top of page

Søgeresultater

Søg på dette website

406 resultater fundet med en tom søgning

  • Datoer 2023/24

    < E-Tur Datoer 2023/24 Previous Next

  • #YouCanAlsoBeA Sound Engineer

    < #YouCanAlsoBeA #YouCanAlsoBeA Sound Engineer Vil du gerne lære mere om lydteknik på livescenen? Og få en bedre forståelse for, hvad der rent faktisk sker på scenen? #YouCanAlsoBeA Sound Engineer skaber rum for videns- og erfaringsdeling om lydteknik på livescenen og giver indblik i musikteknologi. Formålet er at give kvinder, non-binære og minoriserede muligheder for at engagere sig i denne del af branchen. Hvis du er musiker, booker, agent, festivalarrangør eller blot nysgerrig på live lydteknik – så er denne workshop måske for dig. Workshoppen indeholder: ➽ Introduktion til live lyd ➽ Indblik i digitale mixers, akustik, monitor mixing, FOH og placering af mikrofoner ➽ Talks om lydopfattelser og de pyskologiske aspekter i at arbejde med musikere ➽ Praktisk erfaring (øvelser, lydtjek, koncert) ➽ Mulighed for at udvide dit netværk og møde andre med samme interesse ➽ Udveksle erfaringer ➽ At du kan være DIG SELV i vores trygge, åbne og venlige atmosfære Workshoppen henvender sig primært til unge (16-35 år) kvinder og non-binære fra hele landet, som er interesserede i live lydteknik og musikteknologi i alle genrer, men alle er velkomne. Ingen erfaring er påkrævet Du behøver ikke kunne spille et instrument eller have en stor musikalsk viden for at deltage. Hvis du er nysgerrig, gerne vil lære og blot elsker musik, så er du mere end velkommen til at deltage og udforske dette felt sammen med os. Registrering er nødvendig på først til mølle basis. Organiseret og kurateret af Sophia Sagaradze, Aarhus Lydforening Støttet af Tuborgfondet, ROSA, turkis og Koda Kultur Plakat skabt af Saga Kapna I samarbejde med Tuborgfondet, ROSA og turkis præsenterede Aarhus Lydforening den sjette udgave af #YouCanAlsoBeA Sound Engineer den 23.-25. oktober 2025 på turkis i Aarhus. Hold øje med Aarhus Lydforening og ROSAs kanaler for at finde ud af, hvornår den næste workshop bliver. Previous Next

  • #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter

    < #YouCanAlsoBeA #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter er weekendworkshops for unge kreative fra hele Danmark med fokus på musikproduktion og sangskrivning. Hver workshop strækker sig over to dage og består af seminarer, sessioner og samtaler om musikproduktion og sangskrivning. Forløbet er designet til at give dig nødvendige værktøjer til at opbygge eller videreudvikle din karriere. https://www.youtube.com/watch?v=wUjwQvUuauo Gennem vores workshops vil du: Møde mentorer og branchefolk, som deler deres ekspertise og erfaringer. Få indsigt i samarbejde, co-writing og digitale samarbejdsværktøjer. Få råd til at overvinde kreative blokeringer og etablere produktive rutiner og vaner. Arbejde med at omsætte idéer til færdige numre, færdiggøre arrangementer og forberede sange til udgivelse. Lære at udgive musik selvstændigt og udarbejde en grundlæggende udgivelsesstrategi, inkl. brug af sociale medier og branding. Modtage vejledning i at skabe en professionel portfolio, der kan tiltrække samarbejdspartnere og kunder. Deltage i en snak om, hvordan man kan skabe mere inkluderende produktionsmiljøer. Workshoppen er primært rettet mod unge (16-35 år) kvinder og non-binære i hele Danmark, der er interesseret i at lære om musikproduktion og sangskrivning, men alle er velkomne til at deltage. Steder & datoer: I 2025 blev vores workshops afholdt i november hos The Brew i Aalborg og på Kulturskolen i Kolding. Hold øje med ROSAs kanaler og tilmeld dig vores nyhedsbrev – så er du den første der får besked, når vi afholder workshoppen igen. Deltagelse er gratis! Derudover tilbyder vi overnatning og transportstøtte, hvis du kommer fra en anden region. Vil du gerne høre mere? Du kan kontakte projektleder Sophia på sophia@rosa.org , eller ROSA på info@rosa.org eller tlf. 86128444 Workshopserien arrangeres af Aarhus Lydforening og ROSA med støtte fra Tuborgfondet Om initiativet: #YouCanAlsoBeA er tilrettelagt for at understøtte kompetenceudvikling, skabe netværksmuligheder med branchefolk og dele erfaringer. Ud over den tekniske viden, der deles, er formålet med projektet også at øge inddragelsen af kvinder og kønsminoriteter i den danske musikbranche og dermed bidrage til et mere inkluderende miljø inden for musikproduktion. Previous Next

  • SOLO forskning | ROSA

    < Back SOLO forskning Med projektet SOLO er ROSA indgået i et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet for 2025-2026. Projektet er tidligere blevet følgeforsket af Aarhus Universitet og konklusionerne fra den forskning kan du finde i rapporten "Trivselsfremmende og Adgangsskabende Potentialer af Hybride Koncertformater: En Komparativ Analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO" Previous Next

  • #YouCanAlsoBeA | ROSA

    Sound Engineer Producer/Songwriter < Alle projekter #YouCanAlsoBeA #YouCanAlsoBeA er en serie af workshops, der organiseres af Aarhus Lydforening, som arbejder for at udbedre kønsbalancen i musiklivet. #YouCanAlsoBeA adresserer branchens kønsubalance, sigter efter at skabe inklusion og giver muligheder for, at kvinder, non-binære og minoriserede kan lykkes i disse dele af branchen. Alt sammen på grundlag af samarbejder og støtte fra en række fonde og institutioner. Workshoppene er for dem, som allerede arbejder i branchen, men også for dem, som blot er nysgerrige og interesserede i at lære mere om specifikke dele af branchen – erfaring er ikke påkrævet. Workshoppene kombinerer både praktisk viden og muligheder for at skabe netværk, alt sammen i et trygt og imødekommende miljø. Nuværende og tidligere partnere inkluderer: DMF Aarhus, Det Jyske Musikkonservatorium, KORMA, Kulturskolen Kolding, MGK Syd, Radar, ROSA, Sonic College, The Brew, Tuborgfondet, turkis og Vega. https://www.youtube.com/watch?v=Fcxb63QJyjg I oktober 2025 præsenterer Aarhus Lydforening den sjette udgave af #YouCanAlsoBeA Sound Engineer i samarbejde med Tuborgfondet, turkis og ROSA. Workshoppen er åben for alle, som er nysgerrige på live lydteknik, og deltagerne vil både få praktisk erfaring samt rig mulighed for at netværke. Læs mere om #YouCanAlsoBeA Sound Engineer her. #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter inviterer kreative fra hele Danmark med til workshops. Har vil du blandt andet møde erfarne mentorer fra branchen, der gennem oplæg, talks og sessions vil hjælpe dig med at videreudvikle eller opbygge din musikkarriere. Samtidig er der god mulighed for at møde andre ligesindede musikinteresserede fra hele Danmark. Læs mere om #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter her . https://www.youtube.com/watch?v=wUjwQvUuauo Læs mere om Aarhus Lydforening. 10 Workshops 4 Byer 100 Procent nysgerrighed

  • De fem udvalgte artister | ROSA

    < Back De fem udvalgte artister Læs mere om de fem artister, som skal spille på den danske pavillion i Paris Udvalgte artister Previous Next

  • Tech-Tur | ROSA

    < Alle projekter Tech-Tur Kan live-musik styrke fællesskabet og mindske frafald på erhvervsuddannelser? Det er ambitionen bag Tech-Tur, der rykker professionelle koncerter direkte ud på skolehjem. Luca Stereo spiller koncert på Erhverskollegiet i Odense som en del af Tech-Tur. Hvert år flytter tusindvis af unge på tværs af landet ind på skolehjem for at tage en erhvervsuddannelse. Dette er en ofte overset, ung målgruppe, der står på kanten af fællesskabet. De bor under samme tag, men er ofte opdelt af deres faglighed. Elever fra 40 forskellige uddannelser - fremtidige smede, frisører, elektrikere og kokke - lever parallelt uden nødvendigvis at mødes. Denne mangel på socialt "bindemiddel" kan føre til ensomhed og mistrivsel, hvilket er en medvirkende faktor til det høje frafald på EUD – der er en udpræget udfordring i erhvervsuddannelsessystemet. I 2023 viste tal fra Danmarks Statistik, at 38 pct. af dem, der startede en erhvervsuddannelse i 2017, var droppet ud af uddannelsen inden for fem år. Tech-Tur er et pilotprojekt, der er skabt i samarbejde mellem Aalborg Techcollege og ROSA, og kombinerer muligheden for at sende unge orkestre på turné, give dem kilometer i benene og præsentere dem for unge i hele landet – samtidig med at styrke sociale fællesskaber på erhvervsskolerne. Dette gøres ved at sende professionel live-musik direkte ud på skolehjemmene, hvor koncerterne skal være udgangspunkt for meget mere end en musikalsk oplevelse. På hvert skolehjem etableres særlige 'elev-værtsgrupper', der bl.a. skal tage imod bandet, facilitere fællesspisning og arrangere en uformel talk efter koncerten. "På den måde bliver livemusikken brugt som løftestang for noget større: Eleverne er ikke bare publikum, men medskabere. Det er en metode til at skabe ejerskab, relationer og nye fællesskaber," fortæller Anders Ovesen, projketleder på Tech-Tur. Jesper Brøsted, der er pædagogisk koordinator på Aalborg Techcollege, oplever selv hvor fragmenteret det kan være på et skolehjem, der huser over 40 forskellige uddannelser. Han tror, koncerterne kan være en del af svaret på det manglende fællesskab: “Koncerter er noget, der kan samle både unge og ældre, men også på tværs af uddannelser.” Jesper uddyber: “Vi har lige lavet en undersøgelse, hvor vi spørger ind til deres oplevelse af de her koncerter. Og 85 procent af dem, som er adspurgt, der har været til koncerterne, siger, at de er blevet positive eller meget positive overrasket.” TV2 Fyn var med ude til koncerten i Odense – se indslaget her. Stor begejstring på skolehjemmene Afdelingschef for skolehjemmet på Mommark Handelskostskole, Hans Henrik Mikkonen Holm, ser også et stort potentiale i den slags arrangementer: “Vi oplever, at aktiviteter som denne kan noget helt særligt," fortæller han. "Når eleverne mødes om musikken og samtidig har haft indflydelse på arrangementet, skaber det stærkere relationer og en større følelse af tilhørsforhold i hverdage.” Også blandt eleverne på Mommark Handelskostskole var der stor begejstring efter deres koncert: “Flere af sådanne arrangementer TAK! Live musik kan bare noget,” lyder det fra Anton. Ved opstarten af pilotprojektet blev alle landets EUD-skolehjem kontaktet med tilbuddet, og inden for et døgn havde næsten en tredjedel allerede vist stor interesse for at deltage i initiativet og få en koncert på deres skolehjem. Koncert med Carllo Yaboy fra ROSAs indledende forsøgssamarbejde med Aalborg Tech College. På skuldrene af stærke erfaringer Konceptet står på skuldrene af erfaringer fra ROSAs mangeårige og succesfulde E-Tur koncept , der har bevist sit værd på landets efterskoler de sidste 18 år, hvor flere end 100.000 elever har deltaget i flere end 800 koncerter. Det indledende forsøgssamarbejde med Aalborg Techcollege, opstartet i 2024, har vist, at potentialet er stort. Eleverne har oplevet bands af samme kaliber som dem, der spiller på Roskilde Festival, hvilket har skabt uforglemmelige oplevelser. Vigtigst er det dog, at de fælles oplevelser har vist sig at være en "social isbryder", der får eleverne til at tale sammen og danne nye bekendtskaber. Gennem projektet udvikles en skalerbar model, der kan udbredes nationalt og som på sigt kan blive en fast del af skolernes pædagogiske indsats. Røverdatter gav koncert på Mommark Handelskostskole 2. juni 2026. Tech-Tur artister i 2026: Luca Stereo (uge 16 og 38) Røverdatter (uge 23) Laura Vejlby (uge 49) Er du interesseret i at høre mere om Tech-Tur? Kontakt ROSAs projektleder Anders Ovesen på ovesen@rosa.org eller tlf.: 22138444 3 Bands 16 Koncerter 4 Skolehjem

  • Forskning

    Musikalske Besøgsvenner har et trivselsfremmende og relationsopbyggende potentiale < Musikalske Besøgsvenner Forskning Musikalske Besøgsvenner har et trivselsfremmende og relationsopbyggende potentiale Antropologer fra Aarhus Universitet har gennemført omfattende forskning i forbindelse med Musikalske Besøgsvenner, som har resulteret i fire dybdegående rapporter. Disse rapporter udforsker forskellige aspekter af, hvordan intime musikalske oplevelser kan fremme trivsel og kulturel deltagelse blandt sårbare grupper. Forskningen har haft stor betydning for udviklingen af hybridkoncertformatet SOLO , som bygger videre på erfaringerne fra de mere end 300 koncerter, der blev afholdt under Musikalske Besøgsvenner. De Fire Forskningsrapporter Musikalske Besøgsvenner 2021 – Fra Eksperiment til Hybridt Koncertformat Rapporten dokumenterer projektets første fase, hvor Musikalske Besøgsvenner udviklede sig fra et eksperiment til et etableret hybridt koncertformat. Den analyserer læringsprocesserne og de erfaringer, der blev indsamlet fra over 100 intime koncerter i perioden fra april 2020 til maj 2021. Forskningsrapporten er udarbejdet af Amalie Bakkær Munk Andersen, Kenni Hede og Nanna Schneidermann. Læs hele rapporten her . 8 Råd til Kultur- og Sundhedsprojekter Baseret på erfaringer fra den første fase af Musikalske Besøgsvenner. Rapporten giver praktiske anbefalinger til projekter, der opererer i krydsfeltet mellem kultur- og sundhedssektoren. Den fokuserer på vigtigheden af deltagercentrering, partnerskaber, fleksibilitet og bæredygtighed. Forskningsrapporten er udarbejdet af Amalie Bakkær Munk Andersen, Tanja Kronborg Hansen og Nanna Schneidermann. Læs hele rapporten her . Seks Dimensioner af Adgang til Kunst og Kultur for Ensomme Ældre Rapporten markerer forskningsprojektets anden fase og dykker ned i forskellige aspekter af adgang til kultur for ældre. Gennem etnografisk feltarbejde præsenterer rapporten, hvordan intimkoncerterne skaber meningsfulde kulturelle oplevelser og fællesskab. Forskningsrapporten er udarbejdet af Amalie Bakkær Munk Andersen, Tanja Kronborg Hansen og Nanna Schneidermann. Læs hele rapporten her . Trivselsfremmende og Adgangsskabende Potentialer af Hybride Koncertformater: En Komparativ Analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO Rapporten sammenligner Musikalske Besøgsvenner og SOLO og analyserer deres evne til at fremme trivsel og skabe adgang til kulturelle oplevelser. Rapporten belyser blandt andet, hvordan musik kan fungere som et alternativt sprog, der fremmer følelsesmæssige tilkendegivelser og fællesskab. Forskningsrapporten er udarbejdet af Amalie Bakkær Munk Andersen, Tanja Kronborg Hansen og Nanna Schneidermann. Læs hele rapporten her. Fjerde rapport er indtalt på lyd Den fjerde rapport (Trivselsfremmende og Adgangsskabende Potentialer af Hybride Koncertformater: En Komparativ Analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO) er også tilgængelig som en lydrapport, du kan have med dig i ørene. Rapporten er inddelt i fire afsnit, og den er indtalt og oplæst af forsker Tanja Kronborg Hansen, som har været tilknyttet forskningen. Rapportens soundtrack er skabt af musikeren Sylfide. Sangen hedder Mikrokosmos. Klik på de enkelte ikoner nedenfor for at lytte til rapportens fire afsnit. Om samarbejdet siger lektor og forsker Nanna Schneidermann: “Forskningssamarbejder af den her type er utroligt værdifulde både for kulturlivet og for os “inden for murene”: Ved at samarbejde skaber vi et større mulighedsrum for udvikling – både i projektet og det bredere felt omkring kultur og sundhed. I rapporterne beskriver vi blandt andet udfordringerne ved hjemmet som koncertrum og ramme for mødet med kunsten, og det har ført til en styrket praksis i samarbejdet med kunstnere og i rekrutteringen af deltagende besøgsvennepar”. https://www.youtube.com/watch?v=ceyFQruS0T8 Antropologerne fra Aarhus Universitet har undersøgt Musikalske Besøgsvenner og de adgangsgivende forhold, som er tilstede i kulturlivet – ikke blot som fysiske barrierer men også sociale og pædagogiske. Derudover søgte forskningen også at dokumentere projektets skalering og bæredygtighed. “Forskningen i projektets første år har peget på nogle strukturelle udfordringer for både dette projekt men også mange andre i feltet mellem kultur og sundhed. Jeg kalder det “pilotitis”: Der er mange midler til at eksperimentere og tænke nyt i kortsigtede pilotprojekter, men det er næsten umuligt for succesfulde eksperimenter at blive omsat til bæredygtige programmer. Musikalske Besøgsvenner har kastet en masse erfaring af sig, som vil være brugbart for andre projekter i fremtiden”, siger Nanna Schneidermann. ROSAs leder Conny Jørgensen supplerer: “Musik er mere end musik, hvilket projektets følgeforskning er med til at underbygge. Vi håber, at de indsigter, som forskningen har genereret, øger nysgerrigheden på musikkens væsen og bidrager til fortællingen om dens mange kompetencer.” Nedenfor ses to af de videoer som indgår i forskningen fra 2024. Videoerne er produceret af en af følgeforskerne, Amalie Bakkær Munk Andersen, som er visuel antropolog og videnskabelig assistent ved Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet. ”Rent kropsligt synes jeg bare musikken gjorde noget”: https://www.youtube.com/watch?v=u115C-fBHY4 Musikerne i Musikalske Besøgsvenner har selv erfaring med at bearbejde sorg eller andre svære følelser igennem musikken. Under koncertbesøgene får deltagerne også mulighed for at anskue deres oplevelser på ny igennem musikken og således bearbejde deres følelser ved at spejle sig i musikerens følelser. Når det lykkedes, kan deltagerne opleve en kropslig forløsning. "Når noget ved det musikalske møde ikke lige klinger": https://www.youtube.com/watch?v=SBvxtNL_kmU Koncertbesøgene er samskabte møder, som kræver at deltagerne har mod på at åbne døren til deres private hjem for en fremmed kunstner. Men det kræver også at de er modtagelige for de indtryk, der træder ind ad døren. Som musiker kan det være svært at forberede sig på, hvem de møder under koncertbesøgene og hvordan publikum reagerer. Som samskabte møder kan intimkoncerterne også få det modsatte udtryk af distancering på trods af den fysiske nærhed. Mødet påvirkes bl.a. af musikpræferencer, tid, rum, medpublikum og forventninger. Derfor har distanceringen heller ikke noget at gøre med kvaliteten af musikerens performance. Previous Next

  • Pop-Pilot Camp | ROSA

    < Alle arkivprojekter Pop-Pilot Camp ROSAs Pop-Pilot Camps gav i 11 år unge piger, transpersoner og non-binære mulighed for at udforske musikken, uanset erfaring eller ej. Essensen af Pop-Pilot var at styrke deltagernes tro på egne evner og give flere lyst til at spille musik. Pop-Pilot Camp var musiklejre for unge piger, transpersoner og non-binære i alderen 13-20 år. Fokus var på fællesskab, originalitet, empowerment og musik. Her kunne man deltage både med og uden kendskab til at spille musik. Det kunne lade sig gøre, fordi lejrene blev ledt af erfarne kvindelige musikere, der med baggrund i egne karrierer kunne møde deltagerne lige der, hvor de var. ROSA arrangerede Pop-Pilot Camps fra 2012 til 2022 rundt om i landet rundt om i landet – og hvert år fik vi sendt en flok glade deltagere hjem fra aktiviteterne. Mættet af gode musikalske oplevelser og med masser af nye venner. Formålet med Pop-Pilot Camp var fra begyndelsen at skabe et safespace for deltagerne og styrke deres tro på egne kreative og musiske evner på et tidspunkt i livet, hvor afgørende personlige kompetencer opstår og modnes. https://www.youtube.com/watch?v=3rFYfhsvPB8 17 Camps 201 Sange 304 Deltagere

  • Kortlægning | ROSA

    < Back Kortlægning Som en del af Musikhjælp Scenesetup samler vi landets vækstlagsfestivaler i et interaktivt danmarkskort. Kortlægning af vækstlagsfestivaler Previous Next

  • E-Tur-artisterne 2025/2026

    Mød artisterne, der drager på E-Tur i 2025/2026 < E-Tur E-Tur-artisterne 2025/2026 Mød artisterne, der drager på E-Tur i 2025/2026 ROSA præsenterer fem navne til E-tur 2025/26-sæsonen, som skal ud og spille landet tyndt på de danske efterskoler. Line-uppet i år består af: BJØRN CarlloYABOY Emily Bowen NS Gang ØNDI De gøres derudover selskab af Aland Z, der vandt KarriereKanonen 2025 . Du kan læse mere om det praktiske ved at booke en koncert her. Mød vores E-Tur-artister her: BJØRN BJØRN. Foto: Asger Ryø Borberg BJØRN debuterede i 2022 med EP’erne VINTERHI og Nylonhjerter , og har siden cementeret sin position som en af de mest spændende stemmer i den nye bølge af dansksproget hiphop. Med et udtryk, der blander britisk drill, tidlig 00’er-R&B og et skarpt melodisk blik, formår BJØRN at skabe et lydunivers, der både føles nyt og ærligt. Som producer har BJØRN arbejdet tæt sammen med profiler som Artigeardit, Carmon, Baloosh og MAS, og hans musikalske spændvidde mærkes tydeligt i alt, han rører ved. Live bryder han rammerne for den klassiske hiphopkoncert — med violin, klaver og live-musikere skaber BJØRN en intens og nærværende oplevelse, hvor publikum bliver trukket helt ind i hans univers. BJØRN skal på tour med E-Tur i uge 49, 50 og 51. Få en smagsprøve på hans musikalske univers nedenfor med singlen 5dage: https://www.youtube.com/watch?v=QWYZZPTlN4c CarlloYABOY CarlloYABOY. Foto: Pressefoto CarlloYABOY trives i spotlightet – multikunstneren synger, producerer, skriver, optager og spiller selv hvert eneste instrument. Man føler straks hans energiske og passionerede personlighed, når han giver sit alt til sin musik – og til hver eneste optræden. Hans smitsomme energi har potentialet til at få et helt publikum til at danse. Carllo samlede først guitaren op som 3-årig, og har siden da skrevet sin egen musik og optrådt til alle talentshows han kunne komme i nærheden af. Han forsklarer selv, at hver sang han udgiver er som et lydligt øjebliksbillede af CarlloYABOY’s sindstilstand, der ikke bare kommer til udtryk i hans vokal – men hvert eneste instrument og melodi. Carllo og hans musik er blevet kaldt en moderne John Mayer, Rema, Tyler, The Creator og The Weekend – og når man lytter til CarlloYABOY’s musik, hører man tydeligt visionen. Carllo har nu rejst rundt og optrådt på flere store scener som bl.a. VEGA, Aarhus Volume (Volume Village), SPOT Festival, UHØRT Festival, den prestigefyldte Jazz Cafe Camden i London og mange flere. Nu er tiden kommet til at CarlloYABOY kaster sin smitsomme energi over landets efterskoler, og du kan godt glæde dig. CarlloYABOY skal på tour i uge 39, 40 og 41. Få en lille smagsprøve på hans musikalske energi i videoklippet fra hans koncert på UHØRT Festival i 2022. https://www.youtube.com/watch?v=cm8XotwMvVA Emily Bowen Emily Bowen. Foto: Mathias Haugaard Emily Bowen s sange er som lydsiden til en coming of age indie-film fra 00’erne, hvor hovedpersonen langsomt, men sikkert vokser og gror i et liv, der er alt andet end sort-hvidt. Første single ‘Honey’ bragede ind på dansk radio som P3’s Uundgåelige, og i starten af 2025 udgav Emily Bowen debutalbummet ”Hate Me For This” – et organisk pop-album gennemsyret af den blot 20-årige debutants levede liv – skrevet undervejs, som en dagbog, der rummer sider fulde af tilståelser, sandheder, smerte, smil, humor og en ærlig, sårbar åbenhed overfor alle de førstegangsoplevelser, man uundgåeligt vil stå over for fra den dag man bliver født til den dag, man dør. På ‘Hate Me For This’ har Emily Bowen sidenhen haft en fast samarbejdspartner i Rasmus Søegren (eee gee, Dopha, Hjalmer m.fl.), der deler hendes tilgang til grundighed og kompromisløs, innovativ musikalsk leg. I løbet af det seneste år har Emily Bowens musik allerede ramt dansk radio som P3’s Uundgåelige. Hun har spillet Smukfest og tour-support for engelske Maximo Park, mens Soundvenue har udnævnt hende som en af de 15 mest lovende artister i 2025. Nu er hun klar til at folde sine stærke fortællinger ud på landets efterskoler. Emily Bowen skal på tour i uge 43, 44 og 45. Se hende performe live med sit nummer ' Ghost ' nedenfor. https://www.youtube.com/watch?v=HFtNOhKsJZs NS Gang NS Gang. Foto: Pressefoto Direkte fra Aarhus' pulserende hiphop-undergrund kommer NS Gang – en ung trio, der balancerer rå attitude med melodisk finesse. Med en eksplosiv fusion af afrobeat og trap inviterer gruppen publikum med på en medrivende rejse gennem ungdommens op- og nedture – fra fester og forelskelser til selvrefleksion og drømme om fremtiden. Gruppen består af Luko, Qwe og Dreads, der med deres intense kemi og energiske liveshows skaber en fest, man ikke glemmer. Med inspiration fra både Shooter Gangs hårdhed og Iswaals legende lyd har de allerede markeret sig bl.a. med den stærke single ‘Best Life’ og en freestyle, der fangede selveste Sivas' opmærksomhed. NS Gang er mere end bare endnu et navn – de er næste bølge i dansk rap og hiphop. NS Gang skal på tour i uge 3, 4 og 5 i 2026. Lyt til deres single ' Best Life ' i videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=x74Rtl_YipQ ØNDI ØNDI. Foto: Pressefoto Emo!? Punk!? Klub!? Industrial!? Eller bare Pop? - ØNDI er en kraftfuld fusion af ungdommelig energi, generationsbevidst humor og kompromisløse produktioner, der skaber en unik og inkluderende liveoplevelse, der er blevet anbefalet og refereret til på tværs af musikbranchen. Frontmand Tobias Bjergs karismatiske tilstedeværelse fører publikum ind i et rum af ungdommelig selvdyrkelse, hvor ØNDI skubber til grænserne på den danske musikscene. Hvor mange andre højenergiske liveartister lægger op til mosh-pits og voldsomme shows, stræber ØNDI mod at skabe fester der er til for alle, og lægger i stedet op til inklusion og dans. Med motorcykler, guitarer og inspiration fra genrer som pop-rock og post- punk, tager ØNDI de første skridt ind i en ny æra, der byder på bandets tredje EP, en ny lyd og flere fantastiske koncerter. ØNDI er parate til at skyde deres popstjerneenergi ud på landets efterskoler med deres karakteristiske charme, og efterlade en snert af tinnitus i ørerne, samt kærlighed i kroppen på dem, der oplever deres intense, intime og eksplosive liveoptrædener. ØNDI skal spille i uge 46, 47 og 48. Se dem give et lille nummer live fra deres bus i forbindelse med deres release party. https://www.youtube.com/watch?v=fW7ueaLGO5o KarriereKanonen 2025 Aland Z. Foto: Nat Beck En ekstraordinær mulighed for vinderne af KarriereKanonen er, at de kan få den sidste plads på E-Tur og dermed kan bookes til optrædener på ni efterskoler – takket være vores samarbejde med BandAkademiet, der ligesom E-Tur fokuserer på talentpleje. KarriereKanonen er ikke blot en konkurrence, hvor vinderne når bredt ud via DR's platforme – det er også et talentudviklingsprojekt, der giver alle udvalgte deltagere rådgivning, indsigt i musikbranchen og et skræddersyet forløb ved Bandakademiet. I år løb Aland Z med titlen som vinder af KarriereKanonen, og vi glæder os til at præsentere ham på landets efterskoler. Aland Z er den kurdiske popstemmes næste store kunstner, der vil skabe rum for de misforståede. Med en kraftfuld stemme, kompromisløs ærlighed og et lydunivers, der forener kurdiske rødder med moderne popæstetik, har Aland Z indtaget den danske musikscene med storm. I 2025 kulminerede hans eksplosive fremmarch, da han blev vinder af KarriereKanonen. Hans musik balancerer det sårbare og det storslåede. Med dansable beats og dybe tekster skaber han rum for dem, der ofte står udenfor. Efterskolerne skal forberede sig på at blive trukket ind i hans musikalske univers og opleve, hvordan Aland Z redefinerer popgenren med sin unikke stemme og inspirerende budskab. Aland Z skal turnere med E-Tur i uge 35, 36 og 37. Lyt Til Aland Zs single "House of the Troubled" her: https://www.youtube.com/watch?v=p1zt6oMaKzE Er I interesseret i at få nogle af vores E-Tur-navne ud på jeres efterskole? Eller interesseret i at høre mere om projektet? Kontakt projektleder Anders Ovesen nu på ovesen@rosa.org Du kan læse mere om det praktiske ved at booke en koncert her. E-Tur har eksisteret siden 2007 som e n karriereudviklende vejviser for mange af morgendagens stjerner. Følgende bands/solister har deltaget i E-Tur: Marvel Hill (2007), Bahnhof (2008), Gypsies (2008), Jooks (2009), Disa & Mouritz/Hørslev (2009), Turboweekend (2009), Negash Ali (2009), Julie Maria (2010), Thee Attacks (2010), Kasper Spez (2010), Coco Moon (2010), Quadron (2010), Ignug (2011), Kirsten og Marie (2011), SupaJan (2011), Thomas Buttenschøn (2011), Hunch Bettors (2011), Panamah (2011), Wafande (2012), Hannah Schneider (2012), Rangleklods (2012), Öberg (2012), Tako Lako (2012), Linkoban (2013), Point Blank (2013), Heidi Mortenson (2013), Dance With Dirt (2013), Sebastian Lind (2013), Nelson Can (2013), Ida Gard (2014), Camilo & Grande (2014), Asynje (2014), Karl William (2014), Kamilia Amélie (2014), Keep Camping (2014), Mont Oliver (2014), Quick Quick Obey (2015), MC Hansen (2015), Sonja Hald (2015), De underjordiske (2015), For Akia (2015), Pede B. (2015), Velvet Volume (2016), Black Hores (2016), The Courettes (2016), Go Go Berlin (2016), NORTHERN ASSEMBLY (2016), Wangel (2016), TÅRN (2017), Total Hip Replacement (2017), The Warmongurs (2017), Farveblind (2017), Moses: Andreas (2017), Maximillian (2018), TunnelVision (2018), Monti (2018), ROXY JULES (2018), Kaaliyah (2018), JÆRV (2018), Mambe & Danochilango (2019), Fribytterdrømme (2019), Ravi Kuma (2019), Mekdes (2019), AySay (2019), Ea Kaya (2020), ELBA (2020), DOPHA (2020), JJ Paulo (2020), Rebecca Lou (2020), Trio Svin (2021), Bbybites (2021), Undertekst (2021), Maddy (2021), Kå (2021), Girl (2022), Dillistone (2022), USSEL (2022), Kalaset (2022), Baske (2022), Stella (2022), DAYYANI (2023), Dahlin (2023), Kris (2023), mina okabe (2023), SZIM (2023), Mørkeblødt (2023), Tamara (2023), hun_sagde (2024), Dupont (2024), Dos Santos (2024), HUNNID22 (2024), Bree Carter (2024) og Alvah (2024). Previous Next

  • E-Tur artisterne 26/27

    Mød de udvalgte artister, der drager på E-Tur i 2026/2027 < E-Tur E-Tur artisterne 26/27 Mød de udvalgte artister, der drager på E-Tur i 2026/2027 ROSA præsenterer fem navne til den nye E-Tur-sæson, som skal ud og spille landet tyndt på de danske efterskoler. De fem nye navne på plakaten bevæger sig vidt omkring på spektret af dansk musik – fra kompromisløs hiphop og den rå metalscene til dansevenlig afropop og girl-power-attitude – så efterskolerne kan godt begynde at varme op og gøre plads på dansegulvet! Line-uppet i år består af: EMI WIDE Polite Skammerens Døtre Swartzheim Tarick Vil I gerne booke en koncert til jeres efterskole? Læs mere om det praktiske her – og kontakt projektleder Anders Ovesen på ovesen@rosa.org eller tlf.: 8612 8444 Mød vores E-Tur artister her: EMI WIDE EMI WIDE skaber elektrificerende pop med internationalt udsyn og girl-power-attitude. Med catchy melodier, stærke produktioner og en vokal, der balancerer sårbarhed og selvsikkerhed, skriver hun om flygtige romancer og store følelser - altid med omkvæd, der bliver hængende. Inspireret af artister som Raye og Tove Lo har hun markeret sig som et stærkt nyt navn på den danske popscene med en lyd, der rækker langt ud over landets grænser. Hun har spillet festivaler i ind- og udland og opnået imponerende playlistplaceringer samt radioairplay i både Tyskland og Storbritannien. Med pladekontrakt hos det Berlin-baserede label Good Luck Kid og ny EP på vej i 2026 er EMI WIDE et navn, man kun kommer til at høre mere fra. EMI WIDE skal på tour med E-Tur i uge 39, 40 og 41. Varm op med en smagsprøve her. https://www.youtube.com/watch?v=38e3FHXk2qc POLITE Polite er et anmelderrost musikalsk projekt, som smelter folk og indierock sammen med drømmende, forvrængede guitarflader og finurlige synths. De bløde vokaler fra københavnske Karina Kaleda står i kontrast til mørkere tekster om generationskløfter, følelsesmæssig arv og sårbarhed. Efter i årevis at have holdt sangene for sig selv trådte Polite for alvor frem med debutsinglen “Analysis Paralysis” i 2025, udgivet via det københavnske label Konkylie. Udgivelsen vakte hurtigt opmærksomhed hos både lyttere og medier, hvor DR P6 Beat trak paralleller til Big Thief efter en koncert på SPOT Festival, mens Soundvenue kaldte Polite “folk of the future” med referencer til Aldous Harding og The Weather Station. Debut-EP’en “The Green House Has Been Asking About You” fra samme år høstede fem stjerner hos både Soundvenue og GAFFA og cementerede Polite som en markant ny stemme på den danske indiescene. Polite skal på tour med E-Tur i uge 46, 47 og 48. Hør debut-singlen “Analysis Paralysis” her: https://www.youtube.com/watch?v=-2KABY4zasg SKAMMERENS DØTRE Skammerens Døtre er en kompromisløs raptrio fra Aarhus, der med teknisk stærke flows, skarpe tekster, hårde attitude og eksplosive liveenergi har skabt bølgegang i den aarhusianske undergrund siden 2022. Med humor, kant og en bevidst provokation indtager de scenen med en selvsikkerhed, der ikke beder om plads, men tager den. Musikalsk bevæger de sig i feltet mellem drill og trap og trækker tråde til internationale navne som Cardi B, GloRilla og Ice Spice. Alligevel har de skabt et udtryk, der står helt for sig selv på den danske urbanscene. Skammerens Døtre repræsenterer en ny generation af kvindelige rappere med noget på hjerte, og de er klar til at sætte et markant aftryk på dansk hiphop. “Vi håber på at kunne skabe en kæmpe fest med alle de unge vi møder ude på efterskolerne! Vores musik rummer både alvor og humør, så der er lidt for enhver smag. Vi manglede selv nogle kvinder at se op til på rap-scenen, så det er en kæmpe ære i at få lov til at være den slags repræsentation.” Skammerens Døtre skal på tour med E-Tur i uge 35, 36 og 37. Mød dine nye yndlingsdøtre her: https://www.youtube.com/watch?list=RDJvmkBgV7wg4&v=JvmkBgV7wg4 SWARTZHEIM Swartzheim er blandt den danske metalscenes nye dødbringende håb. Med rødder i Aarhus og Randers leverer de kompromisløs thrash med crossover-intensitet, drevet af rå aggression, tempo og en brændende frustration over verdens tilstand. Bandet kanaliserer vrede og afmagt til knivskarpe riffs og højeksplosive liveshows, der har sikret dem ry som et af landets mest omtalte undergrundsnavne. De har spillet festivaler som Wacken Open Air og Copenhell, optrådt to gange på SPOT Festival og varmet op for populære navne som Terror og Power Trip. Med debutalbummet “Wounds”, som udkom i 2025, cementerer Swartzheim deres position: et intenst og ubønhørligt værk om fejlbarlighed, frustration og modstandskraft. Swartzheim er et liveband i ordets mest brutale forstand, og de er kun lige begyndt. Swartzheim skal på tour med E-Tur i 2027 i uge 4, 5 og 6. Træn op til det næste moshpit med titelnummeret “Wounds” her: https://www.youtube.com/watch?list=RDhz0bPi2VsF0&v=hz0bPi2VsF0 TARICK Tarick forener afrikanske rødder med nordisk nerve i stilfuld og dansevenlig afropop. Den tanzaniske københavner rapper og synger ubesværet på både engelsk og swahili og bringer en international klang ind i den danske musikscene med varme rytmer og stærk tilstedeværelse. Hans musik bevæger sig mellem kærlighed, ungdomsliv og refleksioner over identitet, ophav og oplevelsen af at stå mellem to verdener. Med et klart ønske om at bygge bro mellem kulturer formidler Tarick tunge temaer som diskrimination og fremmedgørelse i et udtryk, der stadig inviterer publikum på dansegulvet. Han har allerede markeret sig som en stærk liveartist med en anmelderrost koncert på Roskilde Festival i 2023 og en udsolgt koncert på Ideal Bar i 2024, som satte streg under, at Tarick er en af de store nye på den danske rapscene. "Jeg glæder mig helt vildt til at tage de unge med på en musikalsk rejse syd for Mount Kilimanjaro – direkte ind i varmen, rytmerne og fællesskabet fra Tanzania. Selvom festen foregår i Danmark, bliver det med hjertet og ånden solidt plantet i Østafrika. Vi skaber en koncertoplevelse, hvor energi, dans og nærvær smelter sammen, og hvor eleverne ikke bare er publikum, men en del af rejsen." Tarick skal på tour med E-Tur i uge 43, 44 og 45. Oplev Tarick i musikvideoen til “RYH” her: https://www.youtube.com/watch?list=RDjjLm8TaMQ2E&v=jjLm8TaMQ2E Er I interesseret i at få nogle af vores E-Tur-navne ud på jeres efterskole? Eller interesseret i at høre mere om projektet? Kontakt projektleder Anders Ovesen på ovesen@rosa.org Du kan læse mere om det praktiske ved at booke en koncert her. Sæsonens E-Tur-artister blev udvalgt af et eksternt fagudvalg bestående af JJ Paulo (artist), Emma Lillelund (artist, hun_sagde) og Søren Falk Madsen (Playground Music). E-Tur har eksisteret siden 2007 som e n karriereudviklende vejviser for mange af morgendagens stjerner. Følgende bands/solister har deltaget i E-Tur: Marvel Hill (2007), Bahnhof (2008), Gypsies (2008), Jooks (2009), Disa & Mouritz/Hørslev (2009), Turboweekend (2009), Negash Ali (2009), Julie Maria (2010), Thee Attacks (2010), Kasper Spez (2010), Coco Moon (2010), Quadron (2010), Ignug (2011), Kirsten og Marie (2011), SupaJan (2011), Thomas Buttenschøn (2011), Hunch Bettors (2011), Panamah (2011), Wafande (2012), Hannah Schneider (2012), Rangleklods (2012), Öberg (2012), Tako Lako (2012), Linkoban (2013), Point Blank (2013), Heidi Mortenson (2013), Dance With Dirt (2013), Sebastian Lind (2013), Nelson Can (2013), Ida Gard (2014), Camilo & Grande (2014), Asynje (2014), Karl William (2014), Kamilia Amélie (2014), Keep Camping (2014), Mont Oliver (2014), Quick Quick Obey (2015), MC Hansen (2015), Sonja Hald (2015), De underjordiske (2015), For Akia (2015), Pede B. (2015), Velvet Volume (2016), Black Hores (2016), The Courettes (2016), Go Go Berlin (2016), NORTHERN ASSEMBLY (2016), Wangel (2016), TÅRN (2017), Total Hip Replacement (2017), The Warmongurs (2017), Farveblind (2017), Moses: Andreas (2017), Maximillian (2018), TunnelVision (2018), Monti (2018), ROXY JULES (2018), Kaaliyah (2018), JÆRV (2018), Mambe & Danochilango (2019), Fribytterdrømme (2019), Ravi Kuma (2019), Mekdes (2019), AySay (2019), Ea Kaya (2020), ELBA (2020), DOPHA (2020), JJ Paulo (2020), Rebecca Lou (2020), Trio Svin (2021), Bbybites (2021), Undertekst (2021), Maddy (2021), Kå (2021), Girl (2022), Dillistone (2022), USSEL (2022), Kalaset (2022), Baske (2022), Stella (2022), DAYYANI (2023), Dahlin (2023), Kris (2023), mina okabe (2023), SZIM (2023), Mørkeblødt (2023), Tamara (2023), hun_sagde (2024), Dupont (2024), Dos Santos (2024), HUNNID22 (2024), Bree Carter (2024), Alvah (2024), BJØRN (2025), CarlloYABOY (2025), Emily Bowen (2025), NS Gang (2025) og ØNDI (2025). Previous Next

  • Kopi af Mere projektinfo samlet (List) | ROSA

    Item List forskning2 Read More SOLO Artister På denne side kan du møde SOLO artisterne for 2026 og give deres musik et lyt. Read More SOLO artister Her er de ti artister til SOLO i 2023 Read More SOLO forskning Med projektet SOLO er ROSA indgået i et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet for 2025-2026. Projektet er tidligere blevet følgeforsket af Aarhus Universitet og konklusionerne fra den forskning kan du finde i rapporten "Trivselsfremmende og Adgangsskabende Potentialer af Hybride Koncertformater: En Komparativ Analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO" Read More Levende Musik i Skolen I 2023 opstod særprojektet ‘Asbjørn SOLO’, skabt i samarbejde mellem LMS, ROSA, musikeren Asbjørn og Søstjerneskolen - en dagbehandlingsskole i København. Read More Forskning Musikalske Besøgsvenner har et trivselsfremmende og relationsopbyggende potentiale Read More Open call Vil du spille koncerter i folks stuer i 2023? Read More Artister På denne side finder du en liste over de musikere, som har været en del af Musikalske Besøgsvenner fra 2021-2023. Read More Datoer 2023/24 Read More E-Tur-artisterne 2025/2026 Mød artisterne, der drager på E-Tur i 2025/2026 Read More Faglige partnere Læs mere om vores faglige partnere i forbindelse med E-Tur Read More Praktisk Læs om booking og udvælgelse til E-Tur Read More

  • NAKED | ROSA

    < Alle arkivprojekter NAKED "A singer and a piano" var tanken bag NAKED, hvor en række artister fremførte deres musik i helt nye udgaver og med Gustaf Ljunggren bag tangenterne. I 2011 præsenterede ROSA og SPOT Festival den allerførste udgave af NAKED. Med undertitlen ”A singer and a piano” var det præcis, hvad projektet gik ud på: At præsentere stærke sangere og deres musik i en helt ny udgave. Skrællet fri for al vanlig indpakning – band, produktion og lydmæssige fikfakserier. I stedet var det kun essensen: nummeret og stemmen fulgt på vej af NAKEDs faste pianist Gustaf Ljunggren. NAKED blev fra start en publikumsfavorit, også fordi konceptet både tiltrak nye og etablerede solister, som alle var villige til at træde ud af deres comfort zone i denne intime setting og se på deres sange fra en anden vinkel. Det gjorde to kvindelige og to mandlige sangere – hver eneste gang. Gennem årene har NAKED præsenteret navne som Lord Siva, Nabiha, Johan Olsen (Magtens Korridorer), Stine Bramsen, Hans Philip (Ukendt Kunstner), Nik & Jay, Claus Hempler, Kill J, Pernille Rosendahl, Katinka, Gulddreng, Sebastian (Kellermensch), Lydmor, Soleima, Kjartan (Folkeklubben), Christopher, Barbara Moleko, Eivør, Mathias Bertelsen (Entrepreneurs), Simon Olsen (BÆST). Fra 2022 har SPOT Festival overtaget tilrettelæggelsen og præsentationen af NAKED på SPOT Festival. 1 Piano 43 Artister 1 Gustaf Ljunggren

bottom of page