Søgeresultater
Search this site
392 resultater fundet med en tom søgning
- #YouCanAlsoBeA Sound Engineer
< #YouCanAlsoBeA #YouCanAlsoBeA Sound Engineer Vil du gerne lære mere om lydteknik på livescenen? Og få en bedre forståelse for, hvad der rent faktisk sker på scenen? #YouCanAlsoBeA Sound Engineer skaber rum for videns- og erfaringsdeling om lydteknik på livescenen og giver indblik i musikteknologi. Formålet er at give kvinder, non-binære og minoriserede muligheder for at engagere sig i denne del af branchen. Hvis du er musiker, booker, agent, festivalarrangør eller blot nysgerrig på live lydteknik – så er denne workshop måske for dig. Workshoppen indeholder: ➽ Introduktion til live lyd ➽ Indblik i digitale mixers, akustik, monitor mixing, FOH og placering af mikrofoner ➽ Talks om lydopfattelser og de pyskologiske aspekter i at arbejde med musikere ➽ Praktisk erfaring (øvelser, lydtjek, koncert) ➽ Mulighed for at udvide dit netværk og møde andre med samme interesse ➽ Udveksle erfaringer ➽ At du kan være DIG SELV i vores trygge, åbne og venlige atmosfære Workshoppen henvender sig primært til unge (16-35 år) kvinder og non-binære fra hele landet, som er interesserede i live lydteknik og musikteknologi i alle genrer, men alle er velkomne. Ingen erfaring er påkrævet Du behøver ikke kunne spille et instrument eller have en stor musikalsk viden for at deltage. Hvis du er nysgerrig, gerne vil lære og blot elsker musik, så er du mere end velkommen til at deltage og udforske dette felt sammen med os. Registrering er nødvendig på først til mølle basis. Organiseret og kurateret af Sophia Sagaradze, Aarhus Lydforening Støttet af Tuborgfondet, ROSA, turkis og Koda Kultur Plakat skabt af Saga Kapna I samarbejde med Tuborgfondet, ROSA og turkis præsenterede Aarhus Lydforening den sjette udgave af #YouCanAlsoBeA Sound Engineer den 23.-25. oktober 2025 på turkis i Aarhus. Hold øje med Aarhus Lydforening og ROSAs kanaler for at finde ud af, hvornår den næste workshop bliver. Previous Next
- Nordklang: En festival bygget på dedikation, gæstfrihed og nordisk musik | ROSA
< Alle nyheder Nordklang: En festival bygget på dedikation, gæstfrihed og nordisk musik 19. feb. 2026 I det eventyrlige St. Gallen i det nordøstlige Schweiz mødes nordisk musik, nysgerrighed og et stærkt personligt værtskab i festivalen Nordklang, hvor relationer og kunstnerisk frihed vægtes højere end kendte navne. Hovedansvarlig Larissa Bissegger & program-, teknik- og mediekoordinator Sandro Büchler Den personlige og hjælpsomme tilgang er dybt forankret i Nordklang og deres frivillige. Ud over at sørge for transport fra A til B, får hver kunstner tilknyttet en fast kontaktperson, som hjælper med alt fra praktiske spørgsmål til anbefalinger om sightseeing og caféer. “Vores personlige præg er noget helt særligt. Vi har måske ikke mange penge eller 50.000 mennesker, men til gengæld har vi masser af personlighed,” fortæller hovedansvarlig Larissa Bissegger. For hende er netop det nære og personlige værtskab en afgørende del af festivalens identitet. Hun fortæller, at festivalen ofte også gerne hjælper kunstnere med at etablere mindre turnéer i forbindelse med deres besøg gennem kontakter til spillesteder i Schweiz og Sydtyskland. Festivalens arbejde stopper ikke ved scenekanten. Nordklang er forankret i et bredere netværk af branchefolk og som et led i indsatsen for at give kunstnerne større synlighed, samarbejder festivalen med en lokal radiostation i St. Gallen, hvor arrangørerne har sikret et dedikeret tidsrum til præsentation af festivalens musik. “Det er sjovt at have ny musik og bringe den til radioen eller et specialradio-show og vise, hvad der sker på festivalen,” fortæller program-, teknik- og mediekoordinator Sandro Büchler. Foto: Nordklang Festival 2024 / Brimheim / Venue - Pfalzkeller Hvor formidlingen i radioen skaber forbindelse mellem festivalen og omverdenen, skaber møderne på Nordklang forbindelser mellem mennesker. For Larissa Bissegger er det tydeligt, at festivalens gæstfrihed skaber relationer, som lever videre længe efter at artisterne har spillet deres koncert. “Det er også dejligt, fordi musikerne nogle gange siger til deres venner: ‘Tag på Nordklang – man bliver taget imod med åbne arme’. Når de senere vender tilbage til Schweiz for at spille et andet sted, tager vi som regel hen og ser dem. Det skaber nogle rigtig fine gensyn og gode relationer,” fortæller hun. Den nordiske klang Arrangørerne beskriver Nordklang som et eksperiment. Publikums interesse for nordisk musik hænger ifølge dem sammen med en fascination af det nordiske – både kulturelt og lydmæssigt. Larissa Bissegger peger på, at musik fra Norden ofte opfattes som mangfoldig og til tider mystisk, med særlige instrumenter, sprog og fortællinger, der adskiller sig fra den schweiziske musiktradition. “Det er et eksperiment, og det er sjovt – for det meste er schweizere ikke så meget til eksperimenter og holder sig til det, de kender,” siger Sandro Büchler. Alligevel sælger festivalen år efter år mellem 700 og 1.000 billetter. Samtidig arbejder Nordklang bevidst med at udfordre forestillingen om, at nordisk musik primært er mørk og melankolsk. Programmet spænder derfor bredt og rummer mange forskellige genrer og kunstneriske udtryk. Når Sandro Büchler sammensætter programmet, tager han ikke udgangspunkt i markedstendenser eller bookingbureauer, men i arrangørernes egen musikalske nysgerrighed. “Vores største styrke er, at vi er uafhængige. Vi er ikke afhængige af bureauer. Vi kan gøre, hvad vi vil,” siger han. Musikken kommer altid først, og programmet udvælges ud fra kunstnerisk kvalitet, energi og udtryk snarere end genre, sprog eller kommerciel gennemslagskraft. Derfor optræder mange af festivalens artister på deres modersmål – også selv om publikum ikke nødvendigvis forstår sproget. Foto: Nordklang Festival 2025 / Vingard / Venue - Øya En festival drevet af passion I snart 20 år har Nordklang fungeret som et samlingspunkt for nordiske musikere og nysgerrige schweizere. Siden opstarten i 2007 har ROSA været en fast samarbejdspartner for Nordklang, hvilket har været særligt værdifuldt for festivalen i perioder med økonomisk modvind. Gennem støtteordninger og tætte forbindelser til blandt andet SPOT Festival i Aarhus har samarbejdet bidraget til at bringe nordiske kunstnere til de schweiziske scener. I år spiller de danske navne Dork, Nana Jacobi og Smag På Dig Selv samt færøske Lea Kampmann. Tidligere har danske artister som Hjalte Ross, Marie Fjeldsted, Rangleklods, Brimheim og Ravi Kuma blandt andre prydet festivalens scener. Nordklang løber af stablen d. 21. februar 2026. Se hele programmet her. Forrige nyhed Næste nyhed
- Workshops inspirerede unge producere og sangskrivere i Aalborg og Kolding | ROSA
< Alle nyheder Workshops inspirerede unge producere og sangskrivere i Aalborg og Kolding Frederik Rixen 17. dec. 2024 Unge med passion for musikproduktion og sangskrivning blev samlet Aalborg og Kolding, hvor de fik mulighed for at lære af professionelle, udvikle deres kreative færdigheder og bygge værdifulde netværk. Workshoppen havde samtidig fokus på at skabe et inkluderende miljø for kvinder og kønsminoriteter i branchen. Musikproduktion var sat i centrum, da workshop-konceptet YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter fandt sted i Aalborg og Kolding i november og december. Her oplevede et ungt segment af deltagere med interesse for at lære fra branchens bedste, en unik kombination af praktiske sessioner, faglige oplæg og netværksmuligheder. Med støtte fra ROSA, Aarhus Lydforening (ALF), KORMA, Det Jyske Musikkonservatorium og Sonic College blev workshoppen tilrettelagt for at styrke deltagernes kompetencer inden for musikproduktion og sangskrivning. Arrangementet havde desuden et særligt fokus på at skabe et inkluderende rum, hvor kvinder og kønsminoriteter kunne finde inspiration og styrke deres engagement i branchen. Se, hvordan det gik i nedenstående video, hvor vi også fik en snak med to af deltagerne fra workshoppene: https://www.youtube.com/watch?v=wUjwQvUuauo Fokus på kreativitet og samarbejde ”Det med at tage ud til workshops, få inspiration og et godt netværk, der kan hjælpe en på vej til de næste steps, er noget, som jeg virkelig godt kunne anbefale. Det er megarart at kunne samles, og det er virkelig beroligende, især at kunne snakke med folk, der kan relatere til de ting, man går igennem,” siger Maria Tran, der deltog i Aalborg. Workshoppen bød på hands-on sessioner, der blandt andet hjalp deltagerne med at få skabt konkrete numre ud af deres musikideer. Samtidig lærte de unge deltagere, hvordan de kunne overvinde kreative blokeringer og bedre strukturere deres arbejdsprocesser. Mathilde Lykke Mikkelsen, som også deltog i en af workshoppene, fortæller: ”Det med at kunne vide, at man kan producere sangen – alle kan egentlig producere en sang. Den her workshop har været rigtig god til at gøre det muligt, fordi man får forskellige folk, producere og venner til at hjælpe en.” YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter er en weekend-workshop, hvor unge musikinteresserede får muligheden for at udvikle tekniske og kreative færdigheder inden for musikproduktion og sangskrivning. Samtidig er det en platform til at opbygge varige relationer, dele erfaringer og skabe et stærkt netværk. Atmosfæren af teamwork og gensidig motivation er en central del af oplevelsen, der efterlader deltagerne med fornyet inspiration og tro på, at de ikke står alene i musikproduktionens verden. Kontakt ved spørgsmål: Ved spørgsmål kan du kontakte Sophia (ALF) på sophia@rosa.org (gerne på engelsk) eller Lea (ROSA) på lea@rosa.org eller ringe til ROSA-kontoret på 8612 8444. YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter er skabt i samarbejde mellem Aarhus Lydforening og ROSA med støtte fra KORMA, Det Jyske Musikkonservatorium, MGK Syd, Kulturskolen Kolding, Sonic College og Tuborgfondet. Forrige nyhed Næste nyhed
- Nordisk konference udveksler løsninger på ligestillingsproblemer i kulturlivet | ROSA
< Alle nyheder Nordisk konference udveksler løsninger på ligestillingsproblemer i kulturlivet Frederik Rixen 17. dec. 2024 Nordiske og baltiske aktører fra kunst- og kulturlivet mødtes i Oslo for at dele erfaringer og løsninger på ligestillings- og mangfoldighedsudfordringer. Konferencen fokuserede på at skabe konkrete forandringer gennem vidensdeling og netværk, og gav deltagerne nye idéer og inspiration til at fremme ligestilling i deres eget arbejde. I november dannede Telegrafen i Oslo ramme om en nordisk og baltisk netværkskonference med fokus på ligestilling, ligeværd og mangfoldighed i kulturlivet. Konferencen blev sat på benene af Kunst & Kultur i Balance i samarbejde med deres norske søsterorganisation Balansekunst og samlede aktører fra flere grene af kunst- og kulturlivet. Her blev der skabt rum for at dele erfaringer, diskutere løsninger og finde inspiration til at skabe forandringer i en sektor, hvor strukturelle udfordringer ofte spænder ben for lige muligheder. Blandt deltagerne var repræsentanter fra de nordiske lande og Baltikum. Doroteja Budajte er rejst fra Vilnius til Oslo som repræsentant for den litauiske jazzunion og sin egen organisation JJ Music. Hendes formål er at finde løsninger på de strukturelle problemer i kultursektoren – ikke kun i Litauen, men også i en bredere international kontekst. Med sin tilgang lægger hun vægt på, at de største fremskridt sker, når man tør lytte til andres erfaringer og dele sine egne udfordringer. "At være i et rum som dette er sundt, fordi det tvinger mig til at reflektere over, hvem jeg selv er, og hvor mine egne blinde vinkler ligger," forklarer hun og understreger vigtigheden af at forstå sine egne bias. Samtidig påpeger hun, at viden ikke kun opstår gennem egen erfaring: "Vi kan hurtigt og fordomsfuldt tro, at vi allerede har svarene. Men man skal ud og se, hvad andre kæmper med, og hvordan de finder løsninger." Netop denne udveksling af erfaringer og løsninger var omdrejningspunktet for konferencen: "At samle kompetente personer fra vores nabolande så vi som en god måde at samle ressourcer på. Man skal ikke undervurdere værdien af at styrke fællesskabet. Det at opleve, at man ikke står alene med arbejdet, tror vi, giver meget motivation i ligestillingskampe," forklarer Victoria Øverby Steinland, som er projektleder ved Balansekunst. Victoria fortsætter og uddyber essensen af at styrke både netværk og vidensdeling blandt kulturaktører: "Vores mål var at give vores medlemmer en arena, hvor deltagerne kan udvide deres netværk af internationale kulturaktører med fokus på ligestilling og mangfoldighed. Vi så også konferencen som en mulighed for at udveksle erfaringer og kompetencer på tværs af landegrænser.” Fællesskab og dialog i fokus Både deltagere og arrangører fremhævede den værdi, der lå i at dele erfaringer og blive udfordret på sine perspektiver. Doroteja Budajte reflekterer over betydningen af at være i et rum, hvor man både møder ligesindede og får muligheden for at blive konfronteret med nye synspunkter. "Det kan være farligt at være for komfortabel," siger hun og fortsætter: "Når vi kun taler med folk, der allerede er enige med os, risikerer vi at stå stille i vores arbejde for forandring." Hun understreger samtidigt, at det kræver nøje planlægning og dygtig facilitering at skabe diskussioner, der udfordrer uden at polarisere. Hos Balansekunst har man været opmærksom på behovet for balanceret dialog. "Samtalerne og idéudvekslingen har været afgørende for konferencens succes," forklarer Victoria Øverby Steinland. “Vi har ønsket at give deltagerne både plads til refleksion og konkrete værktøjer til at skabe forandring i deres eget arbejde." Med et klart fokus på løsninger fremhævede både deltagere og arrangører, hvordan små konkrete handlinger kan have stor effekt. "I Litauen er vi stadig i gang med at bygge bro over gamle strukturer," forklarer Doroteja. "Men jeg tager hjem med nye idéer, som jeg tror kan gøre en forskel – også på et større, internationalt plan." Erfaringer og fremtidige muligheder Efter endt konference kan man se tilbage på to vellykkede dage i Telegrafen i Oslo. Victoria Øverby Steinland forklarer: "Vi oplevede både at have lært nye aktører at kende fra feltet, og at have fået mulighed for at gøre vores eget og nogle af vores medlemmers arbejde mere kendt for engagerede brancheekolleger. Vi håber, vi kan få nytte af dette nye netværk i fremtiden, og vi håber også, at tærsklen er blevet lavere for flere at tage kontakt med Balansekunst." Henover de to dage fik deltagerne mulighed for at høre konkrete eksempler på, hvordan ligestillings- og mangfoldighedsarbejde kan udføres i praksis: "Oslo Pride, ROM for kunst og arkitektur, JM Norway og MUNCH har alle delt gode eksempler på, hvordan ligestillings- og mangfoldighedsarbejde kan udføres i praksis. Vi håber, og tror, at nogle af deltagerne tog idéer med sig til, hvordan de selv kan arbejde, efter at have hørt disse foredrag," siger Victoria Øverby Steinland. Foto: Julie Hrnčířová Den 16.-17. januar 2025 er nordiske og baltiske kunst- og kulturorganisationer igen inviteret til at vidensdele og netværke, når næste konference afvikles i samarbejde mellem Kunst & Kultur i Balance og Balansekunst. Konferencen finder sted på Rytmisk Center, Vesterbrogade 107E i København. -- Konferencerne er organiseret i partnerskab mellem Balansekunst og Kunst & Kultur i Balance. Konferencerne er støttet af Clara Lachmanns Stiftelse, KODA Kultur, Nordisk Kulturfond og Statens Kunstfond . Forrige nyhed Næste nyhed
- Musikhjælp Scenesetup støtter vækstlagsfestivaler i hele Danmark | ROSA
< Alle nyheder Musikhjælp Scenesetup støtter vækstlagsfestivaler i hele Danmark 15. mar. 2024 Hele 23 vækstlagsfestivaler fra samtlige regioner har fået tildelt et fuldt produktionssetup gennem Musikhjælp Scenesetup til gavn for både talenter bag og på scenen samt den enkelte festivals lokalområde. Inden længe begynder årets festivalsæson, og planlægningen er i fuld gang blandt både små og store festivaler med alt fra logistik til frivilligkoordinering og booking af artister. Med Tuborgfondets og ROSAs initiativ Musikhjælp Scenesetup har festivaler i hele landet kunnet ansøge om at få tildelt et fuldt produktionssetup – bestående af scene, lyd, lys og teknikere – til deres festival. Ønsket fra Tuborgfondet og ROSA er at styrke produktionsforholdene for både vækstlagsarrangører og -artister samt skabe muligheder for, at festivallandskabet kan blomstre. Efter to ansøgningsrunder er over 80 ansøgninger nu gennemgået af et nedsat fagudvalg, der har udvalgt 23 vækstlagsfestivaler fordelt ud på alle regioner. Fra Sæby til Nakskov og fra Tisvildeleje til Ullerslev på Fyn. En af de festivaler, der har fået tildelt Musikhjælp Scenesetup, er Subfestival i Holstebro, der arrangeres af en række unge frivillige fra den lokale forening Subhuset. “Det har en kæmpe betydning for Holstebro og omegn, at Subfestival kan blive en realitet, fordi vi kan tilbyde de unge, som er vores primære målgruppe, at de kan komme ud og opleve noget vækstlagskultur, og noget andet end de anerkendte og nationale spillesteder kan tilbyde. Vi kan tilbyde noget helt andet, som en festival, der er hundrede procent frivilligdrevet,” fortæller Willian de Groot, der er projektleder på Subfestival. Tuborgfondet arbejder blandt andet for at ændre på rammer og vilkår for unge, som ønsker en karriere inden for musikerhvervet. Musikhjælp Scenesetup er derfor en vigtig brik i fondets arbejde. ”Vi ser meget frem til, at Musikhjælp Scenesetup ruller ud til så mange festivaler i hele landet allerede det første år. Jeg er sikker på, at det vil gøre en forskel for både unge festivalarrangører, vækstlagsartisterne på scenen og publikum, der lytter,” siger Tuborgfondets programansvarlig Mikkel Sander. Gode forhold for vækstlagsartister De udvalgte festivaler har det til fælles, at der er stort fokus på det musikalske vækstlag i musikprogrammet. Og for vækstlagsartister kan netop festivalsæsonen være et vigtigt springbræt til en karriere inden for musikken. Derfor vil Musikhjælp Scenesetup særligt gøre en forskel for vækstlaget, fortæller Mikkel Bruhn, der er en del af arrangørgruppen fra Havblik Festival, som også har fået tildelt Musikhjælp Scenesetup til årets festival i Bogø By. “For nogle af de bands, vi præsenterer, vil det være første gang, at de står på en festivalscene. Og så er det bare superfedt at kunne give dem de her muligheder med et godt setup. Helt lavpraktisk giver det os også et råderum til at kunne lave flere koncerter end ellers, og vi får også selv et boost i at løfte vores egen festival.” Derfor var det også en glædelig nyhed, Mikkel Bruhn kunne videreformidle til resten af arrangørgruppen. “Noget af det, der gør det rigtig svært at afholde en festival, er netop at skaffe et ordentligt scenesetup, så det er en tung post, som Musikhjælp Scenesetup løfter for små festivaler. Det har fjernet en stor byrde fra vores organisation, og derfor var det også megafedt at kunne fortælle de andre i gruppen, at vi har fået det.” Herunder er en liste over alle de festivaler, der har fået tildelt Musikhjælp Scenesetup i 2024. Festivaler, der har fået tildelt Musikhjælp Scenesetup Nose Noise Festival, Grenaa (27. april) X marks the Spot, Aarhus (4. maj) Av, Min Guldtand, Tisvildeleje (10.-11. maj) Gnist Festival, St. Heddinge (10.-12. maj) Surround Festival, Roskilde (17.-18. maj) Brohaven, Aarhus (24.-25. maj) Farm Festival, Ullerslev (1. juni) Railroad Festival, Nørre Aaby (15. juni) Havblik Festival, Bogø By (21.-22. juni) KANVAS, København (27. juni) Metal Magic Festival, Fredericia (11.-13. juli) Ødsted Festival, Ødsted (17.-20. juli) Kamelfestival, Hundested (27.-28. juli) New Note Festival, Hillerød (2.-3. august) Frigjort Festival, Christiania (9.-10. august) Sydhavnens Festival, Aarhus (16.-17. august) Otto Festival, København (16.-17. august) Gemini Festival, Brendstrup (24.-25. august) Sæby Festival, Sæby (30.-31. august) Blue Ocean Music Festival, Ebeltoft (7. september) Subfestival, Holstebro (7. september) September Sounds, Horsens (14. september) Nærvær, Nakskov (20.-21. september) Fagudvalget Fagudvalget består af tre aktører fra det danske musikliv: Isabella Dayyani, Marie Qvist og Piet Breinholm. Isabella Dayyani har under kunstnernavnet DAYYANI markeret sig på den danske pop-scene og har spillet på en lang række små og store festivaler. Siden 2022 har hun bl.a. spillet et væld af vækstlagsfestivaler i Danmark samt Roskilde Festival, Reeperbahn Festival i Hamborg og Breminale Festival i Bremen. Marie Qvist er ung kulturentreprenør med fingrene begravet i det jyske vækstlag. Hun har blandt andet arrangeret en række vækstlagsfestivaler i Kolding og Jelling, og er i dag en del af arrangørcrewet UMTO (UngeMiljøernes TakeOver), der er et fællesskab for kulturelle ungemiljøer i Midtjylland. Piet Breinholm er trommeslager og Entertainment Leader hos DFDS som bl.a. producerer Copenhell og utallige andre events på DFDS’ skibe. Han har tidligere siddet i ledelsen for UHØRT Festival og spillestedet Alice, samt siddet i bestyrelsen for hhv. SPOT Festival, Dansk Live og ROSA. Åbner for ansøgninger til Musikhjælp Scenesetup i 2025 Der er nu lukket for ansøgninger Musikhjælp Scenesetup i 2024, men i efteråret åbner vi op for ansøgninger til festivalsæsonen 2025. Hold øje med Tuborgfondets og ROSAs kanaler samt www.scenesetup.dk , hvor vi offentliggør datoer og andre relevante informationer. Musikhjælp Scenesetup er et nyt initiativ skabt i samarbejde mellem Tuborgfondet og ROSA. Scenesetup er en del af Tuborgfondet Musikhjælp, som samler en række initiativer, der støtter flere unge i at gøre musikken til en levevej. ROSA har fået 4,6 mio. kr. i støtte fra Tuborgfondet til at drive indsatsen. Forrige nyhed Næste nyhed
- Udvekslingsprogram for professionelle i den dansk-georgiske musikbranche | ROSA
< Alle nyheder Udvekslingsprogram for professionelle i den dansk-georgiske musikbranche 15. maj 2026 Vil du være en del af et internationalt udvekslingsforløb mellem den danske og georgiske musikscene? Er du kunstner, kurator, manager, booker, producer eller arbejder du på anden vis professionelt med musik i Danmark? Så har du nu mulighed for at blive en del af et internationalt udvekslingsforløb mellem den danske og georgiske musikscene. I oktober 2026 inviterer vi 8–10 danske musikprofessionelle til Tbilisi, Georgien, til et femdages program med fokus på netværk, vidensdeling, kunstneriske møder og nye samarbejder. Programmet bygger videre på det delegationsbesøg, hvor georgiske musikaktører deltog i SPOT Festival i maj 2026, og har til formål at styrke forbindelsen mellem de to landes uafhængige musik- og kulturscener. Delegationsbesøg i Georgien finder sted 21.–24. oktober 2026 (±2 dage) Hvad kan du forvente? Gennem fem dage vil du som deltager: møde georgiske kunstnere, musikprofessionelle, kollektiver og kulturaktører deltage i netværksmøder, talks, workshops og paneldiskussioner besøge spillesteder, labels, kulturinstitutioner og kreative miljøer i Tbilisi opleve den lokale undergrunds- og eksperimentalscene tæt på deltage i Mutants Festival — et communitybaseret festivalformat organiseret af Mutant Radio med internationale og lokale liveacts, label showcases og tværkunstneriske møder. Vi besøger blandt andet Mutant Radio, Creative Education Studio Tbilisi, Bassiani, Stockton Records Fabrika og flere andre centrale aktører på den georgiske musikscene. Som deltager får du: returfly fra Danmark til Georgien overnatning under hele opholdet adgang til hele programmet og festivalaktiviteter performancehonorar til de kunstnere, der optræder ved den afsluttende koncert Hvem kan ansøge? Vi søger deltagere fra hele den danske musikbranche — både kunstnere og professionelle aktører — med interesse for internationalt samarbejde, kunstnerisk udvikling og alternative musik- og kulturscener. Ansøgningsfrist: 22. juni 2026 kl. 23.59 Du modtager svar på din ansøgning 27. juni. Udvælgelsen foretages af en jury bestående af repræsentanter fra Mutant Radio og Aarhus Lydforening. Projektet er skabt af: Aarhus Lydforening i samarbejde med Danish Cultural Institute, Danish Composers Society, SPOT Festival / SPOT+, Sound Art Georgia, Mutant Radio, ROSA, Music Export Georgia, Creative Education Studio Tbilisi m.fl. Støttet af Danish Composers Society, Danish Cultural Institute og ROSA. Forrige nyhed Næste nyhed
- Musikalske Besøgsvenner | ROSA
Artister Forskning < Alle projekter Musikalske Besøgsvenner Koncertoplevelser er for alle – også for dem, der ikke selv er i stand til at benytte de vanlige musikscener. Musikalske Besøgsvenner er intimkoncerter i samspil med blot to tilskuere, der sidder på 1. række hjemme i sofaen over for musikeren. Besøgstjenester og spillesteder er partnere. Vi følgeforsker møderne for at validere musikkens værdi. I 2021 opstod et helt nyt begreb: Musikalske Besøgsvenner. Livemusik præsenteret i hjemmets kendte og trygge rammer for en borger og dennes besøgsven. Siden 2021 har 31 musikere spillet over 300 koncerter i hele landet. Der er tale om professionelle komponister og musikere fra forskellige genrer, kulturer og årgange af det danske musikliv, der alle kan kunsten at spille og skabe samhør og samvær med deres publikum. https://www.youtube.com/watch?v=Pcw55tqsSpo ROSA står for den overordnede planlægning og et fagudvalg udvælger artisterne. Koncerterne fastlægges i samarbejde med landets besøgstjenester og socialhumanitære organisationer og en række spillesteder har også tilsluttet sig som samarbejdspartnere, der alle ønsker at drage nytte af projektets erfaringer. Forskere fra Aarhus Universitet har fulgt projektet for at undersøge, om mødet mellem borgeren og musikeren resulterer i en værdiskabelse. Det korte svar er ja – ønsker du at dykke ned i de fire forskningsrapporter, så finder du dem her . Videoen "En rejse til Kilimanjaro" indgår som en del af forskningen fra 2024: Musik kan fremkalde minder fra hukommelsen. I øjeblikket hvor musikken spiller kan koncertdeltagere opleve at blive transporteret til en tidligere oplevelse et andet sted. Musikken har derved en evne til at manipulere oplevelser af tid og rum. Den form for mobilitet står i kontrast til den immobilitet som deltagerne dagligt oplever med udfordringer ifm. fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Videoen er produceret af Amalie Bakkær Munk Andersen, visuel antropolog og videnskabelig assistent ved Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, og en af forskerne bag følgeforskningen. https://www.youtube.com/watch?v=isBIskJm2ug 45 Byer 31 Musikere 300 Koncerter
- Tak for alle ansøgningerne til SOLO 2025 | ROSA
< Alle nyheder Tak for alle ansøgningerne til SOLO 2025 11. dec. 2024 Efter sidste uges ansøgningsfrist til SOLO 2025, går ROSAs eksterne lytteudvalg nu i gang med at tage stilling. Mød lytteudvalget i artiklen her. SOLO 2025 har modtaget 155 ansøgninger fra musikere, der ønsker at spille SOLO-koncerter i 2025. Der skal lyde et stort tak til alle ansøgere for opbakningen og interessen for SOLO. Nu er det op til det eksterne lytteudvalg, der netop er i fuld gang med at gennemgå alle ansøgninger, at udvælge i alt 7 SOLO-artister. Fælles for dem alle er, at de i det nye år skal rundt i landet og spille koncerter for mindre grupper af sårbare unge. Vi har i den forbindelse talt med to medlemmer af årets lytteudvalg, der består af: Ellen Bathum: musiker under kunstnernavnet ELBA og SOLO-artist i 2024. Som musiker tager ELBA gerne personlige og udfordrende emner op i sit fængende tekstunivers. Hendes tekster dykker blandt andet ned i følsomme og komplekse emner. Regitze Skipper Bundgaard: kulturpolitisk redaktør, journalist og anmelder hos GAFFA. Hun er uddannet cand.public med en bachelor i Musikvidenskab fra Aarhus Universitet og debuterer i år som forfatter med bogen BACKSTAGE. Anders Büchert: driver musikagenturet Seks Hjerter og er booker for NØX, der er en af SOLO-artisterne i 2024. Hvad er din motivation for at være med i lytteudvalget for SOLO? Regitze Skipper Bundgaard: “Som journalist har jeg løbende fulgt SOLO-projektet, og jeg har i den forbindelse mødt nogle af de unge, som har glæde af koncerterne. SOLO er enormt meningsfuldt, da man nemt kan komme til at tage for givet, at det ikke er alle unge mennesker, som har mulighed for at opleve livemusik på lige vilkår med deres jævnaldrende og en selv. Derfor er det en stor ære, at jeg kan få lov til at være med til at håndplukke de musikere, som skal give en god og mindeværdig oplevelse til projektets målgruppe.” Ellen Bathum: “Da jeg selv har været ude og spille under SOLOs fane og har oplevet, hvor meningsfuldt det er, vil jeg rigtig gerne være med til at vælge musik, der har noget på hjerte. Mange af de steder, artisterne kommer ud, sidder der mennesker, der måske aldrig har prøvet at være til koncert før. Derfor tænker jeg også meget over, hvem der kunne være spændende for dem at møde, så de både kan spejle sig i musikken og i artisternes historier. Det betyder virkelig meget for mig at give de mennesker, jeg har mødt derude, en stærk og mindeværdig oplevelse.” Hvordan vil du bruge dine kompetencer/erfaringer i lytteudvalget? Hvad vil du lægge mest vægt på, når du vurderer, hvilke artister der skal tages i betragtning til SOLO? Ellen Bathum: “Jeg lægger især vægt på, om musikerne har noget på hjerte, og om musikken føles ærlig. Der findes så meget fantastisk musik og så mange dygtige musikere, men for mig handler det primært om autenticitet og om, at både musikken og artisternes historie føles nærværende og vedkommende.” Regitze Skipper Bundgaard: “Som kulturpolitisk redaktør er jeg vant til at beskæftige mig med emner, hvor musik kan gøre en forskel for andre mennesker og det brede samfund. Dén erfaring er særlig relevant ift. udvælgelsen af artister til et projekt som SOLO. Derudover er jeg også musikanmelder, og jeg har derfor god erfaring i at vurdere musikalsk kvalitet og anbefale musik til andre. Artisterne skal have en relevans og en historie, som rækker udover dem selv. Musikeren som person skal vække genklang og genkendelse for de unge, og historiefortællingen skal være på plads. Derudover skal artisten brænde for formidlingen og ikke være bange for at dele ud af personlige fortællinger, som kan være med til at nedbryde barrieren mellem mikrofonen og publikum. Musikken naturligvis også have en høj, professionel kvalitet, som kan give en forrygende musikalsk oplevelse til rygsækken.” Hvilke overvejelser har du gjort dig ift. genrer, stilarter, køn m.m., som I mener, projektet bør repræsentere? Ellen Bathum: “Jeg har forsøgt at vælge en mangfoldig gruppe med fokus på alder, køn og genre, og samtidig tænkt på, hvad der kunne være relevant for de sårbare unge. Samtidig er jeg klar over, at mine valg er farvet af mit perspektiv, og derfor er det godt, at vi er tre i lytterudvalget til at belyse det fra flere vinkler. Jeg ønsker en bred skarre af artister, der vil vidt forskellige ting med deres musik, men som allesammen indeholder en autencitet og ærlighed i deres musik. Det tror jeg resonerer godt med de mennesker artisterne kommer ud til.” Regitze Skipper Bundgaard: “Artisterne skal gerne repræsentere en bred diversitet, både musikalsk og personligt. Diversiteten er vigtig for, at så mange som muligt kan relatere sig til musikken og den person, der skaber den. Som menneske af kød og blod er man skabt med bias, som er en del af ens reptilhjerne. Derfor kan det være svært at opsøge musik fra artister, som ikke ligner en selv. En bred diversitet er med til at sikre, at man bliver præsenteret for ny musik, som man ikke selv var stødt på eller havde opsøgt. Derfor kan diversiteten også åbne døren til en musikalsk verden, man ikke var en del af i forvejen.” Vi glæder os til at offentliggøre næste års SOLO-artister i begyndelsen af 2025. Læs mere om SOLO og tidligere SOLO-artister her. I videoerne herunder kan du se, hvordan det så ud, da hhv. NØX og Junior Brown spillede SOLO-koncert i 2024. https://www.youtube.com/watch?v=8NnlSprBtyM https://www.youtube.com/watch?v=qQ5noGfosG8 Forrige nyhed Næste nyhed
- #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter
< #YouCanAlsoBeA #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter er weekendworkshops for unge kreative fra hele Danmark med fokus på musikproduktion og sangskrivning. Hver workshop strækker sig over to dage og består af seminarer, sessioner og samtaler om musikproduktion og sangskrivning. Forløbet er designet til at give dig nødvendige værktøjer til at opbygge eller videreudvikle din karriere. https://www.youtube.com/watch?v=wUjwQvUuauo Gennem vores workshops vil du: Møde mentorer og branchefolk, som deler deres ekspertise og erfaringer. Få indsigt i samarbejde, co-writing og digitale samarbejdsværktøjer. Få råd til at overvinde kreative blokeringer og etablere produktive rutiner og vaner. Arbejde med at omsætte idéer til færdige numre, færdiggøre arrangementer og forberede sange til udgivelse. Lære at udgive musik selvstændigt og udarbejde en grundlæggende udgivelsesstrategi, inkl. brug af sociale medier og branding. Modtage vejledning i at skabe en professionel portfolio, der kan tiltrække samarbejdspartnere og kunder. Deltage i en snak om, hvordan man kan skabe mere inkluderende produktionsmiljøer. Workshoppen er primært rettet mod unge (16-35 år) kvinder og non-binære i hele Danmark, der er interesseret i at lære om musikproduktion og sangskrivning, men alle er velkomne til at deltage. Steder & datoer: I 2025 blev vores workshops afholdt i november hos The Brew i Aalborg og på Kulturskolen i Kolding. Hold øje med ROSAs kanaler og tilmeld dig vores nyhedsbrev – så er du den første der får besked, når vi afholder workshoppen igen. Deltagelse er gratis! Derudover tilbyder vi overnatning og transportstøtte, hvis du kommer fra en anden region. Vil du gerne høre mere? Du kan kontakte projektleder Sophia på sophia@rosa.org , eller ROSA på info@rosa.org eller tlf. 86128444 Workshopserien arrangeres af Aarhus Lydforening og ROSA med støtte fra Tuborgfondet Om initiativet: #YouCanAlsoBeA er tilrettelagt for at understøtte kompetenceudvikling, skabe netværksmuligheder med branchefolk og dele erfaringer. Ud over den tekniske viden, der deles, er formålet med projektet også at øge inddragelsen af kvinder og kønsminoriteter i den danske musikbranche og dermed bidrage til et mere inkluderende miljø inden for musikproduktion. Previous Next
- Kom med på besøg hos to Musikalske Besøgsvenner | ROSA
< Alle nyheder Kom med på besøg hos to Musikalske Besøgsvenner 5. okt. 2023 ROSAs to projekter Musikalske Besøgsvenner og SOLO har på det seneste høstet flot opmærksomhed i medierne og hos interesserede borgere og koncertarrangører. Siden 2021 har ROSA sammen med en lang række samarbejdspartnere haft gang i projektet Musikalske Besøgsvenner. Konceptet går helt enkelt ud på at præsentere livemusik med kendte og mere ukendte danske musikere direkte hjemme i stuerne hos borgere, der ikke har mulighed for selv at tage ud og opleve livemusik i de mere traditionelle koncertformater. Det har vist sig at være et efterspurgt og eftertragtet initiativ, der indtil videre er blevet til over 250 koncerter over hele landet. For nylig var DRs 21 Søndag med hjemme hos to Musikalske Besøgsvenner, og indslaget kan ses her www.dr.dk DRTV - Udvalgt fra 21 SØNDAG: Musikalske besøgsvenner SOLO til sårbare unge De positive erfaringer med de private intim-koncerter blev her i august udvidet med projektet SOLO. Her er målsætningen at udvikle et koncertformat rettet mod forskellige grupper af sårbare unge, der er vilde med musik, men som af forskellige årsager heller ikke føler sig tilpas i live-musikkens mere vanlige rammer. Her rækker ROSA og samarbejdspartnerne hånden ud og giver de unge en mulighed for at opleve live-musikkens forløsende kraft i små, overskuelige fællesskaber og i fysiske rammer, som de selv er med til at bestemme. Målet er at præsentere 100 SOLO-koncerter inden årets udgang og håbet er at projektet kan blive både bæredygtigt og langvarigt og sætte fokus på de mange glæder og sundhedsfremmende effekter som live-musikken kan give os alle. I forlængelse af 21 Søndag indslaget om Musikalske Besøgsvenner publicerede DR en artikel, hvor SOLO også bliver omtalt. Artiklen kan læses her www.dr.dk 'At få noget musik live hjemme i min stue betyder alt for mig' Det skaber trivsel, når musikere giver koncert hjemme hos udsatte mennesker. Nu udvides turneen, så også unge kan få armene i vejret. Forrige nyhed Næste nyhed
- forskning2
forskning2 Previous Next
- Artister
På denne side finder du en liste over de musikere, som har været en del af Musikalske Besøgsvenner fra 2021-2023. < Musikalske Besøgsvenner Artister På denne side finder du en liste over de musikere, som har været en del af Musikalske Besøgsvenner fra 2021-2023. I 2023 deltog følgende artister i Musikalske Besøgsvenner: Esben Kronborg Henriette Sonne Carsten Knudsen Sahra da Silva Helene Tungelund Jørgen Thorup Jessie Ka Emma Hørlyck Jacob Bellens Laura Illeborg Marc Facchini I 2022 deltog følgende artister i Musikalske Besøgsvenner: Rosa Salamon Kenneth Thordal Tine Mynster Carsten Knudsen Ida Wenøe Jørgen Thorup Camilla Overgaard Rasmus Bak Christiansen Emma Hørlyck Jonas Dahl I 2021 deltog følgende artister i Musikalske Besøgsvenner: Rikke Thomsen Marcus Winther-John Ester Brohus Luna Ersahin MC Hansen Kristina Holgersen Jørgen Thorup Pernille Gunvad Hjalte Ross Thyge van Dassen Previous Next
- SOLO forskning | ROSA
< Back SOLO forskning Med projektet SOLO er ROSA indgået i et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet for 2025-2026. Projektet er tidligere blevet følgeforsket af Aarhus Universitet og konklusionerne fra den forskning kan du finde i rapporten "Trivselsfremmende og Adgangsskabende Potentialer af Hybride Koncertformater: En Komparativ Analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO" Previous Next
- 10 solister klar til 100 SOLO-koncerter | ROSA
< Alle nyheder 10 solister klar til 100 SOLO-koncerter Henrik Friis 23. aug. 2023 Så er årets 10 solister valgt til ROSAs nye projekt SOLO, der stræber efter at udvikle et koncertformat rettet mod sårbare unge, som ikke føler sig tilpas i livemusikkens vanlige rammer. Samtidig er DMF - Dansk Musiker Forbund også gået ind i projektet. Barbro, ELBA, EmmaDop, Gurli Octavia, Hjalte Ross, Knægt, Martin Baltser, Stine Klingsten og Tim Alvin Boström er blevet udpeget blandt i alt 171 ansøgere, og skal i resten af 2023 give cirka 100 koncerter - og dertil skal lægges Asbjørn via et samarbejde med LMS. (Læs præsentation af de 10 musikere her ) De første koncerter kommer til at foregå i næste uge under Aarhus Festuge - med Festugen som samarbejdspartner - og ellers bliver koncerterne til i samarbejde med kulturinstitutioner og organisationer, der arbejder med unge og trivsel. Fællesnævneren er, at musikken bliver præsenteret i overskuelige rammer, som de unge føler sig trygge i. DMF: “Et godt og vigtigt projekt” Samtidig er SOLO netop blevet sikret støtte til 2023-aktiviteterne fra DMF - Dansk Musiker Forbund på 50.000 kr. “ I Dansk Musiker Forbund er vi glade for at kunne støtte et godt og vigtigt projekt som SOLO. Det er nemlig helt i tråd med vores ambitioner om at udvikle og udvide musikerens arbejdsfelt til nye områder”, siger DMFs forperson Thomas Sandberg og fortsætter: “Musik og Sundhed er et vigtigt indsatsområde for os, hvor vi ser et stort potentiale for at udfolde musikerskabet til gavn for borgerne i samfundet.” SOLO støttes i øvrigt af Spar Nord Fonden og TrygFonden med hver 100.000 kr. i 2023, mens Region Midt har givet en støtte på 510.000 kr. over en treårig periode. Forrige nyhed Næste nyhed








