Søgeresultater
360 resultater fundet med en tom søgning
- E-Tur | ROSA
Praktisk Faglige partnere Artister 26/27 < Alle projekter E-Tur E-Tur er et intenst udviklingsforløb, hvor upcoming navne præsenterer deres live-setup foran en potentiel ny fanskare på landets efterskoler. E-Tur præsenterer ny dansk musik og nye strømninger og giver samtidig det unge publikum adgang til ny kvalitetsmusik. ROSAs primære formål med E-Tur er at give bands og artister mulighed for at få konkret liveerfaring og rutiner i at være turnerende musiker. Specielt nyere bands og artister kan have svært ved at få jobs nok til at oparbejde nødvendig erfaring i både musik og performance. Den erfaring kan musikerne få gennem E-Tur. På E-Tur møder artisterne et forskelligt publikum hver aften – med de erfaringer, det giver. En god koncert kan forøge et bands fanskare rigtig meget, og bare det at skulle skabe en oplevelse for et nyt og fremmed publikum er en vigtig læringsproces i sig selv. Kunne I tænke jer at komme med på ROSAs næste E-Tur? Vi åbner op for ansøgninger én gang årligt. Læs mere her. E-Tur artisterne i sæson 2026-2027 Line-uppet i 26/27 består af: EMI WIDE , Polite , Skammerens Døtre , Swartzheim og Tarick . Mød dem her. Hør hiphopgruppen HUNNID22 fortælle om deres oplevelser, da de var med på E-Tur i 2024: En del af efterskoleoplevelsen E-Tur har eksisteret siden 2007, og lige siden har i alt 90 artister og bands lagt vejen forbi en lang række efterskoler i hele landet. En af de efterskoler er Himmerlands Ungdomsskole, som siden E-Turs begyndelse har booket E-Tur-koncerter. Her har musiklærer Jens Noe været initiativtager og booket koncerterne på efterskolen. "Forhåbentlig kan de (eleverne, red.) spejle sig i de kunstnere, der står foran dem og giver noget af sig selv," fortæller Jens Noe. Se, hvordan det så ud, da Tamara og bandet spillede på efterskolen, og hør mere om, hvad E-Tur gør for elevernes efterskoleoplevelse i videoen herunder. Samarbejdspartnere på tværs af musiklivet E-Tur samarbejder med flere aktører i musiklivet. Få det fulde overblik her . Eksempelvis tilbydes musikerne et forløb med fokus på mental sundhed før, under og efter E-Tur ved MentalVoice. I 2022 blev LMS samarbejdspartner med henblik på at øge udbudet af musik på efterskolerne. Ligeledes i 2022 indledte ROSA et samarbejde med BandAkademiet omkring talentpleje, som blandt andet medfører, at vinderne af Karrierekanonen også præsenteres på E-Tur og tilbydes ovennævnte forløb med MentalVoice. Hvis du klikker på Spotify-afspilleren, kan du høre sange fra de udvalgte E-Tur artister i 2024/2025. Se, hvordan det så ud, da DAYYANI var med på E-Tur i 2023 i videoen her: 90 Acts 799 Koncerter 29 Efterskoler
- ROSA: støtter, udvikler og formidler dansk pop, rock og beslægtede genrer nationalt og internationalt
ROSA er en non-profit organisation støttet af Statens Kunstfond. ROSA styrker musiklivet ved at skabe netværk, igangsætte musikinitiativer, indsamle data, uddele international transportstøtte og samarbejde på kryds og tværs af hele musiklivet. Vi arbejder indenfor genrerne pop, rock, hip hop, electronica og beslægtede genrer. ROSA støtter, udvikler og formidler dansk pop, rock og beslægtede genrer nationalt og internationalt. UD OVER STEPPERNE En af vores fornemste opgaver er at hjælpe musikere, så tourplaner kan blive til virkelighed. Vi har tre støtteordninger. Søg! Søg støtte Close DINE MULIGHEDER Gå ikke glip af mulighederne. Vi har løbende Open Calls – husk at holde dig opdateret på vores kanaler, så du får søgt det, der passer til dig. Vi glæder os til samarbejdet. Open call Close LÆS MERE OM VORES Vi er stolte af vores mange projekter. Tjek her, hvad der foregår lige nu. Hvis du er nysgerrig på det fulde overblik over nuværende samt tidligere projekter, kan du gå på opdagelse i vores portfolio. Projekter Close HVEM VI ER Vi udfordrer gerne de traditionelle forventninger til, hvad musik er og kan, altid sammen med dygtige samarbejdspartnere. Kom forbi og sig hej. Mød holdet Close BLIV KLOGERE PÅ DANSK MUSIKLIV Dyk ned i vores samling af musikdata – fra forskningsrapporter og vennebog til transportstøtte, handleguides og tal om dansk musikliv. Musikdata & publikationer Close HOLD DIG OPDATERET Her kan du læse vores seneste nyheder om alt fra open calls til projekter og undersøgelser. Vores arkiv er åbent 24/7, hvis du har lyst til at dykke ned i, hvad vi tidligere har lavet. Nyheder Close TIDLIGERE STØTTEDE KOMPONISTER, BANDS OG PROJEKTER HUNNID22, hun_sagde, Dayyani, Dahlin, Kris, Mina Okabe, Szim, Mørkeblødt, Tamara, Girl, Dillistone, Ussel, Kalaset, Baske, Stella, Trio Svin, Bbybites, Undertekst, Maddy, Kå, Ea Kaya, Dopha, JJ Paulo, Rebecca Lou, Lotus Noir, GLIMTVIS, Medea, EYES, Rebecca Flensborg, SLIM0, Nova Varnrable, HIRAKI, Dwonji, Michael Ellis, AySay, Heathe, He is tall., Zoumer, Vingard, Cold Country, X Marks The SPOT, Jacob Bellens, Jessie Ka, Helene Tungelund, Sahra da Silva, Carsten Knudsen, Rosa Salamon, Kenneth Thordal, Tine Mynster, Ida Wenøe, Camilla Overgaard, Rasmus Bak Christiansen, Emma Hørlyck, Jonas Dahl, Rikke Thomsen, Marcus Winther-John, Ester Brohus, Luna Ersahin, MC Hansen, Kristina Holgersen, Jørgen Thorup, Pernille Gun, oqbqbo, Kōya & Terrorpy, Nose Noise, Surround Festival, Mirja Klippel, MoonBee, Nøx, Oscar Mukherjee, Tim Alvin, Asbjørn, Barbro, ELBA, EmmaDop, Gurli Octavia, Hjalte Ross, Knægt, Martin Baltser, Stine Klingsten, TThe Chains, Alba Akvama, Persecutor, Josie, Franarchy, Steel Inferno, Sara Flindt, Tor Hermansson & Carina Beldorf Duo, GB, SHAKE, GNIST Festival, Urban Breakout Hip-Hop Festival, UHØRT Festival, Lydfest, Glostrup Streetfestival, G Festival, Av, Min Guldtand, Gnist Festival, Surround Festival, Brohaven, Farm Festival, Railroad Festival, Havblik Festival, Metal Magic Festival, Ødsted Festival, Kamelfestival, New Note Festival, Frigjort Festival, Sydhavnens Festival, Otto Festival, Gemini Festival, Sæby Festival, Blue Ocean Music Festival, Subfestival, September Sounds, Nærvær, Railroad Festival, Slotsengens Musik, Kill The Rooster, SIAMESE, Al Jacobi, Unearth, Magzim, Ravi Kuma, Lucky Lo, Xenia Xamanek, Clara Sofie, Mylder, Josa Barck, Chopper, The Courettes, Dune Messiah, Hexis, PowerSolo, Caper Clowns, Lleoh, Bechmann Sidenius, Lo Ersare, Iotunn, A Mess, GRO, Marí, Twins of June, Diplomatic Immunity, Angstskríg, In Atl, Rigmor, Junkyard Drive, Fine, Terminalist, Sús, Pay Day, Blue Rose Down, Emil Boda, Elias Rønnenfelt, Lotunn, Ida Wenøe, Kira Skov, Kollapse, Hôy La, Mythic Sunship, John Cxnnor, LLBB, Late Night Venture, Trader, Mari, JJ Paulo, Omsorg, Demersal, Hyperdontia, LLNN, GFD Collective, Enilora, Oxx, Holm, The Mukherjee Development, Neu Sierra, Feather Mountain, Clarissa Connelly, Inventory, Yasmin Cevik, DEFECTO, Molina, Seven Thorns, Nana Jacobi, Puke Wolf, Efterklang, Øhavet Festival, Endless Sommer Festival, Deliluh, Lasse Matthiessen, See The Ghost, LINN, Jaden Castro & Rune Lak, Amaliel, Kindsight, Tvivler, LIFESICK, Skyphone, MØR, Nashville Nights Tour & Sangskriver camp, OAK & SHAW, Tsunnami, The Beatophonics, Living Ever After, Hy la, Cold Night For Alligators, LAMENTARI, Ghil Hugo, AGGi, AMALIE COPPA, Becks, ROYA, Black Oak County, Kamelfestival, KlangFest, New Note Festival, Frigjort Festival, Fejø Freedom Festival, Beats & Bloom Ungefestival, NØK, Blue Ocean Music Festival, Mosaik Festival, Mavourneen, Manticora, Syng Selected, BORBY, Penelope Isles, Asger Techau, TELOS, The Tremolo Beer Gut, Brimheim, Lydmor, Teitur, Charlotte-Amalie, Junior Brown, Esben Kronborg, Henriette Sonne, Marc Facchini, Laura Illeborg, Alvah, Bree Carter, Dos Santos, Dupont, SØG STØTTE
- International transportstøtte | ROSA
ROSA yder international transportstøtte inden for rock, pop, hiphop, elektronisk musik samt beslægtede genrer. Med den internationale transportstøtte kan du som artist eller band søge om tilskud og støtte til dine transportudgifter i forbindelse med eksempelvis koncerter eller turnè i udlandet. Du kan søge om støtte til aktiviteter der fremmer dansk musik inden for ROSAs genreområde. < Tilbage til støtteordninger International transportstøtte ANSØG ROSA yder international transportstøtte inden for rock, pop, hiphop, elektronisk musik samt beslægtede genrer. Gennem ordningen kan du søge om tilskud til internationale transportudgifter – fra Danmark til udlandet, fra udlandet til Danmark, samt lokal transport i udlandet i forbindelse med aktiviteter, der fremmer musiklivet inden for ROSAs genreområde. ANSØGNINGSFRISTER I 2026: 20. februar, 20. maj, 20. august og 20. november. HVEM KAN SØGE: Komponister, musikere, orkestre, bands og musikformidlere, der er bosiddende i Danmark og/eller har en væsentlig del af sit virke i Danmark. Det er en tilskudsforudsætning, at det kun er personer/institutioner med MitID og NemKonto, der kan søge. 'Det er en kæmpe lettelse, når vi får den. Det er en kæmpe hjælp, og det betyder så meget for kunstnere som os.' — The Courettes på tour i England. Læs mere The C ourettes . Foto: Patrice Picard NB: We also accept applications in English. You can read about the International transport funding in English here. HVAD KAN SØGES TIL: // Transportudgifter i forbindelse med aktiviteter der fremmer ROSAs genreområde i Danmark eller i udlandet (koncerter, samarbejder, netværksaktiviteter, journalistiske opdrag, managementarbjede, arbejde i studier med mere) // Obligatorisk COVID-19 test i udlandet i forbindelse med internationale rejser. // Tilskud gives til dækning af udgifter til international transport fra Danmark til udlandet, fra udlandet til Danmark, samt lokal transport i udlandet. Om kørsel i bil: // Ved kørsel i egen bil kan der søges om tilskud til internationale transportudgifter ved anvendelse af statens takst, som gælder vedrørende kørsel i udlandet. Taksten inkluderer brændstof og øvrige udgifter for bilen. Satserne for 2026 kan downloades her . // Ved kørsel i egen bil skal der fremvises et detaljeret kørselsskema inkl. km samt bilag for brændstof, broafgifter mv. Du finder skemaet her . // Ved kørsel i lejet bil skal der fremvises kvittering for leje, lejeperiode samt bilag på køb af brændstof, broafgifter mv. HVAD KAN IKKE SØGES TIL: // Projekter hvor afvikling er påbegyndt eller afsluttet ved ansøgningsindsendelsen // Lokal transport i Danmark; for eksempel transport til og fra lufthavnen // Honorarer // Hotelophold // Per diem // Studieophold i udlandet // Udgifter til pladeindspilninger // Markedsføring og PR // Deltagergebyrer for seminarer, kurser og konkurrencer // Driftsstøttede ensembler og formidlingsinstitutioner med videre kan ikke søge IOTUNN. Foto: IOTUNN HVORNÅR SKAL ANSØGNINGEN SENDES: Du skal sende din ansøgning INDEN dine planlagte aktiviteter finder sted. HVAD DU SKAL VÆRE OBS PÅ: // En ansøger kan ikke søge flere af genreorganisationerne til samme projekt. Hvis dit projekt/musik hører hjemme under flere genrer, skal du vælge én genreorganisation og søge dér. De tre andre genreorganisatoner er JazzDanmark, Tempi og Art Music Denmark. Såfremt du ansøger flere genreorganisationer med samme projekt, vil samtlige ansøgninger blive administrativt afvist. HVILKEN GENREORGANISATION HØRER DU UNDER?: Er du i tvivl om hvilken genreorganisation, du skal søge transportstøtte hos, kan du læse om de tre andre her: Art Music Denmark Jazz Danmark Tempi – Roots Music Denmark KRITERIER FOR VURDERINGEN AF ANSØGNINGEN: // Udviklingsmuligheder og forventede effekter for ansøger og/eller for dansk musikliv // Kunstnerisk udtryk // Turnévirksomhed prioriteres højere end en enkelt koncert // Artister/bands der spiller original musik prioriteres // Et realistisk budget med et fornuftigt forhold mellem indtægter og udgifter // Et maksimalt udbytte af de tildelte midler – for eksempel ved at der arrangeres workshops eller møder med relevante samarbejdspartnere ved projekter i udlandet eller ved internationale solisters besøg i Danmark // Lokal efterspørgsel – for eksempel afspejlet ved musikernes honorar eller at arrangøren er med til at dække udgifter til transport og logi AGGi. Foto: Cecilie Kjems HVEM VURDERER MIN ANSØGNING?: Ansøgningerne behandles af et skiftende fagudvalg. I 2026 består udvalget af: Emma Vingborg Hørlyck : Musiker, production manager og ejer af af firmaet VINGBORG. Kat Jarby: Artist Manager med mere end 15 års erfaring i musikbranchen blandt andet som konsulent, underviser og certificeret coach. Christian Holl Buhl: Managing Partner hos FACTORY 92, musiker og international PR-, marketing- og eksportkonsulent med base i Berlin og Hamborg. HVORNÅR FÅR JEG SVAR PÅ MIN ANSØGNING?: Fagudvalget holder møde fire gange årligt i forbindelse med ansøgningsfristerne. I 2026 er fristerne 20. februar, 20. maj, 20. august og 20. november. Du kan derfor forvente svar på din ansøgning 2-3 uger efter ansøgningsfristen. DETTE KAN ANSØGNINGEN INDEHOLDE: // Du skal benytte vores online ansøgningsformular med tilhørende bilag // Formålsbeskrivelse (max 600 tegn) // Evt. uddybende formålsbeskrivelse (max 2400 tegn – for eksempel information om planlagte møder, PR-tiltag og andre relevante begivenheder på rejsen) // Tourplan – dato(er) og location(s) // Samlet budget – indtastes direkte i ansøgningen // Lyttemateriale / link til lyttemateriale ER DER ÆNDRINGER I JERES TOURPLANER: I tilfælde af udskydelse eller ændringer i jeres planer, bedes I rapportere disse via GrantOne linket, I har modtaget i jeres tilsagnsbrev. AFRAPPORTERING: // Afrapporteringer modtages via afrapporteringsskemaerne – dvs. du ikke kan sende bilag og afrapportere via email eller gennem ansøgningssystemets mail funktion. // Afrapporteringsskemaet kan tilgås, efter du har modtaget dit bevillingsbrev. // Log ind på din brugerprofil og klik på den respektive ansøgning. Log ind her. // I ansøgningens menu findes punktet “Afrapportering”. // Klik ind via blyanten, følg instrukserne, udfyld skemaet og indsend din afrapportering. // Alle transportbilag skal uploades i én samlet PDF inklusiv det samlede regnskab øverst. Det gør du i modulet GrantOne via linket i dit tilsagnsbrev. // Afrapporteringer bliver behandlet hver torsdag (undtagen helligdage). HVORNÅR UDBETALES STØTTEN?: Støtten udbetales efter at projektet er gennemført, og efter vi har modtaget din afrapportering. David Engelbrecht. Foto: Carl Svendsen NÅR I ER PÅ TOUR: Når I er afsted, vil ROSA gerne fortælle om jeres koncert/turné. Så hvis I får tilsagn om international transportstøtte, må I meget gerne lave opslag på Facebook og/eller Instagram fra jeres tur: Det kan være en hilsen fra landevejen, fra koncerten/turneen, med publikum eller lignende. I må meget gerne tagge ROSA og Statens Kunstfond. Vi vil nemlig gerne bruge nogle af disse opslag på vores egne PR-kanaler og sociale medier. VISUM, COVID-19 MV.: Ansøgere skal selv holde sig opdateret via myndighedernes hjemmesider. Her på sitet opdaterer vi udelukkende omkring mulighederne for turnéstøtte i ROSA-regi. TIDLIGERE UDDELINGER: Tidligere uddelinger af Den Internationale Transportstøtte findes her . Se verdenskort over tidligere uddelinger her. Dyk ned i vores artikelserie med interviews og historier om artister og bands, der har fået transportstøtte gennem ROSA, her. Er du tvivl om noget, eller har spørgsmål? Få gode råd til dit tourbudget og svar på de typiske spørgsmål i vores webinar om International Transportstøtte nedenfor. Du er også altid velkommen til at kontakte os . Lasse Matthiessen. Foto: Denise van Deesen SØG STØTTE
- Fra glubsk metal til girl-power-attitude: morgendagens stjerner er klar til at turnere på landets efterskoler | ROSA
< Alle nyheder Fra glubsk metal til girl-power-attitude: morgendagens stjerner er klar til at turnere på landets efterskoler 23. feb. 2026 Med fem nye navne på plakaten bevæger den nye sæson af E-Tur sig vidt omkring på spektret af dansk musik – fra kompromisløs hiphop og den rå metalscene til dansevenlig afropop og girl-power-attitude. Siden 2007 har nye artister og bands gennem E-Tur fået muligheden for at teste deres live-setup på efterskoler landet over, opbygge rutine som turnerende musikere og nå ud til en ny generation af lyttere. Hver artist skal turnere rundt på landets efterskoler, hvor de over tre uger skal give ni koncerter for en potentiel ny fanskare. Sæsonens fem artister er nøje udvalgt ud fra 199 ansøgninger til ROSAs open call til E-Tur – af et fagudvalg bestående af JJ Paulo (artist), Søren Falk Madsen (Playground Music) og Emma Lillelund (hun_sagde), der vandt KarriereKanonen i 2024 og som følge deraf var med på ROSAs E-Tur. Mød de udvalgte artisterne længere nede i artiklen. " Ansøgerfeltet til ROSAs E-Tur var i år ekstremt kvalificeret. Det gjorde ikke udvælgelsen af artisterne let, men jeg synes vi har formået at finde frem til en rigtig fin og varieret gruppe, der både vil udfordre efterskoleeleverne musikalsk, og samtidig give dem en oplevelse på ganske højt niveau, " fortæller Søren Falk Madsen om udvælgelsesprocessen. " Jeg er samtidig overbevist om, at vi vil få en række af ansøgerne til E-Tur at se på de store scener fremadrettet. Og det gælder ikke nødvendigvis kun dem, der kom igennem nåleøjet. " Line-uppet til E-Tur sæson 26/27 består af: Polite Swartzheim EMI WIDE Tarick Skammerens Døtre Vil I gerne booke en koncert til jeres efterskole? Læs mere om det praktiske her. Mød årets E-Tur-artister her: EMI WIDE skaber elektrificerende pop med internationalt udsyn og girl-power-attitude. Med catchy melodier, stærke produktioner og en vokal, der balancerer sårbarhed og selvsikkerhed, skriver hun om flygtige romancer og store følelser – altid med omkvæd, der bliver hængende. Inspireret af artister som Raye og Tove Lo har hun markeret sig som et stærkt nyt navn på den danske popscene med en lyd, der rækker langt ud over landets grænser. Hun har spillet festivaler i ind- og udland og opnået imponerende playlistplaceringer samt radioairplay i både Tyskland og Storbritannien. Med pladekontrakt hos det Berlin-baserede label Good Luck Kid og ny EP på vej i 2026 er EMI WIDE et navn, man kun kommer til at høre mere fra. EMI WIDE skal på tour med E-Tur i uge 39, 40 og 41. Varm op med en smagsprøve her. Polite er et anmelderrost musikalsk projekt, som smelter folk og indierock sammen med drømmende, forvrængede guitarflader og finurlige synths. De bløde vokaler fra københavnske Karina Kaleda står i kontrast til mørkere tekster om generationskløfter, følelsesmæssig arv og sårbarhed. Efter i årevis at have holdt sangene for sig selv trådte Polite for alvor frem med debutsinglen “Analysis Paralysis” i 2025, udgivet via det københavnske label Konkylie. Udgivelsen vakte hurtigt opmærksomhed hos både lyttere og medier, hvor DR P6 Beat trak paralleller til Big Thief efter en koncert på SPOT Festival, mens Soundvenue kaldte Polite “folk of the future” med referencer til Aldous Harding og The Weather Station. Debut-EP’en “The Green House Has Been Asking About You” fra samme år høstede fem stjerner hos både Soundvenue og GAFFA og cementerede Polite som en markant ny stemme på den danske indiescene. Polite skal på tour med E-Tur i uge 46, 47 og 48. Hør debut-singlen “Analysis Paralysis” her: Skammerens Døtre er en kompromisløs raptrio fra Aarhus, der med teknisk stærke flows, skarpe tekster, hårde attitude og eksplosive liveenergi har skabt bølgegang i den aarhusianske undergrund siden 2022. Med humor, kant og en bevidst provokation indtager de scenen med en selvsikkerhed, der ikke beder om plads, men tager den. Musikalsk bevæger de sig i feltet mellem drill og trap og trækker tråde til internationale navne som Cardi B, GloRilla og Ice Spice. Alligevel har de skabt et udtryk, der står helt for sig selv på den danske urbanscene. Skammerens Døtre repræsenterer en ny generation af kvindelige rappere med noget på hjerte, og de er klar til at sætte et markant aftryk på dansk hiphop. Skammerens Døtre skal på tour med E-Tur i uge 35, 36 og 37. Mød dine nye yndlingsdøtre her: Swartzheim er blandt den danske metalscenes nye dødbringende håb. Med rødder i Aarhus og Randers leverer de kompromisløs thrash med crossover-intensitet, drevet af rå aggression, tempo og en brændende frustration over verdens tilstand. Bandet kanaliserer vrede og afmagt til knivskarpe riffs og højeksplosive liveshows, der har sikret dem ry som et af landets mest omtalte undergrundsnavne. De har spillet festivaler som Wacken Open Air og Copenhell, optrådt to gange på SPOT Festival og varmet op for populære navne som Terror og Power Trip. Med debutalbummet “Wounds”, som udkom i 2025, cementerer Swartzheim deres position: et intenst og ubønhørligt værk om fejlbarlighed, frustration og modstandskraft. Swartzheim er et liveband i ordets mest brutale forstand, og de er kun lige begyndt. Swartzheim skal på tour med E-Tur i 2027 i uge 4, 5 og 6. Træn op til det næste moshpit med titelnummeret “Wounds” her: Tarick forener afrikanske rødder med nordisk nerve i stilfuld og dansevenlig afropop. Den tanzaniske københavner rapper og synger ubesværet på både engelsk og swahili og bringer en international klang ind i den danske musikscene med varme rytmer og stærk tilstedeværelse. Hans musik bevæger sig mellem kærlighed, ungdomsliv og refleksioner over identitet, ophav og oplevelsen af at stå mellem to verdener. Med et klart ønske om at bygge bro mellem kulturer formidler Tarick tunge temaer som diskrimination og fremmedgørelse i et udtryk, der stadig inviterer publikum på dansegulvet. Han har allerede markeret sig som en stærk liveartist med en anmelderrost koncert på Roskilde Festival i 2023 og en udsolgt koncert på Ideal Bar i 2024, som satte streg under, at Tarick er en af de store nye på den danske rapscene. Tarick skal på tour med E-Tur i uge 43, 44 og 45. Oplev Tarick i musikvideoen til “RYH” her: Er I interesseret i at få nogle af vores E-Tur-navne ud på jeres efterskole? Eller interesseret i at høre mere om projektet? Kontakt projektleder Anders Ovesen nu på ovesen@rosa.org Du kan læse mere om det praktiske ved at booke en koncert her. E-Tur har eksisteret siden 2007 som e n karriereudviklende vejviser for mange af morgendagens stjerner. Følgende bands/solister har deltaget i E-Tur: Marvel Hill (2007), Bahnhof (2008), Gypsies (2008), Jooks (2009), Disa & Mouritz/Hørslev (2009), Turboweekend (2009), Negash Ali (2009), Julie Maria (2010), Thee Attacks (2010), Kasper Spez (2010), Coco Moon (2010), Quadron (2010), Ignug (2011), Kirsten og Marie (2011), SupaJan (2011), Thomas Buttenschøn (2011), Hunch Bettors (2011), Panamah (2011), Wafande (2012), Hannah Schneider (2012), Rangleklods (2012), Öberg (2012), Tako Lako (2012), Linkoban (2013), Point Blank (2013), Heidi Mortenson (2013), Dance With Dirt (2013), Sebastian Lind (2013), Nelson Can (2013), Ida Gard (2014), Camilo & Grande (2014), Asynje (2014), Karl William (2014), Kamilia Amélie (2014), Keep Camping (2014), Mont Oliver (2014), Quick Quick Obey (2015), MC Hansen (2015), Sonja Hald (2015), De underjordiske (2015), For Akia (2015), Pede B. (2015), Velvet Volume (2016), Black Hores (2016), The Courettes (2016), Go Go Berlin (2016), NORTHERN ASSEMBLY (2016), Wangel (2016), TÅRN (2017), Total Hip Replacement (2017), The Warmongurs (2017), Farveblind (2017), Moses: Andreas (2017), Maximillian (2018), TunnelVision (2018), Monti (2018), ROXY JULES (2018), Kaaliyah (2018), JÆRV (2018), Mambe & Danochilango (2019), Fribytterdrømme (2019), Ravi Kuma (2019), Mekdes (2019), AySay (2019), Ea Kaya (2020), ELBA (2020), DOPHA (2020), JJ Paulo (2020), Rebecca Lou (2020), Trio Svin (2021), Bbybites (2021), Undertekst (2021), Maddy (2021), Kå (2021), Girl (2022), Dillistone (2022), USSEL (2022), Kalaset (2022), Baske (2022), Stella (2022), DAYYANI (2023), Dahlin (2023), Kris (2023), mina okabe (2023), SZIM (2023), Mørkeblødt (2023), Tamara (2023), hun_sagde (2024), Dupont (2024), Dos Santos (2024), HUNNID22 (2024), Bree Carter (2024), Alvah (2024), BJØRN (2025), CarlloYABOY (2025), Emily Bowen (2025), NS Gang (2025) og ØNDI (2025). Forrige nyhed Næste nyhed
- E-Tur artisterne 26/27 | ROSA
< Back E-Tur artisterne 26/27 Mød de udvalgte artister, der drager på E-Tur i 2026/2027 Previous Next
- E-Tur artisterne 26/27
Mød de udvalgte artister, der drager på E-Tur i 2026/2027 < E-Tur E-Tur artisterne 26/27 Mød de udvalgte artister, der drager på E-Tur i 2026/2027 ROSA præsenterer fem navne til den nye E-Tur-sæson, som skal ud og spille landet tyndt på de danske efterskoler. De fem nye navne på plakaten bevæger sig vidt omkring på spektret af dansk musik – fra kompromisløs hiphop og den rå metalscene til dansevenlig afropop og girl-power-attitude – så efterskolerne kan godt begynde at varme op og gøre plads på dansegulvet! Line-uppet i år består af: EMI WIDE Polite Skammerens Døtre Swartzheim Tarick Vil I gerne booke en koncert til jeres efterskole? Læs mere om det praktiske her – og kontakt projektleder Anders Ovesen på ovesen@rosa.org eller tlf.: 8612 8444 Mød vores E-Tur artister her: EMI WIDE EMI WIDE skaber elektrificerende pop med internationalt udsyn og girl-power-attitude. Med catchy melodier, stærke produktioner og en vokal, der balancerer sårbarhed og selvsikkerhed, skriver hun om flygtige romancer og store følelser - altid med omkvæd, der bliver hængende. Inspireret af artister som Raye og Tove Lo har hun markeret sig som et stærkt nyt navn på den danske popscene med en lyd, der rækker langt ud over landets grænser. Hun har spillet festivaler i ind- og udland og opnået imponerende playlistplaceringer samt radioairplay i både Tyskland og Storbritannien. Med pladekontrakt hos det Berlin-baserede label Good Luck Kid og ny EP på vej i 2026 er EMI WIDE et navn, man kun kommer til at høre mere fra. EMI WIDE skal på tour med E-Tur i uge 39, 40 og 41. Varm op med en smagsprøve her. POLITE Polite er et anmelderrost musikalsk projekt, som smelter folk og indierock sammen med drømmende, forvrængede guitarflader og finurlige synths. De bløde vokaler fra københavnske Karina Kaleda står i kontrast til mørkere tekster om generationskløfter, følelsesmæssig arv og sårbarhed. Efter i årevis at have holdt sangene for sig selv trådte Polite for alvor frem med debutsinglen “Analysis Paralysis” i 2025, udgivet via det københavnske label Konkylie. Udgivelsen vakte hurtigt opmærksomhed hos både lyttere og medier, hvor DR P6 Beat trak paralleller til Big Thief efter en koncert på SPOT Festival, mens Soundvenue kaldte Polite “folk of the future” med referencer til Aldous Harding og The Weather Station. Debut-EP’en “The Green House Has Been Asking About You” fra samme år høstede fem stjerner hos både Soundvenue og GAFFA og cementerede Polite som en markant ny stemme på den danske indiescene. Polite skal på tour med E-Tur i uge 46, 47 og 48. Hør debut-singlen “Analysis Paralysis” her: SKAMMERENS DØTRE Skammerens Døtre er en kompromisløs raptrio fra Aarhus, der med teknisk stærke flows, skarpe tekster, hårde attitude og eksplosive liveenergi har skabt bølgegang i den aarhusianske undergrund siden 2022. Med humor, kant og en bevidst provokation indtager de scenen med en selvsikkerhed, der ikke beder om plads, men tager den. Musikalsk bevæger de sig i feltet mellem drill og trap og trækker tråde til internationale navne som Cardi B, GloRilla og Ice Spice. Alligevel har de skabt et udtryk, der står helt for sig selv på den danske urbanscene. Skammerens Døtre repræsenterer en ny generation af kvindelige rappere med noget på hjerte, og de er klar til at sætte et markant aftryk på dansk hiphop. Skammerens Døtre skal på tour med E-Tur i uge 35, 36 og 37. Mød dine nye yndlingsdøtre her: SWARTZHEIM Swartzheim er blandt den danske metalscenes nye dødbringende håb. Med rødder i Aarhus og Randers leverer de kompromisløs thrash med crossover-intensitet, drevet af rå aggression, tempo og en brændende frustration over verdens tilstand. Bandet kanaliserer vrede og afmagt til knivskarpe riffs og højeksplosive liveshows, der har sikret dem ry som et af landets mest omtalte undergrundsnavne. De har spillet festivaler som Wacken Open Air og Copenhell, optrådt to gange på SPOT Festival og varmet op for populære navne som Terror og Power Trip. Med debutalbummet “Wounds”, som udkom i 2025, cementerer Swartzheim deres position: et intenst og ubønhørligt værk om fejlbarlighed, frustration og modstandskraft. Swartzheim er et liveband i ordets mest brutale forstand, og de er kun lige begyndt. Swartzheim skal på tour med E-Tur i 2027 i uge 4, 5 og 6. Træn op til det næste moshpit med titelnummeret “Wounds” her: TARICK Tarick forener afrikanske rødder med nordisk nerve i stilfuld og dansevenlig afropop. Den tanzaniske københavner rapper og synger ubesværet på både engelsk og swahili og bringer en international klang ind i den danske musikscene med varme rytmer og stærk tilstedeværelse. Hans musik bevæger sig mellem kærlighed, ungdomsliv og refleksioner over identitet, ophav og oplevelsen af at stå mellem to verdener. Med et klart ønske om at bygge bro mellem kulturer formidler Tarick tunge temaer som diskrimination og fremmedgørelse i et udtryk, der stadig inviterer publikum på dansegulvet. Han har allerede markeret sig som en stærk liveartist med en anmelderrost koncert på Roskilde Festival i 2023 og en udsolgt koncert på Ideal Bar i 2024, som satte streg under, at Tarick er en af de store nye på den danske rapscene. Tarick skal på tour med E-Tur i uge 43, 44 og 45. Oplev Tarick i musikvideoen til “RYH” her: Er I interesseret i at få nogle af vores E-Tur-navne ud på jeres efterskole? Eller interesseret i at høre mere om projektet? Kontakt projektleder Anders Ovesen på ovesen@rosa.org Du kan læse mere om det praktiske ved at booke en koncert her. Sæsonens E-Tur-artister blev udvalgt af et eksternt fagudvalg bestående af JJ Paulo (artist), Emma Lillelund (artist, hun_sagde) og Søren Falk Madsen (Playground Music). E-Tur har eksisteret siden 2007 som e n karriereudviklende vejviser for mange af morgendagens stjerner. Følgende bands/solister har deltaget i E-Tur: Marvel Hill (2007), Bahnhof (2008), Gypsies (2008), Jooks (2009), Disa & Mouritz/Hørslev (2009), Turboweekend (2009), Negash Ali (2009), Julie Maria (2010), Thee Attacks (2010), Kasper Spez (2010), Coco Moon (2010), Quadron (2010), Ignug (2011), Kirsten og Marie (2011), SupaJan (2011), Thomas Buttenschøn (2011), Hunch Bettors (2011), Panamah (2011), Wafande (2012), Hannah Schneider (2012), Rangleklods (2012), Öberg (2012), Tako Lako (2012), Linkoban (2013), Point Blank (2013), Heidi Mortenson (2013), Dance With Dirt (2013), Sebastian Lind (2013), Nelson Can (2013), Ida Gard (2014), Camilo & Grande (2014), Asynje (2014), Karl William (2014), Kamilia Amélie (2014), Keep Camping (2014), Mont Oliver (2014), Quick Quick Obey (2015), MC Hansen (2015), Sonja Hald (2015), De underjordiske (2015), For Akia (2015), Pede B. (2015), Velvet Volume (2016), Black Hores (2016), The Courettes (2016), Go Go Berlin (2016), NORTHERN ASSEMBLY (2016), Wangel (2016), TÅRN (2017), Total Hip Replacement (2017), The Warmongurs (2017), Farveblind (2017), Moses: Andreas (2017), Maximillian (2018), TunnelVision (2018), Monti (2018), ROXY JULES (2018), Kaaliyah (2018), JÆRV (2018), Mambe & Danochilango (2019), Fribytterdrømme (2019), Ravi Kuma (2019), Mekdes (2019), AySay (2019), Ea Kaya (2020), ELBA (2020), DOPHA (2020), JJ Paulo (2020), Rebecca Lou (2020), Trio Svin (2021), Bbybites (2021), Undertekst (2021), Maddy (2021), Kå (2021), Girl (2022), Dillistone (2022), USSEL (2022), Kalaset (2022), Baske (2022), Stella (2022), DAYYANI (2023), Dahlin (2023), Kris (2023), mina okabe (2023), SZIM (2023), Mørkeblødt (2023), Tamara (2023), hun_sagde (2024), Dupont (2024), Dos Santos (2024), HUNNID22 (2024), Bree Carter (2024), Alvah (2024), BJØRN (2025), CarlloYABOY (2025), Emily Bowen (2025), NS Gang (2025) og ØNDI (2025). Previous Next
- Nordklang: En festival bygget på dedikation, gæstfrihed og nordisk musik | ROSA
< Alle nyheder Nordklang: En festival bygget på dedikation, gæstfrihed og nordisk musik 19. feb. 2026 I det eventyrlige St. Gallen i det nordøstlige Schweiz mødes nordisk musik, nysgerrighed og et stærkt personligt værtskab i festivalen Nordklang, hvor relationer og kunstnerisk frihed vægtes højere end kendte navne. Hovedansvarlig Larissa Bissegger & program-, teknik- og mediekoordinator Sandro Büchler Den personlige og hjælpsomme tilgang er dybt forankret i Nordklang og deres frivillige. Ud over at sørge for transport fra A til B, får hver kunstner tilknyttet en fast kontaktperson, som hjælper med alt fra praktiske spørgsmål til anbefalinger om sightseeing og caféer. “Vores personlige præg er noget helt særligt. Vi har måske ikke mange penge eller 50.000 mennesker, men til gengæld har vi masser af personlighed,” fortæller hovedansvarlig Larissa Bissegger. For hende er netop det nære og personlige værtskab en afgørende del af festivalens identitet. Hun fortæller, at festivalen ofte også gerne hjælper kunstnere med at etablere mindre turnéer i forbindelse med deres besøg gennem kontakter til spillesteder i Schweiz og Sydtyskland. Festivalens arbejde stopper ikke ved scenekanten. Nordklang er forankret i et bredere netværk af branchefolk og som et led i indsatsen for at give kunstnerne større synlighed, samarbejder festivalen med en lokal radiostation i St. Gallen, hvor arrangørerne har sikret et dedikeret tidsrum til præsentation af festivalens musik. “Det er sjovt at have ny musik og bringe den til radioen eller et specialradio-show og vise, hvad der sker på festivalen,” fortæller program-, teknik- og mediekoordinator Sandro Büchler. Foto: Nordklang Festival 2024 / Brimheim / Venue - Pfalzkeller Hvor formidlingen i radioen skaber forbindelse mellem festivalen og omverdenen, skaber møderne på Nordklang forbindelser mellem mennesker. For Larissa Bissegger er det tydeligt, at festivalens gæstfrihed skaber relationer, som lever videre længe efter at artisterne har spillet deres koncert. “Det er også dejligt, fordi musikerne nogle gange siger til deres venner: ‘Tag på Nordklang – man bliver taget imod med åbne arme’. Når de senere vender tilbage til Schweiz for at spille et andet sted, tager vi som regel hen og ser dem. Det skaber nogle rigtig fine gensyn og gode relationer,” fortæller hun. Den nordiske klang Arrangørerne beskriver Nordklang som et eksperiment. Publikums interesse for nordisk musik hænger ifølge dem sammen med en fascination af det nordiske – både kulturelt og lydmæssigt. Larissa Bissegger peger på, at musik fra Norden ofte opfattes som mangfoldig og til tider mystisk, med særlige instrumenter, sprog og fortællinger, der adskiller sig fra den schweiziske musiktradition. “Det er et eksperiment, og det er sjovt – for det meste er schweizere ikke så meget til eksperimenter og holder sig til det, de kender,” siger Sandro Büchler. Alligevel sælger festivalen år efter år mellem 700 og 1.000 billetter. Samtidig arbejder Nordklang bevidst med at udfordre forestillingen om, at nordisk musik primært er mørk og melankolsk. Programmet spænder derfor bredt og rummer mange forskellige genrer og kunstneriske udtryk. Når Sandro Büchler sammensætter programmet, tager han ikke udgangspunkt i markedstendenser eller bookingbureauer, men i arrangørernes egen musikalske nysgerrighed. “Vores største styrke er, at vi er uafhængige. Vi er ikke afhængige af bureauer. Vi kan gøre, hvad vi vil,” siger han. Musikken kommer altid først, og programmet udvælges ud fra kunstnerisk kvalitet, energi og udtryk snarere end genre, sprog eller kommerciel gennemslagskraft. Derfor optræder mange af festivalens artister på deres modersmål – også selv om publikum ikke nødvendigvis forstår sproget. Foto: Nordklang Festival 2025 / Vingard / Venue - Øya En festival drevet af passion I snart 20 år har Nordklang fungeret som et samlingspunkt for nordiske musikere og nysgerrige schweizere. Siden opstarten i 2007 har ROSA været en fast samarbejdspartner for Nordklang, hvilket har været særligt værdifuldt for festivalen i perioder med økonomisk modvind. Gennem støtteordninger og tætte forbindelser til blandt andet SPOT Festival i Aarhus har samarbejdet bidraget til at bringe nordiske kunstnere til de schweiziske scener. I år spiller de danske navne Dork, Nana Jacobi og Smag På Dig Selv samt færøske Lea Kampmann. Tidligere har danske artister som Hjalte Ross, Marie Fjeldsted, Rangleklods, Brimheim og Ravi Kuma blandt andre prydet festivalens scener. Nordklang løber af stablen d. 21. februar 2026. Se hele programmet her. Forrige nyhed Næste nyhed
- OPEN CALL: Fagudvalg til Musikhjælp Scenesetup | ROSA
< Alle nyheder OPEN CALL: Fagudvalg til Musikhjælp Scenesetup 2. okt. 2025 Vil du være med til at opkvalificere vækstlaget på og bag scenen som en del af Musikhjælp Scenesetups fagudvalg? Vi har to ledige poster i vores fagudvalg pr. 1. december 2025. Udvalget tager stilling til de festivalansøgninger, som ROSA modtager i forbindelse med vores projekt Musikhjælp Scenesetup. Vi søger fagudvalgsmedlemmer, der har indgående kendskab til vækstlagsmiljøet. For eksempel udøvende musikere, event- og koncertarrangører eller produktionsfolk. You’re also welcome to apply in English. Generelt om Musikhjælp Scenesetup: Med Musikhjælp Scenesetup kan festivaler – både udendørs og indendørs – ansøge om et fuldt køreklart produktionssetup, der gør det muligt at afvikle professionelle koncerter. Formålet er især at styrke og støtte op om vækstlagsartister og hele det sprudlende festivalmiljø. Alle ansøgere inviteres samtidig til workshops og netværk, så aktører kan styrke erfaringer og fællesskab på tværs. Praktisk info: Udvalgsmøderne ligger typisk i januar-marts og foregår fysisk i Aarhus Udvalgsmøderne ligger i forlængelse af ansøgningsrunderne (der er 1-3 ansøgningsrunder) Udvalgsmedlemmerne får honorar for deres arbejde (pr. fagudvalgsmøde). Fagudvalget består af tre personer, som vælges for en 2-årig periode. Der er “rullende” udskiftning i udvalget. De medlemmer, vi søger nu, sidder frem til marts 2027. Fagudvalget følger praksis for inhablitet. ROSA læner sig op ad denne . I udvalget sidder Piet Breinholm, der har været en del af fagudvalget siden 2024, og som sidder frem til 1. december 2026. Piet Breinholm er Head of Entertainment & Event hos GO Nordic Cruiseline, som bl.a. producerer MetalCruise (CopenHell) og utallige andre events på skibene, der sejler mellem København og Oslo. Han har tidligere siddet i ledelsen for UHØRT Festival og spillestedet Alice, samt siddet i bestyrelsen for hhv. SPOT Festival, Dansk Live og ROSA. Har spillet trommer for bl.a 18th Dye, Nikolaj Nørlund og Niels Skousen. Ansøgningsproces: Indsend din ansøgning via vores ansøgningsskema . Ansøgningsfrist: 3. november kl. 23.59 Du kan forvente svar på din ansøgning inden for et par uger efter fristen. Hvis du har spørgsmål, kontakt gerne projektleder Nina Kampmann på nina@rosa.org eller ROSAs tlf. 86128444. Mere info: Her kan du læse, hvad der lægges vægt på i ansøgninger fra festivalerne . Læs mere om Musikhjælp Scenesetup på www.scenesetup.dk Mød tidligere støttede festivaler i videoen her . Og nogle af de musikere, som har spillet på de støttede festivaler , her . Vi glæder os til at høre fra dig! Forrige nyhed Næste nyhed
- Vil du være med til at uddele ROSAs Internationale Transportstøtte de næste to år? | ROSA
< Alle nyheder Vil du være med til at uddele ROSAs Internationale Transportstøtte de næste to år? 4. nov. 2025 Vi søger to nye medlemmer, der skal sidde med i fagudvalget de næste to år (2026-2027). Som en del af udvalget skal du være med til at tage stilling til de koncert- og turnéansøgninger, som ROSA modtager i forbindelse med vores fire årlige ansøgningsrunder. Der kommer cirka 40-50 ansøgninger hver runde. Det er en fordel, hvis du har viden om/kendskab til turnévirksomhed og internationale markeder, da der i udvalgsarbejdet bl.a. lægges vægt på udviklingsmuligheder, forventede effekter og det kunstneriske udtryk. ROSA lægger vægt på, at fagudvalget er af en divers sammensætning, så de indkomne ansøgninger kan vurderes ud fra mange forskellige perspektiver. You are welcome to apply in English. Om ROSAs fagudvalg for International Transportstøtte: Fagudvalget består af tre personer, som vælges for en to-årig periode. Vi siger tak for nu til de to afgående udvalgsmedlemmer Silas Bjerregaard og Trine Ulrich. Et stort tak skal lyde til begge for entusiasme og godt samarbejde. Det tredje medlem af udvalget er Emma Vingborg Hørlyck (musiker, production manager og ejer af firmaet VINGBORG), der sidder frem til december 2026. De to medlemmer, vi søger nu, sidder frem til december 2027. Det praktiske: Som medlem er du en del af udvalget for en to-årig periode (januar 2026 - december 2027). Udvalgsmøderne foregår online fire gange om året. Hvert møde varer cirka tre timer. Der er fire årlige frister til puljen, som falder i februar, maj, august og november. Udvalgsmøderne foregår som udgangspunkt to uger efter fristen. Fagudvalget følger Statens Kunstfonds praksis for inhabilitet. Den kan du læse her . Udvalgsmedlemmerne får honorar (DMF’s gældende tarif for rytmisk musik) for deres arbejde. ROSA administrerer det praktiske om tilsagn og afslag. ROSA tager sig af spørgsmål til puljen, herunder praktiske detaljer og regler. Du kan forvente at der mellem fristerne kan opstå spørgsmål, som fagudvalget skal tage stilling til. Deadline for ansøgning er 30. november 2025 kl. 23.59. OBS ansøgningsfristen er overstået. Du kan forvente svar på din ansøgning to-tre uger efter fristen. Har du spørgsmål til posten? Kontakt os på info@rosa.org eller telefon: 86128444 Om International Transportstøtte: ROSA yder international transportstøtte inden for rock, pop, hiphop, elektronisk musik samt beslægtede genrer. Danske bands og artister kan søge om tilskud til transportudgifter i forbindelse med udenlandske aktiviteter. Formålet med ordningen er at støtte danske bands og artisters internationale karriere og fremme dansk musik i udlandet. Læs mere om transportstøtteordningen her. Forrige nyhed Næste nyhed
- Open Call: Paris Residency 2026 | ROSA
< Alle nyheder Open Call: Paris Residency 2026 12. jan. 2026 Er du komponist/sangskriver, producer eller musiker med interesse i et arbejdsophold i Paris? ROSA inviterer komponister/producere/musikere til at ansøge om et arbejdsophold af en uges varighed i Paris i løbet af juni 2026. Arbejdsopholdet giver dig mulighed for at styrke din tilstedeværelse og karrieremuligheder i Frankrig samt etablere/udbygge internationale netværk. En uges residency indebærer/dækker: Et skræddersyet ophold, som tilrettelægges sammen med dig (eksempelvis sangskrivning, co-writing, showcases, møder, samarbejde med franske musikere) Logi midt i Marais-kvarteret i Paris Tilskud til dækning af fortæring på 2100 kr. Mulighed for sparring med ROSAs projektleder og netværk i Paris Du dækker selv: Udgifter til transport til/fra Paris samt intern transport (vi opfordrer dig til at søge om tilskud til din rejse f.eks. gennem ROSAs internationale transportstøtte , din fagforening eller lign.) Fortæring udover ROSAs tilskud på 2100 kr. Detaljer: Du kan ansøge om arbejdsophold i følgende perioder: 1-7. juni (uge 23) 8-14. juni (uge 24) 15-21. juni (uge 25) 22-28. juni (uge 26) Perioden planlægges ud fra dine ønsker. Hvad skal din ansøgning indeholde? En motiveret ansøgning, hvor du beskriver din idé/dit projekt, og hvordan du vil bruge opholdet til at fremme dit musikalske virke. Vær så konkret som muligt med, hvem du vil kontakte/holde møder med, samt om du ønsker hjælp og rådgivning i forbindelse med showcases, samarbejde med franske musikere mv. Da et af vores udvalgsmedlemmer er fransk- og engelsktalende, vil vi sætte stor pris på, hvis din ansøgning skrives på engelsk. Kriterier og udvælgelse I udvælgelsesprocessen bliver der lagt vægt på følgende: Din idé med/motivation for opholdet Eventuelle erfaringer med det franske marked f.eks. samarbejder, koncertvirksomhed eller udgivelser Din strategi for, hvordan du vil bruge opholdet til at fremme din musikalske karriere Det er en forudsætning for at kunne ansøge, at du er komponist/sangskriver, musiker eller producer , samt at du har MitID og NemKonto. Alle ansøgninger bliver behandlet af et eksternt fagudvalg, der i 2026 består af Johan Dalgaard (musiker/komponist, bosat i Paris), Flavia Couri (komponist/guitarist, The Courettes) og Marc T honon ( manager, tidligere leder af Bureau Export) Ansøgningsfrist: 15. februar kl. 23.59 Du modtager svar ca. to uger efter fristen. OBS ANSØGNINGSFRISTEN ER OVERSKREDET. Om legatboligen: Lejligheden ligger på 2. sal i et restaureret og lyst ”hotel particulier” centralt i Paris i Marais-kvarteret tæt ved Notre-Dame. Den er i to etager og indeholder opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken. Der er klaver i lejligheden til brug. Lejligheden er fuldt møbleret med plads til to-tre personer. Det er derfor muligt at bo sammen med sin manager, bandmedlem eller lignende i lejligheden. (OBS ROSA dækker kun tilskud til fortæring for én person på i alt 2100 kr.) Afrapportering: Efter opholdet skal der laves en kort afrapportering til ROSA omkring udbyttet af opholdet. Deadline for afrapporteringen er en måned efter opholdets afslutning. Ved spørgsmål kan du kontakte Conny Jørgensen på Conny@rosa.org , Lea Strandby på Lea@rosa.org eller tlf: 86128444 Læs om vores Paris Residency sidste år her. Forrige nyhed Næste nyhed
- Open Call / ROSA
< Tilbage til Open Call Open Call: Paris Residency 2026 ANSØG OBS ANSØGNINGSFRISTEN ER OVERSKREDET Er du komponist/sangskriver, producer eller musiker med interesse i et arbejdsophold i Paris? ROSA inviterer komponister/producere/musikere til at ansøge om et arbejdsophold af en uges varighed i Paris i løbet af juni 2026. Arbejdsopholdet giver dig mulighed for at styrke din tilstedeværelse og karrieremuligheder i Frankrig samt etablere/udbygge internationale netværk. En uges residency indebærer/dækker: Et skræddersyet ophold, som tilrettelægges sammen med dig (eksempelvis sangskrivning, co-writing, showcases, møder, samarbejde med franske musikere) Logi midt i Marais-kvarteret i Paris Tilskud til dækning af fortæring på 2100 kr. Mulighed for sparring med ROSAs projektleder og netværk i Paris Du dækker selv: Udgifter til transport til/fra Paris samt intern transport (vi opfordrer dig til at søge om tilskud til din rejse f.eks. gennem ROSAs internationale transportstøtte , din fagforening eller lign.) Fortæring udover ROSAs tilskud på 2100 kr. Detaljer: Du kan ansøge om arbejdsophold i følgende perioder: 1-7. juni (uge 23) 8-14. juni (uge 24) 15-21. juni (uge 25) 22-28. juni (uge 26) Perioden planlægges ud fra dine ønsker. Hvad skal din ansøgning indeholde? En motiveret ansøgning, hvor du beskriver din idé/dit projekt, og hvordan du vil bruge opholdet til at fremme dit musikalske virke. Vær så konkret som muligt med, hvem du vil kontakte/holde møder med, samt om du ønsker hjælp og rådgivning i forbindelse med showcases, samarbejde med franske musikere mv. Da et af vores udvalgsmedlemmer er fransk- og engelsktalende, vil vi sætte stor pris på, hvis din ansøgning skrives på engelsk. Kriterier og udvælgelse I udvælgelsesprocessen bliver der lagt vægt på følgende: Din idé med/motivation for opholdet Eventuelle erfaringer med det franske marked f.eks. samarbejder, koncertvirksomhed eller udgivelser Din strategi for, hvordan du vil bruge opholdet til at fremme din musikalske karriere Det er en forudsætning for at kunne ansøge, at du er komponist/sangskriver, musiker eller producer, samt at du har MitID og NemKonto . Alle ansøgninger bliver behandlet af et eksternt fagudvalg, der i 2026 består af Johan Dalgaard (musiker/komponist, bosat i Paris), Flavia Couri (komponist/guitarist, The Courettes) og Marc Thonon (manager, tidligere leder af Bureau Export) Ansøgningsfrist: 15. februar kl. 23.59 Du modtager svar på din ansøgning ca. to uger efter fristen. Om legatboligen: Lejligheden ligger på 2. sal i et restaureret og lyst ”hotel particulier” centralt i Paris i Marais-kvarteret tæt ved Notre-Dame. Den er i to etager og indeholder opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken. Der er klaver i lejligheden til brug. Lejligheden er fuldt møbleret med plads til to-tre personer. Det er derfor muligt at bo sammen med sin manager, bandmedlem eller lignende i lejligheden. (OBS ROSA dækker kun tilskud til fortæring for én person på i alt 2100 kr.) Afrapportering: Efter opholdet skal der laves en kort afrapportering til ROSA omkring udbyttet af opholdet. Deadline for afrapporteringen er en måned efter opholdets afslutning. Ved spørgsmål kan du kontakte Conny Jørgensen på Conny@rosa.org , Lea Strandby på Lea@rosa.org eller tlf: 86128444 Læs om vores Paris Residency sidste år her. SØG STØTTE
- Open Call / ROSA
< Tilbage til Open Call Webinar: All You Need to Know About the Polish Music Market TILMELD Kom med til webinar 25. februar, hvor Tamara Kaminska (CEO for Music Export Poland og Music Week Poland) vil give et klart, struktureret og fagligt funderet overblik over det polske musikmarked – et af de mest dynamiske og hastigt voksende musikøkosystemer i Central- og Østeuropa. Praktisk info: Tidspunkt: onsdag 25. februar kl. 12.00–13.15 Tamara vil holde et oplæg, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Webinaret foregår på engelsk Ved webinaret vil Tamara dække alle branchens centrale delområder, herunder markedet for indspillet musik, livesektoren samt musikforlag og rettighedsforvaltning, og give en helhedsforståelse af, hvordan disse områder hænger sammen, og hvor de reelle muligheder ligger. Med afsæt i mange års praktisk erfaring med internationalt samarbejde, eksportstrategi og markedsudvikling vil Tamara skitsere de mest effektive indgange til det polske marked, forklare hvordan man navigerer i de lokale branchesystemer og dele indsigter i, hvor man kan finde inspiration, partnerskaber og langsigtede samarbejdsmuligheder. Der vil være særlig fokus på opbygning af bæredygtige relationer til det polske publikum samt på de typiske fejl, man bør undgå ved markedsindtræden – især dem, der kan underminere troværdighed eller publikums tillid. Uanset om du er kunstner, manager, pladeselskab, promoter, forlægger eller kulturprofessionel, vil dette webinar give dig praktisk viden, strategisk kontekst og handlingsorienterede indsigter, så du kan gå til det polske musikmarked med selvtillid og klarhed. TILMELD DIG WEBINARET HER Vil du gerne noget med Polen? Så kan du lige nu ansøge om at komme med ROSA til Music Week Poland 2026. SØG STØTTE
- WEBINAR: All You Need to Know About the Polish Music Market | ROSA
< Alle nyheder WEBINAR: All You Need to Know About the Polish Music Market 12. feb. 2026 Kom med til webinar 25. februar, hvor Tamara Kaminska (CEO, Music Export Poland og Music Week Poland) vil give et klart, struktureret og fagligt funderet overblik over det polske musikmarked – et af de mest dynamiske og hastigt voksende musikøkosystemer i Central- og Østeuropa. Ved webinaret vil Tamara dække alle branchens centrale delområder, herunder markedet for indspillet musik, livesektoren samt musikforlag og rettighedsforvaltning, og give en helhedsforståelse af, hvordan disse områder hænger sammen, og hvor de reelle muligheder ligger. Med afsæt i mange års praktisk erfaring med internationalt samarbejde, eksportstrategi og markedsudvikling vil Tamara skitsere de mest effektive indgange til det polske marked , forklare hvordan man navigerer i de lokale branchesystemer og dele indsigter i, hvor man kan finde inspiration, partnerskaber og langsigtede samarbejdsmuligheder. Der vil være særlig fokus på opbygning af bæredygtige relationer til det polske publikum samt på de typiske fejl, man bør undgå ved markedsindtræden – især dem, der kan underminere troværdighed eller publikums tillid. Uanset om du er kunstner, manager, pladeselskab, promoter, forlægger eller kulturprofessionel, vil dette webinar give dig praktisk viden, strategisk kontekst og handlingsorienterede indsigter, så du kan gå til det polske musikmarked med selvtillid og klarhed. Praktisk info: Tidspunkt: onsdag 25. februar kl. 12.00–13.15 Tamara vil holde et oplæg, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Webinaret foregår på engelsk TILMELD DIG WEBINARET HER Vil du gerne noget med Polen? Så kan du lige nu ansøge om at komme med ROSA til Music Week Poland 2026 . Læs mere om Music Export Poland her . Forrige nyhed Næste nyhed
- Ny undersøgelse af vækstlagsfestivaler skal styrke fremtidens musikscener | ROSA
< Alle nyheder Ny undersøgelse af vækstlagsfestivaler skal styrke fremtidens musikscener 11. feb. 2026 Med en ny undersøgelse vil Tuborgfondet og ROSA skabe en dybere forståelse af danske vækstlagsfestivaler – til gavn for musiklivets vækstlag og festivalmiljøer. Hvordan organiseres festivalerne? Hvad driver dem, og hvilken betydning har de for de unge og lokalsamfundet? Dét er nogle af de punkter, Tuborgfondet og ROSA vil belyse i en ny undersøgelse, der skal skabe ny, systematisk viden om danske vækstlagsfestivaler – med særligt fokus på unges engagement og festivalernes lokale aftryk. Indsigterne analyseres og præsenteres i en rapport, der skal give festivaler, kommuner og musiklivets aktører konkrete indsigter og værktøjer til at styrke rammerne for vækstlaget og udvikle bæredygtige festivalmiljøer. Du kan tilgå vores Danmarkskort over vækstlagsfestivaler her . Er I en vækstlagsfestival? Så håber vi, I har lyst til at udfylde spørgeskemaet og hjælpe undersøgelsen på vej! Spørgsmålene omhandler blandt andet organisering, finansiering, og hvad der skal til for at afholde festivalen. Dele af besvarelserne vil også indgå i vores kortlægning af danske vækstlagsfestivaler . Udover spørgeskemaet, vil der efterfølgende blive foretaget en række interviews med forskellige festivalarrangører. Hvis I har lyst til at deltage i vores interviews, må I meget gerne angive det til sidst i skemaet. Tilgå spørgeskemaet her Undersøgelsen er en del af Tuborgfondets og ROSAs initiativ Musikhjælp Scenesetup. Læs mere om Musikhjælp Scenesetup på www.scenesetup.dk Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte ROSA på scenesetup@rosa.org eller tlf. 86128444. Forrige nyhed Næste nyhed







