Søgeresultater
Søg på dette website
406 resultater fundet med en tom søgning
- Musikhjælp Scenesetup | ROSA
Workshops Kortlægning < Alle projekter Musikhjælp Scenesetup Tuborgfondet og ROSA har i fællesskab skabt Musikhjælp Scenesetup, der er et initiativ målrettet danske vækstlagsfestivaler. Gennem Musikhjælp Scenesetup kan festivalerne ansøge om et fuldt produktionssetup og deltage i opkvalificerende workshops, der tilsammen skal hjælpe vækstlaget med at afvikle professionelle koncerter. Målet er at styrke up-and-coming artister og samtidig støtte festivalmiljøet i Danmark. Med Musikhjælp Scenesetup ønsker Tuborgfondet og ROSA at styrke og støtte op om det blomstrende festivalmiljø, og at give up-and-coming artister gode muligheder for at præsentere deres musik. Gennem initiativet kan vækstlagsfestivaler i hele landet ansøge om at få tildelt et fuldt køreklart produktionssetup, der indeholder scene, lyd- og lyssetup samt teknikere (FOH). Som en del af Musikhjælp Scenesetup bliver alle ansøgere tilbudt at deltage i opkvalificerende workshops med fokus på netværksdannelse og vidensdeling, der skal sikre, at festivalerne er godt klædt på til afvikling af koncerter, uanset om de bliver tildelt scenesetuppet eller ej. Workshoppene er åbne for alle, der er interesserede i festivalproduktion. Læs mere og ansøg om Musikhjælp Scenesetup via www.scenesetup.dk https://www.youtube.com/watch?v=18N27Fgafm0 Et professionelt produktionssetup Produktionssetuppet består blandt andet af en 48m2 stor scene, lyd-, og lys-setup. Derudover er professionelle scene- og lydteknikere også inkluderet i pakken. Musikhjælp Scenesetup har til formål at styrke talentudviklingen og mangfoldigheden blandt danske musikere og festivaler. Vi ønsker, at Musikhjælp Scenesetup kan favne så bredt som muligt, hvilket betyder, at alle aktører, der afholder en udendørs, offentligt tilgængelig festival (endags eller flerdages) med fokus på vækstlaget og original musik, kan ansøge. Ansøgninger fra små og mellemstore vækstlagsfestivaler og unge arrangører i alderen 16-30 år vil blive prioriteret. Mød tidligere støttede festivaler i videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=OoL6l4XmV5M Danmarkskort over vækstlagsfestivaler Som en del af Musikhjælp Scenesetup er vi løbende ved at kortlægge de festivaler i Danmark, der overvejende præsenterer musik inden for vækstlaget inden for rytmisk musik. Formålet er at skabe synlighed og give aktører i musiklivet et værktøj til at navigere i det store festivallandskab. Læs mere under ' Kortlægning '. Scenesetup er en del af Tuborgfondet Musikhjælp, som samler en række initiativer, der støtter flere unge i at gøre musikken til en levevej. ROSA har i 2025 modtaget en bevilling på 4,9 mio. kr. fra Tuborgfondet til at drive indsatsen. ROSAs fagudvalg tager stilling til alle ansøgningerne. Mød nogle af de artister, som har spillet på tidligere støttede festivaler i videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=sjpdSUxr-cM Musikhjælp Scenesetup støtter i år disse 25 vækstlagsfestivaler: Cold Country, Nørre Vorupør (24.-25. april) X Marks The SPOT The Island of Connections, Aarhus (1.-2. maj) Nose Noise, Grenaa (9. maj) Urban Breakout Hip-Hop Festival, København (15.-16. maj) GNIST Festival, St. Heddinge (15.-16. maj) HUN:KAN, Asperup (20. maj) Surround Festival, Roskilde (29.-30. maj) Mellem Træerne, Løgumkloster (6. juni) Gejst Festival, Horsens (12. juni) Fejø Freedom Festival, Fejø (19.-20. juni) Kurdisk Festival, Aarhus (4.-5. juli) Øhavet Festival, Marstal/Ærø (17.-18. juli) Kolo Festival, Vejle (20.-21. juli) KlangFest, Gudhjem (30.juli -1. august) Frigjort Festival, Christiania (7.-8. august) Sydhavnens Festival, Aarhus (14.-15. august) Syd for Byen Festival, Silkeborg (22. august) FLOW Festival, Randers (22. august) KVAS Festival, Hadsten (29. august) SPEKTAKEL!, Klitmøller (29. august) OPHAV Kulturfestival, Frederikshavn (5. september) Death Island Festival, Nykøbing Mors (11.-12. september) Blue Ocean Music Festival, Ebeltoft (12. september) ECHO, Frederikssund (18. september) Festivaler, der har fået tildelt Musikhjælp Scenesetup i 2024-2025): Cold Country, Nørre Vorupør X Marks The SPOT, Aarhus Nose Noise, Grenaa Av, Min Guldtand, Tisvildeleje Surround Festival, Roskilde GNIST Festival, St. Heddinge Brohaven, Aarhus Farm Festival, Ullerslev Havblik Festival, Bogø Urban Breakout Hip-Hop Festival, København Railroad Festival, Nørre Aaby Metal Magic Festival, Fredericia Slotsengens Musik, Løgumkloster Fejø Freedom Festival, Fejø Beats & Bloom Ungefestival, København Ødsted Festival, Vejle Øhavet Festival, Marstal, Ærø Endless Sommer Festival, Ebeltoft Kamelfestival, Hundested KlangFest, Østerlars, Bornholm New Note Festival, Hillerød Frigjort Festival, Christiania UHØRT Festival, København Sydhavnens Festival, Aarhus Otto Festival, København Gemini Festival, Brendstrup Lydfest, Birkerød G-Festival, Ringkøbing Subfestival, Holstebro Sæby Festival, Sæby September Sounds, Horsens Glostrup Streetfestival, Glostrup NØK, Randers Blue Ocean Music Festival, Ebeltoft Mosaik Festival, Herning Nærvær Festival, Maribo 1 Scene 46 Festivaler 29 Byer
- De fem udvalgte artister | ROSA
< Back De fem udvalgte artister Læs mere om de fem artister, som skal spille på den danske pavillion i Paris Udvalgte artister Previous Next
- Tech-Tur | ROSA
< Alle projekter Tech-Tur Kan live-musik styrke fællesskabet og mindske frafald på erhvervsuddannelser? Det er ambitionen bag Tech-Tur, der rykker professionelle koncerter direkte ud på skolehjem. Luca Stereo spiller koncert på Erhverskollegiet i Odense som en del af Tech-Tur. Hvert år flytter tusindvis af unge på tværs af landet ind på skolehjem for at tage en erhvervsuddannelse. Dette er en ofte overset, ung målgruppe, der står på kanten af fællesskabet. De bor under samme tag, men er ofte opdelt af deres faglighed. Elever fra 40 forskellige uddannelser - fremtidige smede, frisører, elektrikere og kokke - lever parallelt uden nødvendigvis at mødes. Denne mangel på socialt "bindemiddel" kan føre til ensomhed og mistrivsel, hvilket er en medvirkende faktor til det høje frafald på EUD – der er en udpræget udfordring i erhvervsuddannelsessystemet. I 2023 viste tal fra Danmarks Statistik, at 38 pct. af dem, der startede en erhvervsuddannelse i 2017, var droppet ud af uddannelsen inden for fem år. Tech-Tur er et pilotprojekt, der er skabt i samarbejde mellem Aalborg Techcollege og ROSA, og kombinerer muligheden for at sende unge orkestre på turné, give dem kilometer i benene og præsentere dem for unge i hele landet – samtidig med at styrke sociale fællesskaber på erhvervsskolerne. Dette gøres ved at sende professionel live-musik direkte ud på skolehjemmene, hvor koncerterne skal være udgangspunkt for meget mere end en musikalsk oplevelse. På hvert skolehjem etableres særlige 'elev-værtsgrupper', der bl.a. skal tage imod bandet, facilitere fællesspisning og arrangere en uformel talk efter koncerten. "På den måde bliver livemusikken brugt som løftestang for noget større: Eleverne er ikke bare publikum, men medskabere. Det er en metode til at skabe ejerskab, relationer og nye fællesskaber," fortæller Anders Ovesen, projketleder på Tech-Tur. Jesper Brøsted, der er pædagogisk koordinator på Aalborg Techcollege, oplever selv hvor fragmenteret det kan være på et skolehjem, der huser over 40 forskellige uddannelser. Han tror, koncerterne kan være en del af svaret på det manglende fællesskab: “Koncerter er noget, der kan samle både unge og ældre, men også på tværs af uddannelser.” Jesper uddyber: “Vi har lige lavet en undersøgelse, hvor vi spørger ind til deres oplevelse af de her koncerter. Og 85 procent af dem, som er adspurgt, der har været til koncerterne, siger, at de er blevet positive eller meget positive overrasket.” TV2 Fyn var med ude til koncerten i Odense – se indslaget her. Stor begejstring på skolehjemmene Afdelingschef for skolehjemmet på Mommark Handelskostskole, Hans Henrik Mikkonen Holm, ser også et stort potentiale i den slags arrangementer: “Vi oplever, at aktiviteter som denne kan noget helt særligt," fortæller han. "Når eleverne mødes om musikken og samtidig har haft indflydelse på arrangementet, skaber det stærkere relationer og en større følelse af tilhørsforhold i hverdage.” Også blandt eleverne på Mommark Handelskostskole var der stor begejstring efter deres koncert: “Flere af sådanne arrangementer TAK! Live musik kan bare noget,” lyder det fra Anton. Ved opstarten af pilotprojektet blev alle landets EUD-skolehjem kontaktet med tilbuddet, og inden for et døgn havde næsten en tredjedel allerede vist stor interesse for at deltage i initiativet og få en koncert på deres skolehjem. Koncert med Carllo Yaboy fra ROSAs indledende forsøgssamarbejde med Aalborg Tech College. På skuldrene af stærke erfaringer Konceptet står på skuldrene af erfaringer fra ROSAs mangeårige og succesfulde E-Tur koncept , der har bevist sit værd på landets efterskoler de sidste 18 år, hvor flere end 100.000 elever har deltaget i flere end 800 koncerter. Det indledende forsøgssamarbejde med Aalborg Techcollege, opstartet i 2024, har vist, at potentialet er stort. Eleverne har oplevet bands af samme kaliber som dem, der spiller på Roskilde Festival, hvilket har skabt uforglemmelige oplevelser. Vigtigst er det dog, at de fælles oplevelser har vist sig at være en "social isbryder", der får eleverne til at tale sammen og danne nye bekendtskaber. Gennem projektet udvikles en skalerbar model, der kan udbredes nationalt og som på sigt kan blive en fast del af skolernes pædagogiske indsats. Røverdatter gav koncert på Mommark Handelskostskole 2. juni 2026. Tech-Tur artister i 2026: Luca Stereo (uge 16 og 38) Røverdatter (uge 23) Laura Vejlby (uge 49) Er du interesseret i at høre mere om Tech-Tur? Kontakt ROSAs projektleder Anders Ovesen på ovesen@rosa.org eller tlf.: 22138444 3 Bands 16 Koncerter 4 Skolehjem
- Musikalske Besøgsvenner | ROSA
Artister Forskning < Alle projekter Musikalske Besøgsvenner Koncertoplevelser er for alle – også for dem, der ikke selv er i stand til at benytte de vanlige musikscener. Musikalske Besøgsvenner er intimkoncerter i samspil med blot to tilskuere, der sidder på 1. række hjemme i sofaen over for musikeren. Besøgstjenester og spillesteder er partnere. Vi følgeforsker møderne for at validere musikkens værdi. I 2021 opstod et helt nyt begreb: Musikalske Besøgsvenner. Livemusik præsenteret i hjemmets kendte og trygge rammer for en borger og dennes besøgsven. Siden 2021 har 31 musikere spillet over 300 koncerter i hele landet. Der er tale om professionelle komponister og musikere fra forskellige genrer, kulturer og årgange af det danske musikliv, der alle kan kunsten at spille og skabe samhør og samvær med deres publikum. https://www.youtube.com/watch?v=Pcw55tqsSpo ROSA står for den overordnede planlægning og et fagudvalg udvælger artisterne. Koncerterne fastlægges i samarbejde med landets besøgstjenester og socialhumanitære organisationer og en række spillesteder har også tilsluttet sig som samarbejdspartnere, der alle ønsker at drage nytte af projektets erfaringer. Forskere fra Aarhus Universitet har fulgt projektet for at undersøge, om mødet mellem borgeren og musikeren resulterer i en værdiskabelse. Det korte svar er ja – ønsker du at dykke ned i de fire forskningsrapporter, så finder du dem her . Videoen "En rejse til Kilimanjaro" indgår som en del af forskningen fra 2024: Musik kan fremkalde minder fra hukommelsen. I øjeblikket hvor musikken spiller kan koncertdeltagere opleve at blive transporteret til en tidligere oplevelse et andet sted. Musikken har derved en evne til at manipulere oplevelser af tid og rum. Den form for mobilitet står i kontrast til den immobilitet som deltagerne dagligt oplever med udfordringer ifm. fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Videoen er produceret af Amalie Bakkær Munk Andersen, visuel antropolog og videnskabelig assistent ved Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, og en af forskerne bag følgeforskningen. https://www.youtube.com/watch?v=isBIskJm2ug 45 Byer 31 Musikere 300 Koncerter
- De fem udvalgte artister
Læs mere om de fem artister, som skal spille på den danske pavillion i Paris < Showcase, Den Danske Pavillon De fem udvalgte artister Læs mere om de fem artister, som skal spille på den danske pavillion i Paris Hele 112 kunstnere har ansøgt om at optræde i den danske pavillon i centrum af Paris til sommer. Et fagudvalg har nu udvalgt fem artister til at repræsentere den danske musikscene under Danmarksfremstødet ifm. de olympiske lege. Rebecca Helewa Graversen fra Den Danske Ambassade i Paris er en del af det fagudvalg, som har udvalgt de fem acts, der skal optræde i den danske pavillon ifm. OL i Paris til sommer. Hun fortæller om ideen i at skabe en symbiose mellem sporten og musikken: ” OL er jo ikke kun medaljer og konkurrence, men også en global folkefest, og jeg er sikker på, at Paris bliver en rigtig festlig værtsby i år. Den danske pavillon kommer til at ligge midt inde i byen og med musikprogrammet og alle de andre aktiviteter, der kommer til at foregå derinde, er jeg sikker på, at det kommer til at tiltrække mange mennesker. ” I udvælgelsen af de fem acts er det blevet vægtet, at de ikke blot demonstrerer erfaring og højt kunstnerisk niveau, men også repræsenterer mangfoldigheden og bredden af dansk musik, samt at de har potentialet til at fængsle et fransk og internationalt publikum. Danske artister spiller godt ind i den franske musikverden ” Frankrig er jo kæmpestort, meget diverst og multikulturelt med rødder og antenner ud i store dele af verdenen. Og generelt ret åben for musik og kultur fra andre verdenshjørner ,” siger Rebecca. Rebecca Helewa Graversen har gennem sit mangeårige arbejde som kultur- og pressekoordinator på Den Danske Ambassade i Paris opnået stor erfaring med fransk-danske samarbejder inden for musik og besidder derfor et godt indblik i det franske musik- og kulturliv. ” Kulturlivet i Frankrig er en meget vigtig del af de fleste menneskers hverdag. Det har det altid været, men Paris sprudler for tiden mere af kunst, kultur og udbud, end den længe har gjort ,” fortæller hun og mener derfor at den franske platform er et godt grundlag for den danske musikeksport. ” De musikere, der skal spille, er både kunstnere med en meget nordisk klang, der vil tale til en nysgerrighed og fascination af noget eksotisk fra Norden. Og så er der andre, der glider lige ind i en ”fransk” lyd, der er præget af f.eks. elektro og afrobeats ,” afslutter hun. - Fagudvalget består af David Tholander Pedersen fra VisitDenmark, Rebecca Helewa Graversen fra Le Bicolore/Den Danske Ambassade i Paris og den danske musiker Dennis Ahlgren, der er udpeget af ROSA. Læs mere om fagudvalget her. Den danske pavillon er placeret centralt i Paris ved Danmarkshuset på Avenue des Champs-Elysées og er åben i perioden d. 26. juli - 11. august 2024. Koncerterne foregår i den tilstødende danske kirke, Frederikskirken, der i anledningen omdannes til en kulturscene, hvor der bl.a. afvikles mindre koncerter. De udvalgte artister spiller hver især tre dage i træk. Læs mere om vores showcases i den danske pavillon her. De fem udvalgte artister til den danske pavillon i Paris DAYYANI er den dansk-iranske sensation, der har skabt bølger på popscenen med sin dybtgående og energiske musik. Efter at have slået sit navn fast med den anmelderroste EP ‘Pretty in Defense’ og hits som ‘Blink Twice’, som var den 10. mest spillede sang på P3 i 2023, har Dayyani markeret sig som en af de mest lovende nye kunstnere i Danmark. Med optrædener på store festivaler som Roskilde og tyske Reeperbahn har Dayyani også tiltrukket international opmærksomhed, hvor hun gennem samarbejder med internationale partnere er ved at udbrede sin musik på især det tyske marked, hvor showcasen i Frederikskirken derfor kan være starten på nye franske brancherelationer. Dayyanis musikalske talent, kombineret med hendes karismatiske scenepersona, gør hende til et navn, man skal holde øje med. Dayyani spiller i den danske pavillon 26., 27. og 28. juli. JJ PAULO har med sin energiske poppede afrobeat cementeret sig i den danske musikbranche som et ambitiøst og sprudlende musikalsk bidrag. Musikken og kendskabet til JJ Paulo breder sig langt ud over Danmarks landegrænser og flere internationale festivaler har allerede booket ham i 2024. Afrobeat er en genre, der får større og større plads i hele verden, og han fortæller selv, at målet er at ” nedbryde siloer og bygge bro mellem kulturer, ved at være overalt, globalt ”. I løbet af 2023 har JJ Paulo spillet mere end 75 koncerter i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Tanzania, Storbritannien og Island, og er tilmed blevet tildelt prisen for ”Årets Koncertoplevelse” af Danish Music Award Roots. Kort sagt er JJ Paulo en kunstner, der skal opleves, og han lover, at ingen kommer til at stå stille i Frederikskirken, når han giver koncert 29., 30. og 31. juli. BRIMHEIM repræsenterer et af de mest iøjnefaldende talenter på den alternative pop- og rockscene - både i Danmark og internationalt. Brimheim har opnået en overflod af lovprisninger fra både danske og internationale kritikere. Med bl.a. fire Faroese Music Awards, Carl Prisen som "Årets Talent" i 2022, samt "P3's Uundgåelige", har Brimheim markeret sig som en betydningsfuld dansk succes, der har skabt bølger i udlandet. Hun er allerede i fuld gang med at etablere sig på det franske marked med kampagner og radiorotationer, og hendes showcase vil derfor være et sikkert og oplagt organisk springbræt for at opnå eksponering på hendes internationale rejse i det franske musikmarked. Brimheim spiller i den danske pavillon 2., 3. og 4. august. LYDMOR har brugt årene før og efter udgivelsen af sit anmelderroste og prisvindende album "I Told You I’d Tell Them Our Story" fra 2018 på intense turnéer i Europa, UK, USA, Latinamerika og Asien. Hun har tidligere spillet flere koncerter og festivaler i Frankrig før Covid og hun vil derfor statuere sin stærke genkomst i det franske musikmarked med denne showcase i Frederikskirken. Hun er kendt og berygtet for altid at levere en magisk cocktail af udfordrende visuelle shows, kombineret med hendes fortryllende konceptuelle elektropop. Hun er en kunstner, der aldrig går på kompromis og altid følger sine egne veje. Hun forbløffer sit publikum hver gang med sin unikke scenepræstation og vi glæder os til at se hende udfolde sit magiske univers i den danske pavillon 5, 6 og 7 august. TEITUR er efterhånden en erfaren artist på den nordiske musikscene med to Danske Grammy Awards, over 1000 koncerter og 8. studiealbums i bagagen. Han er en kunstner med stort internationalt potentiale, hvilket bekræftes af, at han har spillet over 400 koncerter alene i Nordamerika og været på playlister på radioen, haft TV-optrædener på bl.a. MTV og VH1 - samt haft shows og medieaktivitet i yderligere 25 lande. Teitur debuterede i 2003 med albummet “Poetry & Aeroplanes”, der dog først blev udgivet i 2006 i Frankrig, men derimod blev et kæmpe kult-hit. Efterfølgende har han turneret regelmæssigt i Frankrig og har derfor allerede et godt kendskab til det franske musikmarked. Han har også samarbejdet med flere franske artister såsom Nolwenn Leroy, der efterfølgende har solgt Guld på sit album med Teitur som co-producer og -writer. Teitur spiller i den danske pavillon 8., 9. og 10. august. Den danske pavillon i Paris I løbet af 17 OL-dage vil besøgende fra hele verden kunne opleve det bedste fra Danmark i den danske pavillon ved Danmarkshuset i Paris og i den danske kirke, Frederikskirken. Programmet med udstillinger, aktiviteter og events kan opleves fra den 26. juli til den 11. august og er åbent for publikum i tidsrummet 11.00-22.00. Programmet har fokus på livskvalitet, danske idéer og færdigheder samt bæredygtige løsninger i forhold til den globale kamp mod klimaforandringer, dalende sundhed og trivsel mv. VisitDenmark står sammen med Erhvervsministeriet i spidsen for fremstødet, der blandt andet støttes af den filantropiske forening Realdania. Previous Next
- RockCruise | ROSA
< Alle arkivprojekter RockCruise RockCruise opstod i 2006 og præsenterede frem til 2020 danske – og enkelte norske og svenske – artister i maritime omgivelser over for nye publikumssegmenter på sejlruten mellem København og Oslo. Et af formålene med RockCruise var at finde nye scener og tilskuer grundlag, der kunne bidrage til kunstnerisk udvikling og stimulere danske kunstneres indtægtsgrundlag. ROSA kuraterede og afviklede en lang række koncerter, kunstneriske events og arrangementer i samarbejde med DFDS Seaways, der finansierede alle honorarer og tilknyttede omkostninger til RockCruise. Gennem årene præsenterede RockCruise både upcoming acts og større navne som Kim Larsen, Oh Land, The Minds of 99, Kaizers Orchestra, Dicte/Hempler, Under Byen, C.V. Jørgensen og Lisa Nilsson. 15 År 1 Færge 270 Sømil
- Artister | ROSA
< Back Artister På denne side finder du en liste over de musikere, som har været en del af Musikalske Besøgsvenner fra 2021-2023. Previous Next
- On Track | ROSA
< Alle projekter On Track Gennem en actionpakket session-dag arbejder lokale sangskrivertalenter sammen med nationale og internationale A-writers og producere for at skabe den næste banger. Sidegevinster: Karrieretips og vigtigt netværk. Formålet med On Track er at give lokale talenter på tværs af landet inspiration til, hvad de kan gøre for at få en professionel karriere – plus vejledning i, hvordan man kan skrive det næste uomgåelige hit. On Track er et samarbejde mellem den internationale sangskrivercamp Aarhus Calling, en række danske spillesteder og musikmiljøer samt ROSA. I camps à to dages varighed deltager to til fire sangskrivere, som matches med rutinerede danske og internationale sangskrivere til et højintensivt forløb for at stimulere sangskrivningen og skabe musik sammen. Derefter rykker campen videre til et andet spillested/musikmiljø i en ny by for at arbejde med områdets lokale talenter. Lydstudier etableres i hver by, og alt materiale optages undervejs med henblik på at pitche det for interessenter i musikbranchen. International sangskrivning og pitch-writing er i det hele taget et område med stort potentiale, og flere danske professionelle sangskrivere har allerede succes med at skrive musik i internationale konstellationer og til artister over hele verden. Og i 2022 og 2023 udvidede vi konceptet og hentede også dygtige sangskrivere og producere ind fra d et store tyske marked. Læs vores reportage fra On Track 2023 i Gellerup Læs vores artikel om resultaterne fra On Track 2022 9 Talentmiljøer 15 A-writers 46 Sange
- ROSA-piloter | ROSA
< Alle projekter ROSA-piloter Vi er nysgerrige på, hvad der sker, når man i fællesskab udvikler og prøver projekter af. Derfor er vores projekter oftest samarbejdsprojekter – fordi vi mener, man kommer længere og lærer mere, når man sammen giver energi til et projekt. ROSA piloter er en paraply for projekter, som vi enten støtter økonomisk, bidrager til med sparring og kuratorisk indhold, eller som er engangsprojekter. ROSAs vennebog: Derfor spiller jeg musik Det er mega fedt at spille musik! Musik giver nye venskaber, og man kan udfolde sig kreativt. Men der er desværre en ulighed i, hvem der spiller. Kvinder og kønsminoriteter er underrepræsenteret. Rigtig mange stopper med at spille musik i løbet af teenageårene, og i øjeblikket er vi igang med en stor undersøgelse, der skal afdække hvorfor. Du kan læse mere om kønsbalancen i musikbranchen i rapporten "Hvorfor er der så få kvinder i musikken" her. I ROSAs vennebog fortæller 12 inspirerende rollemodeller, hvorfor de elsker at spille musik, og giver gode råd til dig, der måske overvejer at stoppe med musikken. Du kan læse bogen nedenfor eller åbne den som PDF her. DMA Blues Til Danish Music Award Blues – eller DMA Blues – er der blå musik og højt humør, når der hver august uddeles priser til det danske bluesmiljø ved et show i Randers. Der bliver overrakt statuetter til ildsjælene. Dem med de bedste udgivelser. Dem der leverede ekstra gode liveperformances. Og til dem, der gjorde sig særligt bemærket med et nyt eller anderledes perspektiv på bluesmusikken. Alt sammen bundet sammen af musikalske optrædener. DMA Blues arrangeres af JazzDanmark, ROSA, Tempi, DMF - Dansk Musiker Forbund, Turbinen/Værket i Randers med støtte fra Randers Festuge og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. Fotograf: Frank Nielsen Læs mere om den seneste DMA Blues i 2025 her . 4 Piloter 1 Awardshow 4 Kategorier
- Kunst & Kultur i Balance
< Kunst & Kultur i Balance /// Trygt Rum Kunst & Kultur i Balance Kunst & Kultur i Balance (KKIB) er kunst- og kulturlivets fælles ressource og bevægelse, som arbejder for at skabe positive forandringer. Krænkende og grænseoverskridende adfærd, magtmisbrug og ubevidste bias er tværgående problemer, som kræver opmærksomhed, perspektiver, vidensdeling – og ikke mindst fælles løsninger og handling. KKIB arbejder med at nedbryde strukturelle barrierer, dele viden og ressourcer og skabe bevidsthed om, hvordan ubevidste bias og privilegier kan anvendes aktivt og positivt til at skabe adgang. Med uddannelser, netværksarrangementer, workshops og konferencer giver KKIB dig værktøjerne til at sige fordommene imod og tage de næste vigtige skridt mod et moderne kulturliv. Og så lytter vi og lærer af hinandens erfaringer undervejs. Siden opstarten i 2020 har KKIB uddannet mere end 600 forandringsagenter fra det danske kunst- og kulturliv, udgivet en Argumentationsguide og Vidensmanual til fri afbenyttelse, afholdt netværksarrangementer og workshops samt deltaget i paneldebatter. Alt sammen for at skabe bevidsthed om, hvordan man kan skabe forandringer og for at give vores kollegaer håndgribelige værktøjer til forandringsarbejdet. Kunst & Kultur i Balance blev initieret af musikorganisationen Art Music Denmark som følge af de mange vidnesbyrd om grænseoverskridende adfærd fra kvinder i musikbranchen. Initiativet bredte sig hurtigt til at involvere 31 organisationer på tværs af musik, billedkunst, film, teater, museer og scenekunst. I 2022-2024 blev KKIB drevet af en styregruppe bestående af Aarhus Filmværksted, Art Music Denmark, Dansk Komponistforening, JazzDanmark, ROSA, Roskilde Festival og Tempi, hvor fokus var på at skabe metoder til at fortsætte, forankre og fremtidssikre initiativet. Projektejerskabet er fra 2022 lagt hos Tempi. Den daglige projektledelse drives af ROSA og Tempi. Den daglige administration varetages af Art Music Denmark. I 2024 indgik KKIB i et tættere samarbejde med vores norske søsterorganisation Balansekunst for at skabe rammerne for videns- og erfaringsdeling på tværs af Norden. Samarbejdet udmøntede sig i to nordiske og baltiske netværkskonferencer, der blev afholdt i Oslo i 2024 og i København i 2025. På baggrund af konferencerne udgav KKIB kataloget Lived, Learned, Shared der kombinerer ærlige og levede erfaringer med konkrete værktøjer. Kataloget præsenterer også tankegange og værktøjer fra nogle af de oplægsholdere, som deltog i konferencerne. Du finder Lived, Learned, Shared her . I samarbejde med In Futurum har Kunst & Kultur i Balance skabt en lille serie af videoer, der hver adresserer et specifikt tema, og hvilke overvejelser man kan gøre sig for at skabe forandringer. https://www.youtube.com/watch?v=t0S2EpmmugI Hvordan sikrer vi, at omsorg for plads i forandringsarbejdet? https://www.youtube.com/watch?v=3DCusrZ0jN0 Hvordan kan vi bruge privilegier til at skabe fællesskab? https://www.youtube.com/watch?v=p9utlV7jGQw Har frygt betydning for dit arbejdsliv? Læs mere og find rapporter, statistikker mv. på KKIBs hjemmeside Previous Next
- Hits from Zakopane - Sangskrivercamp i Polen | ROSA
< Back Hits from Zakopane - Sangskrivercamp i Polen Juni 2025 stod i Polens tegn. Her afholdte ROSA vores dansk-polske sangskrivercamp Hits from Zakopane og deltog ved den spritnye showcase og konferencefestival Music Week Poland. Previous Next
- Mere projektinfo samlet (List) | ROSA
Item List forskning2 Read More SOLO Artister På denne side kan du møde SOLO artisterne for 2026 og give deres musik et lyt. Read More SOLO artister Her er de ti artister til SOLO i 2023 Read More SOLO forskning Med projektet SOLO er ROSA indgået i et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet for 2025-2026. Projektet er tidligere blevet følgeforsket af Aarhus Universitet og konklusionerne fra den forskning kan du finde i rapporten "Trivselsfremmende og Adgangsskabende Potentialer af Hybride Koncertformater: En Komparativ Analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO" Read More Levende Musik i Skolen I 2023 opstod særprojektet ‘Asbjørn SOLO’, skabt i samarbejde mellem LMS, ROSA, musikeren Asbjørn og Søstjerneskolen - en dagbehandlingsskole i København. Read More Forskning Musikalske Besøgsvenner har et trivselsfremmende og relationsopbyggende potentiale Read More Open call Vil du spille koncerter i folks stuer i 2023? Read More Artister På denne side finder du en liste over de musikere, som har været en del af Musikalske Besøgsvenner fra 2021-2023. Read More Datoer 2023/24 Read More E-Tur-artisterne 2025/2026 Mød artisterne, der drager på E-Tur i 2025/2026 Read More Faglige partnere Læs mere om vores faglige partnere i forbindelse med E-Tur Read More Praktisk Læs om booking og udvælgelse til E-Tur Read More
- Pop-Pilot Elektro | ROSA
< Alle arkivprojekter Pop-Pilot Elektro Den elektroniske musiklejr Pop-Pilot Elektro skabte et kreativt og lærerigt rum for unge piger, transpersoner og non-binære med nysgerrighed på den elektroniske scene. Pop-Pilot Elektro var navnet på ROSAs elektroniske camps, hvor piger, transpersoner og non-binære i alderen 14-19 år blev introduceret til elektronisk musik over en weekend. I årene 2019-2023 gav Pop-Pilot Elektro redskaberne til at skrive og producere egne numre til en lang række deltagere. Med erfarne musikproducere fra Beats By Girlz som coaches og rollemodeller var målet at gøre deltagerne bedre rustet til at spille og skabe musik uanset køn og erfaring. I hyggelige, trygge og kreative rammer har deltagerne lært at optage med mikrofon og designe lyde på keyboard for til sidst at sætte det sammen til et nummer i musikprogrammet Logic. Numre, der sidst på campen blev præsenteret for familie og venner. 6 Instruktører 100 Procent god energi 117 Tangenter
- Hits from Zakopane - Sangskrivercamp i Polen
Juni 2025 stod i Polens tegn. Her afholdte ROSA vores dansk-polske sangskrivercamp Hits from Zakopane og deltog ved den spritnye showcase og konferencefestival Music Week Poland. < Internationale Projekter Hits from Zakopane - Sangskrivercamp i Polen Juni 2025 stod i Polens tegn. Her afholdte ROSA vores dansk-polske sangskrivercamp Hits from Zakopane og deltog ved den spritnye showcase og konferencefestival Music Week Poland. ROSAs songwriting camp “Hits from Zakopane" bød på et hav af nye dansk-polske sange og nye forbindelser mellem danske og polske artister. ROSA var et smut forbi campen inden turen gik til Warszawa for at deltage i den første udgave af Music Week Poland – en showcase og konferencefestival, der foregik på en række af byens forskellige spillesteder og Polish History Museum. Ved ROSAs dansk-polske sangskrivercamp i Zakopane samledes 12 producere, sangskrivere og artister fra Danmark og Polen for at samarbejde intenst i fire dage. Deltagerne arbejdede ud fra kuraterede briefs fra både etablerede polske og danske popartister, et koreansk boyband samt fra flere af campens artister. Det har skabt grobund for nye stærke sange og arbejdsrelationer med internationalt potentiale. Vores kunstneriske mentor på campen Marcus Winther-John fortæller: “ Blandingen af upcoming og etablerede artister har fungeret helt optimalt. Eksempelvis har Daria Marx (en af Polens største popartister) forelsket sig i sange til sit projekt skrevet sammen med nye danske writers og producers. ” Vi glæder os til at følge resultaterne af campen: I løbet af dagene er der blevet skrevet skrevet og produceret 17 sange på engelsk og polsk, og der er opstået relationer og samarbejder, som rækker langt ud over de fire dage i Zakopane. Vi ser frem til næste skridt, hvor sangene færdiggøres og pitches – og ikke mindst til at følge hvordan de nye dansk-polske forbindelser udvikler sig. Et stort tak skal lyde til vores polske samarbejdspartnere: Culture Hub Poland / Music Export Poland, ZAiKS og Bettermaker samt til holdet bag Music Week Poland, som stablede en inspirerende musikuge på benene. Previous Next







