialist ud i slideguitar-spillet. Bevæ ger sig ubesværet inden for blues, rock og country Har medvirket på en snes cd'er gennem tiderne. Ida Gormsen: Alsidig bassist og sanger - har haft egne orkestre i bl.a. Sverige, Norge, Ghana og Sydafrika, og har spillet med bl.a. Peter Thorup, Per Chr. Frost, Uffe Steen og Marilyn Mazur. Mads D. Andersen: Trommeslager, efterspurgt af et utal af navne gennem årene, bl.a. Ike Turner, Kim Wilson, Joe Louis Walker, Pee Wee Ellis og herhjemme Rock Nalle, Ivan Pedersen, Mike Andersen etc. Niels Mathiasen : Saxofonist for en ren hvem-hvad-hvor inden for musik, f.eks. Kim Larsen, Thomas Helmig og Gnags men med ægte blåt hjerte hos bl.a. Grarup Allstars og Loveless Blue Jazz Quintet. Henrik Poulsen: Mangeårig bassist for internationale bluesnavne som Alan Haynes, Diunna Greenleaf, Tony Vega & Kai Strauss - og nu danske The Mukherjee Development. Samtidig med at holdet er på plads, starter billetsalget i dag. Efterspørgslen er stor - og husk at det også er NU, du kan indstille navne til de fire priser, der skal uddeles på aftenen. Indstil dine blå favoritter her. Køb billet til DMA Blues prisshowet 13. august her. DMA Blues arrangeres af JazzDanmark, ROSA, Tempi og Turbinen med støtte fra Randers Festuge, Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund og i samarbejde med Jysk Blues Netværk Forrige nyhed Næste nyhed
- SOLO: Trivselsfremmende koncertformat står på skuldrene af 3-årigt forskningsprojekt | ROSA
< Alle nyheder SOLO: Trivselsfremmende koncertformat står på skuldrene af 3-årigt forskningsprojekt 23. maj 2024 Tre års forskning og mere end 300 intime koncerter ligger til grund for fire forskningsrapporter, der formidler indsigter i musik og trivsel. De værdifulde erfaringer fra forskningen er indarbejdet i SOLO-projektet, som søger at skabe fortsatte musikalske oplevelser med trivsel og inklusion som omdrejningspunkt. Forskningsrapporterne dokumenterer erfaringer og indsigter, som er opnået gennem den forskning, som antropologerne Nanna Schneidermann, Amalie Bakkær Munk Andersen, Tanja Kronborg Hansen og Kenni Hede har kastet sig over. Nanna, som har været leder på forskningsprojektet, er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet, og under forskningsarbejdet har Amalie og Tanja været tilknyttet som videnskabelige assistenter. Disse indsigter er integreret i SOLO (Sammen Om Live Oplevelsen), som allerede er i fuld gang. Hvad er Musikalske Besøgsvenner? Musikalske Besøgsvenner er et koncertformat, som siden 2021 har forbundet musikere med brugere af besøgsvennetjenester for at bringe intimkoncerter ind i hjemmene hos sårbare borgere. Forskningen er et samarbejde mellem ROSA og Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet, og det har haft til formål at udforske i, hvordan nye og intime tilgange til små kunstneriske møder kan fremme trivsel og kulturel deltagelse blandt udsatte grupper. De fire rapporter Musikalske Besøgsvenner kulminerer med fire rapporter, der hver især belyser forskellige aspekter af projektet og dets indvirkning. Rapport 1, rapport 2 Musikalske Besøgsvenner 2021 - Fra Eksperiment til Hybridt Koncertformat: Rapporten dokumenterer projektets første fase og udvikling fra et eksperimentelt initiativ til et veletableret hybridt koncertformat. Den beskriver de læringsprocesser og erfaringer, der blev indhentet i løbet af projektets første år. Rapportens dataindsamling dækker på observationer af 100 koncerter og er foretaget i perioden fra april 2020 til maj 2021, hvor forskerne har indsamlet læring og erfaringer fra projektet hos både deltagende besøgsvennepar og musikere med udgangspunkt i etnografiske og visuelle metoder. Rapporten præsenterer resultater af forskningssamarbejdet og giver en række anbefalinger, som blev taget med videre i projektets næste fase. Rapporten blev udgivet 25. oktober 2022. 8 Råd til Kultur- og Sundhedsprojekter: Baseret på Erfaringer fra Musikalske Besøgsvenner giver praktiske anbefalinger til andre projekter i kultur- og sundhedssektoren. Rapporten er tænkt som vidensdeling henvendt til det praksisfelt der i disse år vokser frem mellem kultur- og sundhedssektorerne. Rådene er baseret på erfaringer fra den første fase i Musikalske Besøgsvenner og fokuserer på vigtigheden af deltagercentrering, partnerskaber, fleksibilitet og bæredygtighed. Rapporten blev udgivet 20. november 2023. Seks Dimensioner af Adgang til Kunst og Kultur for Ensomme Ældre i Musikalske Besøgsvenner markerer forskningsprojektets anden fase og undersøger de mange aspekter af adgang til kultur for ældre, herunder social, sanselig, følelsesmæssig, tidslig og relationsbaseret adgang. I perioden 2021-2023 er der afholdt 300 koncerter i hele landet. 31 kunstnere har deltaget i projektet ved at tage på “tour” alene med guitaren eller et andet instrument, der kan sættes op i stuen hos koncertdeltagerne. Ved hjælp af etnografisk feltarbejde og visuelle metoder, præsenteres dybdegående indsigter i, hvordan intimkoncerterne kan skabe meningsfulde kulturelle oplevelser. Det konkluderes blandt andet, at koncerterne skaber en følelse af fællesskab og kulturel deltagelse, som ellers kan være svært tilgængelig for denne gruppe. Trivselsfremmende og Adgangsskabende Potentialer af Hybride Koncertformater: En Komparativ Analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO sammenligner de to projekter Musikalske Besøgsvenner og SOLO og analyserer deres evne til at fremme trivsel og skabe adgang til kulturelle oplevelser. Rapporten bygger på de mere end 400 koncerter, som er blevet afholdt i forbindelse med afviklingen af projekternes koncertformater. Rapporten undersøger faktorer, og konkluderer blandt andet, at fleksible og tilpassede koncertformater kan have betydelige sundhedsfremmende potentialer for både ældre og unge i sårbare positioner og at muligheden for dialog om sangene skaber en følelse af fortrolighed og adgang til kunsten. Fra et kropsligt og følelsesmæssigt perspektiv viser rapporten, at koncerterne tilbyder en midlertidig pause fra fysiske og psykiske smerter og giver deltagerne mulighed for træning i nærvær. Musikken fungerer som et alternativt sprog, der gør det lettere for deltagerne at udtrykke svære følelser og skabe en følelse af forbundethed og fællesskab med andre. Sidst opfordrer projektet til en generel opkvalificering af kunstnere i kultur- og sundhedsprojekter samt specifik forberedelse til projektet. Rapporten blev udgivet 21. maj 2024 sammen med "Seks Dimensioner af Adgang til Kunst og Kultur for Ensomme Ældre i Musikalske Besøgsvenner". Rapport 3, rapport 4 Indsigter tages med i udviklingen af SOLO SOLO giver sårbare unge mulighed for at opleve intime koncerter i trygge og velkendte omgivelser. Ved at trække på de tre års erfaringer fra Musikalske Besøgsvenner, søger SOLO at fortsætte med at skabe meningsfulde musikalske møder og lige adgang til kulturelle oplevelser. SOLO-koncert på Opgang2 med Nøx SOLO vil ikke blot fortsætte med at tilbyde unikke musikoplevelser, men også udforske nye metoder til at integrere musik i unge sårbares liv på en måde, der er både helende og styrkende. SOLO repræsenterer en fortsættelse af ROSAs engagement i at bruge kunst og kultur som redskaber til social forandring og trivsel. Du kan tilgå alle rapporterne og læse mere om forskningsresultaterne fra undersøgelserne af Musikalske Besøgsvenner og SOLO her . GAFFA og ROSA slog pjalterne sammen og var et smut forbi Opgang2 i Aarhus, hvor der blev skrevet en reportage. Til SOLO-koncerten optrådte hiphopartisten NØX, og efterfølgende gav en af de unge, som oplevede SOLO-koncerten et interview. Du kan læse reportagen her. Forskningen er gjort mulig af Aarhus Universitet og Region Midt. Musikalske Besøgsvenner er skabt i samarbejde med: Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, Danske Seniorer, Gladsaxe Kommune, Godset, Helhedstilbuddet Blindenetværket, Husrum, Hvidovre Kommune, Kirsten og Gunnar Fonden, KODA, Kolding Kommune, Lev, Musikhuzet, Nabo-Komsammen, Opgang2 Ungdomsspor, Paletten, Platform K, Plejehjemmet Rosenlund, Radar, Røde Kors, Spillestedet Thy, Train, Tønder Kommune, UdeBo og Husrum Ældresage SOLO er skabt i samarbejde med: De Frivilliges hus, DUF - Dansk ungdoms fællesråd, Fermaten, Frivilligcenter Herning, Frivilligværket, Headspace, Håb i psykiatrien, Kedelhuset, Kompetencehuset, Lemvig Kommune, Maltfabrikken, Paletten, Pavillionen, Platform K, Radar, Selvhjælp Herning, Silkeborg Frivilligcenter, SIND Ungdom, Slagteriet, Struer Kommune, UdeBo, UKH, Ungdommens Røde Kors, Ungtmod, Ventilen, Værket og Walthers Musikcafe. Forrige nyhed Næste nyhed
- OPEN CALL: Vil du deltage i den franske musik- og konferencefestival MaMA? | ROSA
< Alle nyheder OPEN CALL: Vil du deltage i den franske musik- og konferencefestival MaMA? 17. aug. 2026 ROSA inviterer musikere, brancheaktører og andre fra det danske musikmiljø til at ansøge om deltagelse i MaMA Music & Convention, der finder sted 14.–16. oktober i Paris. ROSA har plads til 10 danske delegerede. MaMA henvender sig til alle musikere og brancheaktører som f.eks. managers, promotere, koncertarrangører, pladeselskaber og formidlere, der ønsker at skabe værdifulde kontakter og tage konkrete værktøjer med hjem, der kan styrke ens karriere, netværk og dialog internationalt. Om MaMA Music & Convention: MaMA Music & Convention er en af Europas vigtigste mødepladser for professionelle aktører i musikbranchen. Over tre dage i Paris får du adgang til et tæt program af konferencer, debatter, workshops og meetings med branchepersoner fra den internationale musikscene. Her vil du få ny viden om udviklinger, der i disse år former branchen: herunder økonomiske omstillinger, klima- og miljøudfordringer, sikkerhed ved events, kunstnerrettigheder og ny teknologi. Om aftenen åbner MaMA dørene til 150 koncerter og showcases på venues i Pigalle og Montmartre - en unik mulighed for at blive inspireret af internationale tendenser. Læs mere om MaMA Music & Convention og dyk ned i programmet på deres hjemmeside her. Hvis du bliver udvalgt til at deltage, er følgende dækket: Armbånd alle tre dage til MaMA Music & Convention Rejse- og overnatningstilskud på op til samlet 3.500 kr. Velkomstreception for den danske delegation med orientering om det franske musikmarked Vær opmærksom på, at du selv skal booke og arrangere din rejse og hotel. Vi opfordrer til at deltagere på forhånd forholder sig aktivt til opholdet og f.eks. booker møder med relevante samarbejdspartnere. Ansøgningsfrist er 6. september kl. 23.59 Alle ansøgere modtager svar på mail senest 15. september. ANSØG HER Har du spørgsmål? Kontakt ROSA på info@rosa.org eller tlf: 86128444. Delegationen til MaMA, Paris er en del af ROSAs arbejde for at udvikle og fremme dansk musik på internationalt plan – her med særlig fokus på Frankrig, samt styrke internationale netværksaktiviteter og samarbejder for den danske musikbranche. Besøgsprogrammet præsenteres i samarbejde med Den Danske Ambassade i Paris. Forrige nyhed Næste nyhed
- E-TUR 2024/2025 - Mød et nyt publikum på landets efterskoler og få værdifuld turnéerfaring | ROSA
< Alle nyheder E-TUR 2024/2025 - Mød et nyt publikum på landets efterskoler og få værdifuld turnéerfaring 19. dec. 2023 Er I et nyt act på vej ind på musikscenen? Og har I lyst til at spille koncerter for et ungt, nysgerrigt publikum på landets efterskoler? Så søg her for at komme med på ROSAs talentudviklingsprogram E-TUR i efteråret 2024/foråret 2025. E-TUR er et intensivt udviklingsforløb, hvor upcoming navne afprøver deres live-setup foran en potentiel ny fanskare på en række efterskoler. Samtidig giver forløbet en idé om, hvad det vil sige at være på en decideret turné. E-Tur præsenterer ny dansk musik og nye strømninger og giver et ungt publikum adgang til live kvalitetsmusik. Efterskoleturnéen er en karriereudviklende vejviser for mange af morgendagens stjerner. JJ Paulo, Kalaset, DAYYANI, Moses: Andreas og Szim er blandt de mange, der har tidligere har testet deres live-setup gennem E-Tur. Hør Szim fortælle, hvad hun fik ud af sin E-Tur i videoen her , og se hvordan det så ud, da DAYYANI var afsted her . Vi har fire ledige pladser til den kommende sæson E-Tur. Som band/solist får du følgende med i pakken: Ni koncerter på danske efterskoler Optræden for samlet omkring 1000 tilskuere Tarif-betaling for hver koncert (max. 4 musikere) Transport til og fra hver koncert med afgang fra ROSA i Aarhus PA-anlæg og tourmanager som også kan afvikle jeres lyd (ikke uddannet lydtekniker) Mulighed for “basic” overnatning på efterskolerne Aftensmad på efterskolerne PR i forbindelse med turnéen og koncerterne Coachingforløb - Redskaber til at kunne håndtere præstations- og forventningspres (Mental Voice) Sparring og rådgivning om alle dine kontrakter, bandaftaler, plade-, publishingkontrakter etc. (DMF - Dansk Musiker Forbund) Lyder det som noget for dig/jer? Så klik på linket nederst og ansøg. Ansøgningsfristen er 15. januar 2024 kl 23.59. Der lægges vægt på følgende, når vi udvælger bands/solister til E-Tur: Den musikalske kvalitet skal selvsagt være i orden, men derudover er bandets aktualitet også en vigtig faktor. Vi prioriterer generelt nye navne, men der skal også sikres en musikalsk bredde og diversitet i det samlede line-up. Vi ønsker, at forskellige genrer er repræsenteret, og at de udvalgte bands er i øjenhøjde med det unge publikum, de skal ud at møde på efterskolerne. Ansøg her. Forrige nyhed Næste nyhed









